Krimsvej tillæg 1 - supplerende høring

Lokalplanen blev bekendtgjort den 6. juli 2016

Høringsfrist:

17. august 2015
Indsendt af:
Martin Oesten
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
97
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. tillæg 1 til Lokalplan 425 Krimsvej. Dette forslag er mere eller mindre identisk til det forrige hvilket blev forkastet i efteråret 2014. Jeg er derfor forundret over at man nu vælger at prøve at ”sælge” ideen om at ændre Krimsvej 15 A-B igen, igen. Vi, som borgere, blev hørt sidste gang, hvorfor skal vi igennem dette igen? Den eneste argumentation for at fortage denne ændring er, at man vil undgå ”usikkerhed” om anvendelse (side 2 i høringsmaterialet). Jeg forstår ikke dette argument. Der står jo klart og tydeligt i lokalplanen Krimsvej 15 A-B skulle benyttes til erhverv, samt at Krimsvej 15A skulle være 1 etage. At ændre Krimsvej 15 vil medføre at vi, som borgere, vil føle os gevaldigt trådt over træerne. Vi troede jo at vi var blevet hørt i sidste høring. mvh Martin og Pernille Krimsvej 13V
Læs høringssvar fra Martin Oesten
Indsendt af:
Collette Havsteen-Mikkelsen
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
96
By:
Ærøskøbing
Postnr.:
5970
Som hyppig gæst til min søn og børnebørn i Krimsvej området, er jeg forfærdet over den manglende respekt som kommunen udviser over for beboerne i området. Vores demokrati er i høj grad baseret på tillid til systemerne, og at de varetager borgernes og samfundets interesser på en fair og retfærdig måde. I denne sammenhæng virker det utroligt, at tillæg 1 bliver præsenteret som et nyt oplæg. Det er næsten en tro kopi af det oprindelig, og generne for naboerne vil stadig være de samme. Det er for mig udtryk for en disrespekt og kommunens embedsmænd burde skamme sig. I stedet for at ændre lokalplanen, burde kommunen i stedet bruge deres kræfter på at sikre sig, at den visionære lokalplan blev realiseret, så området kan blive andet, end en stor parkeringsplads, og i stedet et grønt og børnevenligt område.
Læs høringssvar fra Collette Havsteen-Mikkelsen
Indsendt af:
Lone Bild
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
95
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er imod tillæg 1. Det er en klar forringelse af området, og vil kun gavne ejendomsinvestoren, så de kan tjene flere penge. Ændringen vil medfører skygge og indkiksgener for os som naboer. Derudover ser jeg ændringerne i tillæg 1 som udtryk for en bredere tendens, der gør sig gældende på Amager Strand, hvor der er et konstant pres fra ejendomsinvestorer for at ændre lokalplanen og sælge flere kvadratmetre uden at sikre det fremtidige boligmiljø. Der gøres næsten intet fra kommunens side for at sikre, at området bliver grønt og børnevenligt. Næsten alle friarealer bliver asfalteret, for at "holde det urbane" look, og genere flere parkeringspladser. Det er så pinligt og ærgerligt at ejendomsinvestorerne har løbet fra det ansvar som der burde være i forhold til lokalplanen. Udover de manglende grønne områder, er det utroligt, at ejendomsinvestorerne ikke er blevet forpligtet til at etablere fortov og cykelsti på Krimsvej. Som følge af at skoledistriktet er lavet om, grundet den fortsatte befolkningsvækst i områder, færdes mange børn hver dag på Krimsvej for at komme til og fra Lergravsparkens Skole, samt Phillips skolen. De går og cykler mellem parkeringspladser, lastbiler og anden tung trafik. Det er kun et spørgsmål om tid før det går rigtig galt. Det er fuldstændig uforsvarligt, at der ikke etableres en løsning - som minimum en midlertidig løsning. Jeg vil på det kraftigste opfordre BR og forvaltningen til hurtigst muligt at tage hånd om problemstillingen. Det gælder vores børns sikkerhed og fremtid!
Læs høringssvar fra Lone Bild
Indsendt af:
steen svensson
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
94
By:
københavn s
Postnr.:
2300
Lokalplanen fra 2009 bør så vidt mulig fastholdes, det er klædeligt for et retssamfund, at borgerne kan indstille sig og rette sig efter en given politisk beslutning. Kommunen bør ikke ligge under for bygherrers interesser.
Læs høringssvar fra steen svensson
Indsendt af:
Thomas Richter
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
93
By:
København
Postnr.:
2300
Vedr. Sagsnr: 2015-0137435 Høring: Krimsvej tillæg 1 - supplerende høring Vi ønsker i lighed med mange af de mange andre beboere i området at Krimsvej 15A og B (bygning 9 B) fastholdes som 1 etages erhvervsejendom – sådan som kommunens oprindelige lokalplan er udarbejdet. Vi mener blandt andet, at det er en af de måder, hvorved, der kan sikres liv i dagtimerne og en variation bygningshøjderne. Og det var jo også meningen med lokalplanen. Samtidig ønsker vi, at de gamle huse bevares. Diversiteten mellem nye bygninger og de gamle erhvervsbygninger er noget af det, der gør Amagerstrand særlig, samtidig med, at historien om det gamle Amager lever videre. Det er vigtigt for et område, der har til målsætning af have diversitet. Det nye tillæg ændrer ikke på vores holdning til forslaget om ændring af lokalplanen, og det skal samtidig bringes i erindring, at borgerrepræsentationen allerede har stemt nej til byggeriet på Krimsvej 15 i efteråret 2014, hvor bygherre foreslog nærmest det samme byggeri. Dvs. et ønske om at ændre byggeriet fra 1 etage til 2 etager og fra erhverv til bolig. Det vil – som det også ganske tydeligt blev understreget i efteråret 2014 - give store gener i forhold til skygge og indkig for bl.a. os, som bor på Krimsvej 13, men også mange af de øvrige beboere i området. Ud over det konkrete gener, som forslaget vil medføre for os og de øvrige beboere omkring Krimsvej 15, så gør en proces som denne området mindre attraktivt at købe bolig i. Der er for stor usikkerhed omkring Kommunens beslutninger og den måde, kommunen forvalter lokalplanen, når en næsten ny lokalplan allerede foreslås ændret væsentligt. Som et andet eksempel kan nævnes, at vi i forbindelse med Nordtårnet har oplevet hvordan ulovligt byggeri lovliggøres. Derfor virker det også absurd og urimeligt, at forvaltningen bl.a. bruger som argumentation, at der er behov for at få sikkerhed om brugen af Krimsvej 15 af hensyn til de nuværende beboere. Som nuværende beboere i området kan vi oplyse, at det ikke er den oprindelige lokalplan, der har givet os en følelse af usikkerhed, men derimod forvaltningens forvaltning af lokalplanen og forslag om ændringer af lokalplanen. Så, som beboere og borgere i området, vil vi derfor meget gerne frabede os, at forvaltningen bruger os i sin argumentation for at ændre lokalplanen. Det er ikke overraskende eller uforståeligt, at bygherrerne presser på for at ændre lokalplanen og måske få mulighed for at sælge flere boligkvadratmeter. Det er også forståeligt, at bygherrerne ikke har den store interesse for det fremtidige boligmiljø. Men at de politiske visioner for området og den langsigtede sikring af et godt by-miljø synes at måtte vige for dette er trist at opleve. Som beboere i området føler vi allerede dette helt konkret. For hvor er de grønne områder, fælles pladser og legepladser? Vi har ikke set meget til dem endnu, og vi føler os ikke overbevist om, at de nogensinde kommer i det omfang eller den kvalitet, der i den oprindelige lokalplan er lagt op til. Derfor har vi efterhånden et indtryk af, at forvaltningen enten er ligeglad med, om de politiske visioner føres ud i livet – eller at forvaltningen i virkeligheden er mere enig med bygherrerne om områdets fremtid, hvilket formentligt er stort set det samme som det første. I et hvert tilfælde får man et indtryk af, at forvaltningen er ganske uimponeret over de politiske beslutninger, der er truffet for området. Ellers ville den vel ikke fremsætte et forslag, som har så mange ligheder med det tidligere nedstemte forslag fra efteråret 2014? Det klæder bestemt ikke Københavns Kommune, og det må samtidig få politikerne til at føle sig til grin. Som borgere gør vi det i et hvert tilfælde. Så endnu en gang må vi henstille til, at den oprindelige lokalplan overholdes og at tillægget nedstemmes.
Læs høringssvar fra Thomas Richter
Indsendt af:
Per Bilstrup
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
92
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi ønsker at bibeholde Krimsvej 15A-B (bygning 9B) som 1-etages erhvervsejendom og henviser til følgende: 1) Som beboer i Krimsvej området, har vi købt huse/lejligheder under forudsætning af lokalplanen. Her vil Jeres ændringer i Tillæg 1 skabe nogle enorme konsekvenser for vores ejendomme både hvad angår skygge, udsigt og indkig, og disse ændringer tilgodeser alene ejendomsinvestorer og ikke beboerne i området. 2) Borgerrepræsentationen har allerede stemt nej til byggeriet på Krimsvej 15 i efteråret 2014, hvor ejendomsinvestor foreslog nogenlunde det samme byggeri. Stadig med en facade højde på 6,5 m., og et ønske om at ændre fra 1 etage til 2 etager og fra erhverv til bolig. Dette vil stadig give de samme gener. 3) Der står i høringen på side 2, at anvendelse til bolig sker for at undgå ”usikkerhed” om anvendelsen. Denne usikkerhed kan beboerne ikke genkende, da der i lokalplanen i forvejen er planlagt erhverv på 1 etage, så man er selvsagt indforstået hermed. Med de mange ændringer lokalplanender er bleve givet til investorer, så de kan øge deres salg og indtjening ønskes ligeledes svar på følgende: 1) Hvorledes vil Forvaltningen og Borgerrepræsentationen sikre, at der opstår en lignende situation som ved Nordtårnet,, hvor investor får efterbevilliget de uretmæssige forhold. 2) Hvornår kan vi forvente, at der bliver etableret fortov og afmærkede parkeringspladser på Krimsvej, så beboerne ikke skal færdes mellem kørende færdsel? 3) Hvorledes vil Forvaltningen sikre, at der ikke bliver etableret legepladser og fællesarealer, som støjmæssigt generer beboerne, idet man tilsyneladende ikke efterfølgende kan skride ind overfor disse støjgener jf. miljøstyrelsen vejledning i sager om støjgener..
Læs høringssvar fra Per Bilstrup
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
91
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Øst Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Venligst se bort fra tidligere fremsendte. Det vedhæftede er den rigtige version af høringssvaret. Mvh Louise Lind Udvalgssekretær Amager Øst lokaludvalg
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
Henrik Bilstrup Nielsen
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
90
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi ønsker at bibeholde Krimsvej 15A-B (bygning 9B) som 1-etages erhvervsejendomgrundet følgende argumenter: 1) Som beboer i Krimsvej-området, har vi købt huse/lejligheder under forudsætning af lokalplanen. Her vil Jeres ændringer i Tillæg 1 skabe nogle enorme konsekvenser for vores ejendomme både hvad angår skygge, udsigt og indkig, og disse ændringer tilgodeser alene ejendomsinvestorer og ikke beboerne i området. 2) Borgerrepræsentationen har allerede stemt nej til byggeriet på Krimsvej 15 i efteråret 2014, hvor ejendomsinvestor foreslog nærmest det samme byggeri. Stadig med en facade højde på 6,5 m., og et ønske om at ændre fra 1 etage til 2 etage og fra erhverv til bolig. Det vil stadig give store gener i forhold til skygge og indkig. 3) Der står i høringen på side 2, at anvendelse til bolig sker for at undgå ”usikkerhed” om anvendelse. Der er ikke nogen usikkerhed om anvendelse blandt beboerne, det er i lokalplanen planlagt til at være erhverv på 1 etage, hvilket selvfølgelig er den forventning man har som beboer og boligkøber i området. Med hensyn til ejendomsinvestors konstante pres for at ændre lokalplanen og sælge flere boligkvadratmeter med ingen interesse for det fremtidige boligmiljø, vil vi samtidig gerne høre: 1) Hvorledes Forvaltningen og Borgerrepræsentationen vil sikre, at det ulovlige byggeri af Nordtårnet bliver den eneste ulovlighed, som får lov at ”få tilgivelse i stedet for tilladelse”? Her ønsker vi ikke at Sydtårnet også for lov at overskride lokalplanen. 2) Hvornår kan vi forvente et ordentligt fortov eller stisystem på selve Krimsvej, så både børn og voksne ikke behøver at færdes på vejen? 3) Hvorledes vil Forvaltningen sikre, at støj fra eventuelle legepladser og opholdsområder ikke genererer de omkringboende, og ikke overskrider grænser for støjniveau.
Læs høringssvar fra Henrik Bilstrup Nielsen
Indsendt af:
Carsten Kirk
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
89
Virksomhed / Organisation :
På vegne Uni-Safe A/S
By:
København
Postnr.:
2300
Vedr. Supplerende høring om Krimsvej tillæg 1 - lokalplanforslag. På vegne af Uni-Safe A/S, Amager Strandvej 124, 2300 København S (matrikel 3627) skal jeg venligst gøre opmærksom på, at bilag med den skitserede nybebyggelse ikke viser de faktiske forhold korrekt på Uni-Safe´s matrikel. På skitserne i forslaget er der fejlagtigt nedrevet eksisterende erhvervsbygninger og etableret ny vej og nye grønne områder på matrikel 3627. Uni-Safe har ingen aktuelle planer om nedrivninger eller etablering af ny vej eller nye grønne områder. Det forudsatte "frirum og vejforløb" på matr. 3627 er således ikke tilstede. Det betyder også, at de udarbejdede skyggediagrammer ikke er retvisende i forhold til Uni-Safe´s skyggepåvirkning mod ny bebyggelse. De faktiske og korrekte forhold på matrikel 3627 er angivet på "Tegning nr. 1B - Lokalplantillæggets afgrænsning (revideret)” på side 6 i “Forslag til tillæg til lokalplan nr. 425 “Krimsvej” i supplerende høring”. mvh. Carsten Kirk
Læs høringssvar fra Carsten Kirk
Indsendt af:
Henrik pedersen
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
88
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg synes Amager Strandpark området er noget roderi. Man fylder simpelthen alle "huller" ud med det. Ene boligområde efter det andet, uden hensynstagen til miljø og grønne arealer. Jeg er meget bekymret for mit barnebarns skolevej, og jeg protesterer mod at udvide boligarealet yderligere. De få bygninger af ældre dato, tidl brugt til erhverv bør bevares, og måske omdannes til fælleshuset eller lettere kreative erhverv. Mvh Henrik Pedersen.ee
Læs høringssvar fra Henrik pedersen
Indsendt af:
Martha Kjærholm Jørgensen
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
87
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg forstår ikke overvejelserne om ændringer i lokalplan 425 Krimsvej, da området i forvejen er meget tæt bebygget. Det er, for mig at se, meget vigtigt med variation i bebyggelsen. Her tænker jeg på bygningshøjde- lys, indkig og udsigt. Ligeledes er det vigtigt med variation, således at der bibeholdes erhverv og ældre byggeri. Dette vil betyde meget for miljø, her tænker jeg på variation og liv i området. Som bedstemor til et barn på Krimsvej, ønsker jeg grønne områder og sikker trafik, så hun og hendes venner kan lege og færdes sikkert i området. Intet fortov er livsfarligt, jeg har desværre allerede set mange farlige situationer. Med venlig hilsen Martha Kjærholm Jørgensen.
Læs høringssvar fra Martha Kjærholm Jørgensen
Indsendt af:
Rasmus Wellendorph
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
86
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil gerne støtte Anders Olsens høringssvar: Det er nu 4. gang at TMF søger om at ændre Krimsvej 15 fra 1 etage til 2 etager og fra erhverv til bolig, hvilket jeg som nabo til grunden ønsker der skal stemmes NEJ til. Høringsmaterialet til Tillæg 1 er mangelfuldt! Twister på 15 etager (Amager Strandvej 110A) er slet ikke med på bebyggelsesplanen og heller ikke på de to tegninger (side 12, 13 og 14), (dog er Twister på illustrationen på side 4) og i materialet fra den oprindelige lokalplan fremgår Twister stadig som kun 12 etager. Skyggetegningerne tager ikke højde for, at nybyggerrier på Krimsvej skal hæve jordhøjden med 0,5 meter. Altså vil skyggen blive endnu større. Ligesom ved sidste høring om Krimsvej, så finder jeg materialet så mangelfuldt, at man som borger og politiker kun kan føle at TMF bevidst ønsker at skjule noget. I bør ændre materialet, så det bliver retvisende og lave en helt ny høring. Diversiteten i området bl.a. etagehøjden. Fra lokalplanen Krimsvej : § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden ”…. Der skal ske en variation i højden ved forskellige etageantal, etagehøjder og/eller … Her vil man ved at ændre etagehøjden på Krimsvej 15 fjernes den eneste 1 etages bygning i området, og i stedet opfører endnu et 2 etagers rækkehus som der i forvejen er mange af. Det er meget tydeligt, at TMF endnu en gang har lovet ejendomsspekulanterne et eller andet som endnu ikke er politisk godkendt. I helhedsplanen for Krimsvej fra 21.03.2013 på side 6, så er Krimsvej 15 allerede udlagt til beboelse (i 2013). Højhuset Twister som var en meget central i lokalplanen fra 2009, fik allerede i 2011 en dispensation, så man kunne øge antal etager fra 12 til 15. Hvorfor? Havde I ikke lige lavet en helt ny og flot lokalplan i 2009? Når man kigger i slagsmaterialet vedrørende Sydtårnet , så udbydes Sydtårnet til salg med samme fodaftryk (18.5x18,5 + karnap) præcis som det ulovlige Nordtårn, som det politisk blev nødvendigt at godkende, grundet fejl i forvaltningens byggegodkendelse. Der er ingen steder i salgsmaterialet for Sydtårnet taget forbehold for høringen eller det politiske udvalgs behandling af Tillæg 1. NEJ TIL TILLÆG 1. Som nabo til Krimsvej så er jeg imod; ændringer af bygningshøjden på Krimsvej 15, forflyttelse af erhverv, ændringer af Sydtårnet og nedrivning af de gamle bygninger 1 etage til 2 etager NEJ TAK Krimsvej 15 ønskes ændret i højden fra 1 etage til 2 etager, hvilket stadig er en fordobling af etagehøjden. Dette vil skabe store gener fra indkig og vil være indskrænkende for os naboers privatliv i både haverne og indenfor i huset. Der vil komme markant mere skygge i vores haver (her mener jeg, at Jeres tegninger i ”Krimsvej” Tillæg 1 er misvisende, da de ikke tager hensyn til at grunden skal forhøjes med 0,5 meter.) Jeg ønsker at bibeholde højden på max. 1 etage, som lokalplanen hele tiden har foreskrevet, og hvilket er det grundlag jeg har købt mit hus på baggrund af. Vi har valgt at bo tæt på Metroen for at få en have med lys, og mindre gener fra indkig, da naboen her var max. 1 etage. Erhverv til bolig NEJ TAK Som beboer på Krimsvej, så var en af grundende til at vi netop købte et hus på Krimsvej 13, at området skulle være en blanding af erhverv og bolig. Jeres forslag til ændringer fra erhverv til bolig gør, at alt erhverv bliver placeret på Amager Strandvej, og Krimsvej ender med at blive en parkeringplads. Her ønsker vi at bo i et alsidigt område, hvor der også er placeret erhverv på Krimsvej, hvilket vil skabe en bedre nærmiljø og mere liv. Kan erhvervslokalerne ikke udlejes, så må boligspekulanterne jo kigge på om priserne er rigtige. P-pladser Boliginvestorerne har også været så smarte, at gøre alle P-kældrene i området til udlejning. Dvs. at Lokalplanens krav om en p-plads pr. 100 m2 bolig, pludselig er blevet endnu en god forretning for boliginvestorerne, og Krimsvej er endt som Ørestaden med uhørt høj parkeringsafgift. (Denne sag er drøftet med Dan Mogensen fra TMF, og Kommunen har bare ladt stå til). Afslutningsvis skal det nævnes, at ca. 70 boligejere fra området hvor lokalplanen Krimsvej er gældede, har sendt en klage til Natur- og Miljøklagenævnet, omkring lovliggørelsen af Nordtårnet, og TMF behandling af div. sager på Krimsvej de seneste 2 år. Her mener jeg slet ikke, at Tillæg 1, 2 eller 3 skal behandles før denne klage er afgjort.
Læs høringssvar fra Rasmus Wellendorph
Indsendt af:
Ivar Havsteen-Mikkelsen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
85
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg ønsker at bibeholde Krimsvej 15A-B (bygning 9B) som 1-etages erhvervsejendom. Der er flere grunde til at lokalplanen ikke må ændres. For det første og det mest centrale: 1) Vi har købt et hus under forudsætning af lokalplanen fra 2009. Punktum! Ændringerne i tillæg 1, 2 og 3 vil ændre noget i området, som kun er til gavn for boligudviklere. For boligudviklerne handler det kun om at tjene flere penge - de vil ikke gøre området bedre - eksempelvis lave grønne områder eller legepladser - nej det handler kun om tjene flere penge, hvilket er fint, hvis det sker på en måde, som ikke går udover andre. Samtidig oplever vi som beboere, at I som kommune "accepterer" at boligudviklere ser stort på lokalplanen, og laver det ene krumpspring efter det andet (eks. ændrer byggearealet, uden at sende det i høring) eller laver "legepladser", der er en parkeringsplads, hvor der er sat en basketboldtkurv. Det er så sørgeligt at opleve, at de gode intentioner der er beskrevet i lokalplanen, bliver ignoreret af boligudviklere, primært fordi det koster penge flere at lave grønne arealer, end at asfaltere det. På grund af ovenstående bliver det derfor endnu sværere at acceptere, at boligudviklere skal have ændret lokalplanen, så de kan tjene flere penge. Udover ovenstående argumenter, synes jeg ikke at tillæg skal godkendes fordi: 2) Borgerrepræsentationen har allerede stemt nej til byggeriet på Krimsvej 15 i efteråret 2014, hvor ejendomsinvestor foreslog nærmest det samme byggeri. Stadig med en facadehøjde på 6,5 m., og et ønske om at ændre fra 1 etage til 2 etage og fra erhverv til bolig. Det vil stadig give store gener i forhold til skygge og indkig. 3) Der står i høringen på side 2, at anvendelse til bolig sker for at undgå ”usikkerhed” om anvendelse. Der er ikke nogen usikkerhed om anvendelse blandt beboerne, det er i lokalplanen planlagt til at være erhverv på 1 etage, hvilket selvfølgelig er den forventning man har som beboer og boligkøber i området.
Læs høringssvar fra Ivar Havsteen-Mikkelsen
Indsendt af:
Anne Fauslet Kongsted
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
84
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg bor til leje på Krimsvej, på 11 etage. Jeg nyder hver dag den skønne udsigt ind over København og ud mod øresund. Jeg nyder til gengæld IKKE at færdes 'nede' på Krimsvej. Der er ikke skyggen af grønt, det ligner en mondæn stenørken. Nordtårnet er blevet for stort, og det virker i det hele taget som om lokalplanen hele tiden kan justeres, så det kommer ejendomsinvestorer til gode og ikke os som er beboere. Jeg vil kraftigt opfordre Forvaltningen til at tænke på, at et godt boligområde først og sidst kendetegnes ved at mennesker trives! Bedste hilsner Anne
Læs høringssvar fra Anne Fauslet Kongsted
Indsendt af:
Thorhildur Sif Palsdottir
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
83
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er imod tillæg 1. Trafiksikkerhed: Jeg er uforstående over de mangler og sikkerhed, som i den grad er realitet i vores område. Som mor er jeg slet ikke tryg ved at se hvordan der bliver kørt med alt for høj fart på vejene, bla. pga manglende skilte, stisytem, bump mm., der gør at børn og familier kan færdes tryggere end hidtil. Grønneområder/Fællesarealer: De manglende grønne områder og legepladser er i den grad en mangelvare. Jeg ser der bliver bygget mere og mere - højere og højere, men et fælles areal til børn og grønne områder lader vente på sig. Tris at se denne udvikling - og det var ikke hvad vi som familie forventede os, når vi flyttede herud. De såkaldte legepladser der er i området er yderst begrænset - der er kun 1!... og dertil ingen rutsjebane ell klatrestativ, sandkasser, vipper mm. der er med til at gøre børnenes lege en anelse sjovere. Kan se at vejene her i området bliver brugt som parkeringspladser for mange der skal til lufthavnen, på stranden eller på anden måde ikke har med området at gøre. Det er også med til at gøre dagligdagen usikker for os der færdes her til daglig dagen, gående, cyklende eller kørende. Håber at børnefamiler bliver set og hørt i denne sag. Hilsen en bekymret forældre
Læs høringssvar fra Thorhildur Sif Palsdottir
Indsendt af:
Anders Ahlen Lavrsen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
82
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 1 Som daglig bruger af Amager Strandpark og dertil lokalområde, hvor jeg har familie og venner, er jeg imod tillæg 1 til lokalplanen Krimsvej 425. Et stort set enslydende tillæg er tidligere stemt ned og vil gerne appelere til at dette enslydende tillæg forkastes på lige vis med det sidste tillæg. Lokalområdet omkring Krimsvej har massere af histore og som regelmæssig gæst i området synes jeg det er ærgerligt at alle de gamle industribygninger rives ned til fordel for trist og kedeligt ensartet nybyggeri i form af div. elementbyggerier. De gamle industribygninger har stadig massere af historie at fortælle og selvom det kan være en omkostelig affære at renovere dem er de med til at give området charme og sjæl. Jeg har tidligere set Lokalplanen for området igennem og kan endnu ikke genkende det billede af små grønne områder og stisystemer, som der så fint blev præsenteret i lokalplanen. Indtil videre bærer området blot præg af parkeringspladser, asfalterede belægninger og byggerpladser. Jeg håber inderligt at disse fine illustrationer som lokalplanen ligger op til fortsat forsøges håndhævet af TMF og politikerne. Ligeledes mangler området legepladser og bænke, samt spændende og udfordrende belægninger og belysning som lokalplanen også præsentere, men som endnu ikke er at finde andre steder end på vejbaner og p-områder. - Er dette virkelig hvad man anno 2015 kan tilbyde vores børn? og skal der virkelig ske en ulykke før at der gøres noget ved de trafikale forhold i området på trods af at det nye område huser talrige børnefamilier samt en skole. Endelig synes jeg, at det er vigtigt, at man som borger kan stole på en lokalplan, når man investerer i bolig. Eller i det mindste kan være sikker på at blive hørt og taget alvorligt hvis der sker ændringer heri. MVH Anders Lavrsen
Læs høringssvar fra Anders Ahlen Lavrsen
Indsendt af:
Christina Kruse
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
81
By:
Smørum
Postnr.:
2765
Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 1 Jeg er imod tillæg 1 til lokalplanen Krimsvej og vil gerne appelere til at dette tillæg forkastes på lige vis med det sidste tillæg i og med at de to tillæg i store træk er enslydende. Som hyppig gæst i området synes jeg det er synd og skam at alle de gamle industribygninger rives ned til fordel for nybyggeri. Nyt og gammelt giver charme til området. Jeg undrer mig desuden over, at der ikke er flere grønne områder med plads til leg og rekreativ udfoldelse i et område der huser talrige børnefamilier. De legeområder der idag er placeret på vejbane og parkeringspladser er ikke sikkert for børnene at lege på. Endelig synes jeg, at det er vigtigt, at man som borger kan stole på en lokalplan, når man investerer i bolig. Eller i det mindste kan være sikker på at blive hørt og taget alvorligt hvis der sker ændringer heri. med venlig hilsen Christina Kruse
Læs høringssvar fra Christina Kruse
Indsendt af:
Johnny Allesch
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
80
By:
København
Postnr.:
2300
Vi bor ikke på Krimsvej, men i området, og kan se at tendensen med at ændre lokalplanen i tide og utide på et tidspunkt også vil ramme os. Hvordan kan man forsvare en så radikal ændring af en lokalplan som borgere har stolet på og derfor har købt bolig efter ? Mange Krimsvej borgere bliver med ændringen nu frataget både udsigt og lys. Der er i den oprindelige plan indlagt grønne områder, legepladser og et stisystem som skal forbinde de forskellige områder. Hvor er de grønne pletter ? Hvor er legepladserne ? Hvor er stierne ? Indtil videre har vi kun set parkeringspladser og byggerod. Mange af de gamle bygninger er forudsat bevaringsværdige i oprindelig plan, men nu har bygherrerne pludselig "bestemt" det modsatte og vil bygge nyt i stedet. Hvordan kan kommunen akceptere det ? Hvis en bygning er bevaringsværdig, så kan nogen vel ikke bare lave om på det efter forgodtbefindende ? Vi frygter at området vil blive plastret til med boligblokke som bliver stadig større på bekostning af de gamle bygninger som skulle give området lidt sjæl. Nordtårnet er blevet større, ny plan akcepterer at også bliver Sydtårnet større. Baltic er der ikke taget hul på endnu, men tendensen er den samme : Oprindeligt 2-4, men nu 6 etager og yderligere udvidelse mod Strandvejen. Hvordan hænger det sammen med kommunens meget tydelige udtalelse om at "antal af bolig kvadratmetre bliver der ikke lavet om på". Sagt på et dialogmøde i maj måned. Jeg ønsker at bo i et område som har et miljø og byrum man har lyst til at være i. Så jeg er imod at den oprindelige lokalplan ændres !
Læs høringssvar fra Johnny Allesch
Indsendt af:
Martin Bakkebo Pedersen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
79
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg ønsker at bibeholde Krimsvej 15A-B (bygning 9B) som 1-etages erhvervsejendom grundet følgende argumenter: 1) Beboer i området, har vi købt huse/lejligheder under forudsætning af lokalplanen. Ændringerne skaber nogle enorme konsekvenser for mine naboer i området hvad angår skygge, udsigt og indkig, og disse ændringer tilgodeser alene ejendomsinvestorer og ikke beboerne i området. 2) Borgerrepræsentationen har allerede stemt nej til byggeriet på Krimsvej 15 i efteråret 2014 3) Der står i høringen på side 2, at anvendelse til bolig sker for at undgå "usikkerhed" om anvendelse. Der er ikke nogen usikkerhed om anvendelse blandt beboerne, det er i lokalplanen planlagt til at være erhverv på 1 etage, hvilket selvfølgelig er den forventning man har som beboer og boligkøber i området. Som beboer i nærmiljøet forholder jeg mig også til ændringerne i sin helhed: 1) Den eksisterende lokalplan er kun få år gammel og alligevel lægges der nu allerede op til væsentlige ændringer. Dette skaber en enorm usikkerhed for de beboere som har valgt at købe en bolig i de berørte ejendomme. Jeg bor selv ved siden af den gamle Baltic grund, hvor der også lægges op til markante ændringer og for os på nabogrunden. Det er simpelthen ikke i orden at man køber noget som så kort tid efter risikerer at forringes væsentlig pga. lysforhold og andet. Jeg vil derfor opfordre kommunen til kun at acceptere de ændringer i planen som beboerne i området går med til og ikke har klaget over. Alle andre ændringer bør afvises. Kommunen skal da ikke bare danse efter grundejernes pibe - der må kunne stilles krav om ordentligt.
Læs høringssvar fra Martin Bakkebo Pedersen
Indsendt af:
Linda Lundorff
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
78
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg undrer mig over at jeg skal bruge tid på at skrive et høringssvar. Jeg mente at lokalplan 425 fra 2009 stod ved magt. Teknik og Miljøudvalget har jo afvist lokalplanændring og godkendt et forslag om ikke at give flere dispensationer. Jeg ville sætte stor pris på at jeg kunne regne med de beslutninger politikkerne træffer ikke skal laves om efter hvad en investor tjener mest på. Lokalplan 425 fra 2009 er en lokalplan som vi på Krimsvej er glade for at være en del af. Så for at spare alles tid ville det gavne os hvis man i stedet for hele tiden at arbejde på at lave lokalplanen om i stedet brugte lidt tid og energi på at vi fik et fortov og måske en cykelsti så det ikke er med livet som indsats at vi færdes på Krimsvej.
Læs høringssvar fra Linda Lundorff
Indsendt af:
Svend Jensen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
77
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg ønsker at bibeholde Krimsvej 15A-B (bygning 9B) som et-etages erhvervsejendom. Når man bosætter sig i et område er det vigtigt at man kan stole på den lokalplan der er for området. Hvis man skal ændre en lokalplan bør det være ud fra vægtige argumenter til fordel for almenvellet. Jeg kan ikke se at en ejendomsinvestors ønske om at bygge boliger for derved at få en større profit er grund nok til at ændre lokalplanen som sigter imod at have et område med blandet bolig og erhverv. Ejendomsinvestoren kendte jo også lokalplanen da han købte. Derudover forstår jeg ikke at der skal bruges tid på at fremsætte et ændringsforslag som til forveksling ligner det som Borgerrepræsentationen stemte ned i efteråret 2014.
Læs høringssvar fra Svend Jensen
Indsendt af:
Anna-Marie Lassen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
76
By:
København
Postnr.:
2300
Vi bor ikke på Krimsvej, men i området, og kan se at tendensen med at ændre lokalplanen i tide og utide på et tidspunkt også vil ramme os. Hvordan kan man forsvare en så radikal ændring af en lokalplan som borgere har stolet på og derfor har købt bolig efter ? Mange Krimsvej borgere bliver med ændringen nu frataget både udsigt og lys. Der er i den oprindelige plan indlagt grønne områder, legepladser og et stisystem som skal forbinde de forskellige områder. Hvor er de grønne pletter ? Hvor er legepladserne ? Hvor er stierne ? Indtil videre har vi kun set parkeringspladser og byggerod. Mange af de gamle bygninger er forudsat bevaringsværdige i oprindelig plan, men nu har bygherrerne pludselig "bestemt" det modsatte og vil bygge nyt i stedet. Hvordan kan kommunen akceptere det ? Hvis en bygning er bevaringsværdig, så kan nogen vel ikke bare lave om på det efter forgodtbefindende ? Vi frygter at området vil blive plastret til med boligblokke som bliver stadig større på bekostning af de gamle bygninger som skulle give området lidt sjæl. Nordtårnet er blevet større, ny plan akcepterer at også bliver Sydtårnet større. Baltic er der ikke taget hul på endnu, men tendensen er den samme : Oprindeligt 2-4, men nu 6 etager og yderligere udvidelse mod Strandvejen. Hvordan hænger det sammen med kommunens meget tydelige udtalelse om at "antal af bolig kvadratmetre bliver der ikke lavet om på". Sagt på et dialogmøde i maj måned. Jeg ønsker at bo i et område som har et miljø og byrum man har lyst til at være i. Så jeg er imod at den oprindelige lokalplan ændres !
Læs høringssvar fra Anna-Marie Lassen
Indsendt af:
Kristian Pedersen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
75
By:
København S
Postnr.:
2300
Nu igen! Som beboer på Krimsvej 13 vil jeg foretrække, at Borgerrepræsentationen bibeholder den allerede eksisterende lokalplan. Lad Krimsvej 15 A-B (bygning 9B) forblive erhvervsareal i hhv en og to etager. Lad os prøve at genskabe en diversitet i lokalområdet med mindre erhvervsvirksomheder, hvad enten det er en lokal blikkenslager, VVS’er eller et nystartet arkitektfirma, der har brug for gode lokaler i nærområdet. I den oprindelige helhedsplan er beskrevet, hvordan man i området skal bevare de gamle bygninger, hvordan man skal integrere grønne områder og sikker plads til leg. Og så har jeg slet ikke nævnt den manglende trafiksikkerhed og den voldsomme udbygning af private og dyre parkeringpladser, som sker i øjeblikket. Jeg købt mit rækkehus på Krimsvej 13, fordi der eksisterede en god og fornuftig lokalplan, som betød, at der ikke kunne bygges højt lige op ad min bopæl. Det var et vigtigt incitament for mig. De ændringer, som foreslås i tillæg 1, 2 og 3, vil betyde store forringelser for min bopæl, hvad angår indkik, udsigt og skygge. Disse ændringer tilgodeser ikke mig eller lokalområdet, men kun en driftig ejendomsmatador. BR stemte i efteråret 2014 nej til byggeriet på Krimsvej 15, da ejendomsmatadorerne foreslog nærmest det samme. Ønsket for facadehøjde er nærmest identisk med sidste gang, og der er stadigvæk et ønske om at ændre fra en til to etager samt ønsket om at ændre fra erhverv til bolig. De gener, som skygge og indkik fra disse boliger placeret så tæt på, vil give i min og mine naboers boliger, vil stadig være substantielle. Og så ønsker Forvaltningen at konvertere erhverv til bolig, for at undgå ”usikkerhed” om anvendelse (side 2 i høringsmaterialet). Hos mig og mine naboer på Krimsvej 13 er der ingen ”usikkerhed” om anvendelsen af erhvervsejendomme på Krimsvej 15. Vi ser faktisk frem til at vores lille lokalmiljø herude får nogle andre ”naboer” end beboelse. Som beskrevet tidligere i indlægget ønsker vi faktisk denne mangfoldighed i vores kvarter, som små erhvervsdrivende kunne give. Hvis der absolut skal være bolig på Krimsvej 15, så må det være et krav, at disse boliger alle bliver holdt i en etage dvs. ca. tre meter i højde. På den måde bliver variationen i bolighøjder, som lokalplanen har beskrevet også realiseret. Afledt af alt det her, kunne jeg godt tænke mig, hvis forvaltningen vil svare på en række spørgsmål, der kommer mig i hu, når jeg tænker over ejendomsmatadorernes evindelig pres for at ændre en god lokalplan, så de kan plastre flere boligkvadratmeter ind i vores nærområde uden synderlig interesse for det fremtidige boligmiljø: a) Hvordan kan I sikre, at Forvaltningens kriminelle tilladelse til at gøre Nordtårnet større ikke gentager sig? Gør I Sydtårnet mindre for at udbedre skaderne? b) Skal vi virkelig vente på den første alvorlige personskade - pga af dårlige trafikale forhold - før Forvaltningen tvinger et ordentligt og trafiksikkert fortov og vejsystem igennem. Dobbeltudnyttelse til leg, cyklende og biler er alt for farlig. c) Og vil Forvaltnigen se passivt til, mens ejendomsmatadorerne bygger en beton- og asfaltjungle? Eller kan vi forvente, at Forvaltningen mander sig op til at kræve det minimum af grønne områder, fællespladser og legepladser, som den oprindelige lokalplan vægter så højt. Samt den helhedsplan, som ejendomsmatadorerne har lavet, men ikke følger. Jeg venter i spænding på svar! Hvis jeg skal slå en krølle med halen her til sidst, ønsker jeg at slå fast med syvtommer søm, at jeg kun ønsker det allerbedste for mit lokalområde - på lang sigt. Det som Forvaltningen foreslår at ændringer tilgodeser kun en række driftige ejendomsmatadorer på helt kort sigt. De foreslåede ændringer af lokalplanen vil på lang sigt skabe et grimt og alt for ensartet nærområde, som ikke vil være interessant for de drømme byen, kommunen og beboerne har for området. Så ærlig talt vil jeg foretrække at forvaltningen levede op til sit ansvar overfor borgerne i lokalområdet frem for at agere som skødehund for de entreprenante bygherrer. For lige nu er Teknik- og Miljøforvaltningen og politikerne i Københavns Borgerrepræsentation ved at gøre vold på den smukke ide som Amager Strandpark er. Mere stærkt lokalstyre frem for aggresive bygherrer. Tænk langsigtet for Amager Strandparks skyld. P.S.: Jeg vil gerne påpege i denne – som i sidste høring - at det visuelle materiale er manglefuldt og misvisende. Skyggediagrammerne ikke stemmer overens med virkeligheden, da alle grunde jo hæves en halv m. Endnu engang bagatelliseres generne fra det ansøgte byggeri, ligesom placering af Twister, højder m.v ikke er opdateret med det, der faktisk bygges.
Læs høringssvar fra Kristian Pedersen
Indsendt af:
Anders Morten Christoffersen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
74
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til tillæg 1 Krimsvej lokalplan 425 Jeg ser ændringerne i tillæg 1 som udtryk for en bredere tendens, der gør sig gældende på Amager Strand, hvor der er et konstant pres fra ejendomsinvestorer for at ændre lokalplanen og sælge flere kvadratmetre uden at sikre det fremtidige boligmiljø. Det er yderst vigtigt, at BR og forvaltningen følger op og sikrer, at der gribes ind mod brud på lokalplanen. Et alarmerende forhold, der er helt uacceptabelt er, at der stadig ikke er etableret fortov og cykelsti på Krimsvej. Som følge af at skoledistriktet er lavet om, grundet den fortsatte befolkningsvækst i områder, færdes mange børn hver dag på Krimsvej for at komme til og fra Lergravsparkens Skole. De går og cykler mellem parkeringspladser, lastbiler og anden tung trafik. Det er kun et spørgsmål om tid før det går rigtig galt. Det er fuldstændig uforsvarligt, at der ikke etableres en løsning - som minimum en midlertidig løsning. Jeg vil på det kraftigste opfordre BR og forvaltningen til hurtigst muligt at tage hånd om problemstillingen. Det gælder vores børns sikkerhed og fremtid!
Læs høringssvar fra Anders Morten Christoffersen
Indsendt af:
Carina Maj Christoffersen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
73
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til tillæg 1 Krimsvej lokalplan 425 Jeg ser ændringerne i tillæg som udtryk for en bredere tendens, der gør sig gældende på Amager Strand, hvor der er et konstant pres fra ejendomsinvestore for at ændre lokalplanen og sælge flere kvadratmetre uden at sikre det fremtidige boligmiljø. Det er yderst vigtigt, at BR og forvaltningen sikre, at der gribes ind mod brud på lokalplanen. Et alarmerende forhold, der er helt uacceptabelt er, at der stadig ikke er etableret fortov og cykelsti på Krimsvej. Som følge af at skoledistriktet er lavet om, grundet den fortsatte befolkningsvækst i områder, færdes mange børn hver dag på Krimsvej for at komme til og fra Lergravsparkens Skole. De går og cykler mellem parkeringspladser, lastbiler og anden tung trafik. Det er kun et spørgsmål om tid før det går galt. Det er fuldstændig uforsvarligt, at der ikke etableres en løsning - som minimum en midlertidig løsning. Jeg vil på det kraftigste opfordre BR og forvaltningen til hurtigst muligt at tage hånd om problemstillingen.
Læs høringssvar fra Carina Maj Christoffersen
Indsendt af:
Niels Albrechtsen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
72
By:
Virum
Postnr.:
2830
Kære beslutningstagere vedr. Krimsvej tillæg 1 – supplerende høring. Jeg kommer jævnligt på Krimsvej for at besøge børn og børnebørn og stiller mig undrende overfor, at man kan ændre på lokalplanen så få år efter den er vedtaget. Jeg synes det er meget beklageligt, at borgerne i Københavns Kommune ikke kan regne med en lokalplan når man køber bolig I Jeres Kommune. Jeg har selv overvejet at flytte til Københavns Kommune men denne sag har fået mig til at revidere det, da det ikke virker som om I lytter til Jeres borgere. De har allerede en gang skrevet høringssvar til ændring af lokalplanen som blev nedstemt sidste år. Jeg vil gerne appellere til at tillægget nedstemmes ligesom det forrige (meget enslydende) tillæg blev nedstemt af lokalpolitikerne/ Teknik og Miljøudvalget/ borgerrepræsentationen. Med venlig hilsen Niels Albrechtsen
Læs høringssvar fra Niels Albrechtsen
Indsendt af:
Heidi Overholdt Richter
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
71
By:
København S
Postnr.:
2300
Som beboer på Krimsvej er jeg imod, at der bliver ændret i lokalplanen. Det kan ikke være rigtigt at folk, der er flyttet ind tidligt i området under forudsætning af lokalplanen, pludselig skal have forringede forhold, fordi man bare kan ændre i en lokalplan. Så er der ingen mening i at lave en lokalplan i første omgang.
Læs høringssvar fra Heidi Overholdt Richter
Indsendt af:
Karina Meden Sørensen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
70
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære KØbenhavns Kommune Krimsvej 15A-B (bygning 9B) ønskes bevaret som en 1-etagers erhvervsejendom med det argument, at ændringer i lokalplan kan have konsekvenser for nærliggende ejendomme. I Krimsvej kvarteret er vi mange der har købt dyre lejligheder med baggrund i retningslinjer udstukket i den eksisterende lokalplan, og lejlighederne er solgt på havudsigt og sol i haver og altaner. De foreslåede ændringer både i dette og andre tillæg har konsekvenser for disse ejere både hvad angår skygge, udsigt og indkig, som ikke tilgodeser beboerne men kun ejendomsinvestorerne. I efteråret 2014 stemte borgerrepræsentationen nej til byggeriet på Krimsvej 15 hvor investorerne foreslog et meget lignende byggeri, samme facadehøjde på 6,5 M og ønske om at ændre fra 1 til 2 etager og fra erhverv til beboelse. Hvorfor skulle dette nej ændres, vilkårene for beboerne er de samme? Endvidere står der i høring at ændring fra erhverv til bolig ændres for at undgå usikkerhed om anvendelse for beboerne. Følges Lokalplanen blot om, at der skal være erhverv, følger man den forventning beboerne havde ved køb. Det er det modsatte der skaber usikkerhed. I området oplever vi et konstant pres fra boliginvestorerne til at få lov at sælge flere kvadratmeter, uden hensyntagen til de salgsargumenter de brugte overfor tidligere kunder, og for kvarterets fremtidige boligmiljø. Hvorledes vil Forvaltningen og Borgerepræsentatikene sikre at det ulovlige byggeri af Nordtårnet bliver den eneste som lykkes med den praksis, at få tilgivelse istedet for tilladelse. Hvordan vil forvaltningen sikre at de planlagte grønne områder, fælles pladser og legepladser ikke nedprioriteres i forhold til ejendomsinvestorerne der kun har et mål: profit? Hold jer til den lokalplan der er udstukket, og få et kvarter med tilfredse og engagerede beboerere, som vil gøre deres bedste for at Amagers nye bydel vil blomstre. Amager Bladet bør ikke fremadrettet være fuld af historier hver uge fra utilfredse beboere i Krimsgade kvarteret, men af solskinshistorier fra stranden
Læs høringssvar fra Karina Meden Sørensen
Indsendt af:
Lone Kogut Dragsdal
Dato: 15. august 2015
Svarnummer:
69
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedr. Krimsvej tillæg 1 – supplerende høring Dette forslag til tillæg 1 ligner til forveksling det forrige som blev forkastet i efteråret 2014. Jeg undrer mig således over, at der nu bliver sendt et stort set identisk forslag til hørring vedr. Krimsvej 15A-B mm. Da vi købte vores rækkehus på Krimsvej 13, skete det b.la. på baggrund af den eksisterende lokalplan og jeg finder det stærkt kritisabelt, hvis denne nu ændres, så få år efter at den er vedtaget. Jeg ønsker derfor at lokalplan 425 bibeholdes og at den fremtidige ejendom på Krimsvej 15A-B bliver en et-etages erhvervsejendom i den vestlige ende som lokalplanen foreskriver. Vedrørende den ”usikkerhed” omkring anvendelsen af ejendommen på Krimsvej 15A-B, som der nævnes i høringen, har jeg følgende kommentar: Der er INGEN usikkerhed omkring anvendelsen af ejendommen på Krimsvej 15A-B, da der er planlagt erhverv, hvor der ikke vil være direkte indkiksgener på Krimsvej 13 aftener og weekender. Ændres anvendelsen fra erhverv til bolig, vil vi få langt mindre privatliv end vi havde regnet med, da vi købte vores rækkehus. Med hensyn til bygherrernes konstante pres for at ændre lokalplanen vil jeg gerne høre: 1) Hvornår forventer Forvaltningen og Borgerrepræsentationen at kunne offentliggøre en endelig lokalplan for Krimsvej, som er til at stole på, og hvor der ikke vil ske yderligere ændringer inden for en acceptabel årrække? 2) Hvorledes Forvaltningen og Borgerrepræsentationen vil sikre, at der kommer grønne områder, grønne kiler og legepladser i området, da vi indtil videre kun har set en masse asfaltering og etablering af midlertidige/permanente parkeringspladser? 3) Hvorledes Forvaltningen og Borgerrepræsentationen vil sikre, at det ulovlige byggeri af Nordtårnet bliver den eneste ulovlighed, som får lov at ”få tilgivelse i stedet for tilladelse”? Jeg ønsker ikke, at Sydtårnet også får lov at overskride lokalplanen, tvært imod bør I gøre dette tårn mindre for at udligne fejlen på Nordtårnet. 4) Hvornår kan beboerne i Krimsvej området forvente et ordentligt fortov eller stisystem på selve Krimsvej, så både børn og voksne ikke behøver at færdes på vejen? Jeg håber ikke, at der skal ske en ulykke, før der tages hånd om dette problem. Jeg håber, at Borgerrepræsentationen holder fast i deres beslutning fra efteråret 2014 om, at lokalplan 425 er for borgerne og ikke for bygherrerne, og således gentager deres nej til det samme oplæg som i høringen 2014 og ikke lader sig snyde af nogle få omformuleringer. Respekter beboernes tidligere indsendte høringssvar og den afgørelse der allerede er truffet! Jeg vil desuden gøre opmærksom på at I i Københavns Kommune reklamere rigtig meget med borger inddragelse. Så hvis man ikke kan regne med at blive hørt eller føler sig hørt og blive taget alvorlig hvorfor så alt den reklame... Kunne ikke vedhæfte filen men her er linket som I selv har postet på Facebook. HTTP://SAMMENOMBYEN.KK.DK Med venlig hilsen Lone Kogut Dragsdal, Krimsvej 13D
Læs høringssvar fra Lone Kogut Dragsdal
Indsendt af:
Ole lavrsen
Dato: 15. august 2015
Svarnummer:
68
Virksomhed / Organisation :
Boesagerskolen
By:
Skovlunde
Postnr.:
2740
Som regelmæssig besøgende på Krimsvej hos børn og børnebørn, er det med stor undren jeg erfarer, at man uden videre ændrer på den oprindelige lokalplan, så det medfører færre og mindre grønne områder, større bebyggelsesgrad og tættere bebyggelse med dertil hørende gener. Jeg er derfor meget imod, at tillæg til lokalplan 425 Krimsvej vedtages. En tidligere høring viste, at man hørte på borgerne, så fortsæt med det. Det ville i øvrigt øge områdets kulturelle værdi, at bevare nogle af de gamle bygninger, som støder op til krimsvej, samt at etablere et fælleshus.
Læs høringssvar fra Ole lavrsen

Sider