Krimsvej tillæg 1 - supplerende høring

Lokalplanen blev bekendtgjort den 6. juli 2016

Høringsfrist:

17. august 2015
Indsendt af:
Tobias Basse
Dato: 12. august 2015
Svarnummer:
37
By:
København S
Postnr.:
2300
VEDR. LOKALPLANEN FOR KRIMSVEJ Jeg ser på ingen måde nogen grund til at ændre på en lokalplan der er så "ung" Da der allerede er stemt nej til byggeriet på Krimsvej 15, bliver jeg meget forundret over at det gentagne gange prøves fremsat igen. Vi er mange der har nedstemt det igen og igen, og jeg føler mig holdt for nar, når man så bare prøver igen. Endnu et stort nej fra min side til denne ændring.
Læs høringssvar fra Tobias Basse
Indsendt af:
Ulla Kierkgaard
Dato: 12. august 2015
Svarnummer:
36
By:
København S
Postnr.:
2300
VEDR. LOKALPLANEN FOR KRIMSVEJ JEG ØNSKER IKKE FLERE ÆNDRINGER I LOKALPLANEN Lokalplanen er ikke særlig gammel – den er faktisk ny – den var grundlaget for køb af nybygget rækkehus på Krimsvej. Som køber af bolig i et område skal man kunne regne med en så ny lokalplan. FASTHOLD ERHVERV PÅ KRIMSVEJ I lokalplanen er der en god blanding af erhverv og bolig, som sikrer liv i dagtimerne, mere ro/privatliv om aftenen og frem for alt, at Krimsvej ikke bare bliver en parkeringsplads for livet ved Amager Strandvej. Vi er faktisk meget begejstrede for den mangfoldighed, som den nuværende lokalplan skulle give. Vi har i hele vores købsproces og efter indflytning været meget tilfredse med udsigten til at have mindre erhverv som naboer. Det vil give området en moderne urbanitetsidentitet, hvis der ved siden af rækkehusene, lå et område med en blikkenslager, en VVS-virksomhed, en tegnestue, en musikskole, et kafferisteri eller noget helt sjette. Det vil give Amager Strandpark en mangfoldighed, som vil klæde området og ikke gøre det for befolkningstungt, men til en fremtidssikret investering for Kommunen. FJERDE GANG SAMME FORSLAG OM RÆKKESHUSE FREMSÆTTES. JEG SIGER STADIGT:NEJ TAK Det er nu fjerde gang samme forslag til ændring af Krimsvej 15 fremsættes. Og det til trods for, at det senest blev stemt ned i efteråret 2014. Nærdemokratiet virker som et spil for galleriet, og jeg kunne sådan set skrive nøjagtigt det samme som sidst! Jeg ønsker stadigt ikke at have en høj nabobygning med tagterrasse og opmuret balustre (højere end vores egen bolig), der vil give massive skyggegener i vores frimærke af en have. Det var netop muligheden for et lille stykke grønt og et lille stykke himmel, der var grunden til, vi valgte at bo lige her. Jeg ønsker ikke, at det kik vi har til himlen fra vores bolig forsvinder, og det vil det gøre med en høj nabo. Syd for os skulle være erhverv i henholdsvis to og en etage. D.v.s. ro om aftenen. Det ønsker jeg at fastholde. Der står i høringen på side 2, at anvendelse til bolig sker for at undgå ”usikkerhed” om anvendelse. Der er ikke nogen usikkerhed om anvendelse blandt beboerne, det er i lokalplanen planlagt til at være erhverv på 2 og 1 etage, hvilket selvfølgelig er den forventning, man så som beboer og boligkøber har. Det er ikke så svært. BEVAR OMRÅDETS DNA Jeg ønsker, at de gamle huse bevares. Det er sammenfletningen af nye bygninger og de gamle erhvervsbygninger, der gør Amager Strand til noget særligt. Voksfabrikken fx fortæller en historie om områdets liv før Strandparken – de nye bygninger alene fortæller kun om profit og salgsoptimering. Det er klart at en bygherre ønsker at rive det gamle ned og bygge større og nyt – men er det, det vi vil? Skal de bare have lov til det? I helhedsplanen for området har bygherrerne sammen beskrevet, hvordan der med masser af asfaltering skal trækkes tråde tilbage til industrikvarterets dage, det er også billigt, men bygningerne, der ellers kunne komme fine boliger i, ønsker de ikke at beholde. UDEAREALER OG IBRUGTAGNINGSTILLADELSER Det virker som om Københavns Kommune og Teknik og Miljø Forvaltningen giver ibrugtagningstilladelserne til de nye bygninger uden at se på, om udearealerne er etableret. Hvor bliver det grønne spor, de grønne pladser og legepladserne af? Hvorfor skal bygherrerne ikke holdes op på den Helhedsplan for området, de selv har været med til at sammensætte og sende til Københavns Kommune? De grønne områder skal jo ikke være asfalt eller bil- og cykelparkering. Hvis ikke der tages hånd om livet mellem husene og skabes plads til sociale rum, får vi jo på sigt et ikke-attraktivt beboelsesområde! TRAFIKSIKKERHED I Helhedsplanen er det beskrevet, hvordan Krimsvej skal lukkes ved Øresundsvej og adgangen til området skal være via Amager Strandvej. Både nu og når det sker, vil der være for mange biler til, at det er sikkert at færdes uden fortove og cykelsti på Krimsvej. En dobbeltudnyttelse af vejen til både leg og parkering er simpelthen noget af det tåbeligste og farligste jeg længe har hørt. På den sydlige del af Krimsvej er leg og parkering nu en realitet. Der er af gode grunde ingen, der leger der. Der må findes en løsning både nu i byggefasen og på sigt, så der tages hånd om de blødeste trafikanter. Vejene i området er et meget farligt sted både med og uden byggetrafikken. Skiltningen er mangelfuld og hastighederne for høje. I helhedsplanen er det beskrevet, at der skal være bump eller chikaner med begrønning. Det har vi ikke set noget af endnu. Heller ikke p.t. med gemmekørende trafik. Er det Teknik og Miljø Forvaltningen der sikrer, at det kommer? NORDTÅRNET OG FORVALTNINGEN AF OMRÅDET Jeg mener, at det er uholdbart, at det er bygherrer, der selv producerer planer og skyggediagrammer til høringen. På den måde sker der let fejl. Som at Nordtårnets nuværende og ulovlige grundareal var med på materialet i den supplerende høring for Krimsvej i efteråret 2014, og at det så senere godkendes, selv om det er ulovligt i forhold til den gældende lokalplan. Der er nu blevet givet en dispensation ganske kort tid efter, at denne og de næste to høringsrunder blev besluttet for ikke at skabe flere mindre dispensationer, hvor forvaltningen mister overblikket. I dette materiale begrundes det ændrede grundareal på bygningen med at flere kvadratmeter, skaber bedre lejligheder – nej, det hedder penge! Hvorfor ikke bare skrive at Teknik og Miljø Forvaltningen har godkendt det ved en fejl? Hvis det altså er det der er sket? Effekten er i hvertfald endnu mere skygge-tid i vores have og i hele huset end beskrevet i den gældende lokalplan. Det virker ikke som om, det er politikerne, men tværtimod forvaltningen og bygherrer, der styrer butikken. Visionerne for området og den langsigtede sikring af et godt by-miljø må åbenbart vige for profit. Det er meget ærgerligt for området, også på sigt.
Læs høringssvar fra Ulla Kierkgaard
Indsendt af:
Nete Balslev Wingender
Dato: 11. august 2015
Svarnummer:
35
By:
København S
Postnr.:
2300
Nej til tillæg 1 lokalplan 425 – igen, igen Det betød meget for os ved købet af vores rækkehus, Krimsvej 13L, at bebyggelsen overfor, Krimsvej 15A-B, var beregnet til erhverv – og endnu vigtigere, at den kun var på en etage. Det glædede os derfor, at Teknik- og Miljøudvalget afviste forvaltningens ændringsforslag til lokalplanen i november 2014, og vi troede det var ensbetydende med, at den oprindelige lokalplan ville komme til at gælde. Derfor undrer mig, at der nu ligger et nyt ændringsforslag fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Min undren skyldes primært tre forhold: 1. TMFs nye forslag om opførelse af rækkehuse på 2 etager på Krimsvej 15 A-B ligner til forveksling det forslag, TMU allerede har forkastet en gang! Dog med den væsentlige forskel, at det nye forslag er mere upræcist formuleret og derfor skaber usikkerhed. F.eks. er bygningshøjden ikke angivet. Det må være en forglemmelse? Når der i forslaget er tale om en facadehøjde på 6,5 meter eksklusiv balustre omkring evt. tagterrasse, så bør den samlede bygningshøjde også fremgå. Alene for at sikre, at der ikke pludselig bliver opført trappehuse e. lign. Det er ikke nok, at det fra forvaltningen forlyder, at det ikke vil ske! 2. I det nye forslag står, at Krimsvej 15 A-B fastlægges til boligformål i stedet for til erhvervs-formål ”for at imødekomme usikkerhed om den fremtidige anvendelse af Krimsvej 15 A-B”. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan en sådan usikkerhed kan være opstået. Krimsvej 15 A-B var i den oprindelige lokalplan udlagt til erhverv ud fra den ambition at skabe et varieret og kreativt byliv inde i området, også i dagtimerne. Det må da siges at være klar tale! 3. Grundlæggende er det stærkt problematisk at fremsætte ændringer til en så nyligt vedtaget lokalplan uden at der fundamentalt er ændret noget, der nødvendiggør en sådan lokalplansændring. Den foreslåede ændring vil i høj grad forringe de forudsætninger, vi købte vores rækkehus under både hvad angår skygge, udsigt og indkig. Det er uacceptabelt og respektløs over for os huskøbere i Københavns kommune, at vi ikke kan stole på en så ny lokalplan. Lokalplanen er tydeligvis også under pres på andre områder. Her kan f.eks. nævnes Nordtårnet, hvis husbredde og -dybde overskrider de mål, der var vedtaget med lokalplanen. Hvordan sikrer vi os, at samme hovsa-løsninger ikke også kommer til at ske ved det byggeri, der skal opføres på Krimsvej 15 A-B og for Sydtårnet? Hvordan sikrer vi os i øvrigt, at lokalplanens intentioner om grønne områder, stisystemer, torve og legepladser faktisk bliver til noget? Indtil videre er det asfalt og parkeringspladser, der dominerer. Det kan ikke være rigtigt, at lokalplanen gang på gang tilsidesættes af hensyn til bygherrernes ønsker om at bygge højere og større. Jeg håber, at TMU og Borgerrepræsentationen vil holde fast på de oprindelige intentioner med området og på den oprindelige lokalplan. Med venlig hilsen Nete Balslev Wingender Krimsvej 13L
Læs høringssvar fra Nete Balslev Wingender
Indsendt af:
Vilhelm Moll Niemann
Dato: 11. august 2015
Svarnummer:
34
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til tillæg 1 til lokalplan 425 Teknik- og Miljøforvaltningens nye forslag vedr. bebyggelse på Krimsvej 15A-B er stort set det samme som det forslag, der i november 2014 blev afvist af Teknik- og Miljøudvalget. Mine indvendinger har ikke ændret sig siden mit sidste høringssvar og jeg håber, at forslaget også denne gang afvises. I det nye forslag står, at Krimsvej 15 A-B fastlægges til boligformål i stedet for til erhvervs¬formål ”for at imødekomme usikkerhed om den fremtidige anvendelse af Krimsvej 15A-B”. Jeg kan ikke forstå, hvordan en sådan usikkerhed kan være opstået. Krimsvej 15A-B var i den oprindelige lokalplan udlagt til erhverv ud fra en intention om at skabe et varieret og kreativt byliv med blanding af bolig og erhverv inde i området. Det er da svært at misforstå. Den oprindelige lokalplan udfordres også på andre områder. Der bliver i den omtalt stier, legepladser og grønne områder mellem bygnings¬komplekserne. Den slags har jeg svært ved at få øje på, selv om en stor del af området nu er bebygget. Nordtårnet er et andet eksempel. Ved en fodfejl har TMF godkendt et byggeri, der overskrider det tilladte i lokalplanen. Hvad skal vi med lokalplaner, hvis de overskrides eller ændres efter bygherrernes forgodtbefindende? Hvis det skulle ende med, at TMU alligevel godkender boliger i stedet for erhverv på Krimsvej 15A-B, vil jeg henstille til, at de ikke bliver højere end de eksisterende på Krimsvej 13, altså 6,5 meter uden tagterrasse, trappehus e. lign., og at de – som forvaltningen har oplyst over for os – ikke bliver opført tættere på vores skel end 7-8 meter. Ellers forsvinder den sidste rest af lys og sol fra vores haver omgivet som vi i så fald bliver af høje bygningskomplekser. Dermed forsvinder også de forudsætninger, som vi for 1½ år siden købte vores rækkehus under. Venlig hilsen Vilhelm Moll Niemann Krimsvej 13L
Læs høringssvar fra Vilhelm Moll Niemann
Indsendt af:
Helle Haugsted Neubert
Dato: 11. august 2015
Svarnummer:
33
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Tillæg 1 til lokalplan 425 Nej til tillæg 1 – igen! Vi købte i sin tid i god tro et dejligt rækkehus med en dejlig have til vores lille familie. Men nu er der desværre ved at komme skår i glæden. Forslag til tillæg 1 ligner til forveksling det forrige, som blev forkastet af Teknik- & Miljøudvalget i november 2014. Derfor undrer det os, at man igen prøver at få gennemført et næsten identisk forslag endnu en gang. Det virker på os som om, at hvis ”man” bare prøver tilstrækkelig mange gange så ender ”man” med, at få sin vilje. Det undrer os også, at kommunen endnu en gang vælger, at bruge tid og ressourcer på endnu en høring. Det kunne have sparet jer (og os borgere i Københavns kommune) en masse tid og penge, hvis I lærte at sige NEJ! Jeg er sikker på at bygherrer stadig godt kunne tjene gode penge på, at bygge selvom de fulgte lokalplanen som den oprindeligt er. Ellers var der nok andre firmaer der gerne vil bygge. Vi har imidlertid ikke ændret holdning siden vi sidst skrev et høringssvar og derfor er noget af dette også en gentagelse. Inden vi besluttede os for at købe, undersøgte vi grundigt ”Lokalplan 425 Krimsvej”, fordi vi af gode grunde ikke kunne se, hvordan byggeriet og området ville komme til at tage sig ud, når det hele stod færdigt. Det er paradoksalt, at en så ny og gennemarbejde lokalplan allerede behøver, at blive revideret. Det virker på os som om man tager meget større hensyn og tilgodeser diverse bygherrer og ejendomsinvestorer end man tager hensyn til både eksisterende og kommende beboere. De (bygherrer og investorer) er jo kun interesseret i, at optimere profitten, og når de er færdige her kaster de sig over et nyt projekt et andet sted. Hvorimod os beboere (og skatteydere i kommunen) skal leve med konsekvenserne af de valg, der er blevet taget. Nordtårnet er jo et meget tydeligt bevis på dette. Lige pludselig var det blevet væsentlig bredere end først planlagt, vel og mærke uden, at vi beboere på noget tidspunkt var blevet hørt. Og da man bliver gjort opmærksom på denne ulovlighed, så vælger man bare at godkende det, fordi nu var det alligevel for sent. Det virker desværre som en bevidst strategi fra bygherre: Det er nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse. Og hvad er konsekvensen af dette så? Jo for vores vedkommende betyder det væsentlig mindre sollys i løbet af dagen og måske endnu vigtigere: meget mindre himmellys og mindre himmel. Det har gjort en markant forskel for os som bor tæt på Nordtårnet. Så derfor har vi som husejere på Krimsvej 13 følgende indsigelser: 1. At det, hvis Krimsvej 15 bliver lavet om til boliger med tagterrasse og bliver i 2 etager hele vejen, vil medføre meget store gener for os mht. skygge og manglende naturligt lys i huset. 2. Indkig i vores have og grund. Vi får jo i forvejen rigeligt med folk der kan kigge direkte ned i vores haver fra deres altan i Nordtårnet. 3. Ændring fra erhverv til beboelse medfører en væsentlig forringelse af vores privatliv i og med at forventningen var, at der kun ville være personer i ejendommen i hverdage i dagtimerne, hvor vi alligevel hovedsageligt ikke er i hjemmet. Privat beboelse er direkte modsat og medfører primært beboere i bebyggelsen aftener og weekender, hvilket selvsagt resulterer i langt mindre ugenerthed i såvel have som hus. Ved mulighed for tagterrasse bliver denne ændring blot endnu mere udtalt, da der fra tagterrassen vil være direkte kig ned i vores have og på vores terrasse. Desuden vil der fra tagterrassen være direkte indkig i vores soveværelser. Vi vil derfor appellere til, at hverken etageantal eller maksimal bygningshøjde forøges. 4. Med Nordtårnet in mente mener vi heller ikke, at det kommende Sydtårn skal gøres større end tiltænkt i lokalplanen. Der er ingen grund til, at gentage fejlen fra Nordtårnet og genere naboerne yderligere. 5. Vi mener endvidere, at det ville være synd, at rive den eksisterende bygning ”Voksfabrikken” ned, da den er med til at bevare bare lidt af områdets ”sjæl” og historie. Denne bygning kunne sagtens restaureres og bruges til kreativt erhverv eller lign. Der må jo trods alt være nogen der har gjort sig nogen tanker siden man i første omgang har valgt, at den var bevaringsværdi. Derudover kunne vi godt tænkte os et svar på følgende: I) Der er i lokalplanen beskrevet en grøn sti til gående og andre bløde trafikanter, men indtil videre er der kun kommet asfalt og P-pladser. II) Krimsvej er også lige ”spændende” nok, at befærde sig på. Og det er uanset om man kommer som bilist, cyklist eller gående. Man skal udenom parkerede biler, cyklister, gående med og uden barnevogne, hundeluftere og tonstunge lastbiler. Det er da kun et spørgsmål om tid før der sker en ulykke. Der er hverken fortov eller belysning. III) Der står også i lokalplanen, at der vil blive etableret grønne områder og pladser i området, så man ville opnå et socialt bymiljø. Men indtil videre er det kun blevet til P-pladser og asfalt. Vi syntes efterhånden vi som beboere på Krimsvej 13 er rimelig hårdt ramt af diverse bygherrers luner og profitoptimering. Først blev en ændring af lokalplanen afvist på grund af massive klager fra os beboere. Derefter bygger man så Nordtårnet bredere end først planlagt, og det må vi jo så bare leve med. Nu skal vi så igen forholde os til endnu en lokalplansændring som igen bare vil forringe vores livskvalitet. Det er simpelthen så anstrengende og slet ikke som vi havde forventet, da vi i sin tid købte huset. Vi vil som borgere i København i fremtiden være meget på vagt ved at købe noget i et nybygget område ud fra en gældende lokalplan, da den åbenbart bare kan ændres efter for godt befindende. Det virker næsten som om, at det er nemmere, at bede om ”tilgivelse end tilladelse”. Det er desuden stærkt problematisk, at man ikke kan stole på en vedtaget lokalplan. Venlig hilsen Helle H. Neubert Krimsvej 13T
Læs høringssvar fra Helle Haugsted Neubert
Indsendt af:
Kim Haugsted Neubert
Dato: 11. august 2015
Svarnummer:
32
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Tillæg 1 til lokalplan 425 Nej til tillæg 1 – igen! Vi købte i sin tid i god tro et dejligt rækkehus med en dejlig have til vores lille familie. Men nu er der desværre ved at komme skår i glæden. Forslag til tillæg 1 ligner til forveksling det forrige, som blev forkastet af Teknik- & Miljøudvalget i november 2014. Derfor undrer det os, at man igen prøver at få gennemført et næsten identisk forslag endnu en gang. Det virker på os som om, at hvis ”man” bare prøver tilstrækkelig mange gange så ender ”man” med, at få sin vilje. Det undrer os også, at kommunen endnu en gang vælger, at bruge tid og ressourcer på endnu en høring. Det kunne have sparet jer (og os borgere i Københavns kommune) en masse tid og penge, hvis I lærte at sige NEJ! Jeg er sikker på at bygherrer stadig godt kunne tjene gode penge på, at bygge selvom de fulgte lokalplanen som den oprindeligt er. Ellers var der nok andre firmaer der gerne vil bygge. Vi har imidlertid ikke ændret holdning siden vi sidst skrev et høringssvar og derfor er noget af dette også en gentagelse. Inden vi besluttede os for at købe, undersøgte vi grundigt ”Lokalplan 425 Krimsvej”, fordi vi af gode grunde ikke kunne se, hvordan byggeriet og området ville komme til at tage sig ud, når det hele stod færdigt. Det er paradoksalt, at en så ny og gennemarbejde lokalplan allerede behøver, at blive revideret. Det virker på os som om man tager meget større hensyn og tilgodeser diverse bygherrer og ejendomsinvestorer end man tager hensyn til både eksisterende og kommende beboere. De (bygherrer og investorer) er jo kun interesseret i, at optimere profitten, og når de er færdige her kaster de sig over et nyt projekt et andet sted. Hvorimod os beboere (og skatteydere i kommunen) skal leve med konsekvenserne af de valg, der er blevet taget. Nordtårnet er jo et meget tydeligt bevis på dette. Lige pludselig var det blevet væsentlig bredere end først planlagt, vel og mærke uden, at vi beboere på noget tidspunkt var blevet hørt. Og da man bliver gjort opmærksom på denne ulovlighed, så vælger man bare at godkende det, fordi nu var det alligevel for sent. Det virker desværre som en bevidst strategi fra bygherre: Det er nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse. Og hvad er konsekvensen af dette så? Jo for vores vedkommende betyder det væsentlig mindre sollys i løbet af dagen og måske endnu vigtigere: meget mindre himmellys og mindre himmel. Det har gjort en markant forskel for os som bor tæt på Nordtårnet. Så derfor har vi som husejere på Krimsvej 13 følgende indsigelser: 1. At det, hvis Krimsvej 15 bliver lavet om til boliger med tagterrasse og bliver i 2 etager hele vejen, vil medføre meget store gener for os mht. skygge og manglende naturligt lys i huset. 2. Indkig i vores have og grund. Vi får jo i forvejen rigeligt med folk der kan kigge direkte ned i vores haver fra deres altan i Nordtårnet. 3. Ændring fra erhverv til beboelse medfører en væsentlig forringelse af vores privatliv i og med at forventningen var, at der kun ville være personer i ejendommen i hverdage i dagtimerne, hvor vi alligevel hovedsageligt ikke er i hjemmet. Privat beboelse er direkte modsat og medfører primært beboere i bebyggelsen aftener og weekender, hvilket selvsagt resulterer i langt mindre ugenerthed i såvel have som hus. Ved mulighed for tagterrasse bliver denne ændring blot endnu mere udtalt, da der fra tagterrassen vil være direkte kig ned i vores have og på vores terrasse. Desuden vil der fra tagterrassen være direkte indkig i vores soveværelser. Vi vil derfor appellere til, at hverken etageantal eller maksimal bygningshøjde forøges. 4. Med Nordtårnet in mente mener vi heller ikke, at det kommende Sydtårn skal gøres større end tiltænkt i lokalplanen. Der er ingen grund til, at gentage fejlen fra Nordtårnet og genere naboerne yderligere. 5. Vi mener endvidere, at det ville være synd, at rive den eksisterende bygning ”Voksfabrikken” ned, da den er med til at bevare bare lidt af områdets ”sjæl” og historie. Denne bygning kunne sagtens restaureres og bruges til kreativt erhverv eller lign. Der må jo trods alt være nogen der har gjort sig nogen tanker siden man i første omgang har valgt, at den var bevaringsværdi. Derudover kunne vi godt tænkte os et svar på følgende: I) Der er i lokalplanen beskrevet en grøn sti til gående og andre bløde trafikanter, men indtil videre er der kun kommet asfalt og P-pladser. II) Krimsvej er også lige ”spændende” nok, at befærde sig på. Og det er uanset om man kommer som bilist, cyklist eller gående. Man skal udenom parkerede biler, cyklister, gående med og uden barnevogne, hundeluftere og tonstunge lastbiler. Det er da kun et spørgsmål om tid før der sker en ulykke. Der er hverken fortov eller belysning. III) Der står også i lokalplanen, at der vil blive etableret grønne områder og pladser i området, så man ville opnå et socialt bymiljø. Men indtil videre er det kun blevet til P-pladser og asfalt. Vi syntes efterhånden vi som beboere på Krimsvej 13 er rimelig hårdt ramt af diverse bygherrers luner og profitoptimering. Først blev en ændring af lokalplanen afvist på grund af massive klager fra os beboere. Derefter bygger man så Nordtårnet bredere end først planlagt, og det må vi jo så bare leve med. Nu skal vi så igen forholde os til endnu en lokalplansændring som igen bare vil forringe vores livskvalitet. Det er simpelthen så anstrengende og slet ikke som vi havde forventet, da vi i sin tid købte huset. Vi vil som borgere i København i fremtiden være meget på vagt ved at købe noget i et nybygget område ud fra en gældende lokalplan, da den åbenbart bare kan ændres efter for godt befindende. Det virker næsten som om, at det er nemmere, at bede om ”tilgivelse end tilladelse”. Det er desuden stærkt problematisk, at man ikke kan stole på en vedtaget lokalplan. Venlig hilsen Kim H. Neubert Krimsvej 13T
Læs høringssvar fra Kim Haugsted Neubert
Indsendt af:
Jesper Ravn
Dato: 11. august 2015
Svarnummer:
31
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi har netop valgt at leje en ret dyr lejlighed på Krimsvej på baggrund af den rigtigt fine eksisterende lokalplan. Her vil Jeres ændringer i Tillæg 1, 2 og 3 skabe nogle enorme konsekvenser for vores ejendomme - både hvad angår skygge, udsigt og privatliv. Der er ingen beboere i området, der er i tvivl om, at disse ændringer udelukkende tilgodeser ejendomsinvestorer, og kommunen/politikernes troværdighed og integritet er derfor rekordlav. Det er enten politisk knæfald af den dybt foruroligende slags eller en ligegyldighed med borgernes stemme/rettigheder. Dette kan dog forhåbentligt aflæses i det næste valgresultat.
Læs høringssvar fra Jesper Ravn
Indsendt af:
Nikoline Nordby
Dato: 11. august 2015
Svarnummer:
30
By:
København
Postnr.:
2300
Høringssvar: Da vi besluttede at købe hus i det nye kvarter, var det med baggrund i lokalplanen for området Krimsvej/Amagerstrandvej. Vi syntes, at visionerne for området med blandingen af nye og gamle bygninger samt erhverv og boliger var en fed idé. Vi forestillede os en levende ny bydel med aktivitet døgnet rundt. Et sted hvor folk tog hen både for at arbejde og for at bo, og hvor der var en charmerende blanding af nyt og gammelt. Sidenhen har vi dog erfaret, at mange af de fine visioner er blevet droppet til fordel for størst mulig indtjening. Det er måske ikke så overraskende, at man som investor prøver at maksimere udbyttet af sine forretninger, og at man derfor kan finde på både den ene og anden grund til, at et hus bør rives ned og lokalplanen revideres for at få en større andel af ejerbolig. I sådan en situation ville det være rart, at man kunne regne med, at lokalplanen blev fulgt, på trods af pres fra udviklere, som kun fokuserer på kortsigtet indtjening. Tillæg 1 til Krimsvej lokalplanen 425 handler I mine øjne om at skabe mest mulig indtjening for investor. Det handler ikke om at skabe et dejligt kvarter eller gøre en umulig opgave lettere for en bygherre. Jeg er imod dette tillæg, fordi det er til gene for beboerne i kvarteret, og fordi det kun tilgodeser nogle personer, som ikke selv skal leve med konsekvenserne af disse ændringer. Slutteligt bør lokalplansændringer kun gennemføres, hvis der er meget tungtvejende grunde, og disse grunde har jeg svært ved at få øje på. Jeg er i øvrigt absolut sikker på, at investor på grunden helt sikkert stadig vil bygge og tjene gode penge, også selvom tillægget ikke bliver vedtaget. Med venlig hilsen Nikoline Nordby Amager Strandvej 144D
Læs høringssvar fra Nikoline Nordby
Indsendt af:
Rune Veile
Dato: 10. august 2015
Svarnummer:
29
By:
København S
Postnr.:
2300
Dette tilæg til lokalplanen for området omkring Krimsvej 13-15 er stort set identisk med det forslag der tidligere har været fremsat og som blev afvist på Teknik- og Miljøudvalgets møde. Det er for mig helt uacceptabelt at kommunen fremsætter samme forslag endnu engang uden nævneværdig ændring i forhold til tidligere forslag. Som beboer på Krimsvej er det fustrerende at se at der ændres væsetligt på bygningshøjden på grunden syd for os, med store skyggegener for os til følge. Der bør tages udgangspunkt i de bygningshøjder der er angivet i den oprindelige lokalplan, sådan at man som køber af et rækkehus i et helt nyt boligområde ved hvad man skal forholde sig til. Mvh Rune Veile Krimsvej 13K
Læs høringssvar fra Rune Veile
Indsendt af:
Nicolas Larsen
Dato: 10. august 2015
Svarnummer:
28
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg synes ikke, at tillæg 1 til lokalplan nr. 425 ’Krimsvej’, tager hensyn til os borgere der på den eksisterende lokalplans præmisser for nyligt har købt ejendomme i området. Ændringerne påvirker betydelige forhold som skygge, udsigt og nærmiljø, så jeg håber, at forslaget forkastes.
Læs høringssvar fra Nicolas Larsen
Indsendt af:
Thomas Christensen
Dato: 10. august 2015
Svarnummer:
27
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg undrer mig over kommunens planer om at ændre den eksisterende lokalplan, således at beboere som i god tro og med forventning har valgt en bolig på de præmisser, som er beskrevet i lokalplanen for området, nu bliver væsentlig påvirket af ændringen fra byggeriet med en etage til to etager. Jeg mener det er uhørt og ikke god behandling af mennesker som betaler dyrt for at bo her i området.
Læs høringssvar fra Thomas Christensen
Indsendt af:
Preben Jensen
Dato: 9. august 2015
Svarnummer:
26
By:
København S
Postnr.:
2300
Som beboer i området, der er omfattet af denne lokalplan, finder jeg det anstødeligt, at kommunen ikke fastholder de retningslinjer, der lå i den oprindelige lokalpan. Som køber til en bolig i området lægger man afgørende vægt på den gældende lokalplan og de fordele og ulemper den indebærer. Det er også mit klare indtryk, at priserne på boligerne afhænger af, hvorledes byggeriet af omkringliggende grunde er planlagt. Det skaber derfor megen utryghed og også utilfredshed, når man ikke kan regne med Københavns kommune som en loyal samarbejdspartner på dette område. Jeg skal derfor anmode København kommune om at fastholde alle forhold vedrørende byggelinjer og byggehøjder, som de fremgår af den oprindelige lokalplan for Krimsvej, herunder forholdene omkring Krimsvej 15. Det bør fastholdes, at der kun bygges 1 etage med erhverv, som beskrevet i den eksisterende lokalplan. Venlig hilsen Preben Jensen
Læs høringssvar fra Preben Jensen
Indsendt af:
asger segel
Dato: 9. august 2015
Svarnummer:
25
By:
kbh
Postnr.:
2300
Lokalplanforslaget er en stor fejtagelse. Jeg ønsker at bibeholde Krimsvej 15A-B (bygning 9B) som 1-etages erhvervsejendom grundet følgende: Det en hån imod de beboere, der har købt eller lejet lejlighed/hus i tiltro til den vedtagne lokalplan. Med ændringen vil de beboere opleve gener i form af skygge og indkig. Jeg erindrer, at en stort set identisk ændring så sent som i efteråret 2014 blev stemt ned af borgerrepræsentationen. Det er politisk umodent at forsøge at gennemføre planen alligevel. Der er stemt, og den afstemning bør respekteres. Jeg foreslår på den baggrund, at forslaget forkastes. Venlig hilsen Asger Segel
Læs høringssvar fra asger segel
Indsendt af:
Henning Larsen
Dato: 9. august 2015
Svarnummer:
24
By:
København S
Postnr.:
2300
Det forekommer paradoksalt og helt urimeligt, at en så ny lokalplan i det hele taget behøver revision. Har kommunen helt glemt at tage hensyn til de mange, der har disponeret i tillid til en gældende og ganske ny lokalplan, i et dårligt kamoufleret forsøg på at tækkes områdets bygherrer? Svaret på spørgsmålet er givet et rungende ja, og desværre et meget usympatisk eksempel på en myndigheds magtmisbrug. Er kommunen virkelig så naiv at tro, at hvis man bare spørger tilstrækkeligt mange gange om det samme, så får man et ja til sidst? Her tænkes på, at en stort set identisk ændring så sent som i efteråret 2014 blev stemt ned af borgerrepræsentationen. Det svar blæser indtil videre i vinden. Men der ikke langt til den tanke, at kommunen har lovet bygherrerne mere end lokalplanen gav mulighed for, og nu bare skal snigløbe områdets beboere. Jeg ønsker derfor at tillægget forkastes, og at bygning 9B i lokalplanen, (Krimsvej 15 A-B) bibeholdes som et plans erhverv. Der er i tillægget ingen rimelig baggrund for at ændre lokalplanen, idet der ikke er forhold, man ikke kunne have medtaget i den oprindelige lokalplan fra 2009. Enhver ændring giver automatisk gene for de beboere, der er etableret i området i form af skygge, indkig etc. Jeg ønsker også at høre, hvorledes myndigheden vil sikre, at der rettes korrekt op den den fadæse, som det "større" Nordtårn er? Hvorledes dette i det hele taget kunne slippe igennem forvaltningen er en gåde - stakkels de beboere på Krimsvej 13, som generes hver eneste dag af den fejl forvaltningen har begået. En helt rimelig og fair løsning vil være, at bygherrens øvrige planlagte byggeriet indenfor lokalplanens område gøres tilsvarende mindre, samt at man som automatisk forkaster tillæg som yderligere vil genere beboerne på Krimsvej 13. Til sidst kunne det også være interessant at vide om forvaltningen venter på et passende antal alvorlige uheld før områdets bløde trafikanter får mulighed for at færdes mere sikkert end sammen med den meget tunge trafik på vejene? Venlig hilsen Henning Larsen
Læs høringssvar fra Henning Larsen
Indsendt af:
Bjarne Andersen
Dato: 8. august 2015
Svarnummer:
23
By:
København S
Postnr.:
2300
Efter i flere år at have været på boligjagt i Krimsvejs-kvarteret er det min erfaring, at det kræver sin mand/kvinde fuldt ud at kunne forstå lokalplan og tillæg til lokalplan for et sådan nyt område. Og selv om man alligevel gør sit hjemmearbejde virker det så alligevel usikkert, hvordan virkeligheden alligevel ender med at blive. Jeg mener, at man i højere grad skal kunne stole på en relativ ny lokalplan. Et boligkøb er en meget afgørende beslutning for langt de fleste familier. Hvilke kriterier de forskellige boligejere har haft for at vælge netop deres bolig er forskellige. Det kan f.eks. være udsigten, afstanden til naboerne, typen af naboer (bolig/erhverv) osv. På den baggrund er det jo vanskeligt for kommunen at skulle vurdere, hvad der har betydning for folk, og hvad de kan ændre i lokalplanen, da vi jo gudskelov ikke er ens. Det eneste vi boligejere i Krimsvejs-kvarteret sikkert har til fælles er, at vi traf beslutning om at købe en bolig på baggrund af den vedtagne lokalplan. Jeg modsætter mig, at Sydtårnet gøres større end tiltænkt i lokalplanen. Ligeledes modsætter jeg mig generelt, at det ved et boligkøb skulle være nødvendigt at tænke så meget over, hvilke mulige ændringer til lokalplanen som bygherrerne kan finde på at stille, der vil påvirke boligkøbet. Bjarne Andersen Kommende beboer i Strandgården
Læs høringssvar fra Bjarne Andersen
Indsendt af:
Anette Suhr Rasmussen
Dato: 6. august 2015
Svarnummer:
22
By:
København s
Postnr.:
2300
Vi er meget glade og stolte over at bo i dette skønne område. Vi er dog meget bekymrede over de forslag til ændringer af lokalplanen, som kommer allerede nu. Alle affødte af de forskellige bygherrers ønske om at bygge, uden hensyntagen til byggeprocent og lokalområdet. Vi har valgt at købe netop denne bolig, da det gav mening ift. den eksisterende lokalplan. Vi er derfor kraftigt imod at man ændrer lokalplanen til gunst for bygherrer og til ugunst for de eksisterende beboere. Vi er også meget bekymrede over det ulovlige byggeri af Nordtårnet, er det en tendens at man blot opfører ulovligt byggeri og herefter får tilladelse alligevel? Vi er også forundrede over, at dette forslag kommer i høring, så kort tid efter at Borgerrepræsentationen sagde nej til forslag til ændringerne, som er stort set identiske.
Læs høringssvar fra Anette Suhr Rasmussen
Indsendt af:
Jeanette Langekær
Dato: 6. august 2015
Svarnummer:
21
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg vil gerne appellere til at tillæg 1 Krimsvej forkastes. Ren principielt synes jeg ikke at der bør laves så store ændringer ved så ny en lokalplan, idet man bør kunne stole på en lokalplan. Ydermere synes jeg det er synd og skam at rive de gamle bevaringsværdige bygninger ned såsom voksfabrikken. Mvh Jeanette Langekær
Læs høringssvar fra Jeanette Langekær
Indsendt af:
Morten Langkjær
Dato: 6. august 2015
Svarnummer:
20
By:
København S
Postnr.:
2300
Ønsker at bibeholde Krimsvej 15A-B (bygning 9B) som 1-etages erhvervsejendom grundet følgende: Vi har som beboere valgt denne lokation, blandt andet under forudsætning af lokalplanen fra 2009. Tillæg 1, 2 og 3 vil give store konsekvenser for ejendommene hvad angår skygge, udsigt osv. Tillæggene tilgodeser udelukkende diverse ejendomsinvestorer, og ikke beboerne i området. Vil vil samtidig også gerne høre følgende: 1) Hvordan vil I sikre at Nordtårnet bliver den eneste ulovlige bygning? Vi mener bestemt ikke sydtårnet skal have lov til at overskride lokalplanen også. 2) Hvornår kan et egentlig fortov fonvestes på Krimsvej? Lige nu er fortorv, cykelsti, parkering i vejkant samt alm. vej i et stort virvar. Endda på vej hvor hastighedsgrænsen ikke engang er sænket til stillevej.
Læs høringssvar fra Morten Langkjær
Indsendt af:
Cecilia Holmdahl
Dato: 6. august 2015
Svarnummer:
19
By:
København
Postnr.:
2300
Teknik- og miljøforvaltningen, Byens Udvikling Vedr: Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 ”Krimsvej” Som kommende beboer på Amager Strandvej 112 (byggeriet Strandgården) har jeg følgende indsigelser/bemærkninger til tillægget. 1. Skal kunne stole på en lokalplan Jeg modsætter mig, helt generelt, at kommunen giver tilladelse til, at byggerier overskrider de fastsatte rammer i lokalplanen. Lokalplanen er relativ ny og gennemarbejdet, og man skal som borger kunne stole på, at den fastholdes. Derudover præges lokalplanen allerede af meget tæt byggeri og en høj byggeprocent. At godkende endnu større, bredere og højere byggerier end det i lokalplanen vedtagne medfører blot, at et meget tæt-bygget område får endnu mindre luft og åbne arealer. Det virker, som om der blandt bygherrer i Krimsvejs-området for øjeblikket er en meget uheldig tendens til at begynde at sælge projektboliger, selvom de ved, at projektet ikke er i overensstemmelse med lokalplanen. Om dette er fordi bygherrer tror, at de, når salget er gået i gang, lettere kan udøve pres på kommunen til at godkende ændringerne skal være usagt. 2. Indsigelse mod forhøjet bredde for Sydtårnet Jeg modsætter mig mere specifikt, at kommunen giver tilladelse til den overskridelse af lokalplanen, som byggeriet af Sydtårnet, vil indebære. Vores familie har ligesom mange andre købt en familiebolig i byggeriet Strandgården, der er ved at blive opført på Amager strandvej 112. Købet fandt sted maj 2014, men der er først forventet indflytning oktober 2016. Bygherre er i øvrigt Elf Development (med NPV som udvikler), der også er dem, der opfører Sydtårnet. Lejligheden vender mod syd, med direkte udsyn til Sydtårnet. Ved købet gjorde vi os meget nøje overvejelser omkring forholdene som lokalplanen lagde op til (herunder det lokalplantillæg der forelå på det tidspunkt). Selvom vi hele tiden har været klar over, at Sydtårnet vil blive opført direkte over for vores lejlighed, betyder det enormt meget for os, at dette byggeri, overholder de byggemål, der er blevet fastsat. Der skal ifølge planen være tale om en slank bygning, med maksimale mål på 17,5*17,5 meter. Nu foreslås i tillægget at gøre bygningen ca. 1- 1,5 meter bredere, plus karnapper på to meter i tre retninger – nord, syd og øst. Det virker her, som om, at der forsøges at liste ændringerne ind ud fra en betragtning om, at karnapper ikke gør så meget. Dette er jeg meget uenig i. Bygningen bliver i givet fald ca. 5 meter bredere i nord/sydlig-bredde og ca. 3 meter bredere mod øst. Det er noget, som jeg opfatter, som en meget væsentlig ændring af lokalplanen, og en procentuel meget forøget størrelse på bygningen. Det har stor betydning for os naboer. Kommunen har i øvrigt allerede tidligere tilladt dispensation i form af, at Strandgården er blevet rykket tre meter mod syd (dvs tættere på Sydtårnet) i forhold til lokalplan. 3. Voksfabrikken; krav om bygningshøjder bør omformuleres I forhold til nyt byggeri på Voksfabrikkens grund er det en god idé, og vil kunne blive en gevinst for både ejere og naboer. Forvaltningen foreslår en tekstændring til følgende: ”Voksfabrikken kan erstattes af nyt byggeri, som i volumen og højde svarer til den eksisterende bebyggelse.” Denne formulering virker meget løs og vil sikkert kunne give anledning til forskellige og kreative fortolkninger af hvad det betyder i praksis. Her er der behov for en skærpelse af teksten (hvor det klart fremgår, at der ikke nogle steder må bygges højere bygninger end dem der står der idag), således den gode intention med teksten sikres bibeholdt. 4. Beboerne i den kommende bebyggelse Strandgården bør blive hørt. Med undtagelse af meget få lejligheder er alle de 56 boliger i byggeriet Strandgården, Amager Strandvej 112, solgt. De fleste lejligheder er påvirket af ændringer i lokalplanen, og burde få en chance at give deres mening til kende via en nabohøring. Mange af dem aner nok ikke, at den samme bygherre, som de har købt bolig af, og som har vist planerne for området, nu er ved at få kommunens godkendelse til at ændre de selvsamme planer med en påvirkning for Strandgårdens beboere til følge. Mangel på modsvarende nabohøring er blevet stærkt kritiseret når det gælder rækkehusene på Krimsvej 13 (hvis ejere dengang også havde købt bolig, men endnu ikke var flyttet ind). I projektudviklingsområder som de tilsvarende bør kommunen i en meget højere grad inddrage også de naboer, der ikke bor der i dag, men som utvivlsomt har væsentlig interesse i, hvad der sker på grundene ved siden af (bygherre bør meget nemt kunne oplyse navne og adresser på de kommende beboere). 5. Legeplads/boldbane/grønne arealer Krimsvejsområdet er lige nu domineret af asfalt og beton. Det er svært at opbringe en større grøn plet. Derudover er der stort set intet for børn. Disse to mangler blev fremhævet af tilstedeværende ved det møde om udviklingen af Krimsvejsområdet, der blev afholdt af Amager øst lokaludvalg i starten af sommeren. Jeg vil på det kraftigste opfordre kommunen til, at i lokalplantillægget stille krav til bygherre om at opføre boldbane og/eller legeplads, for eksempel i området benævnt ”Skulpturpladsen”. I den oprindelige lokalplan er der indtegnet en boldbane i det her areal, men den er siden hen forsvundet. Boligerne der bliver bygget i området er primært familieboliger, og rigtig mange børnefamilier er flyttet hertil. Børnene har dog ingen steder at gå hen og lege. De eneste få legeredskaber der eksisterer er rettet mod de helt små børn/babyer. De lidt større børn trænger til steder at mødes sammen med venner og f.eks. spille bold (kunne være en indhegnet multibane). På Amager Strandpark lige ved siden af er der i øvrigt heller ingen legeplads eller boldbaner. Herudover er der ikke en mulighed for spontan leg her for områdets børn, da børnene ikke kan krydse den meget stærkt trafikerede Amager Strandvej på egen hånd. Med disse indsigelser opfordrer jeg på det kraftigste forvaltningen til at genoverveje forslaget i tillægget til lokalplan, herunder: - ikke at give tilladelse til at overskride nuværende plan - at inddrage kommende beboere i området i processen - at stille krav om indrettelse af grønne arealer og legearealer. Med venlig hilsen Cecilia Holmdahl Kommende beboer Amager strandvej 112, opgang 4
Læs høringssvar fra Cecilia Holmdahl
Indsendt af:
Morten Bech
Dato: 6. august 2015
Svarnummer:
18
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg bor i Krimsvej området og har købt lejligheder under forudsætning af lokalplanen. Jeres ændringer i Tillæg 1 skabe yderlige højde på husene i området. Der findes allerede nu høje bygninger. Området har bruge for 1 plans huse, så der kan komme luft og lys i området. Det ender med at det hele bliver plastret til og bliver en stor rodebunke, fordi at bygherre vil tjene yderligere på deres grunde. Til gavn for dem, men ikke for byen eller beboerne i området. Borgerrepræsentationen har allerede stemt nej til byggeriet på Krimsvej 15 i efteråret 2014. Hvorfor skal man have lov til bare at plage og plage om mere beboelse? Er kommunen altid i lomme på entreprenørerne (tænker på byggerier som er for store - men der gives bare tilgivelse Vi i området ønsker en blanding af erhverv og privatbeboelse. I høringen på side 2, står der at anvendelse til bolig sker for at undgå ”usikkerhed” om anvendelsen. Der er ikke nogen usikkerhed - i lokalplanen skal der være erhverv på 1 etage…punktum.
Læs høringssvar fra Morten Bech
Indsendt af:
Ulla & Benny Øelund
Dato: 6. august 2015
Svarnummer:
17
By:
København S.
Postnr.:
2300
Vi er principelt imod at en forholdsvis ny lokalplan skal ændres for at tilgodese ejendomsspekulanter, så der kan opnås størst mulig profit. Det virker som om at disse firmaers interesser går forud for ejeres og lejeres interesser, hvilket allerede er sket ved at give lov til højere byggerier samt nedrive bygninger der skulle bevares. Da ændringen kun vil være til gene for eksisterende beboere, der har lejet/erhvervet deres bolig i den tro at en lokalplan kunne man stole på, mener vi, at tillægget bør forkastes.
Læs høringssvar fra Ulla & Benny Øelund
Indsendt af:
Stig tronøe og Aulencia willman
Dato: 6. august 2015
Svarnummer:
16
By:
københavn s
Postnr.:
2300
Hej VI Siig Tronøe & Aulencia willman vil gerne bevare den eksisterende lokalplan fra 2009 systes ikke det er spichelt fedt at der kommer 2 tårne nord er så bygget ævligt men vil ikke have flere tårne syd tårn må blive 2 etage række huse hvis det skal være noget.Håber vi vil blive hørt for det ikke fedt at vågne til et højt hus hvor andre kan kikke lige ned i ens soveværelse vi elsker den udsigt vi har nu og noget nyt og gammelt blandet sammen. Mvh Stig & Aulencia
Læs høringssvar fra Stig tronøe og Aulencia willman
Indsendt af:
Sune Mejlvang
Dato: 6. august 2015
Svarnummer:
15
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi ønsker at bibeholde Krimsvej 15A-B (bygning 9B) som 1-etages erhvervsejendomgrundet følgende argumenter: 1) Som beboer i området, har jeg købt lejlighed under forudsætning af, at lokalplanen præsenteret ved købet var endelig godkendt og vil blive hoverholdt. Ændringer skitseret i Tillæg 1 vil skabe større ændringer for områdets udseende, gene for naboerne ift. lys og indsigt samt et større pres på infrastrukturen, som i forvejen ikke er specielt bæredygtig (her tænkes på erhverv og institutioner. 2) Borgerrepræsentationen har allerede stemt nej til byggeriet på Krimsvej 15 (efterår 2014), hvor ejendomsinvestor foreslog nærmest det samme byggeri. 3) Der står i høringen på side 2, at anvendelse til bolig sker for at undgå ”usikkerhed” om anvendelse. Der er ikke nogen usikkerhed om anvendelse for mig. Som beskrevet i punkt 1 er der behov for at infrastrukturen bliver udbygget så området bliver bæredygtigt og attraktivt. hvilket har været et fokuspunkt for mig i købet. For mig har der allerede været et stort skred i lokalplanen med den ulovlighed, byggeriet af Nordtårnet har medført. Som skrevet i starten; jeg har købt en lejlighed på baggrund af en godkendt lokalplan, og jeg forventer at den bliver overholdt. Tillægsspørgsmål: Hvordan vil Forvaltningen sikre, at der kommer grønne områder, fælles pladser og legepladser i området? samt ordentlige forhold for cyklister og gående på Krimsvej? Indtil videre har jeg primært set masser af asfalt og parkeringspladser. Mvh Sune
Læs høringssvar fra Sune Mejlvang
Indsendt af:
Maja Falkenberg
Dato: 5. august 2015
Svarnummer:
14
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære beslutningstagere Jeg er imod det nye tillæg 1 til lokalplanen Krimsvej. Som husejer til et dejligt lille rækkehus på Krimsvej 13 er jeg målløs over, at en vedtaget lokalplan ændres radikalt, herefter bliver nedstemt og så igen kommer til høring i næsten identisk genoptryk. VI DRØMTE… Jeg husker stadig tydeligt hvordan min mand og jeg drømte om vores endnu ikke opførte rækkehus efter en junidag at have skrevet under på købskontrakten. Vi brugte meget tid på at nærstudere den oprindelige lokalplan med skyggediagrammer og visning af bygningernes etager. Ud fra simple tegninger kunne vi drømme om vores fremtidige familieliv. Og hertil bekymrede antal etager og skyggegener os, da det ville have stor indvirkning på vores dagligdag på Krimsvej. Dog hjalp det at ”naboen” (krimsvej 15) kun var 1 etages erhverv, hvor der ikke hele tiden ville være mennesker tilstede, samt at det kun var på 1 etage og ikke endnu et højhus. AT BO PÅ KRIMSVEJ… Jeg bor nu på Krimsvej 13 og det er en ambivalent sag. Jeg holder meget af området, af stranden, mit hus og mine naboer, men er målløs over de ting jeg skal opleve som ny husejer i Københavns Kommune, og se hvordan forvaltningen favoriserer de mange boliginvestorers fokus på mere profit fremfor at sætte os beboere i centrum. Vi, der skal leve og bo i denne bydel også efter boliginvestorerne forlader stedet. INDSIGELSER Som husejer på Krimsvej 13 er mine indsigelser mod lokalplansændringerne: 1) At en højere bebyggelse af Krimvej 15 vil skabe store gener mht. skygge og indkig i vores have og grund, som bl.a. er købt med Arkitektgruppens lovning af rækkehus med solrig sydvestvendt have. 2) At tagterrasse og højere bebyggelse af Krimvej 15 vil have stor negativ betydning for indkig og gøre at vores privatliv er endnu mere indsnævret. 3) At ændring fra erhverv til beboelse vil påvirke vores liv i og med at beboerne på Krimvej 15 ikke blot er tilstede i dagtimerne. ØVRIGE SPØRGSMÅL 1) Rekreative områder Der nævnes at området skal være grønt og med fokus på børn og de bløde trafikanter. Hvornår kan vi forvente at se nogle af disse visioner realiseret? Indtil videre ser vi asfalt i stedet for dejlige grønne oaser og ingen legepladser hvor vores børn kan boltre sig. 2) Fokus på bløde trafikanter Min familie og jeg færdes i området på cykel, til fods og med barnevogn, men oplever det på ingen måder som sikkert. Og der er intet gjort for at tilgodese denne gruppe, som helhedsplanen ellers så malerisk beskriver. Jeg er meget nervøs for, at der sker en ulykke, da der er massivt pres på områdets få veje, som selvfølgelig er grundet i den naturlige strømning af flere mennesker samt de mange tunge lastbiler og erhvervsbiler, der kører i pendulfart mellem byggefelterne. BLIVER JEG HØRT? Jeg håber at blive hørt, så politikerne kommer op af stolen og begynder at sætte os beboere i centrum. Lad være med endnu engang at stemme ja til profit og boliginvestorerne. Tænk på os beboere der, efter den sidste håndværker har forladt Krimvej, skal leve vores liv og bruge det område vi har drømt om. Mvh Maja Falkenberg og familie
Læs høringssvar fra Maja Falkenberg
Indsendt af:
Marianne Ahlén
Dato: 5. august 2015
Svarnummer:
13
By:
Skovlunde
Postnr.:
2740
Kære beslutningstagere Som regelmæssig gæst ved Amagerstrand og lokalområde stemmer jeg NEJ til tillæg 1 til Krimsvej, Lokalplan 425. Det er synd og skam at de gamle bygninger bliver revet ned i stedet for at blive istandsat. De gamle bygninger er kendetegnende for området og er med til at skabe kant og charme blandt alt det nye byggeri. Derudover er jeg imod at der bygges så høje bygninger og etagemeter og stemmer derfor imod et forslag hvor man vil bygge rækkehuse i 2 etager i stedet for et plans byggeri. Til sidst vil jeg pointere at det er ærgerligt at man bygger så tæt og samt undlader åndehuller i form af grønne parker og pladser til leg og samvær med mine børnebørn.
Læs høringssvar fra Marianne Ahlén
Indsendt af:
Jannie Sortsø
Dato: 5. august 2015
Svarnummer:
12
By:
Smørum
Postnr.:
2765
Kære beslutningstagere vedr. tillæg Krimsvej Jeg vil gerne appellere til at tillægget nedstemmes ligesom det forrige (meget enslydende) tillæg blev nedstemt af lokalpolitikerne/ Teknik og Miljøudvalget/ borgerrepræsentationen. mvh. Jannie Sortsø
Læs høringssvar fra Jannie Sortsø
Indsendt af:
Celina Sortsø
Dato: 5. august 2015
Svarnummer:
11
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære beslutningstagere vedr. tillæg Krimsvej Jeg vil gerne appellere til at tillægget nedstemmes ligesom det forrige (meget enslydende) tillæg blev nedstemt af lokalpolitikerne/ Teknik og Miljøudvalget/ borgerrepræsentationen. mvh Celina Sortsø
Læs høringssvar fra Celina Sortsø
Indsendt af:
Jacob Lavrsen
Dato: 5. august 2015
Svarnummer:
10
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Tillæg 1 til lokalplan 425 – Sagsnummer: 2015-0137435 Kære beslutningstagere vedr. tillæg 1 til lokalplan Krimsvej. Vi gør hermed indsigelse imod det nye tillæg 1 til lokalplanen Krimsvej. Vi mener, at det nye tillæg i stort omfang er en gentagelse af forrige tillæg som blev forkastet af Teknik og miljøudvalget/ borgerrepræsentationen. Vi er derfor uforstående overfor, at der anvendes tid og ressourcer på endnu en høring, hvor resultatet af første høring ikke i betragtelig grad er taget seriøst. Vi vil gerne appellere til, at borgerrepræsentationen lytter til de borgere, der rent faktisk bor i området, samt de kommende tilflyttere, og ikke gang på gang imødekommer udviklingsselskabernes pres for at ændre lokalplanen grundet økonomiske interesser og med ringe interesse for området samt det fremtidige boligmiljø. Borgerrepræsentationen bør således stå fast i sit tidligere afslag til tillæg 1 til lokalplan Krimsvej 425. Vores argumenter ift. at gøre indsigelse mod lokalplansændringen er følgende: 1) Bebyggelse i 6.5 meters højde + ballustre og eventuelt taghus (medmindre opgang til tagterrasse bliver via lem) medfører væsentlig skygge i vores have, der ellers er købt på baggrund af, at den er sydvendt og solrig. 2) Ændring fra erhverv til beboelse medfører en væsentlig forringelse af vores privatliv i og med at forventningen var, at der kun ville være beboere i ejendommen i hverdage i dagtimerne, hvor vi alligevel hovedsageligt ikke er i hjemmet. Privat beboelse er direkte modsat og medfører primært beboere i bebyggelsen aftener og weekender, hvilket selvsagt resulterer i langt mindre ugenerethed i såvel have som hus. Ved mulighed for tagterasse bliver denne ændring blot endnu mere udtalt, da der fra tagterrassen vil være direkte kig ned i vores have og på vores terrasse. Desuden vil der fra tagterrassen være direkte indkig i vores soveværelser. 3) Vi har købt vores ejendom ud fra en forholdsvis ny lokalplan, som vi naturligvis forventede vi kunne stole på. Man bør kunne stole på en Lokalplan, der er så forholdsvis ny og gennemarbejdet. Vi mener, at det er utroværdigt at foretage så mange ændringer og tillæg, som der indtil videre er lagt op til. Vi er forstående overfor, at der kan forekomme mindre ændringer, men appellerer herved til at de eksisterende ejendommes værdi tages i betragtning i udformningen af tillæg til eksisterende lokalplan, sådan at nyt byggeri udformes og placeres med mindst mulig gene for eksisterende byggeri. Eksempelvis kunne nye rækkehuse være foreslået, at blive udformet som 1-plans rækkehuse (jf. Lokalplanens mål om varierende bygningstyper og etagetal, s.3), os bekendt, er der ikke planlagt nogle 1 etages rækkehuse som lokalplanen ellers foreligger, eller husene kan placeres længere mod syd. 4) I tillægget foreslås ændring fra publikumsorienteret serviceerhverv til serviceorienterede erhverv under henvisning til at det har været svært at leje lokaler ud i eksempelvis Nordtårnet. Efterspørgslen på lokalerne hænger givetvis sammen med udlejningsprisen. Samtidig er området ikke nær færdigt og med markant daglig byggestøj vil det naturligvis være svært at køre en cafe eller lignende. Vi mener derfor, at det er meget tidligt at drage konklusion om, hvorvidt det ikke er muligt at udleje publikumsorienteret serviceerhverv. 5) Jf. Lokalplan nr. 425 skal nogle overordnede grundprincipper følges. Herunder skal der med henblik på at styrke bylivet inde i området muliggøres, at caféer, restauranter og kreative erhverv placeres omkring torve og pladser. At ændre fra publikum orienteret serviceerhverv til serviceerhverv er i modstrid med de overordnede grundprincipper, idet Nordtårnet ligger ud til en offentlig plads. 6) Eksisterende bebyggelse ”voksfabrikken” på Amager Strandvej 118-120 foreslås erstattet af nyt byggeri. Vi mener, at det er meget ærgerligt at nedrive samtlige eksisterende bygninger, der er med til at bibeholde områdets historie og sjæl som intenderet i helhedsplanen og lokalplanen. Voksfabrikken er en del af Lokalplanens grundprincip om hensyn til bæredygtighed og miljø gennem bevaring af eksisterende bygninger. Det er derfor direkte imodt lokalplanens grundprincip at nedrive de gamle bygninger. Voksfabrikken er en spændende bygning, som kunne restaureres til kreativ udfoldelse, væksthus etc. eller fine nye lejligheder. Bygningen er oprindeligt forudsat bevaret i lokalplanen, hvilket må antages tidligere at bero på en professionel vurdering i udarbejdelsen af lokalplan 425. Derfor bør borgerrepræsentationen holde fast i lokalplanens intention om et blandet byggeri af nyt og gammelt. og ikke kun se på det mest økonomisk fordelsagtige. Yderligere Spørgsmål til besvarelse. I helhedsplanen og lokalplanen er det gennemgående, at området omkring Krimsvej tænkes grønt og rekreativt, med fokus på børn og bløde trafikanter samt med balance mellem bevaring og fornyelse. Denne tankegang gav os et indtryk af, at dette område ville danne helt fantastiske rammer om en børnefamilies liv og færden. Vi elsker at bo ved strandparken, men ærgrer os over at erfare, hvorledes de innovative, grønne og kreative islæt gang på gang nedprioriteres i forhold til udviklingsselskabernes økonomiske interesser. Nedenstående punkter er eksempler herpå: I) I lokalplanen er en grøn sti præsenteret, der skulle sikre bløde trafikanter og børn sikker bevægelighed i området uden væsentlige niveauspring. Vi undrer os over, hvor denne sti bliver af, da den endnu ikke er at spore blandt asfaltbelægninger, p-arealer og veje. II) Hvorledes har man påtænkt at forhindre en kommende ulykke på Krimsvej, hvor der endnu ikke er noget fortov. Området langs Krimsvej har nu i snart 2 år fungeret som én stor byggeplads hvor personbiler, erhvervsbiler og tonstunge lastbiler har skullet dele adgangsvej med de bløde trafikanter såvel gående som cyklende. Har man på nogen måde overvejet at forlange et midlertidigt fortov langs Krimsvej så længe området fungerer som en byggeplads og der fortsat ikke er etableret en grøn sti igennem området fra metrostationen Øresund? – Kunne det tænktes at man genovervejede et permanent fortov langs Krimsvej evt. udført grønt og kreativt så gående og kørende kan holdes adskilt? Dette ville være særdeles ønskværdigt for de mange børnefamilier. III) I lokalplanen præsenteres grønne, rekreative områder med mulighed for leg og socialt samvær. Dette er i tråd med al ny forskning i forhold til at sikre et socialt bymiljø. Indtil videre er disse områder ikke dukket frem men i stedet er asfalterede pladser og særligt parkeringspladser dukket op. Vi håber, at disse områder stadig vil prioriteres så de bliver tiltrækkende og sikre at lege på for børnene (modsat legeområdet placeret på vejbanen på krimsvej).
Læs høringssvar fra Jacob Lavrsen
Indsendt af:
Camilla Sortsø
Dato: 5. august 2015
Svarnummer:
9
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Tillæg 1 til lokalplan 425 – Sagsnummer: 2015-0137435 Kære beslutningstagere vedr. tillæg 1 til lokalplan Krimsvej. Vi gør hermed indsigelse imod det nye tillæg 1 til lokalplanen Krimsvej. Vi mener, at det nye tillæg i stort omfang er en gentagelse af forrige tillæg som blev forkastet af Teknik og miljøudvalget/ borgerrepræsentationen. Vi er derfor uforstående overfor, at der anvendes tid og ressourcer på endnu en høring, hvor resultatet af første høring ikke i betragtelig grad er taget seriøst. Vi vil gerne appellere til, at borgerrepræsentationen lytter til de borgere, der rent faktisk bor i området, samt de kommende tilflyttere, og ikke gang på gang imødekommer udviklingsselskabernes pres for at ændre lokalplanen grundet økonomiske interesser og med ringe interesse for området samt det fremtidige boligmiljø. Borgerrepræsentationen bør således stå fast i sit tidligere afslag til tillæg 1 til lokalplan Krimsvej 425. Vores argumenter ift. at gøre indsigelse mod lokalplansændringen er følgende: 1) Bebyggelse i 6.5 meters højde + ballustre og eventuelt taghus (medmindre opgang til tagterrasse bliver via lem) medfører væsentlig skygge i vores have, der ellers er købt på baggrund af, at den er sydvendt og solrig. 2) Ændring fra erhverv til beboelse medfører en væsentlig forringelse af vores privatliv i og med at forventningen var, at der kun ville være beboere i ejendommen i hverdage i dagtimerne, hvor vi alligevel hovedsageligt ikke er i hjemmet. Privat beboelse er direkte modsat og medfører primært beboere i bebyggelsen aftener og weekender, hvilket selvsagt resulterer i langt mindre ugenerethed i såvel have som hus. Ved mulighed for tagterasse bliver denne ændring blot endnu mere udtalt, da der fra tagterrassen vil være direkte kig ned i vores have og på vores terrasse. Desuden vil der fra tagterrassen være direkte indkig i vores soveværelser. 3) Vi har købt vores ejendom ud fra en forholdsvis ny lokalplan, som vi naturligvis forventede vi kunne stole på. Man bør kunne stole på en Lokalplan, der er så forholdsvis ny og gennemarbejdet. Vi mener, at det er utroværdigt at foretage så mange ændringer og tillæg, som der indtil videre er lagt op til. Vi er forstående overfor, at der kan forekomme mindre ændringer, men appellerer herved til at de eksisterende ejendommes værdi tages i betragtning i udformningen af tillæg til eksisterende lokalplan, sådan at nyt byggeri udformes og placeres med mindst mulig gene for eksisterende byggeri. Eksempelvis kunne nye rækkehuse være foreslået, at blive udformet som 1-plans rækkehuse (jf. Lokalplanens mål om varierende bygningstyper og etagetal, s.3), os bekendt, er der ikke planlagt nogle 1 etages rækkehuse som lokalplanen ellers foreligger, eller husene kan placeres længere mod syd. 4) I tillægget foreslås ændring fra publikumsorienteret serviceerhverv til serviceorienterede erhverv under henvisning til at det har været svært at leje lokaler ud i eksempelvis Nordtårnet. Efterspørgslen på lokalerne hænger givetvis sammen med udlejningsprisen. Samtidig er området ikke nær færdigt og med markant daglig byggestøj vil det naturligvis være svært at køre en cafe eller lignende. Vi mener derfor, at det er meget tidligt at drage konklusion om, hvorvidt det ikke er muligt at udleje publikumsorienteret serviceerhverv. 5) Jf. Lokalplan nr. 425 skal nogle overordnede grundprincipper følges. Herunder skal der med henblik på at styrke bylivet inde i området muliggøres, at caféer, restauranter og kreative erhverv placeres omkring torve og pladser. At ændre fra publikum orienteret serviceerhverv til serviceerhverv er i modstrid med de overordnede grundprincipper, idet Nordtårnet ligger ud til en offentlig plads. 6) Eksisterende bebyggelse ”voksfabrikken” på Amager Strandvej 118-120 foreslås erstattet af nyt byggeri. Vi mener, at det er meget ærgerligt at nedrive samtlige eksisterende bygninger, der er med til at bibeholde områdets historie og sjæl som intenderet i helhedsplanen og lokalplanen. Voksfabrikken er en del af Lokalplanens grundprincip om hensyn til bæredygtighed og miljø gennem bevaring af eksisterende bygninger. Det er derfor direkte imodt lokalplanens grundprincip at nedrive de gamle bygninger. Voksfabrikken er en spændende bygning, som kunne restaureres til kreativ udfoldelse, væksthus etc. eller fine nye lejligheder. Bygningen er oprindeligt forudsat bevaret i lokalplanen, hvilket må antages tidligere at bero på en professionel vurdering i udarbejdelsen af lokalplan 425. Derfor bør borgerrepræsentationen holde fast i lokalplanens intention om et blandet byggeri af nyt og gammelt. og ikke kun se på det mest økonomisk fordelsagtige. Yderligere Spørgsmål til besvarelse. I helhedsplanen og lokalplanen er det gennemgående, at området omkring Krimsvej tænkes grønt og rekreativt, med fokus på børn og bløde trafikanter samt med balance mellem bevaring og fornyelse. Denne tankegang gav os et indtryk af, at dette område ville danne helt fantastiske rammer om en børnefamilies liv og færden. Vi elsker at bo ved strandparken, men ærgrer os over at erfare, hvorledes de innovative, grønne og kreative islæt gang på gang nedprioriteres i forhold til udviklingsselskabernes økonomiske interesser. Nedenstående punkter er eksempler herpå: I) I lokalplanen er en grøn sti præsenteret, der skulle sikre bløde trafikanter og børn sikker bevægelighed i området uden væsentlige niveauspring. Vi undrer os over, hvor denne sti bliver af, da den endnu ikke er at spore blandt asfaltbelægninger, p-arealer og veje. II) Hvorledes har man påtænkt at forhindre en kommende ulykke på Krimsvej, hvor der endnu ikke er noget fortov. Området langs Krimsvej har nu i snart 2 år fungeret som én stor byggeplads hvor personbiler, erhvervsbiler og tonstunge lastbiler har skullet dele adgangsvej med de bløde trafikanter såvel gående som cyklende. Har man på nogen måde overvejet at forlange et midlertidigt fortov langs Krimsvej så længe området fungerer som en byggeplads og der fortsat ikke er etableret en grøn sti igennem området fra metrostationen Øresund? – Kunne det tænktes at man genovervejede et permanent fortov langs Krimsvej evt. udført grønt og kreativt så gående og kørende kan holdes adskilt? Dette ville være særdeles ønskværdigt for de mange børnefamilier. III) I lokalplanen præsenteres grønne, rekreative områder med mulighed for leg og socialt samvær. Dette er i tråd med al ny forskning i forhold til at sikre et socialt bymiljø. Indtil videre er disse områder ikke dukket frem men i stedet er asfalterede pladser og særligt parkeringspladser dukket op. Vi håber, at disse områder stadig vil prioriteres så de bliver tiltrækkende og sikre at lege på for børnene (modsat legeområdet placeret på vejbanen på krimsvej).
Læs høringssvar fra Camilla Sortsø
Indsendt af:
Øresundsgruppen
Dato: 5. august 2015
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Øresundsgruppen
By:
København
Postnr.:
2300
Naboerne ønsker ikke byggeri i 2 etager. Dette giver store gener i forhold til skygge og indkig. Dette er allerede kommunikeret til forvaltningen og bekræftet af TMU/BR - venligst respekter dette.
Læs høringssvar fra Øresundsgruppen

Sider