Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 1 - supplerende høring

Oprettet: 16. august 2015
Svarnummer:
82

Indsendt af

Anders Ahlen Lavrsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 1 Som daglig bruger af Amager Strandpark og dertil lokalområde, hvor jeg har familie og venner, er jeg imod tillæg 1 til lokalplanen Krimsvej 425. Et stort set enslydende tillæg er tidligere stemt ned og vil gerne appelere til at dette enslydende tillæg forkastes på lige vis med det sidste tillæg. Lokalområdet omkring Krimsvej har massere af histore og som regelmæssig gæst i området synes jeg det er ærgerligt at alle de gamle industribygninger rives ned til fordel for trist og kedeligt ensartet nybyggeri i form af div. elementbyggerier. De gamle industribygninger har stadig massere af historie at fortælle og selvom det kan være en omkostelig affære at renovere dem er de med til at give området charme og sjæl. Jeg har tidligere set Lokalplanen for området igennem og kan endnu ikke genkende det billede af små grønne områder og stisystemer, som der så fint blev præsenteret i lokalplanen. Indtil videre bærer området blot præg af parkeringspladser, asfalterede belægninger og byggerpladser. Jeg håber inderligt at disse fine illustrationer som lokalplanen ligger op til fortsat forsøges håndhævet af TMF og politikerne. Ligeledes mangler området legepladser og bænke, samt spændende og udfordrende belægninger og belysning som lokalplanen også præsentere, men som endnu ikke er at finde andre steder end på vejbaner og p-områder. - Er dette virkelig hvad man anno 2015 kan tilbyde vores børn? og skal der virkelig ske en ulykke før at der gøres noget ved de trafikale forhold i området på trods af at det nye område huser talrige børnefamilier samt en skole. Endelig synes jeg, at det er vigtigt, at man som borger kan stole på en lokalplan, når man investerer i bolig. Eller i det mindste kan være sikker på at blive hørt og taget alvorligt hvis der sker ændringer heri. MVH Anders Lavrsen

Få nyt om høringer

Abonnér