Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

Hvor er alle vi børn og voksne Københavnerne heldige at have Amager Fælled - byens stolthed og grønne lunge, den uundværlig bynære vilde natur i gåafstand. Klimaet og naturen er alarmerende truet, og de byggeforberedelser der foregår på Lærkesletten på Amager Fælled skriger derfor mod al sund fornuft og går stik i mod Kommunens ønske om mere biodiversitet!! Denne uhyggelige massakre på truede dyr og natur må stoppes straks - en Fælledby bliver en Fjendeby både for resten af Amager Fælled og for byens borgere nu og i fremtiden! Jeg og 76% af Københavnerne efterlyser politikere der straks træder i karakter, og ikke stikker halen mellem benene, fordi de har sagt ja til dårlige aftaler om bekvemt byggeri direkte midt i københavnernes unikke åndehuller! OPFORDRING: Vær så venlig at lytte til de mange tusinde ansvarlige borgere - stop byggeplaner og byggeforberedelser midt i naturen og genetabler den ødelagte biodiversitet på Lærkesletten og i Tornsangerland NU!  

Det første tema i strategien lyder på at bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet - en meget vigtig og betydelig strategi, da det er helt afgørende for at skabe biodiversitet at vi faktisk bevarer den smule unikke og mangfoldige natur vi allerede har i København. Derfor er det nødvendigt og fuldstændig essentielt at byggeriet på amager Fælled bliver stoppet! Amager Fælled er et større sammenhængende naturområde i en storby som huser mange arter, samt fredet arter som stor vandsalamander. Det er derfor helt grotesk at det sted i københavn der har en stor mangfoldighed af arter bliver bebygget, og en standsning af dette byggeri skal være den vigtigste prioritet i en biodiversitetsstrategi. At stoppe byggeriet og bevare amager Fælled/Lærkesletten vil både være til gavn for biodiversiteten og beboerne i København. Vigtig at der også er fokus på naturplejen i strategien. Og for at skabe god naturpleje og øge biodiversitet er store græssende dyr som heste meget vigtige. Det er ikke kun fantastisk for dyrene der går der, som kan leve mere frit og naturligt i de områder det kan lade sig gøre (som fx på amager fælled), men også for de mange andre arter disse store dyr vil gavne. Naturen skal have forstyrrelser, og ikke blive tilgroet med førne, og det kan store helårs græssende dyr gøre noget ved!

Amager fælled er Københavns grønne lunge, derfor skal byggeriet på Lærkesletten straks stoppes, ellers kan Ikke tage købehavns kommunes plan for biodiversitet alvorligt.  Det er alt for meget bynær natur der går tabt, hvis byggeriet forsætter, vi københavnere har brug for alle de grønne åndehuller og de skal ikke inddrages eller nedlægges pga byggeri.  Vi skal passe på den natur vi har og de arter der lever der, de forsvinder i et alt for hurtigt tempo.  Så vær sød at lytte til borgerne og så genetableret det der er tilbage af Amager fælled, der er allerede tager for meget.   

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes handlingsplan for biodiversitet   Københavns Kommune har udformet en biodiversitetsstrategi, i samarbejde med grønne organisationer. Den 4-årige handlingsplan indeholder gode og dårlige elementer. Jeg støtter følgende elementer:   - at mindst 30 % af Københavns areal skal være udlagt som offentligt tilgængelige, grønne områder. - at planen revideres og fremlægges hvert 4. år. - at kommunens afdelinger hvert år skal reportere om deres grønne tiltag de har udført i årets løb, og nye tiltag det komme år. - at der indhentes ny viden.   Midlertidig indeholder planen en række mangler, dels at den er tænkt for snævert, dels at den er uforpligtende:   Planen skal indtænkes i en større strategi   Jeg mener ikke at planen kan stå for sig selv, men skal inddrage andre elementer der er forbedrende for livet i byen, både for dyr og mennesker.   Her tænker jeg eksempelvis på at træer og andre grønne vækster medvirker til at sænke temperaturen i byer. Træernes kølende effekt kan reducere overfladetemperaturen i europæiske byer om sommeren med op til 12 °C i nogle regioner, ifølge undersøgelser. I modsætning hertil har grønne områder uden træer en ubetydelig effekt. Takket være politikernes passivitet overfor den kommende klimakatastrofe, kan vi ikke undgå at de fulde konsekvenser rammer os. Derfor bør grønne tiltag som dette indtænkes i forslaget, samt lokalplaner, i forhold til nybebyggede områder.   Planen kan ende med at være greenwashing   Vi står overfor en biodiversitetkatastrofe, den 6. masseudryddelse i klodens historie. 1.844 arter af danske dyr, planter og svampe er truede ifølge den nyeste danske rødliste fra 2019. Det betyder, at de er i høj risiko for at uddø i den danske natur. De danske politikere har gang på gang valgt at se stort på det pres, mennesker lægger på den omgivende natur. Hver eneste gang økonomi står overfor natur, taber naturen. Danmark kan lide at bryste sig af at være en grønt land. I virkeligheden er vi en af de værste nationer til at forbruge begrænsede ressourcer og producere affald. Det er ikke de danske politikere der passer på den danske natur, det er EU.   Denne plan fra Københavns Kommune er bevidst skrevet med så få forpligtigelser som muligt. Der er en overhængende fare for at denne plan, ligesom eks. de talrige vandmiljøplaner gennem tiden, ender med blot at være tomme løfter der skal forhale nødvendige tiltag, og manipulere befolkningen. Ren Greenwashing. Hvordan ved jeg det? Med regeringens finanslovsforslag står det uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, til at få skåret to tredjedele af sit budget fra 2024. Det vil betyde medarbejderflugt og dårligere analyser. Så man udformer fine planer, og undergraver dem efterfølgende. Med den ene hånd snakker politikerne i København om grønne områder, mens de med den anden hånd ødelægger grønne områder, eks. byggeriet på Amager Fælled, Lynetteholmen, og den del af Tippens grønne områder som kommunen vil bebygge med en ‘midlertidig’ pavillonby for ukrainske flygtninge. Når et sådant område først er inddraget, bliver det jo aldrig ført tilbage igen.   Jeg har været med til to høringsmøder. På begge møder har jeg spurgt ind til budgettet om denne plans budgetter, men har ikke kunne få oplyst et konkret tal; det nærmeste jeg kom var et ‘tocifret millionbeløb’. Selv et generøst budget på 30 millioner, er en ubetydelig del af kommunens samlede budget på 47,4 milliarder kr. Det er politikernes svar på den kommende biodiversitetkatastrofe. Ingen afsavn. Ingen penge. Ingen forpligtigelser.   Derfor mener jeg at følgende forpligtigelser skal skrives ind i planen:   - at budgettet tilpasses nødvendige tiltag til at vende udviklingen, tiltag som er forslået af fagfolk, i stedet for at tiltag begrænses af budgettet. - at de mindst 30 % af Københavns areal, som skal være udlagt som grønne områder, skal defineres indenfor en overskuelig årrække og med en fast deadline. - at hvis grønne områder inddrages til eks. bebyggelse, så skal der i hvert enkelt tilfælde gøres rede for hvilke områder der kan gøres grønt, som kompensation for det område der et gået tabt. -   at budgettet skal fastlægges, under fuld gennemsigtighed, for en længere tidsperiode eks. 4 år.   Afslutningsvis mener jeg:   - at der skal sikres de nødvendige høringsfrister så NGO’ere kan komme med kvalificerede høringssvar. - at parker og kirkegårde fredes. - at de større, sammenhængende arealer skal have den højeste prioritet. - at der skabes grønne korridorer mellem disse områder.   Med venlig hilsen,   Bjarne Sinkjær

Høringssvar Forslag til højere Biodiversitet i Københavns Kommune Østerbro Havnekomité Tillæg til høringssvar til brug for embedsmændene samt By & Havn   Biodiversitet – hvordan ser den ud på Verdensplan? Aldrig har mennesker ødelagt så meget natur på så kort tid ved at bygge ud på havet, fælde skove, anlægge kæmpestore marker med monokulturer, bygge store dæmninger til energi, der ødelægger og udtørrer Jordens ferskvandssystemer. Det rammer naturligvis biodiversiteten og arternes uddøen som en boomerang og det må stoppe, hvis Jorden skal fortsætte med at være en planet, hvor der kan bo mennesker. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening står der lige nu 1800 danske arter på listen over arter, der er ved at forsvinde. Hvordan skaffer vi højere biodiversitet i Københavns Kommune? I 2018 var der i Københavns Kommune 33,2 kvm grønt område per indbygger. Siden er Amager Fælled formindsket pga. byggeri. Derfor er det ikke nok med småjusteringer og hensigtserklæringer for at redde biodiversiteten i København.   Ydre Nordhavn - Nordhavnsstubben Københavns Kommune har kun ét område tilbage, hvor der kan skabes ny natur: Opfyldningen i Ydre Nordhavn, som er ejet af By & Havn, dvs. Københavns Kommune (95%) og Staten (5%). Nordhavns Naturvenner[1] [1] har i 2021  udarbejdet et forslag til Nordhavns Naturpark, der kunne ligge derude. Det har et areal på ca.100 ha. Selvom det ikke kan gennemføres direkte, må det tjene som inspiration. De 100 ha. er et lille areal i forhold til de mange  beboere på Østerbro og idet kommende Nordhavn; meget mindre end Københavns Kommunes mål for bynatur lagde op til i i 2008.  Desværre er det officielle  forslag til natur kun på 28 ha natur, som ydermere inkluderer idrætsarealer. Det redder ikke biodiversiteten. Nordhavns Naturpark,  bygger videre på områdets eksisterende karakter af ruderat og introducerer flere lysåbne naturtyper i et bakket terræn, inde fra land og ud mod kysten:  Overdrev, krat, søer, strandoverdrev, strandeng og egentlig strand. I de områder, der ligger tæt ved skoler og kommende bebyggelse , foreslår Nordhavns Naturvenner, at der stilles arealer til rådighed for  idræt, bl.a. ovenpå Nordhavnstunnelen, hvor det ellers kan være problematisk at bygge. Bynært Natura 2000 område Hensigten med Biodiversitetsplanen må være at sikre et stort sammenhængende område med vild natur og udsigt til Øresund. Der skal ikke så meget til for at redde biodiversiteten og naturoplevelserne derude. Ydre Nordhavn er blevet et af de østligste områder på Sjælland. Det krydses af fuglenes trækruter nord-syd og øst-vest. Derfor er det blevet et af de vigtigste fugleområder, ikke bare i Københavnsområdet; men i hele Danmark,. DOF har registreret mere end 260 forskellige fuglearter på Nordhavnstippen nord for Nordsøvej og på Nordhavnsstubben. Alene det er nok til at udlægge området til bynært Natura 2000 område. Anlæg af stier og steder til ophold En kyststi rundt langs hele området markeret med vind- og salttålende træer, en parallel sti højere oppe i terrænet med buske her og dér langs stierne samt nogle klatrestier på tværs op og ned ad bakkerne. Der vil være behov for steder langs stierne med overdækkede bænke. Fugleværnsfonden agter at købe et område af nordkysten og placere et fugleskjul yderst. Urteagtige planter Med den blandingsjord, der er lagt, vil der (med periodisk nødvendig bekæmpelse af invasive arter) komme en artsrig bundvegetation helt af sig selv, ligesom det allerede er sket på det lille område med de to søer, Nordhavnstippen, mellem Nordsøvej og det åbne vand. Det er allerede blevet et værdifuldt naturområde, der bør §3-fredes.    Højere vegetation De træer og buske, der skal plantes på Nordhavnsstubben, skal dels være vind- og salttålende markører i landskabet. Det skal være arter, der sætter bær, som kan spises af fuglene: Bornholmsk Røn (Sorbus intermedia), Hunderose (Rosa canina), Klitrose (Rosa pimpinellifolia), Havtorn (Hippophae rhamnoides) både han- og hunplanter, så den kan sætte frugt. Der bør anvendes frøplanter med stor gendiversitet inden for arterne. By & Havns jordmodtagelse i Nordhavn Den vedvarende tilførsel af jord er årsag til, at der ikke allerede er en stor biodiversitet på den store opfyldning. Allerede for et år siden, overskred jordpåfyldningen den aftalte højde og mængde jord, der kan fyldes på; men den fortsætter. Nordhavnsstubben og ”Bjerget” er blevet alt for højt. De store mængder overskudsjord må fjernes. Den ødelægger vandkvaliteten i bugten udenfor med soil erosion, der nedsætter sigtdybden i vandet, så ålegræs-engene under vandet udenfor lider ubodelig skade.   Påvirkning på omgivelserne Nordhavnsstubbens opførelse og den vedvarende påfyldning af jord har ødelagt kysten, vandkvaliteten og biodiversiteten mellem Charlottenlund og Svanemøllen ved at danne en lukket bugt med et indre strømforløb, som bl.a. ophober dødt ålegræs og diverse materiale fra aktiviteterne på Nordhavnsstubben. Der er for 14 dage siden konstateret en havkolerabakterie i bugten, Shewanella algae, som i øjeblikket spredes med opvarmet saltvand i hele Verden og har forårsaget 1et alvorligt lokalt sygdomstilfælde ved Charlottenlund og 16 kendte dødsfald på Verdensplan. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3748472/ . Det er ikke den type biodiversitet, vi skal have.   Dett haster med Københavns Kommunes indsats for at sikre bynær natur! Som ovenfor beskrevet, er d et ret enkelt og tilmed omkostningslavt, hvad der skal til for at skabe et værdifuldt naturområde med høj biodiversitet i Ydre Nordhavn, som alle vil få glæde af. Der er hverken brug for en mængde administrativ mødeaktivitet, og borgermøder eller for kostbare designerprojekter. 18. September 2022 Kirsten Olrik, Ph.d., Miljøbiologisk Laboratorium ApS Krista Stentoft, Landskabsarkitekt Østerbro Havnekomité   [1] Nordhavns Naturvenner er et samarbejde mellem 10 grønne organisationer i Københavnsområdet  [1]