Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025 er i offentlig høring frem til d. 18. september

Høringsfrist:

18. september 2022

Indsendt af:

Simon Frank Arthur

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

GL24 A/S

By:

KBH K

Postnr.:

1369

Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)

Indsendt af:

Hr. Næsland

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Jakob Naur

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

Frederiksberg

Postnr.:

2000

Indsendt af:

Lisbet Christiansen

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Lisbet Christiansen

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Jens Laigaard

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

KBH N

Postnr.:

2200

For at sikre byen mod overophedning og oversvømmelser er det vigtigt at tidliere fejlbeslutninger om at rørlægge åer og vandløb korrigeres. Ladegårdsåen skal derfor inskrives i strategien om biodiversitet som et strategisk mål frem mod 2050. Den første del af åen bør allerede 'befries' som led i den første handleplan (2025-planen.

Indsendt af:

Dorthe Kaurin

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Rebekka Sø

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

Frederiksberg

Postnr.:

2000

Indsendt af:

andreas normand grøntved

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

kbh

Postnr.:

2200

det er vigtigt for kbh at få åbnet for sine åer. "Åbn åen" er et projekt som er blevet forhaltet i alt for lang tid. Der er brug for politisk opbakning og handlekraft. Folket er meget interesseret i dette projekt. Få det gennemført!

Læs høringssvar fra andreas normand grøntved

Indsendt af:

Jacob Sander Bojsen

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

1705

Indsendt af:

Laura

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Ole aaen

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

"Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)"

Indsendt af:

Clemens Ørnstrup Etzerodt

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

Frederiksberg

Postnr.:

2000

Læs høringssvar fra Clemens Ørnstrup Etzerodt

Indsendt af:

Sofie Kloppenborg Ravn

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

1633

Læs høringssvar fra Sofie Kloppenborg Ravn

Indsendt af:

Mads Phikamphon

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

Kbh. V.

Postnr.:

1663

Indsendt af:

Mette Milling Sandberg

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Læs høringssvar fra Mette Milling Sandberg

Indsendt af:

v/ Jep Loft

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Arkitekturoprøret

By:

Gentofte

Postnr.:

2820

Arkitekturoprøret støtter en genåbning af Ladegårdsåen.

Indsendt af:

Anna Skytte

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Jonathan Elkær

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

1633

Det er godt at se, at udkastet til Strategi for biodiversitet anerkender det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025).

Indsendt af:

Tim

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

Frederiksberg

Postnr.:

2000

Indsendt af:

Ole Skotner

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

Frederiksberg

Postnr.:

2000

Indsendt af:

Maibritt Antonsen

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

By:

Frederiksberg

Postnr.:

2000

Indsendt af:

Alex Heick

Dato: 16. september 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Bispebjerg Lokaludvalg

By:

København NV

Postnr.:

2400

se vedhæftede fil

Indsendt af:

Magnus Ipsen

Dato: 15. september 2022

Svarnummer:

By:

København SV

Postnr.:

2450

Fred Amager Fælled

Indsendt af:

Lene Pia Hansen

Dato: 15. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Lene Pia Hansen

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Stop byggeriet på Amager Fælled og Stejlepladsen! Stop Lynnetteholmen! Konsekvenserne af byggeriet på fælleden er fint beskrevet her af to førende eksperter indenfor Biodiversitet "Amager Fælleds natur udgør en rest af et langt mere vidtstrakt naturområde, som i dag er stærkt fragmenteret af golfbane, Ørestad, jernbane og motorvej. Det er et kendt økologisk fænomen at arters lokale uddøen sker med forsinkelse, så allerede i dag må man forvente at en række af Amager Fælleds sjældne arter kan være i langsigtet tilbagegang, som følge af den habitatødelæggelse, som har fundet sted gennem de seneste årtier. Naturen i byggefeltet er ikke enestående i et nationalt perspektiv, fordi den slags ruderat-natur findes mange steder og kan opstå relativt hurtigt, når pladsen findes. Men i Københavns Kommune er byggefeltets natur enestående, og byggeriet vil føre til tab eller tilbagegang af arter, som er sjældne i kommunen. Og Københavns Kommune er ikke et nemt sted at finde plads til ny ruderat-natur. I et nationalt biodiversitetsperspektiv er der grund til større bekymring over den forventede påvirkning som følge af Fælledby af de ubebyggede arealer af fælleden, især den sidste lille rest af et biologisk enestående og førhen vidstrakt græslandslandskab langs vestkysten af Amager på ”strandengen”. Hele rapporten findes her: "Betydningen af byggeriet af ”Fælledby” for biodiversiteten på Amager Fælled Iøvrigt har WWF også undret sig over at man ikke udnævner hele Amager fælled til natura 2000 område. Derudover vil jeg foreslå at man stopper den træmassakre som har fundet sted i de seneste mange år - her et cut and paste fra RedByens Træer facebook aug 2020 : Nørrebro: Byoasen i De Gamles By, 33 træer fældes i 2022 Vanløse: fire 80 år gamle robinietræer fældes for klimaprojekt Nørrebroparken, ny kunstgræsplæne der skærer rødderne af de fredede træer Ny lokalplan for FLSmidt i Valby, 2/3 af grundens 219 træer fældes (ATP) Tingbjerg, ophævning af dobbeltfredning, 600+ store træer fældes for nybyggeri (pga Ghettoloven) Amorparken, Stengade og Folkets Park metro stationer, ny linje (forslag) Amorparken station til ny S-tog linje (forslag) Sundparkens haveanlæg Karolinelunden og Lergravsvej, plejecenter og parkeringspladser Dantes Plads, parkeringskælder Hans Tavsens Park, ca. 58 træer fældes for klimasikring Emdrup Søgårds Have, byggeri Emdrupborgs Have, byggeri (muligvis reddet, afventer bekræftelse) De Gamles By, trefaget skole og diabetes center Lærkesletten på Amager Fælled, boligbyggeri Stejlepladsen ved Fiskerihavnen på Sydhavnstippen, boligbyggeri Selinevej på Kalvebod Fælled, erhvervsbyggeri Gennemførte fældninger af raske træer i 2020-21, af kommunen eller med politisk godkendelse: Lygten Nørrebro, 23 voksne vejtræer fældet for vejudvidelse Brønshøj Vandtårn, grunden med 100 år gamle træer bebygges Halmtorvet, klimasikring Carlsberg, dispensation PFA/Pensam/Topdanmark til at fælde beskyttede træer af sparehensyn Valby Langgade, en hel grund med gamle træer ryddet for byggeri.. Ja der er nok at gå igang med - eller rettere at få stoppet .. mvh

Indsendt af:

Mathilde Walter Clark

Dato: 15. september 2022

Svarnummer:

By:

København K

Postnr.:

1311

Ideer: 1) stands byggeriet på Amager Fælled og i Øresund. 2) luk By & Havn Selv tak.

Læs høringssvar fra Mathilde Walter Clark

Indsendt af:

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad

Dato: 15. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad

By:

København S

Postnr.:

2300

På vegne af de fire store grundejerforeninger i Ørestad: G/F Ørestad Nord, G/F Ørestad City, G/F Ørestad Arenakvarter og G/F Ørestad Syd samt Vandlauget i Ørestad sender Grundejerforeningssekretariatet Ørestad her høringssvar på forslag til Biodiversitet i København 2022-2025. Indledningsvist ønsker vi at kvittere for en grundig og bred inddragelse af foreninger, borgere og brugere i byen frem mod dette forslag. De tilgængelige opsamlinger er oplysende og inspirerende i sig selv, og man kan genfinde konklusioner fra inddragelsen i det udsendte forslag. Dernæst ønsker vi at understrege, at grundejerforeningerne og Vandlauget i Ørestad er meget positive over for samarbejdsprojekter og koordinering af indsatser, for herigennem at bidrage til udviklingen samt sikre synergi i tiltag og målsætninger. Siden 2019 har grundejerforeningerne og Vandlauget været i en implementeringsproces for den første strategi for bæredygtig omstilling af bydriften og udviklingen af de privat-offentlige fællesarealer i Ørestad. Denne strategi er nu under opdatering, og dette kommunale forslag til en overordnet biodiversitetsstrategi kommer således på et godt tidspunkt. Der er allerede fokus på at skabe mest mulig sammenhæng i de kommunale målsætninger og Ørestads målsætninger for biodiversitet. Se mere om bæredygtighedsarbejdet i Ørestads grundejerforeninger og Vandlaug her: https://orestad.net/groen-omstilling/ Kommentarer til forslaget Vi kan tilslutte os forslagets og handleplanens fokus på at skabe data og viden, herunder at måle biodiversiteten i byen. Vi støtter derfor stærkt op om anbefalingen vedr. at kortlægge biodiversiteten ifm. nye projekter og på kommunale arealer, samt at udarbejde en baseline for Københavns biodiversitet. Det er helt centralt med grunddata og opfølgende målinger for at kunne vurdere, hvor der skal sættes ind med tiltag og om tiltagene har en effekt. I 2019 fik grundejerforeninger og Vandlauget udarbejdet den første baseline for biodiversitet i fire af Ørestads grønne områder samt for smådyr i den Landskabelige Kanal. I 2022 foretages en genopmåling på de grønne områder. Der foretages dertil plante- og fiskemålinger i hver kanal hvert 6. år. Alle data for naturen i Ørestad gøres offentligt tilgængelige, og naturmålingerne indgår som viden både i udviklingsprojekter samt i dialogen med driftsoperatørerne i Ørestad. Vi tilslutter os derfor også forslagets fokus på behovet for at sammentænke arealernes brug, pleje og drift. Endelig tilslutter vi os forslaget om at udpege tre biodiversitetskoordinatorer samt at oprette en fælles elektronisk platform. Det er afgørende, at der permanent allokeres de fornødne ressourcer og redskaber til at organisere, styre og koordinere indsatsen på tværs af forvaltninger og samarbejdspartnere. Vi savner dog en mere tydelig strategisk tilgang til, hvordan biodiversiteten tilgodeses ifm. udviklingsprojekter, herunder byggeri og infrastruktur. Vi anbefaler derfor, at forslaget og handleplanen tilføres et større fokus på dette. Måske vil et projekt, hvis det omfatter lokationer med målt, høj biodiversitet, ikke kunne lade sig gøre i fremtiden. Eller ved at indfase en standard for biodiversitet ifm. byudvikling. Et eksempel herpå kommer fra England og hedder ’Biodiversity-net-gain’, hvor der er krav til projekterne om, at der inden for en årrække efterfølgende skal kunne måles en bedre biodiversitet i området end før projektet: Development that leaves the natural environment in a better state than before. Dette kunne være et bud på en standardiseret, struktureret metode til at understøtte udviklingen af en biodiversitetsfremmende praksis i byudviklingssammenhæng. Ørestad stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere uddybning og dialog om mulige samarbejder og netværksdannelse med Københavns Kommune og andre aktører i og uden for København. På vegne af grundejerforeningerne og Vandlauget i Ørestad. Venlig hilsen Pia Vannacci Elnif Sekretariatsleder, Grundejerforeningssekretariatet Ørestad

Læs høringssvar fra Grundejerforeningssekretariatet Ørestad

Indsendt af:

Miriam Widmann

Dato: 15. september 2022

Svarnummer:

By:

Valby

Postnr.:

2500

Træpolitik som på Frederiksberg! Og grønne tage på alle nybygninger. Indbyggede huller i murværk til mursejlere og andre fugle.

Indsendt af:

Lise Buch

Dato: 15. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Utterslev Moses venner

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Bidrag til Blivhørt vedr biodiversitetsstrategi og handleplan Utterslev Moses Venner repræsenterer som forening eksisterende biodiversitet, som vi ønsker forbedret og udviklet. Om det ferske vand i Utterslev Mose Utterslev Mose er et stort ferskvandsområde som forbinder Vestvolden/Fæstningskanalen med Emdrup sø, som har forbindelse til de indre søer via ladegårdsåen med udløb ved den lille havfrue. I handleplan for tema1 må ferskvand formodes at være indeholdt i betegnelsen den grønne by, da den blå by er reserveret til havnen/kystområder. Ferskvand nævnes ikke direkte i handleplan for tema 1, men Utterslev Moses vandområde skulle have en ”god økologisk tilstand” i 2027 (jvf. Udviklingsplanen for 2018-2025). Hvordan hænger det sammen med Biodiversitetsstrategiens handleplan? Om frivillige fællesskaber Vi har allerede frivillige fællesskaber i Utterslev Mose, Utterslev Moses Naturplejelaug, Højmosens Kogræsserlaug og Utterslev Græsningslaug (fåreholdere). Og med de gode resultater, der her er opnået for Utterslev Moses biodiversitet, ønsker vi flere frivillige, som varetager naturpleje. De kan være organiseret i eksisterende eller evt. nye laug. Med hensyn til bydækkende kulturarrangementer, har vi allerede et årligt områdedækkende naturarrangement, Mosetræffet, som samler forskellige aktører som er aktive i naturplejen og som ellers færdes og bruger områdets mere rekreative muligheder. (handleplanen 4.2) Og vi ønsker at involvere lokale beboere. Det kunne være private haveejere, som indretter mere vilde hjørner i deres haver. Det kunne også være at inddrage de mange naturinteresserede, som færdes i området og skoleelever fra de omkringliggende skoler, som deltagere i monitorering af områdets biodiversitet (handleplanen 4.4) Det, vi savner, er den kommunale understøttelse af de frivillige foreninger, som den tidligere frivillighedskoordinator stod for. Ligesom det undrer os, at TMF ikke omtales i handleplanen for tema 4. Om viden og uddannelse om natur og biodiversitet ”Viden, uddannelse og adgang til naturen” skal medvirke til at engagere børn, unge og byens øvrige borgere. Menes der en grundlæggende naturfaglig dannelse, begrebet bruges ikke? Skal der ske mere udeundervisning? Kommer der flere uformelle læringsmiljøer som naturværksteder og naturskoler? Er det efteruddannelse af pædagoger og lærere, der er tale om? Spændende hvis Københavns kommune skal i gang med et efteruddannelsesprogram for lærere og pædagoger, eller bliver det flere tilbud på naturskolerne? I tema 3 omtales biodiversitetskoordinatorer. Det kunne læses som, at de kommer til at varetage nogle af de opgaver den tidligere frivillighedskoordinator havde. Men det nævnes ikke i tema 4.

Indsendt af:

Margrete Johansen

Dato: 14. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Margrete Johansen

By:

København S

Postnr.:

2300

I forbindelse med denne høring om biodiversitet i Københavns Kommune, har jeg et par bemærkninger, som I bedes tage med. Når man bygger nye betontårne, kan man passende medtænke redemuligheder for mursejlere og andre tårnbyggende fugle, det er ikke svært og Fugleværnsfonden og Dansk Ornitologisk Forening, har ekspertise, som man kan spørge til råds. Men, fuglee er afhængige af insekterne og dem er vi godt igang med at udrydde med alle de ørkener og monokulturer, der anlægges i vores kommune. Golfbaner, græsplæner og andre flader, klippes og barberes, så intet levende får en chance der. Kunne I stoppe med at klippe græs i alle offentlige parker, anlæg og pladser og istedet smide frø af sommer blomster der hvor græsplænerne nu er? I kunne jo godt slå stier i væksterne. Som det er nu, bruges alle vandrette (og en del lodrette) flader som hundetoiletter. Hundeejerne er blevet gode til at tage hundenes faste efterladenskaber med sig, men når regnen kommer efter en tørkeperiode lugter hele byen af hundetis, forståeligt nok, eftersom der findes et meget stort, muligvis voksende antal, hunde i kommunen. De skal jo af med noget og det skal jeg da love for at de kommer. Nå, så er der vores bynære natur. Amager Fælled fx. Her har vi tilbragt mange gode timer i pagt med padder, fugle, vækster og andre levende væsener. Det er svært nu, hvor I har hakket hele Lærkesletten og Tornsangerland til plukfisk. De steder, hvor maskinerne ikke har ødelagt oplevelsen, har vi mouintainbikes, løbere og løse hunde til at forpeste freden. Det kan man nok ikke forhindre, men ligefrem at bygge endnu flere mennesker ind i kalkulen, det er nok ikke så smart. Vi skulle nødigt ende der, hvor rotterne er den eneste repræsentant for biodiversitet i byen. Venlig hilsen Margrete Johansen

Indsendt af:

Grete Sonne

Dato: 14. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

DOF Kbh

By:

København S

Postnr.:

2300

Dansk Ornitologisk Forening (DOF København) Natur og biodiversitetsstrategi 2021 Det er ingen hemmelighed, at naturen i byen er presset og at byudviklingen i København til stadighed presser arter ud af deres levesteder til fordel for vækst, hvilket man med tydelighed må erkende i Amager Fælled-sagen. Derfor er det også DOF Københavns udgangspunkt, at al byudvikling fremadrettet skal ske på naturens præmisser og med udgangspunkt i en bevarelse af alle naturværdigheder i Københavns Kommune. Det er derfor DOF opfattelse, at der skal et intensiveret og endnu stærkere fokus på naturens egen værdi til glæde og gavn for alle borgere i hele Københavnsområdet, hvor man ikke mindst i særlig høj grad bør have ambitionerne om en større og sammenhængendenatur overalt i Københavns Kommune. Det skal ske for at kunne styrke biodiversiteten og mangfoldigheden, da naturen fra de store og sammenhængende naturområder vil kunne sprede sig ud i resten af det urbane landskab i både den grøn, blå og grå natur. Derfor bygger DOF indlæg til den samlede biodiversitetsstrategi også på følgende fire principper: 1. En erkendelse af naturens egen værdi og fuglenesbetydning En anerkendelse af mangfoldigheden af alt liv - også de almindeligste arter, hvor for eksempel sanglærken og skovhornuglen er blevet konkrete symboler på den vilde natur og mangfoldighed, der hører sig til i en Hovedstad, som respekter naturens egen værdi. Man skal altså grundlæggende over lade naturen til sig selv og på dens egne præmisser. 2. Fugle som indikator for den gode naturtilstand Fuglen fungerer som indikator for naturens og biodiversitetens tilstand, heraf særlig i forhold til mængder af insekter på Kommunens grønne arealer. 3. Naturen kender ingen grænser Københavns Kommune skal derfor arbejde med de omgivende kommuner for eksempel Gladsaxe forhold til Utterslev Mose. 4. En stor og sammenhængende natur og biodiversitet i Københavns Kommune Der skal skabes større og sammenhængende naturområder og de sammenhængende naturområder, som allerede findes i København jf. Utterslev Mose og Amager Fælled. Disse naturtyper skal der ikke udvikles på eller røres ved igen. Derfor mener DOF Kbh, at Affredningsloven må betragtes som en historisk engangs-foretagelse og at man på ingen måde længere kan benytte Københavns resterende grønne områder som reserve til fremtidige byggegrunde. Heraf følger DOF-Kbh’s visioner for en nytænkende biodiversitetsstrategi, som både skal være modig og ambitiøse i sin helhed frem mod 2050. Derfor anser DOF de nedenstående 8initiativer som en nødvendighed, for at kunne oprette og bevare en sammenhængende og dynamisk natur og biodiversitet i fremtidens København. 1. De grønne organisationer og deres vidensdeling DOF-Kbh mener, at der skal være en større og mere omfattende vidensdeling af data hos de grønne organisationer, men der skal også udvikles et simpelt og effektiv redskab/værktøj til borgerne og myndighederne i forhold til biodiversiteten på ethvert givent sted/område/natur. Opkvalificering af gartner og den generelle naturdrift En opkvalificering af Københavns Kommune gartner og naturdrift jf. her betydning af høslæt. 2. En fremtidig systematik af ansvar vedr. sårbare og truede arter Da Københavns Kommune ingen systematik har over ansvar, sårbare og truede arter, mener DOF, at der skal udvikles et værktøj/redskab, som skal danne et forvaltningsgrundlag for,at ingen truede arter må uddø i Københavns Kommune (KK). 3. En risikoplan for de sjældne arter mellem realitet og lovgivning Der skal heraf udvikles en risikostyringsplan for ansvar over for sårbare og truede arter. Den skal endvidere fungere som manuel og guide for Københavns Kommunes embedsfolk, da der er stor forskel imellem realiteterne og den lovgivning,som gør sig gældende jf. her situationen omkring Stor Vandsalamander, Grønbroget Tudse, Sanglærke og Dværgterne på KK’s arealer. 4. Nye byggeri og fuglereder DOF-Kbh er af den opfattelse, at der på alt nybyggeri, som bliver finansieret af KK skal etableres redesteder til hulrugende fuglearter, specielt Mursejler, ligesom at svalerne bør tilgodeses. 5. Denne grønne struktur i København og dens sammenhæng Man skal se den grønne struktur i KK, som sammenhængende for at kunne skabe naturlig dynamik og processer - særlig i forhold til arter fx Natugle på byens kirkegårde. På den baggrund vil det ligeledes være naturligt, at se på de københavnske jernbanelinjer, der fungerer som grønne kiler igennem byen fx det gamle baneterræn ved Bispebjerg Station. Det er derfor oplagt, at etablere samarbejde med DSB og Banedanmark, ligesom man har gjort i projektet InfraNatur (Habitats, InfraNatur, 2012). 6. Politikernes manglende viden og behovet for faglighed i det politiske liv DOF-Kbh mener, at man i den kommende biodiversitetsstrategi skal klæde politikerne fagligt på. Derfor skal alle politikere have et helt grundlæggende kursus i natur-og biodiversitetsforståelse med udgangspunkt i den mest opdaterede viden fra de grønne organisationer jf.Friluftsrådets nyeste rapport om naturdannelse. 7. Uddannelse: FUGLE FOR ALLE Der arbejdes i DOF allerede med projektet FUGLE FOR ALLE, som skal øge og forbedre naturkendskabet hos børn i forhold til fuglene. I KK kunne man passende tage udgangspunkt i naturdannelse (Friluftsrådet, Børns naturdannelse, 2021). Her kunne man helt konkret lavepartnerskaber med Afdelingen for bæredygtig udvikling og DN`s naturfamilier og grønne agenter. 8. Signatur- fuglearter og deres unikke habitater i byen Der skal arbejdes med signatur fuglearter fx Sanglærke, Skovhornugle og Tredækker. Det skal være arter, som er karakteriseret ved at være karismatiske og repræsenterer særlig og truede naturtyper fx Strandengen på AmagerFælled og overdrevsnaturen. Jf. rapporten ’Det gode levested’. Det er DOF-Kbh’s mening, at alle disse initiativer i den kommende biodiversitetsstrategi vil kunne hjælpe med og understøtte Københavns Kommunes (KK) egne ambitioner om en grønnere og mere biodiversitetsrig Hovedstad, hvor der åbnes op for naturoplevelser og de store sammenhængende naturområder til glæde for alle borgere - lige fra børnehavebarnet til politikerne på Rådhuset. Københavns Kommune ødelægger unik adgang til guldgrube af biodiversitet midt i byenhttps://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1878 Plads til naturen https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/2b9769e0-d6cd-4fe7-82c4-c2644f49fa83/3a69a5cf-6ae7-4fc0-8a10-11e54cfe7af1/Attachments/fa2e35a0-0850-4a41-91a7-d89278c8085b.PDF Bynatur 2020 – 2025 https://www.kk.dk/artikel/bynatur-i-koebenhavn-2015-2025 Børns naturdannelse https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/B%C3%B8rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf InfraNatur 2012 https://habitats.dk/wp-content/uploads/2021/04/Inspirationspapir_InfraNatur_02.06.17.pdf Det gode levested. Naturkampagne i Utterslev mose https://habitats.dk/wp-content/uploads/2021/04/Det-Gode-Levested_Utterslev-Mose_Projektbeskrivelse_Final_marts-2017.pdf

Søgefelt

Del

Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

Høringsfrist:

Sider