Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025 er i offentlig høring frem til d. 18. september

Høringsfrist:

18. september 2022

Indsendt af:

jan olsen

Dato: 14. september 2022

Svarnummer:

By:

kbh

Postnr.:

2300

bevar hele amagerfælled et godt sted at starte

Indsendt af:

ANNETTE THORUP

Dato: 13. september 2022

Svarnummer:

By:

København SV

Postnr.:

2450

Kære Område for Byplanlægning Det meget fine og omfattende materiale om biodivisitet i Københavns Kommune er imponerende. Imidlertid synes materialet ikke at indeholde særlige tanker og initiativer for den nye bydel i den sydvestlige bydel, der ovenikøbet med kommunen som aktiv medspiller er i fuld gang med at etablere sig som den grå bydel. Man ødelægger i øjeblikket biodiverstiteten i området og erstatter det med sparsom randbeplantning. Dette fremmer ikke biodiversiteteten og vanskeliggør mulighederne for efterfølgende at rette op på den deraf følgende forringede biodiversitet. Det bemærkes, at kortmaterialet muligvis ikke er helt opdateret - i hvert fald er Stejlepladsen stadig markeret som grønt område. Det ville ellers være en god ide at bevare Stejlepladsen. Herudover foreslås, at kommunen i forbindelse med kommende byggeprojekter i området gør mest muligt for, at Sluseholmen og Sydhavnen ikke ender med at blive en ny grå bydel. Der tænkes ikke særligt meget grønt ind i de igangværende og kommende byggerier - udover nogle træer hist og her. Sådanne meget spredte tiltag som enkeltstående træer skaber ikke meget biodiversitet. Det foreslås desuden, at Sluseholmen tænkes ind i de grønne forbindelser. Der bør derfor laves en grøn pil fra Sluseholmen over Sjællandsbroen/Sydhavnsgade og Bådehavnsgade samt Fragtvej. Fragtvej bør omdannes til et område med adgang for fodgængere og cyklister og med et grønt område med vild blomstereng. Stark der ligger for enden af Fragtvej kan etablere adgangsvej på sit eget matrikel. Dette ville skabe en bedre fremkommelighed for fodgængere og cyklister og samtidig skabe en naturlig og bedre forbindelse fra cykel/gangstien over for og langs med Fiskerihavnen. Jeg foreslår desuden, at der for vores nye bydel Sluseholmen etableres mindst en grøn oase med høj biodiversitet i tilknytning til et kulturhus eller lign., der kan etableres i området. Venlig hilsen Annette Thorup

Indsendt af:

Miljøpunkt Amager

Dato: 13. september 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Miljøpunkt Amager

By:

København S

Postnr.:

2300

Se vedhæftede høringssvar fra Miljøpunkt Amager.

Indsendt af:

Helene Hnini

Dato: 13. september 2022

Svarnummer:

By:

Valby

Postnr.:

2500

Den grønne cykelsti gennem København og Frederiksberg slutter meget brat ved Valby Langgade. Stien kan udmærket føres det sidste stykke til Danshøj Station, imellem baghaverne, hvor jernbanen tidligere lå. Det vil skabe: - sikrere skoleveje - bedre fremkommelighed for cyklister, også i sammenhæng med S-toget - mere grønt for flere borgere - sikre biodiversitet, idet der kan planlægges "fra bunden" med plads til fugle, belysning, plantevalg, osv.

Indsendt af:

Marie Markus

Dato: 12. september 2022

Svarnummer:

By:

Kbh. K

Postnr.:

1424

Lad udviklingen i vejrlig gøre at I tager udviklingen og biodiversitet alvorligt. F.eks. synes det at være dybt ufornuftigt at hælde tonsvis og tonsvis af jord ud i et hav der i forvejen stiger .

Indsendt af:

Rebecca Vaa

Dato: 12. september 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Valbyhaven

By:

København NV

Postnr.:

2400

Kære Område for Byplanlægning I forbindelse med udarbejdelse af kommunens strategi og handleplan for biodiversitet i København ønsker vi, at kommunen vedtager det eksisterende forslag for handleplanens Tema 4: At skabe frivillige fællesskaber om biodiversitet, særligt punkt 4.2 “Hver bydel skal have mindst en grøn oase med høj biodiversitet i tilknytning til et kulturhus, miljøpunkt eller idrætsområde mv.” Herunder ønsker vi at Valbyhaven Toftegårds Plads bliver forankret i Valby Kulturhus og at Kulturhuset dermed bidrager til drift og videreudvikling af haven og at Kulturhuset i samarbejde med Område for Byplanlægning sikrer at haven bliver bevaret. Derfor er det afgørende at Københavns Kommune sikrer, at Valbyhaven bevares og udvikles i forbindelse med Kommunens planer om renovering af Toftegårds Plads. Hvem er vi? Valbyhaven er en frivillig-drevet “community garden”/ byhave i Valby, der drives efter principperne for permakultur og følgende etikker: omsorg for naturen (hermed biodiversiteten) omsorg for mennesker lige fordeling af ressourcer. Valbyhaven har ligget på Toftegårds Plads i 7 år. Her arbejder frivillige om at skabe en grøn oase midt i byen, der giver plads til både naturen og til mennesker. Et helt centralt element i permakultur tankegangen er at etablere nye frodige plantesystemer, fordi disse bl.a. kan opbygge muldjorden, øge biodiversiteten, og modvirke klimaforandringerne ved at lagre mere kulstof, end der udledes i form af CO2. Haven er derfor et unikt grønt fællesskab, hvis beplantning både kan bidrage til formidling af mere viden om biodiversitet samtidig med at dens virke og eksistens aktivt bidrager til forbedring af byens biodiversitet. Vores forslag Vi støtter stærkt prioriteringen af Tema 4: AT SKABE FRIVILLIGE FÆLLESSKABER OM BIODIVERSITET, herunder særligt punkt 4.2 Hver bydel skal have mindst en grøn oase med høj biodiversitet i tilknytning til et kulturhus, miljøpunkt eller idrætsområde mv. Vi ønsker at Kommunen vedtager dette tema og særligt punkt 4.2 og i den forbindelse tilknytter Valbyhaven til Valby Kulturhus. Dette vil sikre havens eksistens og dermed bidrage til Københavns Kommunes foreslået strategi om at “bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet”. Byhaver som Valbyhaven kan konkret bidrage til at opnå flere af kommunens ambitioner i forslagene til biodiversitetsstrategien samt den bredere grønne dagsorden i kommunen, bl.a. ved at: Plante grønne oaser der producere frisk luft, nyt grundvand, lokale sunde fødevarer og derved undgå transport af importerede eller indkøb af energikrævende danske fødevarer. Skabe inkluderende fællesskaber og mødesteder for en langt større mangfoldighed af mennesker. Bidrage til multifunktionel beplantning. Sikre at København har en højere biodiversitet med flere levesteder og større artsrigdom. Give Københavnere adgang til natur i deres nærområde og mulighed for at bruge og opleve naturen som grundlag for fysisk og mental sundhed og trivsel. Grønne hilsner fra Valbyhavens frivillig

Indsendt af:

Sandie Bruun-Pedersen

Dato: 12. september 2022

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Stop byggeriet på Amager Fælled. Pengene til metroen ligger allerede i skattekisten som regeringen gav tilladelse til at bruge. Enhedslisten og SF begår løftebrud hvis byggeriet ikke stopper. På fælleden lever mange arter af både planter og dyr, der er truede og fredede, men dette overser I, og vil i stedet lave nye natursteder, hvilket vil tage mange mange år.

Læs høringssvar fra Sandie Bruun-Pedersen

Indsendt af:

Bent Hansen

Dato: 12. september 2022

Svarnummer:

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Specifikt omkring Utterslev Mose. Generelt fremstår Mosen parklignende og velplejet, men noget konservativ med alene træer og græs. Bevares der skal være plads til ungdommen med fodbold o.s.v., men der er maser af plads til andre aktiviteter. Man kunne nævne frugttræer/buske og blomster samt arealer alene henlagt brak til insekter m.v. Det kunne laves i små lunde, hvor forbipasserende kan gå i en blomstereng eller spise sig et æble eller anden frugt undervejs. Omkring vandmiljøet kunne flere fiskepladser - tydeligt afmærket - måske være interessante for en far og søn udflugt, ligesom flere udsigtspladser til fugleinteresserede nok vil blive hilst velkommen.

Indsendt af:

Sarah

Dato: 12. september 2022

Svarnummer:

By:

KBH SV

Postnr.:

2450

-Lad gamle træer stå -Drop bistader - det er ødelæggende for vilde bier -Lynetteholmen burde slet ikke bygges. Det er en skændsel uden sidsestykke - det samme med Amagerfælled. Det er så trist at I byder vores natur det. På ingen måde i overensstemmelse med biodiversitet -Mange flere vilde blomster og træer i bybilledet og langs veje Lad åndehuller være - der behøver ikke blive bygget på hver en kvadratmeter af KBH Giv SV ved Fisketorvet / roklubben (Nobelholmene, etc.) en makeover eller opfordrer entreprenørerer og boligforeninger til at gøre det, de har på ingen måde tilgodeset naturen, kun lige så deres byggeri kunne retfærdiggøres. Chokerende at de overhovedet har grønne stempler. Har I været derude? Det er cement og beton overalt. Tak

Indsendt af:

Kira E Rasmussen

Dato: 12. september 2022

Svarnummer:

By:

kbh sv

Postnr.:

2450

Jeg synes at der mangler utrolig mange blomster. Vilde blomster. Jeg kan sagtens se, at man kan plante blomster langs rabatter og i midten af Vasbygade, bare som et eksempel. Og måske også være bedre til, at stille krav til entreprenører om, at der skal være fokus på andet end buske og maritimt græs, men på mere vildt. Det samme med træer. Ser man i retning af Kuala Lumpur, så føles det som at være i en skov. Der er så meget fokus på grønne arealer for dyreliv og mennesker. Mange af KBHs naturlige åndehuller skubbes ud og væk, hvilket bare er virkelig trist. Når der bygges, skal det forpligte at tænke naturen ind. Også for os borgere. Det er dælme en trist omgang at gå rundt ved Skibbroen i den henseende! Det er nærmest til at blive lidt målløs over, at der slet ikke er nogen i det område, der tænker meget mere på naturen, blandt andet Balder, Skanska, Pandora, etc. Ser frem til, at se hvordan I vil give os en mere grøn og dejlig by, men dyrene og dermed også os i centrum. Mvh KER

Indsendt af:

jesper langebæk

Dato: 11. september 2022

Svarnummer:

By:

Kbh N

Postnr.:

2200

Synes der er fint at der er nu foreligger forslag til biodiversitets strategi for København. Mener dog at planer mangler byens Fælles gårdhaver, etableret via gårdrydning og sammenlægninger. De fælles gårde er efter min mening helt unike for København. Byens ca. 500 fælles gårdhaver, alle placeret i det planen definerer som Den grå by, omfatter formodentligt et sted mellem 5 og 10% af arealet i den grå by og over 2000 københavnere i gårdlaugens bestyrelser yder en frivillig indsats med at drive disse. Alligevel er der ingen forening eller kommunal hjælp til driften og det mangler også i det aktuelle forslag til biodiversitets strategi og handleplan. Strategien mange også de mange hundrede gårde der er etableret fra 1920erne og frem til i dag som "ny"byggeri. I hele perioden har karreebebyggelse været den fremherskende byggestil og de rummer alle grønne gårde. Endelig mangler også en indsats til støtte for øget biodiversitet i byens parcelhuskvarterer. I planen står, side 4: "Biodiversitet i København skal højnes ......... på tværs af arealmæssige ejerforhold". Og side 12: " Intet område er for lille eller ubetydeligt til at kunne fungere som levested eller fødekilde for dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende". Så hvorfor glemmer man de privatejede områder? Foreslår at byens fælles gårdhaver indskrives i strategien, gerne sammen med de øvrige glemte privatejede områder. Forslag til handleplan 2022 - 2025: 1.1 Der igangsættes en registrering og optælling af byerns gårdhaver, antal, areal, antal træer m.m. 2.12 Der skal også indgås partnerskab med byens fælles gårdhaver. 3.1 Biodiversitetskoordinatorerne skal også styrke indsatsen overfor bestyrelserne i de fælles gårdhaver, ejerne af de gårdhaver der er teableret i forbindelse med byggeriet og byens parcelhusejere. 4.1 Der skal ydes en særlig indsats for at fortælle om de fælles gårdhaver som led i bydækkende kulturarrangenmenter. 4.4 Også her skal der etableres en indsats rettet mod øget biodiversitet i byens fælles gårdhaver. Mvh Jesper Langebæk

Indsendt af:

Emine Frederiksen

Dato: 11. september 2022

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

Plant flere spisekastanjer, valnøddetrær, kirsebærtrær, hasselnøddebuske, ribs buske, andre bærbuske, æbletræer, pæretræer osv. Meget mere spiseligt. Piletræer og andre store træer så man ser meget mere grønt. Flere stedsegrønne og plante op af facader.

Indsendt af:

Anna

Dato: 10. september 2022

Svarnummer:

By:

København SV

Postnr.:

2450

Der er bygget meget nyt (og der bygges fortsat) i den nyere del af København SV. Men det sparsomt med grønne arealer, træer og buske. Lokalplanerne er fuldstændig uambitiøse omkring grønne arealer - og bygherrerne gider ikke plante mere bare fordi vi naboer og beboere spørger om de ikke har lyst. Vil opfordre kommunen til at få plantet og vedligeholdt de få kvm kommunen stadig ejer i den nye del af Kbh SV.

Indsendt af:

Maj Hessel

Dato: 10. september 2022

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg overvejede kort, om jeg - atter - skulle prioritere ressourcer og tid på at skrive endnu et grundigt høringssvar til endnu en kommunal høring vedr. naturen i Kbh. Jeg skriver "atter", fordi jeg er en af de over 2300 borgere, der allerede deltog i den seneste høringsrunde ifm. Amager Fælled (og Lærkesletten): Danmarks rekord i høringssvar, langt langt flertallet af hvilke var, ligesom mine, dybt kritiske over for fratagelse af fredet status (UDEN OM Fredningsnævnet) og projektbyggeri på endnu endnu en god bid af Amager Fælled, der allerede har opgivet natur til hele Ørestaden, DR byen m.v. Resultatet af dette store antal høringssvar og af års folkelige protester imod dette nye naturtab for Københavnerne var - nul. Jo, krav om s.k. "bæredygtigt træ" på nybyggeriets facader blev vist opgivet, fordi det viste sig at være for dyrt. Det var udfaldet af høringsrunden, hvor resultatet til fordel for bl.a. byggeindustrien og By & Havn jo var givet på forhånd. Nu anmodes Køberhavnerne så igen om at deltage i, hvad der synes at være en rimelig på meningsløs eksersits - 24 forblæste træer på Rådhuspladsen, en ny friseret park til de nye dyre kvarterer i Nordhavn og nogle vild med vilde altankasser hist og lign. små-initiativer her kan - ingenlunde - opveje tabet af den biodiversitet (flora og fauna), herunder den i naturbeskyttelsesloven artikel 3 og EF-habitatsdirektivet totalfredede store vandsalamander - der herskede på den sidste uforstyrede sammenhængende biodiversitet på Amager Fælled. Amager Fælled = eksisternde bynær biodiversitet, Kbh.s kommunes - sidste - vilde bynære natur, Co2 nedsættende og en kuldeø for hele København, EU's nædstmindst grønne by. På trods af stor modstand, bliver der nu atter bygget, atter på bekostning af den sparsomme og dyrebare natur, vi har tilbage i København. Et byggeri, der nu ligger inde på selve den tilbageværende Fælled, og som ifl. uafhængige biologer og natureksperter denne gang indebærer en stor risiko for den endnu mindre tilbageværende ubeboede del af Fælleden, der er i risiko for at blive forvandlet til en almindelig lille bypark. Der henvises bl.a. til fagligt notat fra DCE/Nat. Center for Miljæ og Energi "Betydningen af byggeriet af "Fælledby" for biodiversiteten på Amager Fælled". I dette lys og med beklagelig timing ift. den igangværende ødelæggelse af Amager Fælled, virker denne biodiversitetsstrategi ikke helt velgennemtænkt (gør man evt. grin med borgerne?) - med mindre den da vil medtage genfredning af hele Amager Fælled? Afslutningsvist skal påpeges, at jeg ikke ønsker, at dette indlæg anvendes til at legitimere den konsulent-styrede høringsproces a la "se hvor mange borgere vi har hørt og hvor god processen er", da min indvending ovenfor (rettet mod forvaltningen og Borgerepræsentationen) går på, at der synes at være tale om udhullede processer uden egentlig borgerindflydelse.

Indsendt af:

Erik Brandt

Dato: 10. september 2022

Svarnummer:

By:

Kbh N

Postnr.:

2200

Det er rigtig svært at tage en Biodiversitetsstrategi for Købenahvn alvorligt når hverken byggeriet på Amager Fælled eller Lynetteholmen er inddraget. Det er en ommer.

Indsendt af:

D. PILLÈR

Dato: 9. september 2022

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

Hej, Nu hvor vi taler i København om biodiversitet, synes jeg, jeg skal dele med jer de bemærkning, som jeg har gjort på Assistens Kirkegår og som jeg har observeret nøje i mere end tyve år. Jeg har desværre observeret en drastisk og negativ ændring over de sidste 2 år. Den endemiske vilde flora har været alvorligt beskadiget i to år på Assistens kirkegård. De fleste sted hvor der var vild blomster er i dag ved at være udryd: der engang bød på mangfoldigheden af vilde blomster, bliver nu jævnligt raseret og hærget af en motoriseret plæneklipper, der skærer såvel blomster som græs og efterlader næsten bar jord. Har den nye ledelse af kirkegården forårsaget forsvinden af et stort område med buske, som fungerede som tilflugtssted for både fugle og egerne, hvis bestand er gået alvorligt ned de sidste to eller tre år? De tre bikube, der sad i den nordøstlige del af kirkegården hver sommer, blev ikke sat på plads i sommer 2022. Umuligt af find ud af hvem biavler var. De endemisk blomster som er udrydde eller næsten udrydde de sidste par år på Assistens kirkegård er: - Filtbladet kongelys (Verbascum Thapsus) - Katost ( Malva Sylvestri) - Cikorie ( Cichorium Intibus) - Korsknap ( Glechoma Eredacea) - Ager padderok ( Equisitum Arvense) - Prikbladet Perikon ( Hypericum Perforatum) - Almindlig Røllike ( Achilea Millefolium) - Kornvalmue ( Papaver Rhoeas) De planter som man finder endnu men som har gå alvorlig tilbage på grund af plæneklipper er: - Rejnfan ( Tanacetum Vulgare) - Brændenælder ( Urtica urens) - Vellugtende Kamille ( Matricaria) - Marts Viol (Viola Odorata) - Merian (Origanum vulgare) Planter son trives endnu: - Ramsløg (Allium Ursinum) - Vedbend ( Hedera helix) - Lilje Konval (Convallaria Majalis) - Skvalderkål ( Egopodium Podagraria) Det er planterne, blomsterne, som jeg har observeret i mere end 20 år med opmærksomhed, fordi jeg bruger dem i urtete eller i madlavning. Overgartneren, der tog sig af vedligeholdelsen af Assistens Kirkegården siden 1999 og som gik på pension for 2 år siden +/-, havde anlagt tre store klosterhavebede med de vigtigste læge- og aromaplanter på venstre siden af kapel., Det var helt suverænt og velholdt. En fryd for øjnene og lugtesansen. Disse blomsterbede er blevet forladt siden han gik på pension. Det er fuldstændig skamfuldt og meget trist. Desuden er jeg indædt modstander af alle disse betontårne, der har ødelagt det, der var så specielt ved København, nemlig at tårne nærmest ikke eksisterede i denne smukke hovedstad. Amager Fælled, vildmarkens sidste bastion som rører København, vil langsomt blive ødelagt, opslugt af beton, i pengenes navn igen...Man skal absolut bevare Amager Fælled for beboernes skyld.. Mange af de vild blomster som findes på Assistens kirkegård findes også på Amager Fælled. Jeg støtter alle initiativer, der kan beskytte og udvikle biodiversitet i København og omegn. Venligst, Dominique PILLER

Indsendt af:

Anne-Lise Kofoed

Dato: 7. september 2022

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2300

Ville egentlig indsende et høringssvar, men jeg tror alligevel ikke det nytter. Desværre. Jeg har ikke hørt om massiv underskriftsindsamling, demonstrationer og al mulig engagement i flere år fra Titusindvis af Københavnere om at få bygget en by på Amager Fælled. Tværtimod. Og alligevel bliver der, til trods for stor modstand, bygget på bekostning af den sparsomme og dyrebare natur vi har i København.

Indsendt af:

Claus Andersen

Dato: 7. september 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Grøn Agenda Sydhavn

By:

København

Postnr.:

2450

I "Forslag til biodiversitet i København" s. 22 (Case: Grøn Natur: Sydhavnstippen) står skrevet, at: "I de sidste 10 år har frivillige lavet naturpleje på Sydhavnstippen." Det korrekte tal er 22 år, idet den frivillige naturpleje på Sydhavnstippen startede i 2001. Siden 2002 er indsatsen beskrevet i årsberetninger, som findes på: https://www.sydhavnstippen.dk/groenagenda/ Det kan tilføjes at vi (dvs. den daværende naturgruppe) modtog Københavns Miljøpris 2004 for naturplejen på Sydhavnstippen, og at vi i flere år modtog midler fra Københavns Kommunes Agenda 21 Pulje. Er det muligt at få oplyst hvor tallet "10 år" med frivillig naturpleje kommer fra?

Indsendt af:

A.Olsen

Dato: 4. september 2022

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg ønsker mig, at al byggeri på Amager Fælled , Stejlepladsen stopper omgående. At Lynetteholmen aldrig bliver til noget. DET ER NATUR I BYGGER VÆK!!! NATUR DER ER BRUG FOR. Gæld betaler man med penge ikke vores dyrebare og artsrige natur.

Indsendt af:

Klaus Kristensen

Dato: 4. september 2022

Svarnummer:

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Kære Københavns kommune Det er rigtig godt at I vil lave en biodiversitetsstrategi. Jeg forstår dog ikke helt hvordan jeres mål kan gå hånd i hånd med at I samtidigt bebygger et af de bedste områder (hvis ikke det bedste) for biodiversitet, nemlig Amager Fælled. Et af de første billeder I har i jeres strategi, er endda også fra Amager Fælled. Det er decideret pinligt at området skal bebygges. Ydermere vil I også bygge en cykel-”motorvej” tværs gennem den endnu mere biodiversitetsinteressante strandeng. Bare de to tiltag vil i praksis annullere meget af hvad biodiversitetsstrategien kan medføre af positive tiltag. Udover ovenstående om Amager Fælled har jeg også andre kommentarer. Det er vigtigt at der ikke opsættes bistader, da de tamme bier svarer til husdyr, der stjæler føde fra de vilde bier. Eksisterende bistader bør derudover fjernes når aftalerne udløber. De tamme bier er på ingen måde truet og bidrager på ingen måde til biodiversitet, tvært imod udkonkurrerer de, de vilde bier ved at fjerne deres fødegrundlag. Ja, de tamme bier bestøver blomster og træer, men hvis de tamme bier ikke gjorde det, ville der komme en vild bi forbi i stedet. Derudover betyder det ikke noget for biodiversiteten om blomster og træer er 50% bestøvede (uden tamme bier) eller om de er 95% bestøvede (med tamme bier). Lad gamle træer stå. I Danmark er vi meget forskrækkede over hvis et gammelt træ skulle tabe en gren, men hvis man er lidt opmærksom, er det ikke noget problem. Som en overgangsordning kan man nøjes med kun at fælde træer tættere end 5m fra stier når de bliver gamle. Det efterlader stadig rigtig mange gamle træer mere end 5m fra stier i Fælledparken, Valbyparken, Utterslev mose og sikkert en række andre steder. De skal mange, mange flere træer langs vejene. Kig mod Frederiksberg og se hvad de gør. Ja, det er besværligt og dyrt, men effekten på hvordan København opfattes som værende grøn vil være stor. Særligt er det vigtigt at træerne kommer ud fra centrum, fx til Vanløse og Brønshøj. De skal derudover helst plantes 3 og 3 eller 2 og 2, så der er et træ, der kan tage over når det ene går ud. Som supplement til kommunens egne veje kunne man udpege private fællesveje hvor kommunen vil betale for opsætning af træer, fx Vanløse Allé. Opsætte volde i kanten af parker, der ligger langs større veje. Helst af sten, men jord er også ok. Stenvolde giver fremragende bosteder for en lang række dyr. Derudover vil voldene bidrage til støjdæmpning i parken, fx Grøndalsparken, Vestre Kirkegård, Bryggens bastion, dele af Utterslev mose.

Indsendt af:

Lone Hansen

Dato: 3. september 2022

Svarnummer:

By:

Kbh

Postnr.:

2300

Bevar Amager Fælled

Indsendt af:

Anita Lorenz-Lützhøft

Dato: 2. september 2022

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Start med at genfrede hele Amager Fælled (bl.a.Lærkesletten og Stejlepladsen) dvs. stop alle byggeplaner de pågældende områder. Afstå fremover fra at affrede vild natur af hensyn til økonomiske tiltag.

Læs høringssvar fra Anita Lorenz-Lützhøft

Indsendt af:

Nørrebro Lokaludvalg

Dato: 31. august 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Nørrebro Lokaludvalg

By:

København N

Postnr.:

2200

Se vedhæftet høringssvar.

Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg

Indsendt af:

Anita Lorenz Lutzhoeft

Dato: 30. august 2022

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Nu bliver jeg lidt forvirret. Københavns Kommune vil fremme biodiversiteten. Hvordan stemmer det sammen med affredning af Amager Fælled (Fælledbyen), Stejlepladsen m.fl. Biodiversitet handler også om miljøet i Øresund. Det bliver i øjeblikket stærkt saboteret takket været tiltagene vedrørende Lynetteholmen. Hvor er det at kommunen vil fremme biodiversiteten?

Læs høringssvar fra Anita Lorenz Lutzhoeft

Indsendt af:

Eigil Y H Lippert

Dato: 30. august 2022

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg tror at en vigtig del af øget biodiversitet i indre by hænger sammen med et fokus på at nedlægge og blokere flere veje samt at omlægge dem til bussluser. Der er flere steder i indre by hvor der er akut mangel på plads på cykelstier og fortov, og trafikken er i det hele taget ret farlig, eksemepelvist Fælledvej Nørrebrogade krydset, Gothersgade ved Kgs. Nytorv eller Nordre Frihavnsgade. Når der ikke er plads til mennesker og cykler i bybilledet er det svært at få plads til mere natur, så jeg tror det er et godt sted at starte. Et eksempel på hvordan det at forhindre gennemkørsel kan ændre et større område er boligområdet omkring Guldbergsgade, fra Byhaven til Jagtvej - hvor stille veje fremelsker flere plantekasser - både som del af vejblokaderne og dels på fortovene hvor der er plads til fodgængere og cyklister pga. mindre gennemkørsel. Mit andet konkrete forslag er at man tænker over hvilke offentlige bygninger eller institutionsbygninger der kunne transformeres ved hjælp af økonomi fra omkringliggende andelsboligforeninger. Vores andelsboligforening lægger lige op af en gammel transformerstationsbygning (der stadig er i brug i et eller andet omfang), i et af Nørrebros baggårdskomplekser. Her ville vores andelsforening glædeligt opbygge plantehaver på de ubrugte og grimme tagpapstage og betale for det, mod at kunne skabe en lille taghave man kunne bruge som beboer. Sådanne løsninger skaber unikke byrum der er gode for biodiversitet, mennesker og byen som helhed. Jeg forestiller mig at det kunne være relevant mange stedet i København hvor gamle institutionsbygninger, eller lignende står og går til og har store ubrugte tagarealer som de nærliggende andelsboligforeninger gerne ville overtage. Det er blevet markant sværerer at anlægge altan i KBH, så det taler også for at folk i højere grad vil være villige til at se efter alternativer. Hvis man tilbød retten til at opføre disse alternativer mod en eller anden grad af biodiversitete, kunne man forestille sig at der ville dukke mange grønne taghaver op på de flade tage i KBH. mvh Eigil

Indsendt af:

Amager Øst Lokaludvalg

Dato: 29. august 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Amager Øst Lokaludvalg

By:

København S

Postnr.:

2300

Hermed Amager Øst Lokaludvalgs høringssvar, der er vedtaget på lokaludvalgsmødet den 25. august 2022.

Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg

Indsendt af:

Richard Reynish

Dato: 28. august 2022

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Hvis man mener det seriøst med biodiversitet i Køenhavns Kommune, må man stoppe det ødelæggende byggeri på Amager Fælled. Ellers er denne høring grotesk.

Indsendt af:

Susanna Siff Nielsen

Dato: 28. august 2022

Svarnummer:

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Jeg synes, det er fint at lade planter vokse i parker, og der derved går længere tid mellem plæner bliver slået og hække/buske beskæres. Jeg savner dog to ting: 1. At man fjerne skrald inden der slås græs og rabatter, så man sikre at dette ikke bliver til microplast og andet gift for naturen. 2. At man beskærer rabatter og hække, så man fortsat kan færdes på cykelstierne (eksempelvis langs Grøndalsparken, hvor dette er et kæmpe problem)

Læs høringssvar fra Susanna Siff Nielsen

Indsendt af:

Dorthe Laustsen

Dato: 27. august 2022

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg ville ønske, I ville bibevare den natur vi har. Her tænker jeg særligt på Amager Fælled, hvor biodiversiteten er tæt. Her havde vi Københavs største bestand af ynglende lærker - nu er der ca. 2 par tilbage. Vi har ugler, rådyr, ræve, sjældne padder og orkideer - en mangfoldig biodiversitet som allerede har taget skade på grund af det nuværende byggefelt på den såkaldte Lærkeslette og Tornsangerland - og som vil tage yderligere skade af byggestøj og siden over 4000 beboere på området. Det der skaber de bedste byer er, når man har adgang til bynære naturoplevelser - og den massive opbakning der har været i sagen fra borgernes side overhøres gang på gang. Jeres anmodning om forslag om yderligere biodiversitet i København via høringssvar synes derfor udelukkende proforma med affredningen af et naturområde og de omfattende ødelæggelser der siden er sket. Mit forslag er, at I stopper byggeriet og tænker biodiversitet mere langsigtet ind i byplanlægningen end hidtil.

Indsendt af:

Charlotte Lund

Dato: 27. august 2022

Svarnummer:

By:

2200 N

Postnr.:

2200

Vi mangler flere planter ved søbredden ved Sortedams søerne og Peblingesøen I stil med Sankt Jørgens sø. Det ville gøre rigtig meget for dyrelivet i søerne. I det hele taget er det bekymrende hvor få insekter der har været i de sidste år. Alt hvad der kan øge biodiversiteten i den forbindelse er velkommen.

Søgefelt

Del

Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

Høringsfrist:

Sider