Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025 er i offentlig høring frem til d. 18. september

Høringsfrist:

18. september 2022
Indsendt af:
Karin Nielsen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
125
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
"Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)"
Læs høringssvar fra Karin Nielsen
Indsendt af:
Karin Holten Due von Daler
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
124
By:
København
Postnr.:
2200
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025).
Læs høringssvar fra Karin Holten Due von Daler
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
123
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedhæftet. 
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Kirsten Christensen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
122
By:
København N
Postnr.:
2200
"Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden går jeg stærkt ind for at åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)" Mvh kirsten Christensen
Læs høringssvar fra Kirsten Christensen
Indsendt af:
Christina Westenholz Bojlén
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
121
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Kommunen har mange grønne arealer som kan udnyttes bedre. Dosseringerne langs med Søerne på Nørrebro er ét sted, parkerne med meget store græsarealer er et andet. Her kunne vi passende lade store dele af græsplænerne vokse til og/eller udnytte som reservat for truede plantearter. Læs fx biolog Hans Henrik Bruns artikel om guldalderflora her: https://www.researchgate.net/publication/317623609_Pa_fodtur_med_Kamphovener_ar_1835. Man kunne dæmpe natbelysningen i off. parker og begrænse natadgangen til dem for mennesker. Den voldsomme belysning om natten i fx Fælledparken må være skrækindjagende for parkens dyr. Der er også gader og gadehjørner hvor byens beboere med fordel kunne søge om tilladelse til beplantning (og de vil sikkert også gerne selv stå for vedligeholdelsen) - måske kunne  der hist og her sættes en offentlig bænk op ved byens mange nye bede så folk (og fæ) kunne sætte sig og snakke uden at det kostede dem noget på en café. Kommunen må i øvrigt passe på byens eksisterende grønne områder som Amager Fælled - men også gamle banelegemer, upåagtede, tilgroede områder rundt om industrikvartererne osv. De skal IKKE blive til parker eller tilholdssted for kulturbier, men kan måske godt hjælpes lidt på vej mod at blive mere dyrevenlige for vilde dyr.
Læs høringssvar fra Christina Westenholz Bojlén
Indsendt af:
Rikke Sejersen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
120
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025).
Læs høringssvar fra Rikke Sejersen
Indsendt af:
Tidde Dixner
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
119
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025).
Læs høringssvar fra Tidde Dixner
Indsendt af:
Kirsten Skjerbæk
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
118
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025).
Læs høringssvar fra Kirsten Skjerbæk
Indsendt af:
Anne Torstensen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
117
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025). Man ville jo aldrig idet lave sådan en løsning med at lukke åen på den måde  
Læs høringssvar fra Anne Torstensen
Indsendt af:
Anne Thane Christensen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
116
By:
Kæbenhavn
Postnr.:
1635
Åbning af åen på Ågade og Åboulevarden bør være en del af strategien sammen med en grøn boulevard forbi Rådhuspladsen. Det vil både give et stort sammenhængende natur/parkområde med plads til mennesker og biodiversitet, fremfor asfalt og biler. Netop sammenhængende områder bør prioriteres, da det giver de bedste forhold for naturen. Samtidig ville det være med til at modvirke varme-ø-effekten, som med klimaforandringerne vil blive forstærket med flere tørke- og hedebølger. Derudover ville det fjerne trafikstøjen og partikelforureningen for alle de lejligheder som ligger udtil og i nærheden af vejen fra Bispeengbuen og til langebro (hvis man tog den helt store model). Det ville have en enorm betydning for en masse menneskers fysiske og mentale sundhed. 
Læs høringssvar fra Anne Thane Christensen
Indsendt af:
Hasse Sandell
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
115
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Til rette enhed/personer Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)
Læs høringssvar fra Hasse Sandell
Indsendt af:
Thomas Blankschøn
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
114
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)
Læs høringssvar fra Thomas Blankschøn
Indsendt af:
Ivan Stokic
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
113
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)"
Læs høringssvar fra Ivan Stokic
Indsendt af:
Marianne Wiltrup
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
112
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1855
Det er positivt, at udkastet til Strategi for Biodiversitet fremhæver det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor sættes i gang snarest muligt. Strækningen af den første del af Ladegårdsåen fra Hillerødgade  til Jagtvej langs Bispeengen bør indskrives i den første handlingsplan (2022-2025). Det kan kun gå for langsomt i betragtning af de klimaforandringer og den forarmelse af biodiversitet vi nu alle har fået øjnene op for.
Læs høringssvar fra Marianne Wiltrup
Indsendt af:
Emilie Wieth-Knudsen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
111
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025).
Læs høringssvar fra Emilie Wieth-Knudsen
Indsendt af:
Daniel Thulstrup
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
110
By:
København N
Postnr.:
2200
"Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)"
Læs høringssvar fra Daniel Thulstrup
Indsendt af:
Peter Jensen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
109
By:
København N
Postnr.:
2200
  "Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)" Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)"
Læs høringssvar fra Peter Jensen
Indsendt af:
Julia
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
108
By:
Copenhagen
Postnr.:
2100
It is important that more nature areas remain untouched. Amager faelled needs to be protected and throughout the city we need more areas where the grass/land is not cut or touched. We need to let trees grow old, grass to grow wild for the pollinators and in fact plant more plants all over the city.
Læs høringssvar fra Julia
Indsendt af:
Mathias
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
107
By:
København
Postnr.:
2200
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)
Læs høringssvar fra Mathias
Indsendt af:
Poul-Henning Laursen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
106
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)
Læs høringssvar fra Poul-Henning Laursen
Indsendt af:
John Rømer Nielsen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
105
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)
Læs høringssvar fra John  Rømer Nielsen
Indsendt af:
Randi
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
104
By:
København NV
Postnr.:
2400
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025).
Læs høringssvar fra Randi
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg v/ Chrisoffer Rosenkrands
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
103
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Brønshøj-Husum Lokaludvalg hilser strategien og den dertilhørende handleplan meget velkommen.  Behovet for at skabe bynatur med højere biodiversitet på de offentlige arealer kan ikke undervurderes. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i nyligt afsluttet undersøgelse kunne konstatere at netop emnet bynatur og biodiversitet var den absolutte topscorer når vi spurgte vores Borgerpanel, hvilke emner lokaludvalget skal prioritere i den kommende Bydelsplan.   I en efterfølgende undersøgelse har lokaludvalget spurgt Borgerpanelet specifikt til bynatur og biodiversitet i bydelen. Undersøgelsens resultater viser med tydelighed at der findes et stort potentielt engagement når det gælder om at skabe mere bynatur af stor diversitet. 68% er meget enige eller enige i at lokale frivillige skal spille en rolle i udviklingen af de grønne områder i bydelen. 30% giver direkte udtryk for at de ønsker at blive engageret i at skabe mere biodiversitet i bydelens parker og 85% af disse udviser interesse for dannelsen af lokale naturplejelaug. Af de personer som har egen have, gård eller altan fortæller mere end halvdelen at den væsentligste barriere for at skabe større biodiversitet er manglende viden, hvilket understreger behovet for inspirationsmateriale, havevandringer og skabelsen af lokale netværk og fællesskaber med omdrejningspunkt i havearbejdet.    I tillæg til resultaterne af ovenstående undersøgelse vil vi fremføre følgende bemærkninger:   Forslag til Biodiversitet i København   1. Generelt: Billed- og eksempelsiden er skæv. Der er ingen billeder eller eksempler fra Brønshøj-Husum, hvilket ikke afspejler at Utterslev Mose og Vestvolden udgør en betragtelig del af Københavns grønne områder og at der blandt andet findes byens største og mest stabile frivillige naturplejelaug, der i snart 10. år har arbejdet på Langholmen og i Kirkemosen med at pleje disse områder, med store gevinster for områdets biodiversitet.   2. Side 10. At bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet: I punkt 3 understreges det at Københavns vandområder skal have opnået god økologisk tilstand i 2050. Lokaludvalget undrer sig over om der er juridisk grundlag for denne målsætning. Selvom 2050 i forhold til nogle særligt medtagne vandområder kan synes som en realistisk horisont i betragtning af den hidtidige investeringslyst, så kan Københavns Kommune vel ikke uden videre se bort fra at den ultimative deadline til at leve op til Vandrammedirektivets målsætning om god økologisk kvalitet er 2027.   I det hele taget underbelyser både strategi og handlingsplan ferskvandssystemet når det gælder fremme af biodiversitet. Det gælder både de miljøtekniske undersøgelser og investeringer i tilførelse af mere renset overfladevand og grundvand til gennemstrømning af vandområderne og i forhold til de potentialer som civilsamfundet kan spille i at tage hånd om ferskvandssystemets udfordringer. Den grønne pleje af offentlige arealer synes i væsentlig grad at stoppe ved vandkanten. Søerne lider i stor stil under manglende naturpleje og kalder på en fokuseret indsats fra både kommunal side og fra civilsamfundet, som i højere grad skal have mulighed for at engagere sig i at tage hånd om vandmiljøerne for at skabe en rigere biologisk diversitet.   Forslag til Handleplan 2022-2025 for biodiversitet i København   Side 4: Strategiens forankring og organisering på tværs af KKs forvaltninger og i samarbejde med byen: Siden det blev besluttet at nedlægge den TMF baserede Frivillighedskoordinator, har der manglet en koordinator til udarbejdelse af samarbejdsaftaler med naturplejelaug og andre frivillige aktører, der arbejder med biodiversitet på offentlige arealer. Lokaludvalget hilser forslaget om etableringen af 3 biodiversitetskoordinatorer velkommen. Disses tværgående rolle i de fem nævnte forvaltninger er meget vigtig, men lokaludvalget ønsker at punktopstillingen suppleres med følgende punkt:    • Biodiversitetskoordinatoren samarbejder tæt med lokaludvalgenes miljømedarbejdere og byens Miljøpunkter med henblik på at understøtte skabelsen af frivillige fællesskaber om biodiversitet. Biodiversitetskoordinatorerne har ansvaret for at få udarbejdet samarbejdsaftaler mellem de frivillige og forvaltning.     Tema 1.  Punkt 1.1 omhandler kortlægning af biodiversitet på kommunens grønne arealer mv. Lokaludvalget foreslår at kortlægningen som supplement til konsulentbaserede undersøgelser indtænker hvordan skoler og frivillige naturinteresserede borgere kan deltage i dataindsamlingen (Citizens Science), hvilket også er genstand for Handleplanens punkt 4.4   Punkt 1.4 omhandler oplæring og uddannelse af medarbejdere, der arbejder med drift og pleje af kommunens grønne arealer. I Brønshøj-Husum er driften af de grønne områder udliciteret til privat aktør. Der har været flere eksempler på at information om lokale biodiversitets-fremmende tiltag ikke bliver kommunikeret ud til det udførende led, der forveksler en mangfoldighed af hjemmehørende blomsterbærende urter med ukrudt. De tidligere signaler fra TMF om at den grønne pleje skal forsøges privatiseret understreger behovet for at også de private aktører er omfattet af den omtalte løbende oplæring eller kontraktmæssigt sikre at disse private aktører er fagligt udrustet til at løfte opgaven.     Tema 2: Punkt 2.9, der omhandler havnens biodiversitet og behovet for at etablere partnerskaber bør efterfølges af et punkt, der omhandler partnerskaber om ferskvandsområdernes biodiversitet. Stort set alle ferskvandsområder i København lider under for store mængder tilført fosfor og medfølgende algeopblomstring samt store mængder ophobet slam med varierende mængder miljøfarlige stoffer i slammet. De eksisterende teknologier til sørestaurering er meget dyre og derfor i væsentligt omfang politisk uinteressante. Vi vil fra lokaludvalgets side foreslå at der etableres partnerskaber med tekniske universiteter og tekniske skoler med henblik på at udarbejde nye teknologier og igangsætte forsøgsprojekter, der kan fremme biodiversiteten i byens mange søer og vandløb.     Tema 4: De frivillige naturpleje fællesskaber, kan som vi blandt andet har oplevet på Langholmen i Utterslev Moses midterste bassin gøre en meget stor forskel når det gælder om at forandre en biotop fra at være karakteriseret med lav artsrigdom til et område med høj artsrigdom. Herudover er der væsentlige rekreative, sociale og sundhedsmæssige gevinster knyttet til den frivillige plejepraksis. Et væsentligt element for en succesfuld frivillig indsats kræver udarbejdelse af samarbejdsaftale med TMF, så snitfladerne mellem de respektive plejeregimer er tydelige. Herudover har der tidligere været gode erfaringer med at TMFs frivillighedskoordinator på årlig basis skabte rammerne for dialog og samarbejde mellem de frivillige, kommunens biologer og de lokale driftsansvarlige.    I betragtning af at Tema 4. har overskriften ’At skabe frivillige fællesskaber om biodiversitet’, vil vi påpege at hverken den indledende tekst eller de seks prioriterede indsatser har fokus på at understøtte skabelse af frivillige naturplejefællesskaber. Ingen af de seks beskrevne indsatser er rodfæstet i TMF. Tema 4. bør suppleres med et punkt, der har sit fokus på skabelsen af frivillige naturplejefællesskaber ved biodiversitetskoordinatorenes mellemkomst og i samarbejde med lokale institutioner og foreningsliv.    Som det indledningsvist blev pointeret, er der stor interesse blandt borgerne når det gælder om at engagere sig i at udvikle og pleje vores fælles grønne områder. Biodiversitetsstrategien og handleplanen bør have opmærksomhed på dette potentiale.    Lokaludvalget ser frem til at kunne byde ind med mindst to grønne oaser i relation til punkt 4.2, der omhandler omdannelsen af kulturhuse til showcases. For det første er vi sammen med EnergiCenter Voldparken gået i gang med en omfattende omdannelse af de vidstrakte udearealer til en mangfoldighed af naturpædagogiske rum med intentionen om at skabe en høj grad af biodiversitet på arealer, der før henlå med græs og grus. Også i forbindelsen med omdannelsen af Brønshøj Gl. Skole er der ambitioner om at skabe et grønt strøg, der rummer en mangfoldighed af planteliv og fællesskaber.        Med venlig hilsen       Christoffer Rosenkrands Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg       Ida Jørgensen  Forkvinde for Miljøudvalget under Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg v/ Chrisoffer Rosenkrands
Indsendt af:
Nana Francisca Schottländer
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
102
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1871
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)
Læs høringssvar fra Nana Francisca Schottländer
Indsendt af:
Peter Pfeiffer
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
101
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)
Læs høringssvar fra Peter Pfeiffer
Indsendt af:
Phil Regnauld
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
100
By:
København
Postnr.:
2300
Super godt med det nye udkast til Strategi for biodiversitet - og godt at den notere hvor vigtigt det er at åbne de rørlagte åer op igen. Ladegårdsåen og de andre vandløb mangler der dog lidt en konkret tidsplan - 28 år er lang tid med de klimaforandringer, derfor burde åbning af åerne figurere tydeligt - inden 2050 -- og første del af åen (Bispeengen/Jagtvej/Hillerødgade) som plan til 2025. Tør vi vente længere ?
Læs høringssvar fra Phil Regnauld
Indsendt af:
Anders Richardt Thostrup
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
99
By:
Hvidovre
Postnr.:
2650
"Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)"
Læs høringssvar fra Anders Richardt Thostrup
Indsendt af:
Mikkel Eide Eriksen
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
98
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025).
Læs høringssvar fra Mikkel Eide Eriksen
Indsendt af:
Line Sandst
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
97
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025). mvh Line Sandst
Læs høringssvar fra Line Sandst
Indsendt af:
Lars Røgilds
Dato: 16. september 2022
Svarnummer:
96
By:
Roskilde
Postnr.:
4000
"Det er positivt, at udkastet til Strategi for biodiversitet noterer det store potentiale i at åbne byens rørlagte åer. Åbning af Ladegårdsåen og øvrige vandløb bør derfor som konsekvens indskrives i biodiversitetsstrategien som et selvstændigt strategisk mål frem mod 2050. Desuden bør åbning af den første del af åen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Bispeengen indskrives i den første Handleplan (2022-2025)"
Læs høringssvar fra Lars Røgilds

Sider