Høringssvar vedrørende Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

Brønshøj-Husum Lokaludvalg hilser strategien og den dertilhørende handleplan meget velkommen.  Behovet for at skabe bynatur med højere biodiversitet på de offentlige arealer kan ikke undervurderes. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i nyligt afsluttet undersøgelse kunne konstatere at netop emnet bynatur og biodiversitet var den absolutte topscorer når vi spurgte vores Borgerpanel, hvilke emner lokaludvalget skal prioritere i den kommende Bydelsplan.

 

I en efterfølgende undersøgelse har lokaludvalget spurgt Borgerpanelet specifikt til bynatur og biodiversitet i bydelen. Undersøgelsens resultater viser med tydelighed at der findes et stort potentielt engagement når det gælder om at skabe mere bynatur af stor diversitet. 68% er meget enige eller enige i at lokale frivillige skal spille en rolle i udviklingen af de grønne områder i bydelen. 30% giver direkte udtryk for at de ønsker at blive engageret i at skabe mere biodiversitet i bydelens parker og 85% af disse udviser interesse for dannelsen af lokale naturplejelaug. Af de personer som har egen have, gård eller altan fortæller mere end halvdelen at den væsentligste barriere for at skabe større biodiversitet er manglende viden, hvilket understreger behovet for inspirationsmateriale, havevandringer og skabelsen af lokale netværk og fællesskaber med omdrejningspunkt i havearbejdet. 

 

I tillæg til resultaterne af ovenstående undersøgelse vil vi fremføre følgende bemærkninger:

 

Forslag til Biodiversitet i København

 

1. Generelt: Billed- og eksempelsiden er skæv. Der er ingen billeder eller eksempler fra Brønshøj-Husum, hvilket ikke afspejler at Utterslev Mose og Vestvolden udgør en betragtelig del af Københavns grønne områder og at der blandt andet findes byens største og mest stabile frivillige naturplejelaug, der i snart 10. år har arbejdet på Langholmen og i Kirkemosen med at pleje disse områder, med store gevinster for områdets biodiversitet.

 

2. Side 10. At bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet: I punkt 3 understreges det at Københavns vandområder skal have opnået god økologisk tilstand i 2050. Lokaludvalget undrer sig over om der er juridisk grundlag for denne målsætning. Selvom 2050 i forhold til nogle særligt medtagne vandområder kan synes som en realistisk horisont i betragtning af den hidtidige investeringslyst, så kan Københavns Kommune vel ikke uden videre se bort fra at den ultimative deadline til at leve op til Vandrammedirektivets målsætning om god økologisk kvalitet er 2027.

 

I det hele taget underbelyser både strategi og handlingsplan ferskvandssystemet når det gælder fremme af biodiversitet. Det gælder både de miljøtekniske undersøgelser og investeringer i tilførelse af mere renset overfladevand og grundvand til gennemstrømning af vandområderne og i forhold til de potentialer som civilsamfundet kan spille i at tage hånd om ferskvandssystemets udfordringer. Den grønne pleje af offentlige arealer synes i væsentlig grad at stoppe ved vandkanten. Søerne lider i stor stil under manglende naturpleje og kalder på en fokuseret indsats fra både kommunal side og fra civilsamfundet, som i højere grad skal have mulighed for at engagere sig i at tage hånd om vandmiljøerne for at skabe en rigere biologisk diversitet.

 

Forslag til Handleplan 2022-2025 for biodiversitet i København

 

Side 4: Strategiens forankring og organisering på tværs af KKs forvaltninger og i samarbejde med byen: Siden det blev besluttet at nedlægge den TMF baserede Frivillighedskoordinator, har der manglet en koordinator til udarbejdelse af samarbejdsaftaler med naturplejelaug og andre frivillige aktører, der arbejder med biodiversitet på offentlige arealer. Lokaludvalget hilser forslaget om etableringen af 3 biodiversitetskoordinatorer velkommen. Disses tværgående rolle i de fem nævnte forvaltninger er meget vigtig, men lokaludvalget ønsker at punktopstillingen suppleres med følgende punkt: 

 

• Biodiversitetskoordinatoren samarbejder tæt med lokaludvalgenes miljømedarbejdere og byens Miljøpunkter med henblik på at understøtte skabelsen af frivillige fællesskaber om biodiversitet. Biodiversitetskoordinatorerne har ansvaret for at få udarbejdet samarbejdsaftaler mellem de frivillige og forvaltning.  

 

Tema 1. 

Punkt 1.1 omhandler kortlægning af biodiversitet på kommunens grønne arealer mv. Lokaludvalget foreslår at kortlægningen som supplement til konsulentbaserede undersøgelser indtænker hvordan skoler og frivillige naturinteresserede borgere kan deltage i dataindsamlingen (Citizens Science), hvilket også er genstand for Handleplanens punkt 4.4

 

Punkt 1.4 omhandler oplæring og uddannelse af medarbejdere, der arbejder med drift og pleje af kommunens grønne arealer. I Brønshøj-Husum er driften af de grønne områder udliciteret til privat aktør. Der har været flere eksempler på at information om lokale biodiversitets-fremmende tiltag ikke bliver kommunikeret ud til det udførende led, der forveksler en mangfoldighed af hjemmehørende blomsterbærende urter med ukrudt. De tidligere signaler fra TMF om at den grønne pleje skal forsøges privatiseret understreger behovet for at også de private aktører er omfattet af den omtalte løbende oplæring eller kontraktmæssigt sikre at disse private aktører er fagligt udrustet til at løfte opgaven.  

 

Tema 2:

Punkt 2.9, der omhandler havnens biodiversitet og behovet for at etablere partnerskaber bør efterfølges af et punkt, der omhandler partnerskaber om ferskvandsområdernes biodiversitet. Stort set alle ferskvandsområder i København lider under for store mængder tilført fosfor og medfølgende algeopblomstring samt store mængder ophobet slam med varierende mængder miljøfarlige stoffer i slammet. De eksisterende teknologier til sørestaurering er meget dyre og derfor i væsentligt omfang politisk uinteressante. Vi vil fra lokaludvalgets side foreslå at der etableres partnerskaber med tekniske universiteter og tekniske skoler med henblik på at udarbejde nye teknologier og igangsætte forsøgsprojekter, der kan fremme biodiversiteten i byens mange søer og vandløb.  

 

Tema 4:

De frivillige naturpleje fællesskaber, kan som vi blandt andet har oplevet på Langholmen i Utterslev Moses midterste bassin gøre en meget stor forskel når det gælder om at forandre en biotop fra at være karakteriseret med lav artsrigdom til et område med høj artsrigdom. Herudover er der væsentlige rekreative, sociale og sundhedsmæssige gevinster knyttet til den frivillige plejepraksis. Et væsentligt element for en succesfuld frivillig indsats kræver udarbejdelse af samarbejdsaftale med TMF, så snitfladerne mellem de respektive plejeregimer er tydelige. Herudover har der tidligere været gode erfaringer med at TMFs frivillighedskoordinator på årlig basis skabte rammerne for dialog og samarbejde mellem de frivillige, kommunens biologer og de lokale driftsansvarlige. 

 

I betragtning af at Tema 4. har overskriften ’At skabe frivillige fællesskaber om biodiversitet’, vil vi påpege at hverken den indledende tekst eller de seks prioriterede indsatser har fokus på at understøtte skabelse af frivillige naturplejefællesskaber. Ingen af de seks beskrevne indsatser er rodfæstet i TMF. Tema 4. bør suppleres med et punkt, der har sit fokus på skabelsen af frivillige naturplejefællesskaber ved biodiversitetskoordinatorenes mellemkomst og i samarbejde med lokale institutioner og foreningsliv. 

 

Som det indledningsvist blev pointeret, er der stor interesse blandt borgerne når det gælder om at engagere sig i at udvikle og pleje vores fælles grønne områder. Biodiversitetsstrategien og handleplanen bør have opmærksomhed på dette potentiale. 

 

Lokaludvalget ser frem til at kunne byde ind med mindst to grønne oaser i relation til punkt 4.2, der omhandler omdannelsen af kulturhuse til showcases. For det første er vi sammen med EnergiCenter Voldparken gået i gang med en omfattende omdannelse af de vidstrakte udearealer til en mangfoldighed af naturpædagogiske rum med intentionen om at skabe en høj grad af biodiversitet på arealer, der før henlå med græs og grus. Også i forbindelsen med omdannelsen af Brønshøj Gl. Skole er der ambitioner om at skabe et grønt strøg, der rummer en mangfoldighed af planteliv og fællesskaber. 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Christoffer Rosenkrands

Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg

 

 

 

Ida Jørgensen 

Forkvinde for Miljøudvalget under

Brønshøj-Husum Lokaludvalg