Høringssvar vedrørende Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

I forbindelse med denne høring om biodiversitet i Københavns Kommune, har jeg et par bemærkninger, som I bedes tage med.

Når man bygger nye betontårne, kan man passende medtænke redemuligheder for mursejlere og andre tårnbyggende fugle, det er ikke svært og Fugleværnsfonden og Dansk Ornitologisk Forening, har ekspertise, som man kan spørge til råds. Men, fuglee er afhængige af insekterne og dem er vi godt igang med at udrydde med alle de ørkener og monokulturer, der anlægges i vores kommune. Golfbaner, græsplæner og andre flader, klippes og barberes, så intet levende får en chance der. Kunne I stoppe med at klippe græs i alle offentlige parker, anlæg og pladser og istedet smide frø af sommer blomster der hvor græsplænerne nu er? I kunne jo godt slå stier i væksterne.

Som det er nu, bruges alle vandrette (og en del lodrette) flader som hundetoiletter. Hundeejerne er blevet gode til at tage hundenes faste efterladenskaber med sig, men når regnen kommer efter en tørkeperiode lugter hele byen af hundetis, forståeligt nok, eftersom der findes et meget stort, muligvis voksende antal, hunde i kommunen. De skal jo af med noget og det skal jeg da love for at de kommer.

Nå, så er der vores bynære natur. Amager Fælled fx. Her har vi tilbragt mange gode timer i pagt med padder, fugle, vækster og andre levende væsener. Det er svært nu, hvor I har hakket hele Lærkesletten og Tornsangerland til plukfisk. De steder, hvor maskinerne ikke har ødelagt oplevelsen, har vi mouintainbikes, løbere og løse hunde til at forpeste freden. Det kan man nok ikke forhindre, men ligefrem at bygge endnu flere mennesker ind i kalkulen, det er nok ikke så smart.

Vi skulle nødigt ende der, hvor rotterne er den eneste repræsentant for biodiversitet i byen.

Venlig hilsen Margrete Johansen