Oprettet: 18. september 2022
Svarnummer:
195

Indsendt af

Kirstine Desian

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Først og fremmest er det vigtigt at stoppe de projekter der skader naturen og biodiversiteten, som Lynetteholmen og byggeriet i Amager Fælled. Sørg i stedet for at støtte andre kommuner i at udvikle spændende bæredygtige levesteder. Og lad os bo i mindre boliger, og deles om det der allerede er bygget. Vi kan ikke fortsætte med at nedprioritere naturen for byggeprojekter, hvis vi vil have natur og biodiversitet (hvilket er en forudsætning for menneskers liv på længere sigt). Jeg tænker vi må lære at leve på andre måder, mere i pagt med naturen. Leve i små energivenlige boliger, deles om fællesrum. Plukke mere mad direkte i naturen. I stedet for at stjæle mere fra naturen til menneskers ideer om veje, huse, kultur og arbejdsliv, skal vi give mere tilbage til naturen, og finde nye måder at leve sammen på. Hvis vi giver mere plads til naturen, skal den nok selv stå for at skabe diversiteten.