Justering af klynger og netværk

Forældrebestyrelsen, i klynge Ø4, har følgende kommentarer til forslaget. Klynge Ø4 består af enhederne, Studsgården, Himmelrummet og Snorregården- Forældrebestyrelsen er både bekymret og uforstående i forhold til endnu en ny klyngestruktur, som forvaltningen lægger op til. Vi ser ingen kulturelle, strukturelle eller økonomiske fordele ved det forslag, som er sendt i høring. Vi vil derfor gerne argumentere for, at den nye strukturering, der ligger i forslaget, af klynge Ø4 revurderes og ændres. Der er tre pointer, som vi synes, at I bør tage med i jeres overvejelser: 1. Kulturelt: Klyngens tilknytning til det foreslået skoledistrikt hænger på ingen måde sammen med den børne- og forældresammensætning, som i dag findes i klyngen. Forældrebestyrelsens motivation i bestyrelsesarbejdet vil ligeledes dale og synes overflødig i den nye struktur. 2. Strukturelt: Klynges fuldstændige opdeling af de tre enheder: Snorregården, Himmelrummet og Studsgården giver på ingen måde mening og udgør enorme vanskeligheder i forhold til, hvordan arbejdet skal tilrettelæges fremover 3. Økonomisk: Klyngens ophævelse ud fra økonomiske overvejelser virker irrationel, idet den har været økonomisk bæredygtigt i 5 år. 1. Klynge Ø4 har nu eksisteret i ca. 5 år, og det er efterhånden lykkedes at skabe en rimelig fælles kultur og identitet på tværs af enhederne. Der foregår enormt meget samarbejde og vidensdeling på tværs af enhederne, som må siges at være et utroligt godt resultat på baggrund af en spare øvelse foretaget i 2010. Denne kultur bliver nu ophævet med det forslag, der foreligger og vil sende enhederne tilbage til start. Samtidig har vi i bestyrelsen arbejdet meget på at skabe en sammenhængskraft i klyngen ved fælles arrangementer mm. Denne bestræbelse ryger ligeledes i vasken, og motivationen for at genopbygge dette i den nye struktur kan både forvaltningen og klyngen kigge langt efter. Ingen forældre har lyst til at engagere sig i projekter på tværs af enheder, hvis udsigten til tryghed og stabilitet for arbejdet hele tiden ændrer sig. Endvidere er det skrivebordsarbejde, der er lavet i forhold til at tilknytte hver enhed i klyngen til 3 forskellige skoledistrikter helt ude af proportioner. Det viser med sin tydelighed, at forvaltningen ingen ide har om den gennemstrømning af børn, der er i klyngen. Her taler vi især om enheden Studsgården, som nu kommer til at tilhøre Nørrebro/Bispebjerg og dermed Lundehus skolens distrikt. Faktum er dog, at Studsgården årligt kun afgiver en lille brøkdel af sine børnehavebørn til denne skole. For selvom Studsgården ligger i yderkanten af Østerbro, så er det primært forældre fra Østerbro, der vælger at have deres børn i Studsgården - og ikke forældre fra Nørrebro/Bispebjerg. Som konsekvens heraf starter de fleste af Studsgårdens børn også i skolerne Kildevældskolen og Nørre Fælled skolen. Det vil derfor give meget mere mening, at Studsgården og Snorregården i større grad bliver tilknyttet Nørre Fælled skoles distrikt, og hvor Himmelrummet i denne sammenhæng kunne tilknyttes Kildevældskolens distrikt. Dette forslag er såfremt Klyngen opløses til trods for vores protester. 2. Bestyrelsen vil også stille sig meget kritisk og bekymret over for fremtidens normering og personalesammensætningen i klyngen. At fritidspædagoger skal varetage pasning af vuggestuebørn er ikke vores største bekymring, derimod er brud i personalestabiliteten noget, der optager os meget. Det er for os forældre utrolig vigtig med genkendelige personale på de enkelte stuer, der både tager i mod vores børn hver dag samt afleverer dem igen. Den nye struktur vil betyde, at vuggestue- og børnehavebørn kan risikere at have fritidspædagoger omkring sig om formiddagen, som derefter bliver udskiftet med andet personale om eftermiddagen. I værste tilfælde er vi bekymret for, at normeringen i ydertimerne vil være under kæmpe pres, når pædagogerne om formiddagen er nødt til at arbejde på fritidshjemmene om eftermiddagen. Skemateknisk bliver det en svær og vanskelig opgave at skabe en stabil og omsorgsfuld kultur omkring de mindste børn, når en del af personalet skal spredes over flere arbejdspladser og institutionstyper. 3. Når forvaltningen ønsker økonomisk bæredygtige klynger, så kan ingen bestyrelse være i mod dette. Men når intentionen er, at ofre allerede bæredygtige klynger for at tilgodese personale i fritidssektoren, så giver det ikke længere mening. Vi anerkender, at større klynger, omkring de pågældende skoler, kan være med til at skabe heltidsstillinger for fritidshjemspersonale, men i forhold til vores klynge er det fuldstændig ulogisk og irrationelt. Klynge Ø4 samarbejder med flere skoler kvag vores placeringer, og netop derfor bør vi ikke splittes op og tilknyttes andre klynger og skoledistrikter, som, forvaltningen ”tror”, er de mest hensigtsmæssige. De førnævnte skoler kan sagtens samarbejde med Klynge Ø4 i en stillingsstruktur uden at splitte klyngen op, som i dag fungerer fuldstændig økonomisk bærdygtigt til trods for tidligere udfordringer. Forældrebestyrelsen anfægter påstanden om, at forslaget ikke rammer indholdet/metoden i pædagogikken. For os, er det i bedste faldt et udtryk for ønsketænkning og i værste fald et udtryk for, at forslaget ikke er udarbejdet af mennesker med indsigt i, hvordan dagligdagen hænger sammen i børnehaver og vuggestuer. Når der bliver ændret på den måde institutioner bliver organiseret på, ændres der også på indholdet, selvom det ikke er hensigten. Form og indhold hører sammen, det er almen viden inden for organisationsudvikling. Vi vil samtidig kraftigt understrege den store bekymring, som vi har for den fremtidige forældredemokrati i en kæmpeklynge, hvor bestyrelsesarbejdet kan synes at være total meningsløst, idet det bliver for overordnet med for mange medlemmer. At sidde og vedtage principper for enheder, som man ingen tilknytning har til som forældre, synes at være en joke - ikke desto mindre - er det fremtidsudsigterne for vores nye klynge, hvor vi kan risikere, at 12-16 forældre med vidt forskellige agenda skal blive enige om meningsløse overordnede principper, som på ingen måde behøver at blive legitimeret ved at en forældrebestyrelse har vedtaget eller godkendt dem! Sat på en spids: hvorfor have en forældrebestyrelse som agerer kransekagefigur- så hellere afskaf konceptet, og giv rådene mere beføjelser og kompetencer. Bestyrelsen vil afslutningsvis tilføje, at vi anerkender den nye fritidsstrukturs nødvendighed for bevarelse af mangfoldige fritidshjem i Københavns Kommune og den såkaldte ”Københavnermodel”. Vi er bare uforstående overfor, at flere klynger herunder vores, skal ofres på bålet for at tilgodese LFS og BUPLs agenda, om at bevare så mange fuldtidsstillinger som muligt. Det er urimeligt at 0-6 års klynger, som fungerer udemærket på flere parametre, skal sløjfes for at tilgodese en struktur, som vi ingen del har - eller bør have i! Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Klynge Ø4 Formand, Anahita Malakians

Se vedhæftede høringssvar.

Høringssvar - organisering af klynger og netværk. Personalet på Bellahøj Fritidscenter anbefaler, at de selvejende institutioner i området omkring Rødkilde Skole organiseres i et netværk.

Amager den. 6/9 2015 Høringssvar vedr. justering af klynger og netværk Vi, fra forældrerådet i Børnehaven Peder Lykkes vej 77, skriver dette høringssvar, for at gøre indsigelse mod, samt gøre opmærksom på konsekvenserne af, den justering af netværks- og klyngestrukturen på dagsinstitutionsområdet i København, som Børne- og Ungdomsudvalgets har forslået på dagsordenen af 10. juni 2015, med forventet ikrafttrædelse d. 1. august 2016. Løsningsforslag: Vi vil indstille til, at det Børnehave Peder Lykkesvej 77 flyttes til A Klynge D, i stedet for A Klynge E, således at børnehaven kan bygge videre på det stærke og frugtbare samarbejde med Gullandsgården, Solstrålen og Smørhullet, noget som helt sikkert også ville komme de andre institutioner i den nye klynge til gode, da de gode erfaringer med klyngesamarbejde kan deles på tværs af institutioner. Hvis vi indgår i A Klynge D vil den samlede normering i klyngen gå fra 711 til 752. Til sammenligning har A Klynge E en normering på 771 børn i det nuværende forslag og vores forslag får derfor ikke normeringen til at overstige det niveau, der ellers er sat. Begrundelse: 1. Fasthold klynger med stærk fælles faglighed Vi vil indledningsvist gerne understrege, at vi har stor forståelse for, at folkereformen har givet længere skoledage, og at dette har skabt et behov for at gentænke organiseringen af pædagogiske stillinger på især fritidsområdet. Desværre mener vi, at det fremlagte forslag til justering af klynger risikerer at medføre en række utilsigtede og negative konsekvenser for vores børnehave (og andre institutioner i nuværende klynge) og i sidste ende for børnenes dagligdag og trivsel. Børnehaven Peder Lykkesvej 77indgår i dag i et forpligtende og velfungerende klyngefællesskab, med afsæt i et fælles barnesyn. Vi ved, at det har taget tid og energi at få klyngen til at fungere så godt, som den gør og så virker det særdeles uhensigtsmæssigt, at lave det om igen, så kort tid efter. Vi er bekymrede for, at den fælles kultur og tillidsfulde relationer, der på nuværende tidspunkt danner grundlag for en masse værdifuld faglig sparring og udvikling, vil blive ødelagt i en omstruktureringsproces. I det følgende vil vi, med afsæt i Peder Lykkes Vejs Børnehave, komme nærmere ind på, hvilke områder, der risikerer at blive påvirket i negativ retning af en ændret klyngestruktur: 2. Understøt høj medarbejdertrivsel og faglig/pædagogisk udvikling I Børnehaven Peder Lykkesvej 77 kan man som forældre mærke, at her er arbejdsglæde og trivsel i top. Der er en udpræget stabilitet blandt medarbejderne med lav personaleomsætning og sygefravær og der bliver lagt megen energi i at oplære og udvikle nye ansatte og pædagogmedhjælpere. Den høje trivsel fortsætter på klyngeniveau; trivslen blandt de ansatte og pædagogiske ledere i nuværende klynge er større end gennemsnittet i andre klynger (i følge København Kommunes trivselsundersøgelse) og der foregår et tæt samarbejde mellem klyngeenhedernes TR og AMR repræsentanter. Det er tydeligt, at høj faglighed i højsædet i børnehaven. Hver uge er der afsat tid til pædagogisk refleksion, hvor særlige udfordringer eller idéer kan diskuteres med kollegaerne. De pædagogiske ledere i klyngen har formået at etablere et fælles refleksions-forum imellem enhedernes personaler, med afsæt i fælles pædagogiske principper og barnesyn. Disse reflektionsforløb har haft direkte indflydelse på vores børns hverdag, da det giver inspiration til nye tiltag i børnegrupperne. Det eksisterende klyngesamarbejde ser således ud til at underbygge både faglighed og trivsel blandt de medvirkende institutioner. Set i lyset af det stærke faglige og pædagogiske samarbejde, som indtil videre har karakteriseret klynge A18, så er vi bekymrede for, om at meget vil gå tabt i den nye klyngestruktur, hvis der igen skal udvikles og implementeres nye samarbejdsformer og pædagogiske strategier med mange nye institutioner. 3. Fasthold er København med mangfoldighed og frihed i institutionsvalg Vi mener, at kommunen bør have fokus på at tilbyde en bred palet af forskellige typer dagtilbud, der matcher den diversitet, der findes i samfundet, og så selvfølgelig med ordentlige normeringer. I Københavns Kommune bliver der talt meget om ”mangfoldighed”, ”inklusion” og ”plads til forskellighed”. Her ser vi, at der ved at fastholde en klyngesammensætning, der har fælles børnesyn er bedst mulighed for fremadrettet at sikre den profil, som ikke blot vores børnehave, men også Gullandsgården og Solsikken-Smørhullet er baseret på. Det vil bidrage til at fortsat at kvalificere det pædagogiske arbejde, at de enkelte institutioner har en fælles strategi og værdigrundlag, frem for at klyngerne reduceres til administrative fællesskaber, der ikke understøtter en fælles faglighed. Vi ser det som en kvalitetssikring og en god service til borgerne, at vi forældre kan vælge netop den type af institution og det børnesyn, som vi ønsker til vores børn. Her vil en adskilles af de tre institutioner være i fare for at indvirke negativt på det vi forældre priser højt: Den høje faglige kvalitet og institutioner med stærke og tydelige profiler. 4. Hjælp os med at værne om vores fantastiske børnehave I Børnehaven Peder Lykkesvej 77 er der, takket være deres stærke faglige og pædagogiske profil, plads til mange forskellige slags børn og nogle forældre rejser med glæde langt for, at deres børn kan gå hér. Mange af os har børn, der er overflyttet fra andre institutioner, ofte pga. manglende trivsel, hvilket også gør, at børnene er relativt store, når de starter. Vores børn har (desværre) mærket på egne kroppe, hvor stor forskel der er i børnesyn og pædagogik. Vi påpeger ikke dette for at pege fingre ad andre institutioner, men for at understrege, hvad det der for os gør Børnehaven Peder Lykkesvej 77 til et unik tilbud – bl.a. pga. af de fælles pædagogiske fællesskab i den nuværende klynge. På at vores børn, der for manges vedkommende som nævnt ikke trivedes i andre institutioner, her fandt en ramme, som de kunne trives og udvikle sig i. Vi forældre ser i Børnehaven Peder Lykkesvej 77 et sted, der kan rumme børn med forskellige udfordringer (”sensitive”, forskellige diagnoser, sanseforstyrrelser, adoptivbørn etc.) og give dem en god hverdag i et ”almindeligt” dagtilbud og i sidste ende udvikle dem til glade, selvstændige, nysgerrige og skoleklare individer, uden et større behov for ekstra støttepædagoger, talepædagoger, psykologer mm. Vi har gang på gang oplevet, at børn, der ikke har kunne finde sig til rette andre steder, hér ender med at føle sig hjemme, mødt og forstået og som oplever at blive en del af fællesskabet. Samtidig er børnehaven rigtig god til at bevare en god kontakt til de udsatte familier og yde den støtte, der her er brug for. Selv om der sikkert ikke finder opgørelser over dette, så må det være et ikke ubetydeligt beløb, der spares i de kommunale budgetter, når Peder Lykke Vejs Børnehave formår at rumme og udvikle så mange børn, der har haft (eller ville få) det svært i andre institutioner, både på kort og lang sigt. At skabe en sådan rummelighed kræver et højt fagligt niveau, en kompetent personalegruppe og en leder, der kan støtte personalet i at løfte denne pædagogiske opgave. Det pædagogiske arbejde i børnehaven understøttes i høj grad af det refleksionsfællesskab, som foregår internt i Klynge A18 og vi ser en oplagt mulighed for at Peder Lykke Vejs Børnehave, sammen med Gullandsgården, Solstrålen og Smørhullet kan dyrke og styrke et helt særlig pædagogisk fællesskab/retning. Som forældreråd oplever vi en utrolig stor taknemmelighed for det tilbud, som vores børn modtager. Vi læser ofte i pressen om, hvordan andre forældre kan opleve deres børns institutionstilbud. Disse negative historie er på ingen måde repræsentative for det tilbud vi oplever. Det kan ikke understreges nok, hvor stor betydning det har for os og vores børns hverdag. Spørgsmålet er, om det er København Kommunes strategi at dyrke mangfoldigheden og det frie valg eller fortsætte vejen mod ensretning? Vi håber inderligt på det første. 5. Økonomi og ”Levedygtighed” Børnehaven Peder Lykkesvej 77 har – ligesom de øvrige institutioner i klyngen – en god økonomistyring uden underskud. Nogle Københavnske klynger har på det seneste haft lave børnetal, hvilket på ingen måde kan siges, at være tilfældet i Klynge A18. Der er stor søgning og lange ventelister på flere af klyngens dagtilbud, hvilket vidner om høj kvalitet i enhederne. Igen anmoder vi om, at Københavns Kommune vil værne om disse velfungerende institutioner gennem en flytning af Børnehaven Peder Lykkes vej 77 til A Klynge D. Med venlig hilsen Forældrerådet Navne: Michelle Nielsen-Dharmaratne Louise Westmark Maria Grøn Signe Mia Holm

Børne- og Ungdomsforvaltningen har på bliv hørt-portalen den 27. august 2015 sendt høringen om justering af klynger og netværk i offentlig høring med svarfrist den 9. oktober 2015. Borgerdialog Christianshavns Lokaludvalg har ikke lavet borgerinddragelse denne gang, men har afholdt et borgermøde på et tidligere stadie i samme sag. Høringen er derudover tilgængelig for borgere at kommentere på via bliv hørt-portalen. Lokaludvalgets holdning Det er Christianshavns Lokaludvalgs opfattelse, at et høringssvar fra lokaludvalget om justering af klynger og netværk i den allerede vedtagne institutionsændring ikke er meningsfuld. Lokaludvalget har allerede afgivet to høringssvar, mens sagen endnu var mere overordnet, og de fysiske rammer for "fremtidens fritidstilbud" endnu ikke var politisk vedtaget. Christianshavns lokaludvalg vedtog dette høringssvar i sit møde den 30. september 2015. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand