Justering af klynger og netværk

Høringsfrist:

9. oktober 2015
Indsendt af:
Merete Pilegaard Melin
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
153
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Institutionsbestyrelsen for Husum Menighedsvuggestue og Husum Menighedsbørnehave
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Merete Pilegaard Melin
Indsendt af:
Henriette Laura Jensen
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
152
By:
København S
Postnr.:
2300
Til Børne- og ungdomsudvalget Når jeg som ansat ser på min arbejdsplads, -Børnehaven Smyrnavej, lidt ovenfra... Så bliver jeg stolt! -Vi gør en forskel for rigtig mange børn. Hvis jeg tjekker protokollen for børn der er særligt sårbare, har større udfordringer end de fleste, har en dårlig oplevelse med sig fra en stor institution, -Ja, så er det langt over halvdelen af børnegruppen der ligger i den kategori. (–og der er flere på ventelisten…) Jeg får trang til at fortælle at vi i 2014/15, havde så mange rundvisninger for forældre der ønsker en lille institution til deres barn, at det i perioder var ved at vælte os omkuld. Mange af de rundvisninger skyldtes at børnene ikke trivedes i de store institutioner, at børnene ikke blev set og anerkendt, men druknede i mængderne. Vi rummer, og har rummet basisbørn med autisme/ADHD, sensitive og på anden måde udsatte børn, børn med diabetes, præmature børn, børn der skal have sondemad, børn med kateter og immumsvage børn, børn der har været indlagt i månedsvis eller år, som har brug for en blød start efter en tung tid. Vi er gode til det! Børnene klarer sig, de inkluderes i fællesskabet og de kommer godt videre til skolen. Jeg er af den overbevisning at alle små børn trives med små forhold, hvor der er hjertevarme og tryghed hos de kendte voksne. Børnene blomstrer op, forældrene slapper af og familierne trives. Vi når som pædagoger, i tæt samarbejde med vores nærværende leder, at række ud og hjælpe familierne med deres dilemmaer, med et sundt og godt forældresamarbejde. Dette arbejde lader sig ikke gøre hvis familierne ikke møder det samme personale (og en fraværende leder) jævnligt over tid, informationer går tabt og pædagogen har svært ved at samle op på problemstillingerne. For mig at se, må det ende med at blive utilfredsstillende pædagogisk arbejde, at have småstillinger her og der, og det må være en udfordring at holde engagementet på et højt fagligt plan. Nu er vi igen truet, ikke på økonomien men på strukturen... -strukturen?! Men vi er jo vældig godt struktureret, vi løser vigtige opgaver for børn og deres familier. Vi samler op, der hvor andre gav op og vi beskytter der hvor læger og andet godtfolk anbefaler små forhold, for en sund psykisk og fysisk udvikling. Hvor skal familier vende sig hen, hvis Københavns kommune ikke længere har det særlige tilbud som små institutioner er? -Små institutioner er allerede en mangelvare… Økonomisk tjaa…, vi har lært at balancere efter uendelige nedskæringer. Personligt bliver jeg træt, -træt af at vi i institutionerne til stadighed skal kæmpe for at få lov til at gøre det vi er så gode til, og træt af at der kommer nye folk til, som ikke ser værdien i lige præcis vores kerneydelse, som også er vores drivkraft. Børnene!
Læs høringssvar fra Henriette Laura Jensen
Indsendt af:
Annitta Østrup Madsen
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
151
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forælder fra Kastaniehuset
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Annitta Østrup Madsen
Indsendt af:
Helen Krøll-Topp
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
150
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrerådet Børnehuset Tusindfryd
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede
Læs høringssvar fra Helen Krøll-Topp
Indsendt af:
Forældrerådet, Dronen, nuværende klynge IB3
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
149
By:
København
Postnr.:
1355
Vi er glade for at Fritidsinstitution Sølvgade kommer på samme klynge som Fritidscenter Christianshavn/Indre By, da vi vil bevare kontinuitet og tryghed ved børnenes overgang fra en institution til en anden, især nu når de kommer til at være på en helt andet matrikel med nye voksne. Der en del bekymringer bland forældrene om de praktiske ting, der kommer til at fylde meget i starten af processen f.x. hvordan/hvornår børnene kommer til at flytte over til Brandstationen og omvendt, og om personalet vil ønske at følge med osv. Vi opfordrer derfor kommunen, til at så snart de kan give en klar besked til både personalegruppen og forældrene - især dem til kommende og nuværende børn i fritidshjemmene - hvornår og hvor børnene og personale kommer til at fysisk flytte. I denne forbindelse har vi været glad for regelmæssige nyhedsbreve indtil nu, men vi forventer, at kommunen giver endnu mere konkrete oplysninger i fremtiden. Især fordi Dronen er en enhed, hvor der allerede nu er en ungdomsklub, er vi enige i at ungdomsklubberne lægges sammen med fritidscentrene og indgår i klynger eller netværk. Dog er det vigtigt at understrege, at ungdomsklubberne kræver en forståelse for denne alders gruppe, hvis behov er selvfølgelig anderledes end de yngre børn. Der står på side 23 af bilagene at Hvepsereden kommer til at indgå i denne enhed. Det er en fejl, da Hvepsereden er tilknyttet til Øster Farimagesgade Skole.
Læs høringssvar fra Forældrerådet, Dronen, nuværende klynge IB3
Indsendt af:
Annette Nielsen
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
148
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
vuggestuen Røde Rose 1
By:
Kbh.N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Annette Nielsen
Indsendt af:
Charlotte Egebo
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
147
Virksomhed / Organisation :
Murergårdens Integrerede Institution
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære Børne og Ungeudvalg. Vi, forældre samlet til forældremøde d.17.9.15, tilslutter os, at klynger kædes sammen med skoledistrikter. Vi kan kun forholde os til klyngen omkring Blågård skole. Vi kan ikke tilslutte os, at ungdomsklubberne kædes sammen med de nye fritidscentre. Vi kan ikke se at mindre børn på 10 år skal være sammen med de unge på op til 18 år. Kvisten, som er udnævnt til at være det nye fritidscenter på Indre Nørrebro, er flere gange om året lukket på grund af de unges trusler mod personalet. Er det det vi gerne vil have vores børn og unge bliver en del af? Denne omstrukturering skulle jo gerne gøre det bedre for vores børn og unge. Der bør derfor være en leder for aldersgruppen 10-14 år og en leder for aldersgruppen 14-18 år. Ellers er der mulighed for, at der skabes en hierarkisk ledelsesstruktur i klyngerne med den konsekvens, at vi udvikler mere topstyring. Vores synspunkter er begrundet i følgende: De to aldersgrupper 10-14 og 14-18 har meget forskellige behov for fritidstilbud og er to forskellige målgrupper. Den sociale sammensætning i ungdomsklubber er en helt anden end i fritidsklubber. Fritidsklubbørn (10-14 år) har brug for pædagoger, der igennem det sociale samspil kan udvikle børnenes indbyrdes relationer og skabe sammenhæng mellem grupper af børn og foreningslivet. Ungdomsklub unge har brug for støtte til uddannelse og andre aktiviteter, der kan sikre, at de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ungdomsklubber og ungdomsskole bør kædes tættere sammen, således at de tilbud der dækker aldersgruppen 14-18 år bringes til at samarbejde, for at sikre at flere unge påbegynder og afslutter en ungdomsuddannelse. Det virker påfaldende, at der i denne store omstruktureringsproces ikke er tænkt på at sikre samarbejdet mellem ungdomsklub og ungdomsskole. Ungdomsklubber har ikke forældreråd som indgår i klyngebestyrelsen. Det har fritidsklubber. Det vil give vanskeligheder, hvis der ikke er entydige strukturer for indflydelse for de berørte børne- og ungegrupper i en institutionstype. Også rent økonomisk. Vi ønsker gennemsigtighed i forhold til økonomien i klyngen. Vi syntes også, at det er vigtigt at bevare de voksne medlemmer, der er i Kvisten. Det har en positiv effekt på de unge i alderen 14-18 år. Vi ønsker, at de politiske beslutninger fra BU mødet d.10.6.15 vedrørende ” leddelsesspænd”, ”teamledelse” og ”robusthed” evalueres efter 1 år for at sikre, at der kan ske justeringer, hvis der er uhensigtsmæssige snitflader mv. Denne omstruktureringsproces har været så forvirrende og kaotisk, så vi er afhængige af at kunne justere på baggrund af erfaringer. Når vi ønsker evalueringer, er det fordi, vi har oplevet, at de politiske bestræbelser på at lade klyngelederen sammensætte sit ledelsesteam vanskeliggøres, når de pædagogiske ledere på fritidscentre og fritidshjem er ansat før vi ved, hvem der skal værre klyngeledere. Var det det I ønskede, kære politikere? ??? Vi ønsker os arbejdsro og ikke flere omstruktureringer, der skaber uro på vores børns institutioner og er særdeles krævende, fordi medarbejderne er spændt ud i et limbo med stress og sygefravær på grund af omstruktureringer. Det er dyrt og koster rigtig mange penge, som kunne være brugt mere hensigtsmæssigt. I øvrigt undrer det os, at vi 3 uger inden opskrivning til skole ikke ved noget om, hvordan forholdene omkring Blågård skole udvikler sig. Dette kan naturligvis skyldes at alle troede at alle disse processer bare kører derud af. Men selv om planerne ikke kører som forventet, så vil vi som forældre gerne orienteres om de lokale forhold. Mange hilsner fra forældrene i Murergården
Læs høringssvar fra Charlotte Egebo
Indsendt af:
Det Kollektive Netværk Frie 10
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
146
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh.
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Det Kollektive Netværk Frie 10
Indsendt af:
En gruppe af Kvistens medlemmer
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
145
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. justering af klynge- og netværksstrukturen Sagsnr. 2015-0157818 Dokumentnr. 2015-0157818-7 8. oktober 2015 I forbindelse med justeringen af klynge- og netværksstrukturen på Børne- og Ungeområdet i København indsender vi, en gruppe af voksne brugere af Kvistens værksteder, hermed vores høringssvar. Vi – gruppen af voksne medlemmer af Kvisten – vil gerne benytte os af muligheden til at fortælle om det, som vi elsker og værdsætter ved Kvisten. Vi er af den overbevisning, at Kvisten med sine brugere, som er både voksne og børn/unge, kan være med til at gøre den nye klynge til et særligt sted med mange muligheder for møder mellem forskellige mennesker. Vi vil også gerne gøre opmærksom på fordelene ved, at børn/unge og voksne har kontakt med hinanden i deres fritidsliv, idet de her har mulighed for at få glæde af hinanden på andre måder end i de mere regulerede former, som kontakten ofte har i bl.a. skolen. Vi fremhæver her fem punkter, som vi mener, er Kvistens vigtigste styrker, og som gør os unikke, og vi vil gerne opfordre til, at I tænker de voksne ind i kommunens fritidstilbud til børn og unge – også som noget, der med fordel kan udbredes til andre klynger og områder i byen. 1. Kvisten – et hus for alle Kvistens medlemmer er en mangfoldig gruppe. I Kvisten kommer der borgere fra alle samfundslag og med vidt forskellige baggrunde – økonomisk, socialt, kulturelt, etnisk, erhvervs- og aldersmæssigt m.m.: Vi er unge studerende, voksne med arbejde og familie, mennesker med psykiske sårbarheder, mennesker af forskellige etniciteter og oprindelse, både unge og ældre, kunstnere, nørder og generelt bare alle, som har lyst til at ’være med’. For mange af os er mødet med Kvisten et møde med folk, man ikke færdes iblandt i hverdagen. Måske er Kvisten en lille pause fra de små børn derhjemme, måske har man det svært i hverdagen mellem jobcenter og aktiveringstilbud og føler, at man mangler netværk. Måske er man en ung fyr fra Nørrebro, der ofte møder tilbageholdenhed blandt andre, som ser på en med mange stereotyper i hovedet. Eller måske tilhører man gruppen af ’cafe latte’-københavnere, med overskud på kontoen, karriere og familie, venner og netværk blandt andre akademikere og velstillede borgere i dette samfund. På mange måder lever vi alle i vores hverdag et ghettoliv i vores egne små verdner. Men Kvisten giver os en fantastisk mulighed for at møde andre mennesker på tværs af alder, uddannelse og kulturel baggrund. Det er noget af det, vi sætter mest pris på, og som gør det dejligt at komme i Kvisten. Det er i Kvisten, man finder ud af, at ’rødderne fra Blågårdsgade’ er smaddersøde, og at de laver mad og bager kager til det årlige loppemarked. Her kan førtidspensionisten og juristen mødes over en snak om foretrukne typer af ler og udrulningsteknikker og måske få nye syn på hinanden. Det er også i Kvisten, at man taler med kvinder, som har oplevet meget mere end en selv, og som oven i købet har skullet lære at tilpasse sig nye normer og livsformer i Europa. Kvisten har plads til alle, der gerne vil være med, og tilbyder i retur en masse. 'For mig er Kvisten en kreativ platform, hvor jeg kan få god faglig vejledning. Samtidig oplever jeg Kvisten som en ventil i en hektisk hverdag.' Jannie 'På Kvisten har jeg fået afkræftet uvidenhed og fordomme om muslimer og knyttet bånd. Kvisten har givet mig selvtillid, struktur, sociale færdigheder og eksistentiel vejledning via syning og samvær med almindelige mennesker, da jeg var deprimeret.' Karen 2. Kvisten – et hus med mange møder I Kvisten arrangerer vi regelmæssigt fællesspisning og hygge for voksne og unge. Det vil sige, at vi ikke sidder og taler abstrakt om samvær og det interkulturelle møde, vi er i gang med – vi gør det: Vi er fælles om at arbejde på projekter, om det er ved en symaskine, i køkkenet, i keramikken eller i metalværkstedet. Uanset om det er en tur til Karen Blixen Museet eller en indkøbstur til en stofforretning, så har vi et fællesskab, som føles naturligt, og som skaber interesse og respekt for hinanden. Også bare i mødet på trappen – hvor pigeklubben møder damerne fra systuen, eller drengene fra sofaerne i stuen taler med brugerne af keramikken – sker der noget: Der er en kontakt, og der gøres erfaringer. Det er alt det samvær, som opstår uden om de officielle møder og arrangementer, der gør Kvisten til noget særligt. Og det er alle de mange forskelligheder såvel som ligheder os medlemmer imellem, der giver den gode stemning og den respekt for hinanden, huset emmer af. Når mennesker, der er meget forskellige fra hinanden, mødes, opdager de nemlig som regel, at de også er ens og har meget til fælles. Det skaber et særligt værdsat sammenhold. Der tales så meget om møder mellem kulturer, samvær på tværs af alder og religion – i Kvisten praktiserer vi det. Ikke som et mål i sig selv, men det er det, der uundgåeligt sker, når vi alle har lyst til at komme i Kvisten, når vi mødes over de aktiviteter, der interesserer os, og når vi skaber og deltager i husets fælles liv. 'Jeg meldte mig ind i Kvisten for at lære at sy. Det, der særlig tiltrak mig, var, at det ikke var et aftenskolekursus med fast program og dag og tidspunkt, men at jeg kunne komme, når det passede mig, og at der foregik så meget andet også. Nu vil jeg ikke undvære onsdagsspisningen, er begyndt at keramikke, og pc-rummet med computerspillene er også begyndt at trække i mig. De unge drenge vil sikkert gerne lære mig at spille.' Lotte, 41, medlem i et år 3. Kvisten – et sted, hvor man lærer og lærer fra sig Der foregår kyndig vejledning af fagpersoner på Kvistens kreative værksteder: sy-, keramik-, metal- og træværkstederne har alle ansat personale med solid faglig ballast til at undervise såvel nybegynderen som den mere øvede. Det betyder, at man foruden faciliteter også stiller ekspertise til rådighed i alle værkstedernes åbne timer, hvilket adskiller Kvistens værksteder fra de andre, der er rundt om i byen. Disse har typisk færre timer åbent, færre timer åbent med personale eller er helt lukket for tilgang og har venteliste. Kvistens værksteder tilbyder vejledning inden for aktiviteter, som en stor del af husets brugere ikke vil have mulighed for at deltage i andetsteds af enten sociale, personlige eller af økonomiske årsager – der er medlemmer, der har behov for faglig vejledning, medlemmer med meget begrænset økonomi, og medlemmer, der ikke ville trives i et rent brugerstyret miljø. Og så kan man komme, når man har lyst – i modsætning til aftenskolekurser, der ligger på bestemte tidspunkter og har faste undervisningsplaner. Det skaber en særlig stemning, idet de fleste engagerer sig i huset og udforsker de andre muligheder, det byder på, i takt med at de opdager, hvor meget mere huset tilbyder, end det de lige meldte sig ind for. Kvisten tilbyder i kraft af sit fagpersonale og sin mangfoldige medlemsgruppe et rum for læring, hvor der er højt til loftet og rummeligt nok til at være en mulighed for langt de fleste. 'Jeg kommer meget i Kvistens Syværksted. Jeg syr tøj, både festkjoler og kjoler til hverdag. Og jeg syr tasker: rejsetasker, weekendtasker, indkøbsnet, håndtasker m.m., og det giver mig glæde at udforme dem og siden sy dem. Medarbejderne ved Systuen er meget behjælpelige med at rådgive mig om, hvilke materialer der kan anvendes, og hvordan detaljer udformes ved syning. Jeg bruger også en gang imellem Keramik, Træ og Autoværkstedet, men mest Systuen. Og så laver jeg af og til onsdagsmad til både brugere og personalet, og også tirsdags - og torsdagskaffe ind imellem. Alle ansatte ved Kvisten er meget hjælpsomme og venlige, og det er meget nemt at komme og føle sig velkommen og værdsat. Kvisten er for mig ligesom mit andet hjem, for det er ikke kun syning m.m., men det er også det sociale sammenhold og den venskabelige atmosfære. Jeg er kommet i huset i ca. 11 år, og det har været 11 dejlige år. Jeg skriver for at vise, hvor glæde og taknemmelighed jeg har haft og stadig har af at bruge huset.' Asha Desuden – eller netop derfor – er Kvisten et sted, hvor der udover den kreative og tekniske læring også foregår så megen anden læring – fra medlem til medlem. Vi lærer fra hinanden på mange planer – ham, der har lavet keramik i mange år og nu laver de smukkeste kunstværker inspirerer nybegynderne, akademikeren hjælper med et CV til en jobansøgning, eller damerne fra systuen kan lære de unge alt om strikke-teknikker. En af knægtene får historier fra Chile, mens han får hjælp til at reparere en lynlås, og går derfra med både en ny viden, han kan sætte i relation til sig selv, og en færdighed, han måske kan bruge senere. Det faguddannede personale er det uundværlige fundament under alle aktiviteter, og de mange forskellige medlemmer lægger deres lige så mange forskellige kompetencer oveni til gavn for hinanden, og hen over sytøjet og svejsegrejet udveksles livserfaringer & verdensperspektiver, aha- og haha-oplevelser. Og vi kan alle vokse af det. 'Jeg har været medlem af Kvisten siden 1992, dengang sagde jeg næsten ikke noget og var meget genert. Det er jeg ikke længere.' Lissie 4. Kvisten – et stabilt og trygt sted både for unge og voksne Brugerne af Kvistens ungeklub har en daglig, naturlig og positiv kontakt til os voksne; de ugentlige hyggeaktiviteter, der går på tværs af alder, er i høj grad med til at sikre en integration og inklusion, der på det helt store plan er med til at skabe sammenhængkraft i et demokrati. Ungdomsklubben er således ikke et lukket ungemiljø, men netop Kvistens mangfoldighed med en voksengruppe er med til at give det klima, som sikrer en stabilitet og tryghed blandt de yngste af ungegruppen. Og det er noget, som også de unges forældre sætter pris på, for de ved, at de sender deres børn et sted hen, hvor der er voksne mennesker omkring dem, som gerne vil dem, og som medvirker til at skabe en både rolig og glad atmosfære. Os voksne medlemmers tilstedeværelse i huset har på den måde en særlig værdi i et byområde præget af udfordringer. Men trygheden gælder ikke kun for husets unge og deres forældre, også for os voksne er Kvisten et godt og trygt sted at være. Uanset hvad vi bruger Kvisten til, hvordan og hvor meget, er Kvisten et element i ens hverdag, man kan regne med. Har man travlt med andet i et par måneder, bliver man altid taget imod med glæde, når man kommer igen. Bliver man arbejdsløs i en periode, så kan man fylde nogle af de tomme timer med fornuftige aktiviteter, der holder én i gang. Er man ude af arbejdsmarkedet mere permanent af fysiske eller psykiske årsager, er Kvisten en mulighed for at udvikle sine evner og undgå den isolation, det nogen gange kan medføre – i et miljø, hvor der ikke kun er andre permanent arbejdsløse med fysiske eller psykiske problemstillinger, men alle mulige slags mennesker. Husets mangfoldighed og gode stemning skaber en gensidig respekt for hinanden, og det gør huset til et trygt sted at være. 'Kvisten er for mig et frirum, et fællesskab om noget kreativt og menneskeligt. Jeg føler et stærkt tilhørsforhold til Kvisten, og jeg ved, at der altid er en åben dør.' Michala, medlem i 5 år 5. Kvisten – et sted for hele byen Kvisten er et by-dækkende tilbud og ikke blot et tilbud for Nørrebro. Vi medlemmer kommer fra Bispebjerg, Amager, Vesterbro, Indre By, Østerbro og alle andre bydele – såvel som Nørrebro. Vi færdes derfor i Kvistens nærområde, drikker kaffe i solen på cafeen på hjørnet, går i Stof og Stil på Nørrebrogade og deltager i lokale arrangementer – Firkantens pinsefestival på Blågårds Plads, græskaropstillingen på Nørrebrogade til Halloween m.m. På den måde bidrager vi til Kvistens lokalområde, der blandt mange andre ting også har udfordringer. Kvisten er i kraft af sin særegne blanding af bemandet kreativt værksted, socialpædagogisk tilbud, ungdomsklub m.m. et helt særligt sted. Alene som bemandet kreativt værksted er Kvisten i særklasse, og med tanke på efterspørgslen på kreative steder at udfolde sig, mener vi, at det er ønskeligt, at hovedstaden satser på og udvikler kulturelle og kreative flagskibe med forskellige kreative værksteder og en bred brugergruppe, som også kendes fra Kulturkanonen i Odense og Godsbanen i Århus. Denne opfordring er hermed givet videre, samtidig med, at vi vil tilskynde til at tænke ind, at Kvistens særlige model med medlemsmangfoldighed, voksen-unge-blanding og det lokalområde-nære socialpædagogiske arbejde, der foregår, tilhører en ekstra kvalitet, også andre områder i byen kan have gavn af. 'På Kvisten er vi som en stor familie i sit lune hjem'. Jeanette Med venlig hilsen en gruppe af Kvistens voksne medlemmer: Maria Storm Camilla Juul Bjørn Marius Eid Annette Haubroe Anne Lind Sorth Kasper Simon Setoft Anna Ingemann Jensen Nicoline Lokdam Jeanette Palludan Poul de Groot Rasmussen Trine Ribert Larsen, Niels Møller Mol 443 Eduu Kirsten Friis Kirsten Jacobsen Marianne Mette Gamst Laura Bjørn Charlotte Thrane Sarah Zaken Emilie Uhlott Sophie Pedersen Sara Gammelgaard Mette Jakobsen Phil Vickery Mark Sander Aiste Tora Anne Mette E. Eva Rosling Marie Lytken Serena Rose Blossom Annette Høgsbro Sofie Groot Tilde Nohns Thomas Sarah Jeanette Heidi Henriette Maria Leenskjold Laura Vikkelsø Jannie Jørgensen Karen Gaardhus Miriam Wüst Michala Borgen Lissie Emilie Ernsholt og Lotte Riber Jarvad
Læs høringssvar fra En gruppe af Kvistens medlemmer
Indsendt af:
Bestyrelsen i Børnehuset Spiretoppen
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
144
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Bestyrelsen i Børnehuset Spiretoppen
Indsendt af:
Forældre i Børnehuset Spiretoppen
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
143
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Forældre i Børnehuset Spiretoppen
Indsendt af:
Forældreunderskrifter
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
142
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ø10
By:
København
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Forældreunderskrifter
Indsendt af:
Forældreunderskrifter
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
141
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ø10
By:
København
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Forældreunderskrifter
Indsendt af:
Forældrebestyrelsen i Klynge A18
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
140
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar i relation til ny klyngestruktur Børnehaven Peder Lykkes Vej 77, Solstrålen-Smørhullet samt Gullandsgården har et stort ønske om at forblive sammen i den nye klyngestruktur. Initiativet til at danne klynge A18 i fm. klyngestrukturens indførsel, blev taget af tre af de nævnte institutioner med stor opbakning fra forældrebestyrelserne. Smørhullet og Villa Boheme koblede sig siden på idéen. Daværende borgmester Anne Vang havde ved ny klyngestruktur tilkendegivet, at hun var åben for, at der kunne dannes klynger på andre måder end den geografiske. Den oprindelige idé med klyngedannelsen var, at vi kunne opbygge vores samarbejde med afsæt i et fælles barnesyn. Det fik enhederne accept af, og klynge A18 blev dannet. Vi har evalueret det fælles samarbejde og finder på den baggrund, at der er mange parametre, der taler for, at institutionerne kan fortsætte samlet som en del af en ny klynge: • Ledelse og personalegrupperne har udvist stor ansvarlighed og har formået at have god økonomistyring og overskud, trods små enheder. • Der har været lav personaleomsætning i institutionerne og trivselsundersøgelser viser meget høj trivsel i enhederne. • Enhederne har et lavt sygefravær. • Personalet er kendetegnet ved at have faglig gejst og høj arbejdsglæde. • Tilsynsbesøg har beskrevet den pædagogiske kvalitet i enhederne som høj. • De pædagogiske ledere har et lavt sygefravær (minus stress). • Vi har arbejdet ud fra et fælles barnesyn og fælles pædagogiske principper, som personalet har ejerskab af. • Vi har lange ventelister og har ofte overflytterbørn fra andre institutioner. • Pædagogiske ledere i klyngen har etableret et fælles refleksionsforløb imellem enhedernes personaler med afsæt i vores fælles pædagogiske principper og barnesyn. Dette kræver tillid og kendskab til hinanden. • Refleksionsforløbene har medført kompetenceudvikling i personalegrupperne samt nye tiltag i børnegrupperne. • Vi har fået etableret et rigtig godt samarbejde og koncept for vores ressourceteammøder. • Der er etableret tætte samarbejdsrelationer mellem enhedernes tillids- samt arbejdsmiljørepræsentanter, som de gerne vil bygge videre på. • Forældregruppen begynder at kende hinanden og er i gang med udvikle et fælles erfarings- og inspirationsforum. Vi har i klyngens ledelse, personalegrupper og forældreråd drøftet forslaget til ny klyngedannelse og har på denne baggrund haft punktet på dagsordenen i forældrebestyrelsen. Der er enighed i forældrebestyrelsen om at bakke op om ønsket om, at Børnehaven Peder Lykkesvej 77 fortsætter i samme klynge som Gullandsgården og Solstrålen-Smørhullet. Selvom vi fremhæver det brede og progressive samarbejde i vores nuværende klynge, er vi klar over, at den kultur, som vi sammen har udviklet, skal være en del af forudsætningerne for et fremtidigt samarbejde i nye klynger. Vi håber, at det er muligt at rykke Børnehaven på Peder Lykkesvej 77 til den klynge, som Gullandsgården, Solstrålen-Smørhullet fremover er foreslået tilknyttet, så de gode resultater og udvikling kan implementeres i dannelse af en ny klyngekultur. På vegne af forældrebestyrelsen i klynge A18, Anne Aakjær, formand for forældrerådet i Gullandsgården
Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Klynge A18
Indsendt af:
Bjarne Arleth Nielsen
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
139
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Børnehuset Bryggen
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæfteder høringssvar vedr. justering af klynger og netværk.
Læs høringssvar fra Bjarne Arleth Nielsen
Indsendt af:
Forældreunderskrifter
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
138
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ø10
By:
Købenahvn
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Forældreunderskrifter
Indsendt af:
Forældreunderskrifter
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
137
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ø10
By:
København
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Forældreunderskrifter
Indsendt af:
Michael Lykke
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
136
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A17
By:
København S
Postnr.:
2300
Børne – og Ungdomsudvalget Høringssvar fra Klynge A17 8. oktober 2015 Forældrebestyrelse i klynge A17 takker for muligheden for at kommentere på høringen vedr. Justeringen af de nye klynger. Klynge A17 består af følgende institutioner: Hundremeterskoven - Integreret institution, vuggestue og børnehave Havkatten - Integreret institution, vuggestue og børnehave F/S Rosa - Integreret institution, vuggestue og børnehave Burlunden - Udflytter børnehave Amager Strand Sejlinstitution - Frit, klub og ungdomsklub Overordnet svar: For det første, mener vi, at det er vigtigt, at man fastholde princippet om, at hver enkelt institution har en formel leder, som kan være til stede i det daglige. For det andet mener vi, at det er vigtigt, at man undgår, at der er personale, som skal arbejde i flere institutioner for at få deres skemaer til at gå op. Supplerende svar: Hvorfor er det vigtigt at bevare princippet om, at der er en daglig leder på hver institution? Overordnet set mener vi, at det er meget vigtigt, at man holder fast i, at der skal være en nærværende leder tilstede i hver enkelt institution. I klynge A17 har vi erfaring med at håndtere institutioner, der i en længere periode har været uden daglig leder, og erfaringerne er dårlige. Institutioner uden en nærværende leder i det daglige er bl.a. præget af: - mange sygedage blandt personalet. - dårlig trivsel hos børnene. - dårlig økonomistyring - forringet pædagogisk kvalitet - Flere konflikter med forældrene Det er vores erfaring, at når der ikke er en daglig og nærværende leder til stede på institutionen, så opstår der hurtigere personalemæssige tvister, fordi der opstår tvivl om, hvem der har det formelle ansvar i forhold til at følge op på, f.eks. planlægning af ferier, økonomistyring, indsatser over for udsatte børn, indberetninger osv. Det er også vores erfaring, at når en institution ikke har tilknyttet en daglig leder, så går det ud over den pædagogiske kvalitet og forældresamarbejdet. Hvem har f.eks. det formelle lederansvar i forbindelse med uheld, ulykker, aggressiv adfærd fra forældre osv.? Til gengæld har vi også den erfaring, at når en institution igen har en daglig leder, som er til stede på institutionen, så påvirker det hele vejen rundt i forhold til færre sygedage, bedre trivsel og et mere konstruktivt forældresamarbejde. Det fører igen til færre sygedage og bedre økonomistyring, fordi der er overskud i hverdagen. Hvorfor er det vigtigt at undgå, at der er personale, der skal arbejde i flere institutioner? Vores erfaring er, at de medarbejdere, som er tilknyttet to institutioner på samme tid er mere stressede og har et højere sygefravær end dem, der er tilknyttet en enkelt institution. Derfor er vi bekymrede for, at en sådan model vil føre til en til markant forringelse af det pædagogiske arbejde af flere grunde: - For det første vil vi få medarbejdere, der hele tiden skal forholde sig til har to sæt kollegaer, to ledere, to kulturer, to sæt regler og to sæt procedurer. Det vil gøre et svært at skabe et tilhørsforhold og dermed også gøre det svært at opbygge den professionalisme, som gerne skulle præge det pædagogiske arbejde. - For det andet vil de medarbejdere ikke kunne opbygge en relation til børnene, fordi de hverken kan være nærværende eller har mulighed for at lære børnene at kende, fordi antallet ganske enkelt er for stort. Det betyder, at børnene vil opleve stor utryghed, fordi de ikke kende de voksne, der er i institutionen særlig godt. - For det tredje vil det påvirke økonomien negativt, da et øget antal sygemeldinger vil føre til et større behov for vikarer. Som igen vil føre til, at der hverken er menneskelige eller økonomiske ressourcer til at lave pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Ud fra et logistisk og administrativt perspektiv, fremstå en ordning med ’dele-stillinger’ måske som en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Men i forhold til det praktiske pædagogiske arbejde, vil det forringe kvaliteten markant. Især de børn, der er sårbare eller bare oplever ’almindelige’ livskriser som alvorlig sygdom, skilsmisser eller død i familien, har behov for at have en tæt og tryg relation til de voksne, som de skal være sammen med. Konklusion Tiltag, hvor man lader flere institutioner dele ledelse og medarbejdere, vil forringe det pædagogiske arbejde så markant, at det vil gå ud over børnene. Dermed bryder man løftet om, at omstruktureringen ikke må forringe vilkårene for børnene. Generelt er vi bekymret for, at man i sin iver efter at organisere mere effektivt ødelægger muligheden for at gøre det attraktivt for forældre at have deres børn i de kommunale institutioner. Vi er især bekymrede for, at sammenlægningerne af fritidshjem vil øge presset på børn med særlige behov, f.eks. sensitive børn, diagnose-børn, børn med fysiske handicaps osv. Med venlig hilsen, Forældrebestyrelsen i klynge A17.
Læs høringssvar fra Michael Lykke
Indsendt af:
Børnehaven Sofiegårdens forældre bestyrelse
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
135
By:
København
Postnr.:
1418
Forældrebestyrelsen i den selvejende daginstitution Sofiegårdens Børnehave ønsker i forbindelse med omstruktureringen af Klynge og Netværksstrukturen at indgå i en netværksmodel, som indebærer en sammenlægning af to netværk. Dels vores eksisterende Netværk Christianshavn Bryggen- SE3/Tværs, som består af Børnehuset Bryggen, Den integrerede institution Langebro, Anna Wulffs Børnehus og Sofiegårdens Børnehave. Og dels Netværk 71 på Islands Brygge, som består af Krudtuglen, Vuggestuen på Artillerivej & Slottet, Natur Fritidshjemmet, Thorshanna, Bryggehuset og BBU i det område. Vi mener, at der er en række gode argumenter for et sådant samarbejde for Sofiegårdens Børnehave. Netværket Christianshavn/Bryggen Tværs, er et stabilt og fagligt velfungerende netværk, som vi har været en del af siden klynge- og netværksstrukturen blev indført i Københavns Kommune. Sofiegården Børnehave modtager løbende børn fra Islands Brygge og anser bydelen, for at være en del af lokalmiljøet, og det vil derfor give god mening at udvikle dette samarbejde. Vi kan pege på en række områder, hvor vi har haft stor glæde af det eksisterende netværk. Der har været afholdt en række fælles fyraftensmøder og kursus for personalet, der har været fælles aktiviteter for børn og praktisk hjælp. Vi har et godt samarbejde med området omkring løsning af både pædagogiske, som personalemæssige opgaver, det gælder for eksempel i forbindelse med omplacering af pædagoger ved skolereformen, eller den manglende ledelse på Christianshavns Fritidshjem, som leder af Sofiegårdens børnehave, midlertidigt er indgået, som en del af. Dette gode samarbejde i Netværket ønsker vi at fortsætte, sammen med nye samarbejdspartnere i Netværk 71. For forældrebestyrelsen i Sofiegården har det været vigtigt, at de tilbageblevne institutioner i vores nuværende netværk, har udtrykt ønske om at ville fortsætte samarbejdet med os og ligeledes har peget på Netværk 71, som en naturlig samarbejdspartner. Og i forlængelse heraf, at Netværk 71 også ser det som en god mulighed, at vi bliver del af et stort samlet netværk. Vi ser det, som det bedst mulige grundlag for et godt samarbejde, at alle enheder ønsker at have hinanden i netværket. Det nye netværk vil have en størrelse og en robusthed, samt ikke mindst en mangfoldighed, som vi mener, vil kunne gøre os til et fremtidigt bæredygtigt netværk. Vi har været i dialog med Netværk 71 via vores netværkskoordinator Bjarne Nielsen, fra Børnehuset Bryggen og de er meget åbne overfor samarbejdet. Vi er indforståede med at vi kommer til at skifte Område i forbindelse med at vi indgår i den ny netværkskonstellation. Det giver god mening. Forældrebestyrelsen opfordrer indtrængende til at vores ønsker til netværk bliver hørt, da vi mener at den netværkskonstellation vi skitserer, er den bedste løsning for vores lille børnehave. Tina Baungaard, på vegne af forældrebestyrelsen Sofiegårdens Børnehave, Sofiegade 7, 1418 KBH K
Læs høringssvar fra Børnehaven Sofiegårdens forældre bestyrelse
Indsendt af:
Kirsten Birk Olsen
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
134
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Netværket MUFFEN
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Kirsten Birk Olsen
Indsendt af:
Jørgen Østfeldt
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
133
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Menighedsbørnehaven Parkhøj
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedlagt Menighedsbørnehaven Parkhøj høringssvar vedr. justering af klynger og netværk.
Læs høringssvar fra Jørgen Østfeldt
Indsendt af:
Clizia Lund
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
132
Virksomhed / Organisation :
Linden - Integreret institution
By:
københavn n
Postnr.:
2200
Høringssvar ang. justering af klynger og netværk Linden er en selvejende integreret 0-6 års institution beliggende på indre Nørrebro. I Linden arbejdes der pædagogisk ud fra Københavns kommunes værdier omkring Ligeværdighed, dialog, tillid og respekt. Personalet i Linden har debatteret det nye forslag omkring justering af klynger og netværk. For få år tilbage indførte Københavns kommune, en ny struktur omkring netværk og klynger. Vi var dengang en smule tilbageholdne med at klappe i hænderne. Vi så den nye struktur som endnu en skjult spareøvelse og endnu en måde at nedjustere forholdene i de Københavnske daginstitutioner uden, at det kunne direkte ses på papiret. Men som med mange andre tiltag, som er tegnet og besluttet på et forvaltningsbord, tog vi det til os. Vi var som personale med omkring tegnebrættet, debatterede hvordan vi synes, at vi kunne se os selv som faglige ansatte, hvordan vores pædagogik og vores tanker omkring inklusion, integration og nærvær kunne komme i spil i et større netværk. Vi har mødt projektet med omstillingsparathed og med engagement. Netværket fungerer, vi ses til pædagogisk uddannelsesaftener, vi sparer med hinanden og vi samarbejder blandt andet omkring overgange, vi har lege og besøgsdage. fordi vi mener, at det giver mening for børnene. Yderligere er der mulighed for tæt samarbejde med vores distrikt skole Blågård skole og nærliggende fritidsinstitutioner, i form af teater i netværket, samarbejde med ledelse, pædagoger og børnehaveklasse ledere i forbindelse med skoleindskrivning/skolestart. Vores udgangspunkt i Linden, som ansatte, er altid at det vi laver, skal give mening for børnene. Det er deres hverdag og deres liv, som vi hver dag har i vores hænder. Dermed skal vi som ansatte altid være med til at putte størst mulig kvalitet ind i denne hverdag. Hvordan vi skal putte mening ind i det nye forslag er stadig en smule ambivalent for os. Det er svært for os at se hvordan vi skal etablere og gennemføre et samarbejde omkring et meningsfyldt børneliv, med 13 andre institutioner uden at det vil have indflydelse på den daglige praksis og i sidste ende betyde fravær af ”varme hænder”. Vi ser det, som utroligt positivt og grundlæggende for at lykkes som daginstitution at: ”Forslaget stiller IKKE nye eller ændrede krav til ledelsesformen i klynger, netværk eller enheder og forslaget påvirker IKKE den lokale pædagogiske metode, der anvendes i en enhed.” Vi mener, at vi i Linden har en bevaringsværdig pædagogik, som er fremkommet af mange års faglige meningsudvekslinger. At en nærværende og tilstedeværende ledelse giver mening i en institution som vores. Den daglige synlige ledelse gør det trygt for både børn, forældre og personale. Vi oplever at faglig sparring og problemløsning er inden for rækkevidde. Yderligere har vi i Linden et meget velfungerende og struktureret Trio samarbejde, vi bruger MED aftalen aktivt og oplever, at der ikke er langt fra ord til handling. Derfor vil vi gerne anerkende børne- og ungeudvalget i deres beslutning om ikke at stille nye og ændrede krav til ledelsesformen og den pædagogiske metode i etablering af nye netværk. Vi oplever stor glæde ved at være ansat i en selvejende institution. Det giver en stor frihed i den daglige planlægning af pædagogisk virke. Vi kan i fællesskab gøre de ting, vi ved virker. Vi får ofte tilbagemeldinger fra forældre om, at de er glade for at have deres børn i Linden. At Linden er et sted, hvor børn og forældre bliver hørt, set og anerkendt, og hvor ligeværdighed, mangfoldighed og respekt ikke blot er fine floskler på et stykke papir, men som er det værdigrundlag, som alle ansatte arbejder ud fra og udstråler i deres daglige virke med børnene. Vi oplever høj faglig kvalitet i vores institution, en kvalitet som er med til at give alle børn en større chancelighed. Vi ser det som en stor styrke, at vi som selvejende institution, har mulighed for at skabe rammer der passer til børnegruppen, at alle børn ikke nødvendigvis skal behandles ud fra samme skabelon, men at nogen børn har behov for at gruppestrukturen tilpasses og justeres undervejs. Vi kan være bekymrede for om dette forsvinder i en større netværkssammenhæng, hvor det nære kan synes langt væk. Vi anerkender at al forandring kræver tid. Vi oplever udkastet til ny struktur som diffust og en smule uden retning. Samtidig oplever vi det som en underkendelse af det store arbejde vi allerede har lagt i at etablere nye og nu velfungerende netværk. Vi mener at det vi har mest behov for nu er arbejdsro til at forankre det gode stykke arbejde vi har igangsat. For at børn, forældre og personale kan arbejde med kerneopgaverne og de nære relationer. Venlig hilsen Personalet i Linden
Læs høringssvar fra Clizia Lund
Indsendt af:
Ø6
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
131
Virksomhed / Organisation :
Klynge Ø6
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til justering af klyngerne. Klynge Ø6 er positive overfor indstillingen, og der er ingen kommentarer fra klyngens MED-udvalg eller forældrebestyrelse til den foreslåede klyngesammensætning. Vi ønsker en bedre balance mellem klyngens vuggestue- og børnehavepladser i klyngen, og henstiller til at rammerne for arbejdet med overgange og sammenhæng i barnets liv indenfor klyngen gentænkes. På vegne af Klynge Ø6 Trine Lønborg Klyngeleder
Læs høringssvar fra Ø6
Indsendt af:
Casper Wilkens
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
130
Virksomhed / Organisation :
Forældrebestyrelsen i klynge A15
By:
København S
Postnr.:
2300
Til Børne- og Ungdomsudvalget 07.10.2015 Høringssvar vedr. justering af klynger og netværk (2015-0157818) på vegne af forældrebe-styrelsen for Klynge A15 – klyngen på Bryggen. Forældrene vil på baggrund af den opstillede information henstille til, at man i den nye klynge-struktur har fokus på at skabe de bedste forudsætninger for et stabilt pædagogisk læringsmil-jø. Dette forudsætter, at der er stabilitet og kontinuitet i de enkelte enheder, så der bliver fokus på børnenes hverdag og læring. På baggrund af dette vil forældrene indstille til, at man medtager følgende argumenter i be-handlingen af den nye klyngestruktur for Klynge A15 for at sikre, at klyngejusteringen ikke medfører markante forringelser af kvaliteten af dagtilbud i klyngen: 1. Bevar den nuværende ledelse og ledelsesstruktur i Klynge A15: En stabil og velfungerende ledelse fremmer fastholdelse af nøglemedarbejdere og høj trivsel, sikrer en stabil og genkendelig hverdag for institutionernes børn, og sikrer et godt læringsmiljø. Derfor vil forældrene i Klynge A15 indstille til, at man i Klynge A15 bevarer den nuværende ledelse og ledelsesstruktur, da man efter mange års turbulens og mange skiftende pædagogiske ledere, nu endelig har fundet et ledelsesteam, der er velfungerende og som sikrer at institutionerne udvikler sig pædagogisk frem for at bruge ressourcer på administrative problemer. Vi håber meget på, at man vil lytte til forældrene i denne sag, da vi er glade for den nuværende ledelse og ikke ønsker end-nu en periode med opsigelser og ustabilitet. 2. Fordel økonomisk underskud solidarisk i kommunen, så det ikke går ud over en-keltstående børnegrupper: Økonomisk drift og fordeling af økonomisk underskud i enkelte institutioner. Ved tidligere sammenlægninger i klynger, har Klynge A15 måttet håndtere et betydeligt underskud fra en af institutionerne, og dette har haft konse-kvenser for børnene i alle institutioner. Derfor vil vi indstille til, at man ved denne klyn-gesammenlægning ser på, at fordele evt. underskud solidarisk mellem alle klynger, da det derved vil gå mindst ud over enkelte børnegrupper. Det mener vi, er den mest fair behandling af byens mindste borgere, der som sådan kun er ’ofre’ for dårlig ledelse i enkelte institutioner. 3. Sikre de samme forudsætninger for de enkelte institutioner i Klynge A15: Der kan være stor forskel på de enkelte enheder i klyngerne (økonomisk, fysiske rammer mv.), hvilket betyder, at enhederne har forskellige udfordringer. Det er vigtigt at sikre, at alle børn har lige muligheder for læring, og derfor bør klyngen drives som én enhed med en fælles struktur ift. økonomisk drift mv. Dette vil også gøre det lettere, at rette eventuelle økonomiske underskud op fra nye institutioner, der integreres i klyngen. 4. Fokuser på geografisk nærhed: Det vil give den bedste opbakning i lokalområdet, hvis Klynge A15 modtager og integrerer nye enheder, der ligger i geografisk nærhed. Derfor bakker forældrene op om det nuværende forslag, hvor Enveloppen og Sva-nereden bliver en del af klyngen. Vi håber på, at der vil være politisk velvilje over for forældrenes ønsker i denne sag, og vi ser frem til en fremtidig velfungerende Klynge A15. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Klynge A15
Læs høringssvar fra Casper Wilkens
Indsendt af:
Allan Bäck
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
129
Virksomhed / Organisation :
Skt. Johannes Gården
By:
København
Postnr.:
2200
Helt overordnet mener jeg, at Københavns kommune i planlægningsfasen af nye struktur skal tage hensyn til, at ca. 30& af de Københavnske børn IKKE går i Folkeskolen, men derimod i privatskoler, der ikke er underlagt den nye folkeskolelovs krav om skoledagens længde m.v. De institutioner, der er knyttet til netop Privatskoler som f. eks. DEN SELVEJENDE INSTITUTION Skt. Johannes Gården er, skal derfor behandles på en helt anden måde, end de institutiioner, som kommunen selv kan planlægge for. Det er vigtigt, at der ikke sker en reelt forskelsbehandling mellem disse to forældregrupper og at dette afspejles i den tænkning, der lægges til grund for den fremtidige struktur inde for børnehave og fritidsområdet. Konkret betyder det, at der ikke skal kræves deltagelse i store klyngedannelser, hvor den enkelte selvejende institutions særpræg udvandes og hvor der kan være risiko for forringelse af den selvejende bestyrelses ledelsesret på alle områder. Bæredygtighed .- hvis betydning fortsat ikke er utvetydig i den kommunale terminologi - bør derfor have et andet indhold for de selvejende institutioner - og særligt dem, der de facto tilknyttes privatskoler - end for de kommunale. Konkret kan jeg sige, at Skt. Johannes Gården, Blegdamsvej 1 B, som jeg er næstformand for og formand for den bagved liggende forening, der dels ejer, dels ansætter ledergruppen i fællesskab med institutions forældrebestyrelse, absolut er bæredygtig med den nuværende struktur, hvor der dels er basis for en sund økonomi med årlige driftsoverskud, dels en faglig og pædagogisk udvikling, der sikre et højt medarbejdeniveau med trivsel og lavt sygefravær. Den fulde bæredygtighed ville skires, hvis vi fortsat kunne have en fritidskluboverbygning for børnene fra 10 til 14 år, hvilket også er et stort ønske fra forældre og medarbejdere. B&U udvalget med vores venstreborgmester i spidsen bør derfor modarbejde den centralisme, der er lagt op til og i stedet satse på mangfoldigheden på området. Det er helt uacceptabelt, at der bevidst fremmes en forskelsbehandling mellem de børn og forældre, der ikke har samme val af skole for deres børn, men fravælger folkeskolen og tilvælger privatskolen. Kommunen har både juridisk og moralsk den samme forpligtelse over for alle kommunes børn og familier og de faciliteter, der stilles til rådighed for disse. Dette sker ikke med de fremlagte forslag, der derfor kun bør gælde for kommunens egne institutioner og skoler.
Læs høringssvar fra Allan Bäck
Indsendt af:
Skolebestyrelsen - Skolen ved Sundet
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
128
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolen ved Sundet
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen - Skolen ved Sundet
Indsendt af:
Lolita, Dennis, Dorte og Winnie
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
127
Virksomhed / Organisation :
Beboere i Folehaven
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedrørende den ny fritidsstruktur og særligt vedrørende den besluttede kommunalisering af Folehavens Ungdomshus Vi ser med stor bekymring ændringen af kommunalisering af vores selvejende institution. Vi har de sidste fem år haft massive problemer i vores område, med utilpassede unge. Folehavens Ungdomshus har med deres store engagement i både personalegruppen, forældregruppen, 3B Folehaven samt en række andre lokale aktører formået at skabe en række gode resultater. Det at man vil gøre Folehavens Ungdomshus til en kommunal institution, vil bryde op i de eksisterende relationer og det vil ramme vores belastede område. Man vil også sætte Folehavens Ungdomshus i Fritidscenter Valby Indre i et kommunalt center. Det ser vi også som yderst problematisk i forhold til at kunne målrette ungdomsarbejdet, samt optimere indsatsen overfor de udsatte unge og deres familier. Klubben formår at hjælpe de udsatte unge og deres familier som gavner hele lokalsamfundet. 3B Folehaven har givet udtryk for, at de ikke ønsker at leje ud til kommunal drift, dette fordi de ser det som strengt nødvendigt, at klubben er selvejende. Dette kan betyde at der ikke vil være noget klubtilbud i Folehaven og det vil være en katastrofe for området. Vi foreslår ligesom 3B Folehaven • At Folehavens ungdomshus får tilladelse til at forblive selvejende og indgå i fritidscenter Valby Indre, via en partnerskabsaftale, som vi også gjorde det i klubfællesskaberne, altså ud fra netværkstanken • At Folehavens ungdomshus får tilladelse til at forblive selvejende og indgå i det selvejende fritidscenter på Vesterbro, hvis I beslutter at give dem tilladelse til at forblive juridiske og økonomiske uafhængige enheder. Dette grundet, at man ser en væsentlig og stor forringelse af det faglige og sociale arbejde med områdets børn, unge og voksne, i en kommunal institution og organisering. Det er der ikke råd til. Vi frygter en medarbejderflugt, da medarbejderne ikke længere får mulighed for at udføre den kombination af socialt og pædagogisk arbejde, som præger deres arbejdsdag nu, da man fjerner den korte vej til der, hvor beslutningerne træffes og at man derfor også fjerner muligheden for den innovative tilgang til opgaveløsningen. Vi ønsker at 3B Folehavne, skal være repræsenteret i bestyrelsen og dermed i styringen af Folehavens ungdomshus, da vi igennem de sidste fem et halvt år, har kunnet dokumentere en væsentlig forbedring af det systematiske sociale arbejde, det kriminalpræventive arbejdet og det tværfaglige samarbejde med og omkring områdets børn, unge og forældre. Vi ønsker ikke at klubben skal strømlines og dermed gøres til et almindeligt klubtilbud, da vi frygter at det ikke vil kunne rumme områdets børn og unges behov og udfordringer. 3B Folehaven har ydet økonomisk støtte, til dyrelegeplads, job og uddannelsescafe, bredere åbningstid end andre klubber, boboer- og unge udflugter, gadeplansarrangementer, dialogkøkken, julemarked, gratis mad og motion, gratis kickboksning, forældrecafeer osv. Disse midler frafalder hvis klubben kommunaliseres, da 3B Folehaven ikke ønsker at kaste midler ind i en kommunal klynge, hvor de ikke er sikret, at midlerne går til vores boligområde. Klubben har været bannerfører for det kriminalpræventive arbejde i og udenfor Folehaven, med den primære målgruppe 10 – 18 år, men i den grad også med 18+ grupperingerne. Kommunen har ved forskellige lejligheder sagt, at klubbens tilgang til dette arbejde er formidabelt, hvorfor det er oplagt at de får lov til at fortsætte. Ved sidste beboermøde i Folehaven, blev der fortalt hvad kommunen havde tænkt sig at gøre, dette skabte stor uro, især i blandt de ældre, som har været meget utrygge, de har set og hørt hvad klubben har gjort for området, og de frygter at det hele falder til jorden igen og at utrygheden kommer tilbage. Det vil have store konsekvenser for lokalområdet, hvis klubben forsvinder, og det vil den gøre, hvis den bliver kommunaliseret, når der ingen lokaler er til rådighed, da 3B Folehaven, ikke ønsker at udleje de nuværende eller andre lokaler til en kommunal institution. Med venlig hilsen Lolita, Dennis, Dorte og Winnie Beboere i Folehaven
Læs høringssvar fra Lolita, Dennis, Dorte og Winnie
Indsendt af:
Troels Jensen
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
126
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Netværket Asylselskabet
By:
København K.
Postnr.:
1310
Høringssvar fra NETVÆRKET ASYLSELSKABET -- institutionsbestyrelse og ledere * Vi ønsker at fortsætte med den struktur, som vi har i dag. * Dette gør vi, fordi vi igennem et samarbejde, der har varet i 180 år, allerede har nået de mål, som forvaltningen opstiller som ønskværdige for de justerede netværk. For eksempel: pædagogisk kvalitet, robusthed, mangfoldighed, bæredygtighed, bred kompetence. * VI BEDER OM FORSTÅELSE FOR, at vi ikke kan acceptere, at en virksomhed, som på samme tid er så velfungerende og resultatskabende, og så historisk forankret, som Netværket Asylselskabet, bliver smadret, blot fordi den har aktiviteter i flere end ét af kommunens lokalområder. * Netværket Asylselskabet består i dag af 9 institutioner, hvoraf 4 er beliggende i Indre By / Christianshavn, 2 i Vanløse, 2 på Nørrebro og 1 på Amager. * Netværket er organiseret efter den tostrengede model med personsammenfald i de 9 institutionsbestyrelser. Netværket ledes i praksis som én virksomhed, omend med serarate økonomier. * Netværket er allerede i dag organiseret med en netværkskoordinator med lang funktionstid. Den nuværende har været i gang lige så længe, som netværksbegrebet har eksisteret, altså i små 5 år. Netværkskoordinatoren har reference til Indre By / Christianshavn. * Netværket har et fælles kontor med administrationschef, økonomifunktion m.v. Dette kontor giver lederne en langt mere omfattende supportering, end en sædvanlig administrationsaftale gør. Tankegangen er, at lederen i videst muligt omfang frigøres fra kontorfunktioner, så lederen kan koncentrere sig om at organisere selve det pædagogiske arbejde. * I netværket foregår der en høj grad af samarbejde og vidensdeling mellem ledere og medarbejdere på tværs af organisationen. Dette inkluderer dels en omfattende efteruddannelse, dels en række teambuilding-aktiviteter for ledere, medarbejdere og bestyrelse. * Netværkets institutioner samarbejder tæt med skolerne i lokalområderne i det omfang, dette giver praktisk mening. Først og fremmest sker dette ved planlægning og gennemførelse af de såkaldte 'overgange' for børnene. Imidlertid er der INGEN af netværkets institutioner, som udelukkende eller hovedsagelig leverer børn til én bestemt skole. * En mere detaljeret redegørelse for vore synspunkter har vi givet i brev af 13.08.15 til borgmester Pia Allerslev og adm. dir. Tobias Børner Stax. Dette brev vedhæftes her i kopi. Med venlig hilsen Netværket Asylselskabet Institutionsbestyrelsen: Troels Jensen (fmd.) Karsten Fledelius Ole K. Jeppesen Henning Kopart Merete Nordholt Institutionsledere: Dorthe Bristow (Adelgården, Netværkskoordinator) Jette Ahrenst Jørgensen (Bøgely) Tom Mathiesen (Christianshavns Asyl) Martin Poulsen (Damhuset) Marianne M. Hansen (Børnehaven Dybendalsvej 65) Bente Rasmussen (Frederik d. VI.s Asyl) Marlene Bjerregaard (Jagtvejens Asyl) Monica Gil de Muro (Sundby Asyl) Marica K. Hansen (Carolinehaven)
Læs høringssvar fra Troels Jensen
Indsendt af:
Mette Falk Holm
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
125
Vedhæftede filer: 6
Virksomhed / Organisation :
Spindegården
By:
Valby
Postnr.:
2500
Fælleshøringssvar fra NET 5, Valby
Læs høringssvar fra Mette Falk Holm
Indsendt af:
Charlotte Basiliadis
Dato: 8. oktober 2015
Svarnummer:
124
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Idrætsbørnehaven Hylet
By:
København K
Postnr.:
1362
Læs høringssvar fra Charlotte Basiliadis

Sider