Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Oprettet: 8. oktober 2015
Svarnummer:
152

Indsendt af

Henriette Laura Jensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Til Børne- og ungdomsudvalget Når jeg som ansat ser på min arbejdsplads, -Børnehaven Smyrnavej, lidt ovenfra... Så bliver jeg stolt! -Vi gør en forskel for rigtig mange børn. Hvis jeg tjekker protokollen for børn der er særligt sårbare, har større udfordringer end de fleste, har en dårlig oplevelse med sig fra en stor institution, -Ja, så er det langt over halvdelen af børnegruppen der ligger i den kategori. (–og der er flere på ventelisten…) Jeg får trang til at fortælle at vi i 2014/15, havde så mange rundvisninger for forældre der ønsker en lille institution til deres barn, at det i perioder var ved at vælte os omkuld. Mange af de rundvisninger skyldtes at børnene ikke trivedes i de store institutioner, at børnene ikke blev set og anerkendt, men druknede i mængderne. Vi rummer, og har rummet basisbørn med autisme/ADHD, sensitive og på anden måde udsatte børn, børn med diabetes, præmature børn, børn der skal have sondemad, børn med kateter og immumsvage børn, børn der har været indlagt i månedsvis eller år, som har brug for en blød start efter en tung tid. Vi er gode til det! Børnene klarer sig, de inkluderes i fællesskabet og de kommer godt videre til skolen. Jeg er af den overbevisning at alle små børn trives med små forhold, hvor der er hjertevarme og tryghed hos de kendte voksne. Børnene blomstrer op, forældrene slapper af og familierne trives. Vi når som pædagoger, i tæt samarbejde med vores nærværende leder, at række ud og hjælpe familierne med deres dilemmaer, med et sundt og godt forældresamarbejde. Dette arbejde lader sig ikke gøre hvis familierne ikke møder det samme personale (og en fraværende leder) jævnligt over tid, informationer går tabt og pædagogen har svært ved at samle op på problemstillingerne. For mig at se, må det ende med at blive utilfredsstillende pædagogisk arbejde, at have småstillinger her og der, og det må være en udfordring at holde engagementet på et højt fagligt plan. Nu er vi igen truet, ikke på økonomien men på strukturen... -strukturen?! Men vi er jo vældig godt struktureret, vi løser vigtige opgaver for børn og deres familier. Vi samler op, der hvor andre gav op og vi beskytter der hvor læger og andet godtfolk anbefaler små forhold, for en sund psykisk og fysisk udvikling. Hvor skal familier vende sig hen, hvis Københavns kommune ikke længere har det særlige tilbud som små institutioner er? -Små institutioner er allerede en mangelvare… Økonomisk tjaa…, vi har lært at balancere efter uendelige nedskæringer. Personligt bliver jeg træt, -træt af at vi i institutionerne til stadighed skal kæmpe for at få lov til at gøre det vi er så gode til, og træt af at der kommer nye folk til, som ikke ser værdien i lige præcis vores kerneydelse, som også er vores drivkraft. Børnene!