Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.

Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

1. maj 2015

Indsendt af:

Tine Tønnesen

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

831

Virksomhed / Organisation :

O.H. Bærentzen

By:

København S

Postnr.:

2300

Som forælder til et barn, der lige er startet på et fantastisk fritidshjem med super engagerede ansatte, kan jeg være meget bekymret for mit barns ve og vel ved at skulle placeres i en kæmpe institution. Og bare tanken om at det vil kunne ske samtidig med skolestart gør mig endnu mere bekymret. Jeg synes det må være meget vigtigt at bevare den nærhed og kontakt til det enkelte barn, som jeg oplever på OHB. Det er en stor tryghed for både barn og forælder. Jeg tænker også at det må give et meget frustrerende arbejdsmiljø for de ansatte. Og er det det vi ønsker for vores børn?

Indsendt af:

Merete Klepp

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

830

Virksomhed / Organisation :

NB4

By:

København N

Postnr.:

2200

I det fremlagt forslag fremgår, at de nuværende 42 fritidshjempladser skal forblive fysisk i Den Grønne Giraf (DGG), dog organisatorisk tilhørende en samlet fritidshjemsenhed hvoraf størsteparten af pladserne foreslås placeret i Rabalder. Det vil betyde et fritidshjem placeret over tre matrikler, idet Rabalder i forvejen er fordelt på to bygninger beliggende tæt på Rådmandsgade Skole. Som klyngeleder for NB4 påpeger jeg det uhensigtsmæssige i, at man bibeholder 42 fritidshjemspladser i DGG med tilhørsforhold i Rabalder. Dels er afstanden mellem DGG og Rabalder over de først forelsåede 100m, hvilket betyder en lang vandring frem og tilbage for børn under 10 år i trafikerede og uoverskuelige gader, når de skal deltage i aktiviteter i lokalefællesskab på skolen eller i Rabalder. Dels er det uhensigtsmæssigt, at to organisatoriske adskilte enheder skal dele bygningsmasse og udendørsarealer. Defor peger jeg på én af to løsninger: 1. Enten skal man lade DGG´s nuværende 42 fritidshjempladser forblive som fritidshjemspladser i DGG som de er nu således, at DGG forbliver en integreret institution for 0-10 års børn. Dette fordrer to pædagogiske ledere i samarbejde med skolen. 2.Eller man skal flytte de 42 fritidshjemspladser organsiatorisk og fysisk fra DGG til Rabalder, renovere og udvide Rabalders bygninger evt. med udvidelse i bygninger tættere på skolen. Dette fordrer én pædagogisk leder i samarbejde med skolen. Den nuværende fritidshjemsafdeling i DGG holder til huse i en gammel og utidssvarende bygning. Ved at rive denne del af DGG ned, kan man opføre en nyere, større og tidssvarende bygning til 0-5 års børn. I Baldersgade 5-7 ligger Bifrost 0-5 års institution i bygninger af meget ringe og utidssvarende kvalitet på en lejet grund. Der er tilknyttet en udflytterdel der hver dag kører 50 km hver vej til Spanager. Lejemålet i Baldersgade 5-7 udløber i 2019. I et større perspektiv kunne man lade vær med, at fornye lejelmålet i Baldersgade,og flytte hele Bifrost inklusive udflytterdel til Rådmandsgade 1-11. I begge løsningsforlag peger jeg på, at fritidshjemmspladserne forbliver i klyngen.

Indsendt af:

Jo Vibe Tolshave

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

829

By:

Kbh NV

Postnr.:

2400 - Bellahøj Fritidscenter

Jeg undrer mig i denne tid… Hvorfor? Hvorfor ønsker man for enhver pris at indføre en 1:1 ledelse og dermed ændre en selvejende institution med orden i økonomien? Hvorfor er det at man ønsker at ændre en helt fantastisk institution, hvor både børn og voksne trives til overmål. En velfungerende institution, med en helt særlig atmosfære, en institution der har et overskud – både menneskeligt og økonomisk – til så mange traditioner og aktiviteter. Nogle af disse er sommerkolonier, weekendture, et helt katalog med tilbud om kreative kurser eller sportstilbud, ture ud af huset, daglige ture i skoleferier ... Økonomien er sund! En del af disse tiltag kan kun lade sig gøre fordi det er en selvejende institution, der dermed kan lægge eget budget og ikke er bundet i kassetænkning, men at bestyrelsen og ledelse sammen kan fastlægge, hvor der skal laves en indsats og hvad der skal bruges penge på. Trods alle disse aktiviteter er der stadig en sund økonomi med et årligt overskud – hvert år. Super engagerede voksne og lavt sygefravær er noget af det der må være med til at sikre den gode økonomi. Der er sjældent sygdom blandt de voksne og derfor ikke det store behov for vikardækning. Da de voksne i denne institution nok ikke genetisk er velsignet med et bedre helbred end andre steder, må en del af årsagen for det lave sygefravær findes i gode arbejdsforhold og god ledelse. Så igen – hvorfor må dette ikke bestå? Hvorfor nu? Hvorfor skal alt dette ske lige nu? Det virker som om det hele skal hastes igennem. Samtidig er der en folkeskolereform, der endnu ikke er faldet ordentlig på plads – så hvorfor lige nu? Bevar Bellahøj fritidscenter som selvejende institution De udregninger vi er blevet præsenteret for om mulige besparelser ved disse tiltænkte tiltag, står på ingen måde mål med hvad der mistes. De vil hurtigt blive væk i andre centraliserede administrative funktioner og vikardækning. Og hvis den stabile voksenkontakt der er så vigtig for et godt institutionsliv for vores børn mistes, og de tilbud der er i dag ikke længere kan blive udbudt… så vil børnene lige så stille forsvinde fra intuitionen. For at gå alene hjem… eller bare hænge ud andre steder. Er det det vi ønsker for kvarterets børn? Derfor – lad Bellahøj fritidscenter forblive en selvejende institution. Det er vigtigt for det lokalsamfund vi lever i, at vi bibeholder de tilbud der er, for at sikre at vi har et godt tilbud til alle. Med et stort håb om at der faktisk bliver læst høringssvar og tænkt over konsekvenserne af disse planer og deres betydning for vores børn. Med venlig hilsen, Jo Vibe Tolshave, mor til 2 børn i Bellahøj Fritidscenter

Indsendt af:

Marie Nielsen

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

828

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg er mor til to børn der går på hver sin "frit". Min ældste går i Thorshave som er en af de mindre fritidshjem på Islands Brygge, og min yngste går på Skibet som er en mastosdontinstitution på Islands Brygge. Begge trives hvor de går, og vi er tilfredse med begge fritidshjem. Sådan bliver det ikke fremover hvis denne plan gennemføres! Jeg har netop prist muligheden for de forskellige tilbud til mine to forskellige børn. min ældste ville ikke kunne trives på Skibet som det er nu, og da slet ikke hvis det bliver større. En udvidelse af Skibet vil også ødelægge det. At gennemføre en plan med så mange uhensigtsmæssigheder og så mange indbyggede risici for mistrivsel lige i halen på skolereformen, er at lege med ilden. Alle siger at det tager år før skolereformen slår positivt igennem. Er det så nu vi skal have flere usikkerheder i spil, mere rod og manglende struktur? Flere kæmpe-enheder i forbindelse med heldagsskolerne? Hvor skal et barn gå hen hvis det vil have en rolig hverdag med et overskueligt antal personer i sit nærmiljø?? Ikke København...! Det er vist kun beslutningstagerne der har noget ud af på den måde at sløre hvad de fremtidige konsekvenser er forårsaget af. Hvem tager ansvaret?

Indsendt af:

anders halgren

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

827

Virksomhed / Organisation :

bellahøj fritidscenter

By:

københavn nv

Postnr.:

2400

Forælder til to børn på Bellahøj Fritidscenter Som forælder til to børn på Rødkilde skole og tilknyttet Bellahøj Fritidscenter, føler jeg mig nødsaget til skrive dette høringssvar. Det gør jeg fordi vi er rigtig mange forældre, der ikke mener at Københavns Kommune peger på den bedste løsning for de organisatoriske rammer for fritidstilbuddet tilknyttet Rødkilde Skole. Vi er også af den overbevisning, at der gennem længere tid har været indskrevet flere børn på Bellahøj Fritidscenter end på KKFOen, og vi stiller os dermed uforstående overfor at det netop er KKFOen der skal danne ramme for det fremtidige tilbud. Fremtidens fritidstilbud skal understøtte den nye folkeskoleskolereform på Rødkilde skole. Med den nye skolereform og hele tanken om den åbne skole, hvor private virksomheder, foreningslivet hilses velkommen i den danske folkeskolen, mener vi at netop den selvejende institution har en stor force her. Hele deres fundament er baseret på tanken om at drive en forretning og drive købmandskab. De er ganske enkelt vand til at forvalte og håndtere deres midler på en fornuftig og hensigtsmæssig måde, der for Bellahøj Fritidscenters vedkommende har givet et overskud de sidste mange år, men ikke på bekostning af børnene. Som en del af den faglige fortælling, ønskes det at bevare den eksisterende fritidspædagogiske kvalitet. Vi synes at Bellahøj Fritidscenter har så meget mere at byde ind med i forhold til et kommende tæt samarbejde med skolen. Allerede i dag byder de ind på rigtig mange områder, og er en integreret del af undervisningen i løbet af skoledagen. Vi mener Bellahøj Fritidscenter kan så meget mere end KKFO’en der ligger på skolen i dag. Hele deres kultur og deres tilgang til det enkelte barn, er værd at inddrage i en videre proces. KKFO’en har også i deres høringssvar ytret, at de sagtens kunne se sig selv blive en del af den selvejende institution. Som forældre på Bellahøj Fritidscenter har vi gennem længere tid været vidne til en del overflytninger fra KKFO’en, som af forskellige årsager ikke har kunnet indfri børnenes og forældrenes behov. Alle de tilbud vores børn bliver præsenteret for på Bellahøj Fritidscenter vidner også om, at de forstår sig på at søge det enkelte barns behov. De har forstået at forvalte deres midler og disponere dem på en sådan måde, at det giver mening for børn og voksne – skal væggen males nu, nej vi skal på tur, for det trænger børnene til. Det er de rigtig gode til på Bellahøj Fritidscenter. Med en 1:1 ledelse i kommunal regi, bliver det skoleleder Anders Busk der skal varetage det overordnede ledelsesansvar for både skole og fritid. Med en ny skolereform oven i hatten, mener vi ganske enkelt at det vil være at drive rovdrift på den enkelte skoleleder. I stedet skal et samarbejde mellem skole og den selvejende institution styrkes gennem sparring og forskellige måder at gå til opgaven på. Det vil skabe dynamik, og udvikling, samtidig med at det skaber en fælles forståelse for den opgave der skal varetages. Flere ledere, skaber bedre trivsel blandt medarbejdere.

Indsendt af:

Jakob Leedgaard

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

826

Virksomhed / Organisation :

Pingvinen

By:

København S

Postnr.:

2300

Det er klart at folkeskolereformen skaber udfordringer i forhold til at de ansatte på fritidshjemmene kan have timer nok. Det er derfor glædeligt at forvaltningen forsøger at imødekomme dette, så der kan sikres at der fortsat er et dygtigt og engageret personale i fritidshjemmene. Dog er jeg som forælder bekymret for at det nuværende forslag sikrer at dette sker. Vi er som forældre blevet mødt af et engageret og fagligt stærkt personale i fritidshjemmet Pingvinen. Jeg er bekymret for om fritidshjemmene kan blive ved med at fastholde og tiltrække engagerede og dygtige ansatte efter reformen. Det er mit indtryk at det nuværende forslag ikke imødekommer dette. Det forekommer åbenlyst at man ved at skulle have en delt ansættelse opnår en svækkelse af jobsikkerheden for den enkelte. Der må med denne model være en reel risiko for at en betydelig del af personalet i fritidshjemmene vil søge væk fra fritidshjemmene og hen mod fultidsansættelser andetsteds. Dermed vil der opstå en forringelse af de pædagogiske tilbud vores børn møder i deres daglige gang på fritidshjemmene. Forvaltningen bør sikre at der vil være fuldtidsstillinger til det personale der er på fritidshjemmene i dag og at disse stillinger indeholder timer i fritidshjemmet og timer andetsteds. Desuden anbefales det at iværksætte ændringerne pr 1. august 2015. At iværksætte radikale ændringer på fritidshjemmene samtidig med skole start kan ikke være hensigtsmæssigt for de børn der starter i skole samtidig. Børnene har i denne periode mange andre nye indtryk at forholde sig til, fritidshjemmet kunne i denne periode være børnenes velkendte faste base. Ved at iværksætte ændringer pr 1. august 2015 er dette ikke længere en mulighed.

Indsendt af:

Martin Hofman Andersen

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

825

Virksomhed / Organisation :

Bellahøj Fritidscenter

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Høringssvar i forhold til Bellahøj Fritidscenter For mig der som forældre, bevidst har valgt Bellahøj Fritidscenter og bevidst har valgt et selvejende fritidshjem for mine børns fritid er der ingen tvivl…. I området omkring Rødkilde skole er der kun et fritidstilbud, som yder kvalitet i forhold til pædagogisk omsorg, nærværd, tilstedeværelse, højt udbud af aktiviteter og gennemskuelighed. Stedet er Bellahøj Fritidscenter og er ud over at være yderst rentabelt ( i år er der et overskud på ca. 435.000kr ) også en organisation/institution som forstår vigtigheden af et tæt forældresamarbejde. Både i form af en forældrebestyrelse, hvor der arbejdes tæt med leder og personale om varetagelsen af de mange tiltag og aktiviteter stedet rummer, men i lige så høj grad om, hvilken kvalitet Bellahøj Fritidscenter yder. At Bellahøj Fritidscenter yder et kæmpe bidrag til samarbejdet med Rødkilde skole er der ingen der kan så tvivl om. I det at man altid herfra søger at hjælpe der, hvor der mangler en indsats eller mangler hænder ( skoleleder har selv overfor forvaltningen tidligere pointeret det gode samarbejde ). Det tages seriøst når der indkaldes til møder med skoleledelsen eller skal udtænkes alternative løsninger i forhold til fordeling af børn eller ressourcer. Dette er bestemt ikke tilfældet for skolens KKFO. Her udebliver lederen ofte fra de planlagte samarbejdsmøder og selv i forvaltningsregi er der flere gange blevet kigget langt efter KKFOéns deltagelse. Ligeledes er KKFOén ikke rentabelt drevet ( ud fra de tal jeg har kunnet finde ) og der er et meget højt sygefravær på de korte sygemeldinger, som igen selvfølgelig går ud over kvaliteten og det rentable. Bellahøj Fritidscenter derimod kører med lavt sygefravær, stabile medarbejdere ( flere med over 12 og 15 års ansættelse ) og har i kraft af deres mangeårige virke i lokalområdet det fokus at ansætte unge mennesker som tidligere selv har haft en andel i Bellahøj Fritidscenter. Det indgående kendskab til lokalmiljøet omkring skolen er medvirkende til at der ofte sættes ressourcer ind der hvor der er behov. En indsats der kun lader sig gøre i forhold til at økonomien er i orden og at medejerskabet fra personalet, bestyrelsen og ledelsen er gennemskuelig og kort i kommandovejene. Det at stedet yder en så markant anderledes og større indsats for børn og unge i området er grunden til at mange bevidst vælger netop dette sted. Man vælger fra forvaltningens side at se fuldstændig bort fra realiteterne i den virkelighed der udspiller sig hver dag. Dette ved udelukkende at se på hvilken institution der har flest indskrevet børn. Hertil kommer at de tilmed fra forvaltningen bruger forkerte normeringstal, da det viser klart og tydeligt at Bellahøj Fritidscenter er det sted med pt. flest indskrevne børn. Man vælger at lave et udspil der i anden høringsrunde lægger op til fire matrikler under ledelse af en KKFO, som i deres første høringssvar ( bemærk kun skrevet af medarbejdere, ingen ledelse ) klart gør opmærksom på at hvis ikke de blev én stor KKFO (448 børn på samme matrikel ) så ville de være selvejende. Man vælger bevidst kun at se på indskrevne børn ( hvilket er forkerte tal og som forvaltningen for nyligt er blevet gjort opmærksomme på ) frem for at se på om der ydes pædagogisk kvalitet eller om institutionen er drevet rentabelt. Vi er mange som forbavset så, hvordan man pludselig valgte KKFO modellen selvom der i første høringsrunde var lagt op til to helt andre modeller. Hvis man virkelig fra politisk hold vil have sammenhæng i børns liv og udvikling så bør det være ud fra devisen at det er institutioner som er rentable, yder pædagogisk kvalitet, er indstillet på reelt samarbejde med skolen og som har mange års erfaringer inden for pædagogisk virke i det lokalområde som de er en del af. Der er stor forskel på om man bevidst som forældre vælger en selvejende institution med fokus på pædagogisk indhold eller om man vælger en KKFO som mønstre sig af at have store faciliteter som et danserum eller hockeyhal. Derfor vil det i den grad give tre utilfredse matrikler og kun en tilfreds ved det nuværende forslag fra forvaltningen. Det må være klart for enhver at fire tilfredse matrikler er at foretrække og da KKFOén desuden selv skriver i deres første høringssvar, at de vil selvejerskabet hvis ikke det bliver én stor KKFO. At vi skal have en 1:1 ledelse omkring Rødkilde skole er ikke til diskussion og det er heller ikke til diskussion at skolereformen har udfordret ledelsen og personalet på skolen, samtidig med at skolen lider under et tidligere efterslæb økonomisk. Skolen er på vej til at få rettet økonomien og renomét op, men det kræver at der på fritidsfronten er ro på, både økonomisk og pædagogisk. Det kræver en pædagogisk styreform som er fleksibel, målrettet og medindragende ( her tænkes på forældre, børn/unge og kulturelle institutioner/sportsklubber etc. ). Det kan Bellahøj Fritidscenter og selvejerskabet levere. Både ledelsesmæssigt og personale og bestyrelsesmæssigt. Det er derfor vigtigt at pointere at den mest hensigtsmæssige løsning vil være enten en partnerskabs løsning eller en løsning hvor alle fire matrikler bliver selvejende, præcis som det er tilfældet ved forslaget omkring Kathrinedal skole. Det er den mest fremtidssikret løsning da denne form vil blive ved med at kunne tiltrække forskellige familier med forskellige behov for pasningstilbud (mange ressourcestærke familier). KKFOén forbliver som den er rent fysisk, men får selvejerskab som ledelsesform (hvilket de selv har tilkendegivet) og Bellahøj Fritidscenter forbliver selvejende med den sikre drift som har været kendetegnet for de mange år den har eksisteret. Forældre i både nuværende KKFO og Bellahøj Fritidscenter bliver imødekommet ved denne løsning og man vil som forældre kunne have muligheden for at få dyb medindflydelse til gavn for skolen, børnene, personalet og de andre aktører som er i spil i forhold til fritidsinstitutionerne. Det skaber tryghed og gør at forældre fremover også vælger Rødkilde kommuneskole som deres fortrukne og ikke en privatskole. Jeg vil slutteligt gøre det helt klart at mange af os forældre på Bellahøj Fritidscenter ser det som dybt problematisk at der i flere tilfælde bliver brugt forkerte fakta i skrevne materialer, at processen har været lukket, helt bevidst fra forvaltningens side ( der er nægtet adgang til kommenteringsmøder selvom vores bestyrelse er arbejdsgiver for vores leder ) der har været flere eksempler på misvisende materialer udleveret af forvaltningen og for nyligt er vi blevet opmærksomme på at man i forvaltningen bruger forkerte tal i forhold til indskrevne børn ( det fordrejer billedet af at KKFOén pt. er den største, hvilket ikke er sandt ). Det enevælde projekt som Else Sommer endnu engang har sat i værk ( borgerådgiveren vil blive inddraget efter denne proces ) viser sig igen at være præget af udemokratiske processer, en ikke gennemskuelig proces, en forældet måde at lave høring på, en direkte fejlagtig udmelding i flere tilfælde og sidst men ikke mindst en manipulering i forhold til BUU. At selv samme person vælger at trække sig, langt før hele denne kæmpe omvæltning på fritidsområdet er nået til ende, vidner om at bl.a. selvejerskabet ( som altid hos selv samme person har været en torn i øjet på ”hendes forvaltning” ) skal skades så meget som muligt og vidner om at der ikke fra Else Sommers side er en reel hensigt om at forældre i Københavns kommune skal have en mulighed for selv at bestemme deres børns sammenhæng i forhold til institutionslivet. Derfor ser jeg frem til at enevældet ophøre og at politikerne reelt tager ansvaret fra forvaltningen og laver rigtige og fremtidssikret løsninger. Således at vores børn får deres liv og fritid fyldt op af nærvær fra voksne og tiltag af kvalitative pædagogisk karakter. Giv os fire tilfredse matrikler ( som selvejende ) og lad os fortsætte med at yde pædagogisk kvalitet, rentabilitet og medejerskab og lad os hjælpe til at fritidspædagogikken bliver platformen for at en skolereform ikke løber fuldstændig løbsk. Martin Hofman Andersen

Læs høringssvar fra Martin Hofman Andersen

Indsendt af:

Maibrit Jürs

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

824

Vedhæftede filer: 1

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Indsendt af:

Helene B. Nielsen

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

823

Virksomhed / Organisation :

Bellahøj Fritidscenter/ Højen

By:

Kbh NV

Postnr.:

2400

Bellahøj Fritidscenter Med dette høringssvar håber jeg at være med til at Københavns kommune genovervejer sine prioriteringer i forbindelse med fremtidens fritidsordninger. Jeg er forældre til en 0.klasse pige, som er flyttet fra KKFO til Højen. Vi oplever Højen som et tilbud, hvor pædagogisk stolthed er i højsædet. Børnene har tydelige rammer, der bliver talt med dem i øjenhøjde – og på den korte tid min datter har gået på Højen har hun taget fællesskabet til sig. Tab ikke sådan et miljø, der er fagligt og pædagogisk overordentligt velfungerende – og mere end det - mens I snakker om fysiske rammer og økonomiske driftsmodeller. I bliver nødt til værne om en lokalt velfungerede kultur og sørge for at den kan leve videre i fremtidens fritidstilbud. Hvis I skal nå målene om at skabe sammenhæng i børnenes hverdag, så vi forældre vælger folkeskolen til, må man respektere den høje faglighed, når den er lige for næsen af én. Bevar Bellahøj Fritidscenter.

Indsendt af:

Cecilia Beenfeldt

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

822

Virksomhed / Organisation :

Krudtuglen

By:

København S

Postnr.:

2300

Vi skriver følgende høringssvar for at udtrykke vores bekymringer som familie til ”Fremtidens fritidstilbud”. Alle vores tre piger har gået og går i Krudtuglen, fordi vi har valgt det. En institution som krudtuglen, passer til vores behov som familie og har de værdier, vi synes er vigtige, derfor har vi valgt den. Det har været vigtigt for os, at vores børn har kunnet være sammen hver dag, på trods af deres aldersforskel, derfor har vi valgt krudtuglen, fordi den som integreret institution har kunne imødekomme dette. Vi er en skilsmissefamilie med delebørn, og krudtuglens organisering har gjort det muligt for vores børn at være sammen hver dag, lige meget om de var hos far eller mor. Derfor har vi VALGT krudtuglen. Vi er ærgerlige over, at det frie valg fratages os forældre. Vi synes, at det er ærgerligt at muligheden for at vælge institution efter de behov og ønsker man har som familie ikke længere er muligt med den nye struktur. Derudover er vi meget bekymrede over, at der skabes et fritidstilbud med så mange børn samlet i en institution. Vi er stærkt bekymrede for de mange kritiske undersøgelser som peger på udfordringerne ved en så stor institution. For eksempel kan vi pege på ”Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner” af Grethe Kragh‐Müller og Charlotte Ringsmose, som udkom i februar 2015. Undersøgelsens hovedpointe er, at institutioner med over 100 børn ikke kan anbefales. På trods af forslaget om at fritidsinstitutionen på Islands Brygge udgøres af to matrikler placeret på henholdsvis skolens og Thorsannas matrikler, ser vi ikke at det imødekommer vores bekymring, da denne konstruktion ifølge os, stadigvæk vil skabe én kæmpe institution med ca. 500 børn. Måske i virkeligheden 600 eller 700 børn (for vi kommer vel ikke uden om at Islands brygge er en bydel med kraftig befolkningsvækst) Det ville være så godt, hvis der ikke blev truffet nogle forhastede beslutninger. Vi foreslår meget alvorligt en tænkepause, som det mindste, indtil et endeligt overblik over sammensætning af den nye skole på Artillerivej foreligger. Derudover ønsker vi oprigtigt at Krudtuglen bevares som fritidshjem, så andre familier som os, kan have glæde af denne unikke institution, med de mange gode muligheder, for det allerbedste børneliv. For at det kan gøres på en økonomisk ansvarlig måde, kunne det tænkes, at krudtuglen fusionerer sammen med Bryggehusets og Thorsanna fritidshjem som en selvejende institution/netværk.

Indsendt af:

anne dorte koefoed

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

821

Virksomhed / Organisation :

pingvinen

By:

sundby

Postnr.:

2300

Kære politikere Min datter går på fritidshjemmet pingvinen som hører til sundbyøsteskole. Jeg er selv pædagog og arbejder på en skole og er tidligere inklusionspædagog. Jeg må udfra erfaring på det stærkeste opfordrer til at man ikke vil indfører kæmpe store kkfoer, da det ikke er fordrende for børns tilknytning, tillid/tryghed og den ro og fordybelse der kan være brug for efter en lang skole dag. Det er sundt for børn ikke at være sammen med de samme børn og voksne hele dagen, da relationerne både til børn og voksne den vej igennem har større mulighed for at blive udviklet. De fleste børn trives bedre i mindre overskuelige miljøer. I en tid med stadig flere diagnose børn(ADHD, autisme mv) må vi se på hvad det er for forhold vi tilbyder vores børn i Danmark. Ro, tillid og tryghed er ligeså vigtig for skolebørn som for vuggestue børnehave barnet. De mindre fritidshjem kan noget helt særligt, det er noget vi i Danmark kan være stolte af og det må endelig ikke ødelægges udfra besparelser og mangel på viden inden for området. Fritidshjemmet pingvinen kan noget helt særligt som vi er mange børn og forældrer der vil lide under hvis ikke det forbliver med samme ledelse og personale. Det er en ledelse som ikke kan erstattes og fritidshjemmet har været velfungerende og særdeles godt i alle dets eksisterende år. Derfor beder jeg jer om at bevare pingvinen som det fungerer nu. Hvis i gennemfører projektet om at slå fritidshjemmene mv sammen er jeg ikke i tvivl om at pædagogfaget vil blive endnu mere uatraktivt, nedslidt og fagligheden vil dale, så stop den dumme vej i er på vej udad.

Indsendt af:

Signe Bang

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

820

Virksomhed / Organisation :

Krudtuglen, Den Integrerede Institution

By:

København S

Postnr.:

2300

Kære Politikere! Jeg har haft min gang på flere af Bryggens institutioner i mere end 25 år. Mine børn som nu er voksne, har gået der, og jeg selv har afholdt workshops for både børn og personaler og været medinitiativtager til Bryggens børne -og familieudvikling via lokale arrangementer i samarbejde med Kulturhuse, skoler, biblioteker, kirker o.s.v. Det har i alle årene været Bryggens hovedformål at bygge bro mellem det gamle og det nye Bryggen. Denne brobygning oplever man med stor succes på institutionerne og helt konkret på Krudtuglen som jeg kender allerbedst – personalet her ligger inde med en kolossal viden om bryggefamilieliv før og nu og har holdt fast i meget nuancerede og unikke traditioner til glæde for meget forskellige børn. Flere gange om året banker tidligere børn nu forvandlet til unge mænd og kvinder på døren og udbryder: 'Aj må vi kigge ind – Krudtuglen var det bedste sted i vores barndom!' Det at kunne vende tilbage og samle sine historier og identitet op er guld værd i en kaotisk tid – og så endda med personaler/voksne der stadig kan huske dem. Jeg advarer virkelig i mod, at man afliver en unik knowhow i nogle unikke fysiske rammer, som man aldrig kan genetablere et andet sted. Hvis man trækker alle børn op ved roden og skyndsomt omplanter dem i en kæmpe skolefritidsordning, bliver resultatet nemt en kæmpe flok flygtninge i eget land – hvilket i forvejen er en problematisk udfordring her i landet! Det konkrete løsningsforslag jeg foretrækker: At lave en 1:2 struktur, hvor de selvejende institutioner fusionerer og blive til 1 enhed på forskellige matrikler, hvorved Krudtuglen får lov til at fortsætte – også som fritidstilbud. Venligst fra Signe Bang (medarbejder på Krudtuglen).

Indsendt af:

Jessica Tolf Vulpius

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

819

Virksomhed / Organisation :

Møllegade Fritidshjem

By:

Kbh N

Postnr.:

2200

Jeg er mor til en 2. Klasses dreng der går på Møllegade Fritidshjem. Jeg tror at alle der har været på besøg på fritidshjemmet (også politikerne) kan mærke den ro, tryghed og trivsel der er hos både børn og voksne. Her er plads til den gode voksenkontakt som er så vigtig for alle børn. Mega-instutioner og fritidscentre vil fostre utilpassede børn. Det kan kun skabe massiv tilstrømning til privatskolerne hvis dette bliver en realitet. Mvh Jessica

Læs høringssvar fra Jessica Tolf Vulpius

Indsendt af:

Mikkel Krak

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

818

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Fritidshjemmet Pingvinen

By:

København S

Postnr.:

2300

Indsendt af:

Tea Ottesen

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

817

Virksomhed / Organisation :

Møllegade Fritidshjem

By:

København

Postnr.:

2200

Kære politiker. Vi har haft vores to drenge på Møllegade Frit i de sidste knapt 4 år og det er et fantastiske sted, hvor alle børn har mulighed for at blive set og hørt. Pædagogerne gør et fantastisk nærvær og engagement i hver enkelt barn og har kendskab til samtlige børn, søskende og forældre. Denne evne og mulighed er enestående, som alle børn burde have mulighed for at få, så de kan styrkes i deres personlige, sociale og faglige udvikling og dette bidrager Møllegade Frit til i allerhøjeste grad!!! Bevar de små fritidshjem. Og som børnene ofte stadig siger"Vi demostrer-lad fritidshjemmet være" Mange hilsner Tea Ottesen

Indsendt af:

Rune Kristensen

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

816

By:

København S

Postnr.:

2300

30. april 2015 Til Børne og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar til ”Fremtidens Fritidstilbud”, vedrørende Christianshavns Fritidshjem og Skole Det er selvfølgelig med beklagelse, at vi har modtaget oplysningen om, at Christianshavns Fritidshjem, som vi og vores børn har været meget glade for, vil blive lukket og lagt sammen med Philip de Langes Fritidshjem. En af årsagerne til dette er, at vi bl.a. har valgt fritidshjemmet grundet dets størrelse som en relativt lille enhed, hvor det har været vores opfattelse at børnene har kunnet overskue hverdagen og skabe sociale relationer på tværs af hele fritidshjemmet både horisontalt og vertikalt i forhold til de klasser, børnene kommer fra. I forbindelse med anden høringsrunde vil vi derfor gerne komme med følgende indspark, som vi håber vil blive taget til efterretning og indgå i planlægningen af det videre forløb. • Vi ved, at der nu er truffet beslutning om at igangsætte den hårdt tiltrængte skoleudvidelse af Christianshavns Skole, hvor vi går ud fra, at der vil ske en udvidelse af skolen på ’Filialen’, hvor også Philip de Langes fritidshjem er placeret. Al praktisk erfaring siger, at en byggeproces giver uro og inddrager plads, hvorfor vi håber at sammenlægningen kan udskydes til efter skolebyggeriet er afsluttet. Dette ønske skyldes dels rent pladsmæssige overvejelser, idet der ikke vil være god plads til ca. 56 nye børn på Philips de Lange, mens gården omkring er inddraget til byggeplads og de lokaler, der skal udgøre fritidshjemmet, eventuelt også inddrages i byggeriet; dels beror det i det pædagogisk begrundede ønske, at det vil give børnene oplevelse af mere ro og struktur, idet de ikke vil skulle være på et fritidshjem under forandring, men alene opleve den endelige flytning fra et fritidshjem til et andet, der er klar til at tage imod dem. Samtidig vil det give mulighed for at lave de lokaletilpasninger af Philip de Langes, som må formodes at være nødvendige for at forøge kapaciteten med ca 50 procent, med udnyttelse af stordriftsfordele ved at koble byggeriet og eventuelt lokalefællesskab med skolens udvidelse. Med andre ord finder vi, at en udskydelse af sammenlægningen til udbygningen af skolen er afsluttet vil være i overensstemmelse med de pædagogiske tanker om relationspædagogisk tænkning, inklusion og fokus på overgange, som udtrykkes i Bilag 78 i beslutningsgrundlaget. • Vi har ikke indblik i, hvordan man bedst ledelsesmæssigt organiserer fritidshjemmet, som er en del af høringsspørgsmålet. Vi har imidlertid et brændende ønske til, hvordan den kommende ledelse håndterer det daglige pædagogiske arbejde. Vi har som forældre valgt Christianshavns Fritidshjem på baggrund af dets størrelse, som giver vores børn mulighed for at indgå i mindre og dermed overskuelige sociale enheder. 160+ børn er mange at forholde sig til, når man er cirka 7 år. Det er derfor vores ønske, at det kommende samlede fritidshjem vil have en intern opdeling gennem hele dagen, så vores børn ikke skal forholde sig til hele fritidshjemsgruppen hvor de vil have svært ved at navigere i de sociale relationer, men at man vil opbygge mindre enheder i enheden, som vil give mulighed for en overskuelig hverdag for børnene. Det vil gøre det lettere at opbygge sociale relationer, ligesom vi formoder det vil være lettere for det pædagogiske personale at arbejde med børnenes relationskompetencer. Vi formoder også, at de børn, der ofte betegnes ’inklusionsbørn’ vil have lettere ved at etablere en god hverdag i en mindre enhed i det store fritidshjem, hvor de daglige rutiner og sociale strukturer vil være mere overskuelige. I forlængelse heraf gør vi opmærksom på, at en forudsætning for at opretholde gode fritidshjem må være, at den personalemæssige normering som minimum opretholdes, og at der i overgangsfasen ydes ekstra ressourcer til at understøtte de børn, der har svært ved at takle omvæltninger i hverdagen. • Christianshavns Fritidshjem har en ’have’, beliggende med adresse på Kløvermarksvej. Med sammenlægningen med Philip de Langes bliver afstanden til haven mindre, og pladsen på den samlede institution bliver mere trang. Det er derfor vores ønske, at haven ved Kløvermarken bliver flyttet med til den nye institution. Med en større samlet børnegruppe på den kommende sammenlagte institution, vil det give mulighed for at udnytte haven endnu bedre end det sker i dag. Og børnene vil have mulighed for at komme et sted, hvor der er græs og en mere varieret beplantning, der kan udnyttes til leg; en mulighed de ikke har i gården omkring fritidshjemmet Philip de Langes, hvor pladsen formodes at blive mindre med udvidelsen af skolen, og hvor legeområdet er præget af fraværet af levende beplantning. • Sidst men ikke mindst ønsker vi som forældre, at forvaltningen hurtigst muligt orienterer om den kommende proces omkring sammenlægningen af fritidshjemmene, så vi har mulighed for konstruktivt at gå ind i processen og få et godt og konstruktivt samarbejde mellem forældre og fritidshjem, samt de to forældregrupper imellem, herunder at en kommende samlet forældrebestyrelse har mulighed for at være med i processen og repræsentere børn fra begge fritidshjem. Vi håber, at ovenstående konkrete forslag vil blive overvejet nøje. Med venlig hilsen Rune Müller Kristensen Mette Müller Kristensen Hanne Lyng Winter Søren Lyng Winter Kristine wellendorf Tobias Grundtvig Pernille Hansen alle forældre til børn på Christianshavns Fritidshjem

Indsendt af:

Marie Partoft

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

815

By:

københavn

Postnr.:

2300

min søn går i børnehave i Bryggehuset. Vi har Sat ham i den institution af mange årsager: Der er få børn. Nok til han kender alle i frit og børnehave ved navn og har en relation til dem. Der er store børn han kan spejle sig i og lege med. Og når han kommer i frit kan han være den store, der leger og tager sig af de små. Når han skal starte i en stor skole medalje nye børn og nye regler, kan han komme på en frit efter skole, hvor han kender børn og pædagoger. Trygge og kendte rammer og et frirum fra skolen. Børnehaven er fantastisk. Mit indtryk er at fritten er det samme. Lad nu være med at ødelægge de muligheder og forskelligheder, der er og som gør at København er en mangfoldig by. Da jeg voksede op i København i 80'erne og 90'erne var vi til demo og var vrede på Pelle Jarmer, som ville øge og effektivisere Og lukke institutioner. Dengang fordi København var en fattig by uden vækst. Nu er det modsat. Byen blomstrer. Giv nu børnene mulighed for det samme. Nogle trives i store institutioner og mange i små. Lad der vær mange muligheder og en bred palet. Ellers ender det med i underminerer byens fremtid: børnene! Tænk jer om have hjertet med. Lyt til os! På Islands Brygge vil vi bevare de små fritter og institutioner, der er integreret med fritterne!

Indsendt af:

Martin Dombernowsky

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

814

Virksomhed / Organisation :

Bryggehuset

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. ”fremtidens fritidstilbud” Primært: Med mit høringssvar til denne runde, appellerer jeg først og fremmest til at man undlader at sammenlægge Islands brygges fritidstilbud før der er opført en ny skole med tilhørende fritidstilbud. Islands brygge skole er presset på kapaciteten allerede, og jeg har svært ved at forstå at man fra forvaltningens side på den ene side foreslår at fritidshjemmene skal sammenlægges på Islands brygge skole inden for kort tid, og samtidig (korrekt) konstaterer at lokalerne på selvsamme skole er så pressede at de ikke kan rumme antallet af børn som forventes i 2019/2020. I bilagsmaterialet til høringen om den nye skole skrives der på side 9: … i skoleåret 2019/20, sidste år før Artillerivej står klar til brug, vil der være 18 klasser mere på skolen på Islands Brygge, end denne skole er dimensioneret til. 18 klasser svarer omregnet til en lille tosporet skole, som skal huses i dette skoleår til den nye skolebygning på Artillerivej er klar til brug. Og på side 10: Ifølge behovs prognosen (BUU 11.06.14) forventes der på sigt at være brug for 7 skolespor i Skolen på Islands Brygges grunddistrikt, hvor der i dag kun er 4 spor. Det er muligt at udbygge skolen på Islands Brygge fra 4 spor til 5 h.h.v. 6 spor”….”Men det er ikke muligt at imødekomme hele behovet for 7 spor på Skolen på Islands Brygges matrikel. I lyset af at forvaltningens ovenstående analyse, er det mig som forælder svært at forstå hvorfor man ønsker en yderligere koncentration af børn på Islands brygge skole ved også at samle fritidstilbuddene der. Man bør som minimum afvente at den nye skole og tilhørende fritidstilbud er færdigt før man nedlægger eksisterende tilbud. Sekundært: Det synes givet at man nu samler fritidshjemmene i 1:1 relation til skolerne, hvilket jeg fortsat og i forlængelse af mit høringssvar fra 1 runde synes er særdeles dårlig idé. 1:1 relationen og de store fritidsinstitutioner der bliver skabt som konsekvens heraf kan jeg ikke se argumentet for. Jeg har ikke i debatten set nogen pædagogiske argumenter for hvor det positive for børnenes trivsel skulle være at finde i den konstruktion, ingen relevant pædagogisk overvejelse eller trivselsrelaterede argumenter, og ingen ekspertudsagn der støtter op omkring den idé at institutioner af den kaliber skulle skabe gode rammer før børnene. Islands brygge er velsignet med nogle mindre og velfungerende fritidshjem som levere en virkelig høj kvalitet i deres arbejde. En sammenlægning til storinstitutioner vil total fjerne den diversitet, kvalitet og nærhed som de små fritidshjem har formået at få etableret og leverer til børnene hver dag, og det er en stor skam. Man burde snarere tage udgangspunkt i de kvaliteter som de små fritidshjem har, og bygge videre dem, -ikke nedlægge dem. Ser man på tallene i kommunes tilsynsrapporter, så matcher ”skibet” på Islands brygge skole langt fra krudtuglen og bryggehuset når man ser på medarbejdertilfredshed, børnetilfredshed og sygefravær blandt de ansatte. Ikke desto mindre så er det skibet der skal være den fortsættende enhed. Det giver måske mening når man sidder i forvaltningen og fra et papir-økonomiske synspunkt, men det giver ingen mening når man er forældre til børn de pågældende steder. Jeg mener ikke at det på nuværende tidspunkt giver mening af lukke de små fritidshjem på Islands Brygge, og jeg kan ikke bakke op om forslaget om en 1:1 relation mellem skole og fritidshjem. Når det er sagt, så synes jeg som minimum at en eventuel sammenlægning bør afvente at den nye skole er færdig så børnene ikke skal skifte institution flere gange og presses ind på “skibet” indtil byggeriet er færdigt. Med venlig hilsen, Martin Dombernowsky

Indsendt af:

Delfina Fornari

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

813

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg er forældre til en pige på seks som er tilknyttet fritidshjemmet Marengovej. Min mand og mig har valgt institutionen på grund af sine mindre størrelse, sin varme og de værdier for nærver som selve institutionen samt personalet udstråler. Vi mener at Marengovej kan suplerer fritidshjemmet på Kaldeavej på den helt ideel måde for netop de børn som kan gavne af at gå ud i den frisk luft pga. deres ekstra behov for bevægelse som den daglige gåtur fra Skolen ved Sundet til Marengovej giver. Ligeledes kan Marengovej give de børn som har særlige behov for ro og hjemlige omgivelser efter en hektisk dag i en større institution, alt den varme og personlige nærver som er umuligt at få i en større fritidshjem. Det er utroligt vigtigt at kunne forstå at ikke alle børn er ens og at den fremtidige organisering skal kunne dække de behov der er både i flertalet af børn men også i de næste største grupper af børn såsom lang de fleste (og ikke bare flertallet) få gode betingelser for deres fysisk og deres psykisk udvikling og balance. Marengovej er økonomisk bæredygtig og har været dette i flere år og deres samarbejde med Skolen af Sundet er allerede tæt og velfungerende. Vi er rigtig mange der håber at den udmærket samarbejde og organisering vil forsætte som en værdifuld alternativ til de børn der har behov for det. Hjerteligt tak for jeres opmærksomhed.

Indsendt af:

Trine Huda

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

812

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

RY.A.C

By:

Kbh Ø

Postnr.:

2100

Høringsskrivelse vedr. fremtidens fritidsinstitutioner fra Trine Huda, forælder til barn på RY.A.C Indledningsvist glæder det mig, at der den 18. Marts, på Børne og ungdomsudvalgets møde blev foretaget justering i forhold til matrikelløsninger på fritidstilbuddene og at der blev anerkendt behovet for at bevare fritidshjemmet på Ry.A.C, hvilket betyder at vores fritidshjem kan få lov at bestå. Jeg sætter pris på at udvalget så et behov for at vores fritidshjem både havde en funktion ift. lokalområdet samt vigtigheden i det arbejde som personalegruppen udfører ift. samarbejdet med Lundehusskolen og det socialt opfølgende arbejde som personalegruppen gør i lokalområdet. Dog bekymrer det mig, at beslutningen om RY.A.C’s fritidshjem for fremtiden skal være en del af en kommunaliseret løsning mhp. fritdstilbud omkring Lundehusskolen’s distrikt. Ry.A.C. er i dag en selvejende institution med børnehave, fritidshjem , fritidsklub og ungdomsklub. Disse enhederne deler bygninger og udendørsarealer og desuden selv samme områder/lokationer, en stor del af skolens læringsmiljø i forbindelse med stærkt samarbejde. Ligeledes skal man huske, at RY.A.C’s stærke kultur er affødt af denne sammentænkningsmodel, som gør det muligt at benytte personalet i en meget optimal kombination, hvilket giver børnene et rigtig god tryghed og som optimere hele denne ”fødekæde” som RY.A.C’s aktivcenter har dens grundlag i. Hvis man fra forvaltningen side overvejer at kommunalisere denne fritidshjems-sektion, frygter jeg at RY.A.C’s stærke grundlag samt vision ikke kan udføres. Jeg er mor til to børn. Den ene går i RY.A.C’s børnehave, den anden i RY.A.C’s fritidshjem. Mine overvejelser og årsager til, at min mindste søn skal gå i RY.A.C’s børnehave, er selvfølgelig af den grund, at han kan komme videre i denne ”fødekæde” og overgå til RY.A.C.’s fritdshjem efter endt børnehavetid. Denne integrerede løsning, tror jeg på er yderst optimal ift. mine børns tilvænning til nye stadier i deres institutionsliv. Jeg oplever at RY.A.C disponerer deres personale på kryds af afdelinger, på både kompetent og optimalt vis og som tager hensyn til børnegrupper. Personalet har et indblik i hver afdeling grundet denne sammentænkningsmodel og dette gør også at jeg aldrig har oplevet forvirring eller for mange ”nye ansigter” i perioder med sygdom eller ferie. Som forælder, betyder det alverden for mine børn og mig, at mine drenge oplever kendte ansigter, selvom vi befinder os i ferietid eller i tid med meget sygdom. Ligeledes er det, som sagt, grundlaget for RY.A.C’s eksistens, hvorfor jeg som forælder, finder det direkte problematisk hvis man vælger at tage fritidshjemsdelen ud af denne selvejende struktur. Denne struktur danner som sagt grundlag for hele RY.A.C’s vision og mission. Hvordan vil disse afgørende overgange mellem hhv. børnehave, fritidshjem og fritidsklub kunne bibeholdes hvis vores ”center” bliver opdelt? Vores personale har muligheden for at kommunikere på tværs af ”afdelingerne” hvilket afføder større og direkte kommunikation OG afhjælpning overfor familier med problemstillinger, som ikke først skal opdages eller afklares fra anden part. Jeg oplever ofte, at selv samme pædagog jeg afleverer mit børnehavebarn til, er den samme som jeg siger farvel til, efter at have hentet mit fritidshjemsbarn. RY.A.C er en form for familie og kultur. At udtage et led, vil svække hele RY.A.C’s grundlag og her henstiller jeg, som i første høringsrunde, til vigtigheden i RY.A.C’s grundlag i forhold til lokalområdet omkring Rymarksvænge. Forslag til struktur: Jeg ved at der i dag allerede findes velfungerende modeller der sikrer 1:1 ledelse/kontakt til BUF. Jeg ved også at man ønsker dette princip for skolesamarbejdet. Ved en justering af de selvejende netværk vil man hurtigt blive i stand til at skabe den 1:1 kontakt imellem skole og institutioner der ligges op til i de vedtagne principper. Klubfællesskaberne indenfor ungdomsklubberne er ligeledes et godt eksempel på hvordan der er blevet skabt 1:1 kontakt imellem forvaltning og skole. Klubfællesskaberne fungerer godt og har i vores område styrket samarbejde imellem enhederne og givet en fælles opgaveforståelse og løsning af politiske krav og forventninger ; STRUKTURLØSNINGER: Jeg henviser til RY.A.C’s ledelses anbefalinger som lyder følgende; Fritidsinstitutioner: Ry.A.C., Skrammellegepladsen, Emdrup Søgård samt Græshoppen bevarer deres fritidshjemspladser på matriklen. Alle enheder får selvejende status og organiseres i selvejende netværk med en koordinator, der varetager kontakten med skolen. Lunden som har lokalefællesskab med skolen lukkes og pladserne fra denne fordeles imellem de eksisterende institutioner som allerede har den fornødne plads/kapacitet til at modtage disse. Fritidscenter: Ry.A.C., skrammellegepladsen , Emdrup Søgård og TK bevarer deres klubpladser som selvejende enheder og organiseres som selvejende netværk med en Koordinator der varetager kontakten med skolen. Netværkskoordinatorerne fra fritids og fritidscenterområdet vil udover at levere 1:1 princippet i skolesamarbejdet , samarbejde om at skabe optimale overgange fra fritidstilbud til fritidscenter og sikre en helhedstænkning omkring arbejdet med børn og unge i området. Kontakt mig endelig for uddybning. Venlig hilsen Trine Huda, Forælder til to børn i RY.A.C

Indsendt af:

Pia Shorty

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

811

Vedhæftede filer: 1

By:

Valby

Postnr.:

2500

Høringssvar, fritidstilbud til lykkebo skole: Jeg har 2 børn på lykkebo skole og mine børn går for tiden på hver deres fritidshjem. Min ældste datter har snart været 4 år på lykkebo fritidshjem og min yngste datter har været 2 år på fritidshjemmet St. vigerslevgård. Jeg har læst jeres forslag til fremtidige fritidstilbud for vores skole og jeg håber at kunne påvirke dette i en mere positiv retning – for alle børn på lykkebo skole har fortjent det bedste fritidstilbud. St.vigerslevgård: Vi har et fritidshjem som er i særklasse nemlig st. vigerslevgård. Her trives alle børn. I skal sørge for at give dette fritidshjem en særklasse i jeres endelige beslutning. Her har personalet en fantastisk kultur og et engagement som er helt særegent. Dette er en unik institution som man kun kan ønske at der var flere af. Personalet strækker sig rigtigt langt for at give det bedste de kan til børnene. Dette ser man bl.a. ved: * stort pædagogisk engagement som smitter af fra leder til pædagoger til medhjælpere og studerende. Der tænkes pædagogiske tanker ind i lege, spil og aktiviteter, så man gang på gang bliver imponeret. * De har meget få fuldtidsansættelser – det ser ud til at de sparer på personalet frem for børnenes aktiviteter. Og de har været igennem mange sparerunder. * Vi mærker ikke noget til sygefravær * Man stiller rimelige krav til forældrene. * Inklusion – dette klarer de fantastisk. * De har slidt deres ”fritterbus” op ved at køre vores børn på mange ture. Inklusion: Her kan alle børnene slappe af, for personalet er meget gode til at inkludere de børn der fylder lidt mere ved at introducere dem til de rammer der er gældende for alle børn. De børn der ellers kan være voldsomme i skolen, får ikke lov til at være udad-reagerende i samme grad på fritidshjemmet. Dette er til glæde for både dem og deres kammerater. Fritidshjemmet har slidt deres ”fritterbus” op ved at køre børn til mange ture og aktiviteter. Vores mindste datter har i de sidste 2 år være på utallige ture til bl.a. svømmehal og skøjtehal. De har været super gode til at veksle imellem ture og aktiviteter og har altid kunne rumme at tage en mindre gruppe på tur efter skift. (Jeg håber de får en ny bus for det har de fortjent.) Lykkebo: Vores andet fritidshjem har derimod en mere broget karakter. Det er kun få år siden at lykkebo fritidshjem var under skærpet tilsyn pga. div. utilstrækkelige forhold og svigt. Fritidshjemmet har i mellemtiden endelig fået deres egen afdelingsleder, men opbygning af en god kultur og ordentlige forhold på en børneinstitution er en process der kan tage mange år. Man siger at det tager 1 år eller mindre at nedbryde en god institution, men det tager 7-8 år at opbygge den. Lykkebo fritidshjem har mange år tilbage hvor de skal opbygge institution. Vi har bemærket flg.: * Der er og har i de sidste 4 år været mange nye ansigter på lykkebo fritidshjem, mange med fuldtidsansættelser. * Vi har igennem tiden bemærket skiftende lange fraværsperioder imellem personalet. * Ledelse og informationsniveau har været mangelfuldt inden de sidste efterår får egen afdelingsleder. Dette er under opbygning. * Ringe forældre engagement. Forældrerådet har været sat sammen med børnehavens forældreråd. Ved de 2-4 årlige møder har informationen og indflydelsen været sparsom. (Jeg har selv deltaget i dette råd i 2 år uden at kunne påvirke noget som helst) * Dårlig inklusion – vores erfaring er at der altid har været børn som fik lov til at fylde meget til gene for de mange almindelige børn. * Børn på lykkebo fritidshjem kommer sjældent på tur. Inklusion: På lykkebo fritidshjem har de udfarende børn fået lov til at fylde for meget på bekostning af de mindre udfarende. Det har ofte været de almindelige børn der har skulle stå for skud, når der er blevet afreageres. Vores store datter har i hendes 4 år på lykkebo fritidshjem være på meget få ture. Vi har fået mange begrundelser for dette, f.eks. tid til ture eller urolige børn man ikke kan stole på. Ture med en mindre gruppe i fx. ”fritterbus” har vi ikke kunne overtale dem til tidligere. Vores datter bemærker for kort tid siden, at hun kun har kørt med lykkebos fritterbus én gang, en kold regnfuld efterårs/vinter-dag, hvor hun var blevet våd og kold og her fik lov til at køre med hjem fra valby parken. ------- Vi bor i et villakvarter som ligger lige op ad lykkebo skole. Vi har indtil nu været glade for skolen, men vi kan se at det er langt de færreste beboere i vores område som vælger den skole som de ellers hører til. Dette skyldes gamle forhold og et dårligt ry som er hæftet ved skolen og lykkebo fritidshjem. Vi oplever en skole med en dygtig ledelse og et godt lære-team. De lytter og sætter ind med div tiltag for at afhjælpe de udfordringer der findes på en folkeskole i dag, såsom reform, inklusion og inklusion. (Det sidste fylder meget!) Her på vores villavej er vi blot 2 familier der har valgt lykkebo skole. Her er i alt 9 familier der har folkeskolebørn, vi har tilsammen 19 folkeskolebørn og det er altså kun 3 af børnene der går på Lykkebo skole. De fleste har valgt privatskolen Byens skole. Der er altså mange potentielle skolebørn i vores villakvarter som ligger lige op ad lykkebo skole. En af de store årsager til deres fravalg er fritidshjemmets ry. Når beboere har haft dårlige erfaringer i flere årtier, så er det meget svært at opbygge tilliden igen. Vi lytter til vores naboer, som videregiver deres erfaringer. f.eks. har vi hørt om forældregruppen, der endte med at tage deres børn ud fra lykkebo fritidshjem for at passe dem på skift. I vores forældregruppe har vi også haft vores at slås med. Dette mundede bl.a. ud i en periode med skærpet tilsyn. Når vi skal vælge skole, så vælger vi en pakkeløsning med skole og fritidstilbud som kan fungere for familien. Man lægger vægt på at skolen kan håndtere mange forskellige børn, og at de kan lære dem alle noget. Man lægger vægt på at der er fokus på læring og at man kan lære på alle niveauer også de børn der er læringsparate og dygtige til at tage imod. For fritidshjemmene er det vigtigt at der er plads til alle børn uden at der er nogen der skal lige overlast. Børnene skal kunne føle sig trygge og velkomne og have et godt tilbud til at kunne slappe af med div. aktiviteter efter skolen. Der skal være et godt tilbud til alle de børn der er der. I år er der truffet beslutning om at det er alle 0'te klasse børn der skal starte på lykkebo fritidshjem og at st. vigerslevgård derfor ikke skal have nogen børn. Det er der en del børnefamilier der er kede af, bl.a børn, der har ældre søskende på st. vigerslevgård. Fritidshjemmet har et dårligt ry, som har været ved fritidshjemmet så længe at det bliver meget svært at slippe af med. Jeg har mødt forældre til kommende skolebørn, der fortæller mig at de nu vil søge med lys og lygte for at få deres børn i privatskole, fordi de skal starte på lykkebo fritidshjem og ikke har haft mulighed for at komme på st. vigerslevgård. Det er meget skidt. Jeg bemærker at der i jeres materiale og fra høringssvar lægges vægt på at man tager i betragtning at der netop er brugt en del penge på at ombygge lykkebo fritidshjem og tidligere lykkebo børnehave. Men det har alle dage været forkert at bygge børnehave og vuggestue på skolens grund, mens man har placeret fritidshjemmet længst væk, midt i et rækkehus kvarter. Lykkebo fritidshjem er under udbygning, men der bliver ikke tilført m2. For at få plads til flere børn har man taget m2 fra legepladsen og fjernet et træværksted. Fritidshjemmet har et begrænset areal, som er indhegnet med trådnet. Dette areal er ikke blevet større, men alligevel foreslås det uvirkelige at der skal være plads til mere end 300 børn. Dette er meget urealistisk, det kan aldrig kan lade sig gøre! Der bliver udvidet fra ca 90 pladser til ca 130 og der er ikke m2 til mere. St. vigerslevgaard har et hus og udearealer som fungerer rigtigt godt. Udearealerne grænser op til vigerslevparken som man er gode til at bruge. Det vil være meget ærgeligt hvis man ikke skal bruge dette hus til fritidshjem fremover. Det vil også være en skam, hvis ikke vores fritidstilbud kan være tæt på vigerslevparken som jo ligger tæt på lykkebo skole. En samling af Lykkebo skoles fritidshjemspladser på lykkebo fritidshjem på kærskiftevej, vil få alvorlige konsekvenser for optaget på lykkebo skole. Dette vil betyde at endnu flere børnefamilier vil fravælge skolen. Det vil være et uanstændigt fritidstilbud. Jeg vil anbefale flg.: Opret nyt fritidshjem st. vigerslevgård på grunden med nyttehaverne overfor skolen på højsagervej. Dette fritidshjem skal bygges op med st. vigerslevgårds ledelse og personale. Lad dem opbygge og udvide fritidshjemmet gradvist til at optage flere børn og ansætte personale som passer ind i deres kultur. Behold matriklen st. vigerslevgaard som bygning 2 til fritidshjemmet. Alternativt (hvis matriklen skal anvendes til klub) opret ny bygning til fritidshjemmet ved vigerslevparken, som en bygning 2 som de på skift kan benytte. Vi er så tæt på naturen, så det vil være en skam ikke at have dele af fritidshjemmet tæt på parken med natur og boldbaner. Flyt børnehaven og vuggestuen over til grunden på hørskiftevej, som ændres til børnehave og evt. vuggestue. Få iværksat tiltag for at få de lokale børn tilbage til den folkeskole som de hører til. Det dårlige ry skal slettes. Gennemfør om nødvendigt en afvikling eller solid omstrukturering af Lykkebo fritidshjem, så det dårlige ry kan blive slettet. Find anvendelsesmuligheder for børnehavens bygninger og grund til skolen og eller fritidshjemmet. Udvid klubben på st. vigerslevgård, så de kan benytte hele huset og optage flere børn i klubtilbud. Alle børn i vigerslev har fortjent det bedste fritidstilbud. Dette kan I give dem på st. vigerslevgård. Dette vil give Valby en stærkere lykkebo skole med en optimal fordeling af børn fra forskellige hjem og baggrunde. Vision: Lykkebo skole kan igen blive kvarterets foretrukne skole.

Indsendt af:

Martin Hofman Andersen

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

810

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Bellahøj Fritidscenter

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Indsendt af:

Kesia Lyng

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

809

Virksomhed / Organisation :

Bellahøj Fritids Center

By:

Postnr.:

2400

Vores ældste dreng går på BFC Højen, og det er vi så glade for! Vi ønsker bestemt at BFC skal forblive en selvejende institution! Jeg har læst langt de fleste høringssvar igennem omkring BFC og vi er fuldt ud enige i alle de argumenter der er skrevet for at bevare BFC som en selvejende institution. Jeg håber i vil lytte til vores børn, til os forældre og til personalet på BFC og indse at det er fuldstændig langt ude at lukke en institution der er så succesfuld og med så høj kvalitet og så populær som BFC er! Det giver ikke nogen mening at lave den om til kkfo og specielt fordi at kkfo'en ikke fungerer nær så godt som BFC, vi hører kun mindre gode ting omkring kkfo'en fra forældre der har deres børn der, og rigtig mange ville ønske at deres børn gik på BFC istedet. Så åben øjnene! Indse at forslaget er en fiasko der ikke må blive realiseret! Og at dér hvor der skal handles og forandres er på skolens egen fritidsordning , kkfo'en, og IKKE BFC! Skab kvalitet for børnene! Vh, David og Kesia Lyng Larsson

Indsendt af:

Anne Krøger Lemme

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

808

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Høringssvar til Fremtidens Fritidstilbud - Storegårdsvej Hermed mit høringssvar i forlængelse af seneste høringsrunde, hvori det bliver foreslået, at matriklen for Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som en del af fritidstilbuddet ved Korsager Skole, men at fritidstilbuddet for fremtiden skal organiseres som én stor KKFO. Jeg er ikke tilfredse med dette forslag, men ønsker i stedet at fritidstilbuddet ved Korsager skole organiseres som et selvejende netværk. Hvis Fritidshjemmet Storegårdsvej lægges ind under en stor KKFO, som ledelsesmæssigt er underlagt Korsager Skole, vil det efter min mening få omfattende negative konsekvenser. Jeg nævner her de i mine øjne væsentligste argumenter for denne påstand: • På et selvejende fritidshjem har både forældre og personalet mere indflydelse på institutionens ledelse. Dette giver engagerede forældre og tilfredse medarbejdere. • Den exceptionelle personaleanciennitet og flotte sygestatistik på det selvejende fritidshjem på Storegårdsvej taler deres eget tydelige sprog: Fritidshjemmet er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, som formår at tiltrække og fastholde dygtige og stabile medarbejdere. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet, hvis Fritidshjemmet på Storegårdsvej omlægges til satellit under en stor KKFO. • Kontinuitet, nærvær og de gode voksenrelationer skades, hvis børnene på både Storegårdsvej og Frithuset pludselig skal forholde sig til en meget stor personalegruppe, som flyder mellem to matrikler. • Korsager Skoles optageområde er præget af usædvanlig stor social spredning. Fritidshjemmet på Storegårdsvej evner på fineste vis at rumme denne store sociale og etniske diversitet, og forblive klart førstevalg blandt en stor del af Korsager skoles familier. Fritidshjemmet har altid lange ventelister og har også gennem årene rummet og støttet mange børn med forskellige diagnoser, der har forhindret dem i at trives på andre institutioner. • Det veldrevne og velrenommerede selvejende fritidshjem på Storegårdsvej er et vigtigt aktiv for Korsager skole. Jeg/Vi frygter, at flere af de ressourcestærke familier i området vil vælge en privatskole, hvis det selvejende fritidshjem på Storegårdsvej forsvinder. Dette vil være til skade for Korsager skole og for hele sammenhængskraften i vores lokalsamfund. • Økonomisk er der absolut ingen fordel i at nedlægge Storegårdsvej som selvejende situation og lægge matriklen ind under skolen som en KKFO. Tværtimod er det sund økonomisk fornuft at bevare Storegårdsvej som det er: et veldrevet selvejende fritidshjem med en god økonomi! • 1:1-modellen respekteres efter min mening ikke ved omlægning til stor KKFO, da skolelederen i så fald alene har ansvar og beslutningsret for både skole og fritidsordning. Jeg ser gerne, at skole og fritidstilbud samarbejder som to ligeværdige partnere. Hvis fritidstilbuddet bliver underlagt skolen, kan pædagoger fra fritidsordningen eksempelvis risikere at skulle dække sygefravær i skolen med en tyndere bemanding på fritidsordningen til følge. • Det frie valg for forældrene er væsentligt og har længe været et fokuspunkt fra politisk side. Det bliver imidlertid kompromitteret, hvis fritidshjemmet på Storegårdsvej lægges ind under skolens ledelse. Det vil så ikke længere være muligt selv at skrive sit barn op til den institution man ønsker, da der kun eksisterer én stor institution, som selv vælger efter hvilke principper, de vil placere deres børn. • Et gennemgående standpunkt blandt københavnske politikere har været, at der ikke skal etableres flere KKFO’er i København. Dette taler direkte imod at omlægge Fritidshjemmet på Storegårdsvej til en del af en stor KKFO på Korsager Skole. Andre steder i kommunen foreslås KKFO’er omlagt til fritidshjem – det kan altså godt lade sig gøre! Min entydige anbefaling er således, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som et selvejende fritidshjem. Det er det eneste, der giver mening ud fra et økonomisk og administrativt synspunkt, og for såvel pædagoger, forældre og, vigtigst af alt, børnene! Med venlig hilsen Anne Krøger Lemme

Indsendt af:

Eline Feldman

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

807

Virksomhed / Organisation :

Møllegade Fritidshjem

By:

København

Postnr.:

2200

Kære politikere De sidste to år har jeg haft fornøjelsen at være forælder til et barn på Møllegade Fritidshjem. Og fra august starter mine to yngste også på Møllegade - medmindre I gennemfører jeres planer... Møllegade er et lille fritidshjem med kun 40 børn. Nærhed, frihed og kreativitet går hånd i hånd med overskud og høj pædagogisk faglighed. Rammerne er helt unikke - fritidshjemmet ligger lige midt i de Gamles By, hvor børnene indgår i livet i området sammen med de ældre medborgere, gymnasieelever, kaniner, geder etc. Det er et unikt område! Møllegade er præget af en åbenhed, der betyder at børnene leger på tværs af klassetrin, og udvikler en stor forståelse for hinandens forskellighed. Hvorfor ødelægge de unikke muligheder som en institution som Møllegade Fritidshjem rummer? Håber meget at I tænker jer rigtig godt om og ikke lade jer forføre af de kortsigtede økonomiske gevinster. Det her drejer sig helt konkret om vores kommende borgere i København og de fortjener den bedste start på livet med dedikerede pædagoger og gode rammer. Mvh Eline Feldman

Indsendt af:

Mille Nordstrand

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

806

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Høringssvar vedrørende fremtidens fritidstilbud Rødkilde Skole. "Bliv hørt" - må være titlen på mit høringssvar, for udgangspunktet er at vores børn skal blive set og hørt. Jeg må som forælder fortælle at min bekymring for forslaget går på at jeg frygter en kvalitetsforringelse af indholdet af mine børns hverdag. Vi er som familie i den heldige situation at vores datter kan gå til fritidsaktiviteter i fritidshjemstiden. Hvert efterår får hun et kursuskatalog med et stort udbud af aktivitetshold indenfor motion, krea, musik, kultur eller natur. Det har været en kæmpe gave til hele familien at vores datter har været til fritidsaktiviteter når hun bliver hentet kl. 16-16.30. Tilbuddene er gratis og dermed inkluderende i forhold til de privatøkonomiske forhold nogle familier skal prioritere ud fra. Derudover oplever vi et engagement og nærvær fra stedets faste medarbejdere som vi værdsætter højt. Der har igennem en del år været en tendens til at det selvejende fritidscenter har haft en større søgning og venteliste end KKFOen. Når jeg hører hvad andre forældres prioritering er til den selvejende institutions fordel, er det nærværet og kvaliteten af aktiviteter der trækker, samt strukturen der betyder at 0. Klasses børn får en blid begyndelse. Der er i BEllahøj Fritidscenter en solid økonomisk styring der år efter år har leveret kvalitet, som børn og forældre nyder glæde af hver dag. Så lad kvaliteten blive den afgørende faktor og konverter KKfoen til selveje med det råderum det giver for reel brugerinddragelse gennem bestyrelser, størst mulig selvforvaltning af budgetlægning og en tradition for høj kvalitet i børnehøjde. Bevar fritidshjemmet i fysisk regi, der så vidt muligt er adskilt fra skolen. Bellahøj fritidscenter er godt placeret i forhold til skolen, men giver den frihed at aktiviteter kan holde liv over en længere periode, uden at alt skal pakkes sammen og låses inde. Bevar muligheden for et rammeskift for de børn der har haft en udfordrende dag i skolen. Bevar muligheden for at børn med særlige udfordringer kan blive i folkeskoleregi fordi de kan få lov til et fritidsliv i de nære og overskuelige rammer det giver at være spredt udover flere matrikler i nærhed af skolen. Lad os blive hørt. Med håbefuld hilsen Mille Nordstrand

Indsendt af:

Forældre fra Vanløse og Hyltebjerg Skole

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

805

Vedhæftede filer: 2

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

I forbindelse med anden høringsrunde til organisering af Fremtidens Fritidstilbud er der blevet indsamlet 70 underskrifter blandt forældre til elever på Vanløse og Hyltebjerg Skole. Vi ønsker at gøre kommunen opmærksom på det uhensigtsmæssige i at gennemføre en reform af skolernes fritidstilbud, hvis en sammenlægning af skolerne skal foretages indenfor de næste 2-3 år, da dette også vil have en indflydelse på fritidshjemmene. Vores anbefaling er derfor, at udskyde fritidsreformen indtil en evt. skolesammenlægning skal realiseres, da dette ikke vil kunne foretages uden at skulle tage fritidshjemmene op til vurdering igen. Forældre fra Vanløse og Hyltebjerg Skole

Læs høringssvar fra Forældre fra Vanløse og Hyltebjerg Skole

Indsendt af:

Forældrebestyrelsen klynge VE3 Børnefortællingen

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

804

Vedhæftede filer: 2

Virksomhed / Organisation :

Forældrebestyrelsen klynge VE3 Børnefortællingen

By:

København V

Postnr.:

1765

Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsen klynge VE3 Børnefortællingen

Indsendt af:

Casper Graff-Pereira

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

803

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg indsender hermed mit høringssvar ifm. organisering af Fremtidens Fritidstilbud. Det siges, at senator Cato i det antikke Rom indlagde denne (forkortede) tilføjelse i alle sine taler for Senatet: “Carthago delenda est” (groft oversat: “Forøvrigt mener jeg at Kartago bør ødelægges!”) Den bruges stadig i denne debat om vores børns fremtid. Af begge sider. Alle indlæg kan groft nedskæres til enten: “Det er vigtigt for vores børn, at der er nærhed. Forøvrigt mener jeg ikke, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.” eller “Jeg er enig, det er vigtigt med nærhed. Forøvrigt mener jeg, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.” Der er ikke nogen, der siger nej, børn skal ikke have nærhed. Dét kan vi godt blive enige om. Men resten, er vi voldsomt uenige om, og derfor bruger vi Delenda est Carthago-tilføjelsen hver især. Vi forældre på Islands Brygge i København har hele tiden håbet på, at nogen eller nogle med beslutningskraft og indflydelse i denne sag ville stoppe op og lytte til, hvordan VI synes, vores børn skal behandles og hvilket liv det er, vores børn skal have i fremtidens fritidstilbud. Vi har hele tiden håbet på, at nogen dog kunne se dét. Medierne har været fulde af saglige, faglige og ekspert-funderede undersøgelser og resultater, der alle siger det samme: I institutioner over 100 børn, ryger nærhed og opmærksomhed på barnet fløjten og det er IKKE til børnenes bedste. Alligevel lyder svaret: “Jeg har været ude på en stor institution og talt med pædagogerne og de kunne alle børnenes navne. Forøvrigt mener jeg, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.” (groft citeret fra Pia Allerslevs interview i Bryggebladet) At tale med ansatte i én institution er ikke at sætte sig ind i sagen og lade de tungeste argumenter tale. Kunne det tænkes, at denne institution gerne ville fremstå positivt og derfor lagde ansigtet i de pæneste folder, når nu en betydningsfuld person var på besøg? Og kunne det tænkes, selv hvis det fungerer godt i denne ene institution, at det ikke betyder, at det vil kunne fungere godt i dem alle? Alt dette om fremtidens fritidstilbud er blevet til som udløber af skolereformen. Som supplerende spørgsmål til mit sidste, vil jeg spørge, om det ikke er rigtigt, at det er gået bedre på nogle skoler end på andre med den nye reform? Er der ikke skoler, hvor foruroligende mange lærere har sagt op og hvor ledelsen kæmper en stor kamp i den favre nye verden, de har fået serveret? Hvis man nu tog til én af de skoler, hvor det går godt, så kunne man berette, som Pia Allerslev gjorde: “Jeg har været ude på en skole og lærerne havde det godt og eleverne havde det godt. Forøvrigt mener jeg, at skolereformen er en succes.” Ikke ligefrem velfunderet undersøgelse af situationen på de danske folkeskoler anno 2015. Derfor spørger jeg (og mange andre): Kunne det ikke tænkes, at der er brug for at se lokalt på, hvad der forefindes og hvad der tjener området bedst? Mange folkeskoler er allerede ved at rulle nogle af de reformer tilbage, som der blev sat i værk i al hast for at skabe “fremtidens” folkeskole. Disse tiltag har vist sig upraktiske, umulige eller ukollegiale, da de mødte virkeligheden af ansatte og elever. At skære Københavns fritidstilbud over én kam og bare oprette mastodonter overalt, vil hurtigt vise sig at være fint nogle steder og rigtig, rigtig forkert andre steder. Argumenter for de større institutioner som f.eks. at fødselstallet er faldende, gælder IKKE på Islands Brygge. Vi har en stigende kurve! Derfor har vi også en 4-spors folkeskole som nu bliver en 7-spors! Derfor bygges der i fremtiden endnu en skole på Islands Brygge, som enten bliver en anden skole fra 0. til 9. klasse eller vil blive en opdelt skole sammen med Islands Brygge skole, så der er en til de små klassetrin og en til de store. Dét har man ikke engang besluttet endnu. I sådan et område er det næppe særlig smart eller velovervejet at samle alle fritidstilbud i institutionen Skibet og udbygge dén for at få planen til at gå op - inden man ved, hvordan fremtiden kommer til at se ud på Bryggen! Vi er blevet lovet, at vi kommer med og bliver hørt. Klaus Mygind har i Bryggebladet inviteret til at finde en løsning sammen. Og det må simpelthen kunne lade sig gøre, at vi sammen finder en løsning for fremtidens fritidstilbud, der ikke hedder Skibet. For om et par år så vil der ikke være 500 børn i Skibet. Der vil være 600. Og derefter 700. Det går ganske simpelt ikke i et område, hvor fødselstallet er stigende, og hvor man ikke har skole nok til de børn, man allerede har. De økonomiske baggrunde for at lukke fritidshjem og samle børnene er sikkert til at tage og føle på i Rådhuset. Dét kan man se, virker. Men at man stirrer sig blind på disse gode tal, så man ikke kan se eller forstå eksperternes undersøgelser og advarsler, det er skidt for vores børn. Det er skidt, at man lader økonomi være et argument, hvor nærhed bør veje tungest. Det er sådan set en udsat del af befolkningen, man her har med at gøre. Den måske mest udsatte. Den skal ikke være offer for besparelser og argumenter, som politikerne godt selv bør vide (når de ligger i sengen om natten), ikke holder vand. Når det er FREMTIDEN, vi har med at gøre - vores børn - så er det ikke godt nok at tale med pædagogerne og sige: “Jeg har været ude på en stor institution og talt med pædagogerne og de kunne alle børnenes navne. Forøvrigt mener jeg, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.” (gentaget groft citeret) Når man planlægger sådan nogle store ændringer, så undersøger man sagen med eksperter og undersøgelser og så lytter man til resultaterne - selvom de går imod ens egen mening som ansat og ansvarlig for besparelser på Rådshusets budget. Vi kan sagtens finde en bedre løsning SAMMEN og vi vil rigtig gerne finde den med jer, hvis I vil lytte til OS og til EKSPERTERNE. Lederne af fritidshjemmene på Islands Brygge har kommet med et forslag sammen og dét støtter jeg med dette høringssvar: “Det er vigtigt for vores børn, at der er nærhed. Forøvrigt mener jeg ikke, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.”

Læs høringssvar fra Casper Graff-Pereira

Indsendt af:

Silje Aniella Auresø

Dato: 30. april 2015

Svarnummer:

802

Vedhæftede filer: 1

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Læs høringssvar fra Silje Aniella Auresø

Søgefelt

Del

Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

Sider