Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

1. maj 2015
Indsendt af:
Blågård Skole - Skolebestyrelsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
771
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Blågård Skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Blågård Skole - Skolebestyrelsen
Indsendt af:
Henrik Nielsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
770
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ørestad Skole og KKFO
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Henrik Nielsen
Indsendt af:
Tiril Haaland
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
769
By:
Copenhagen K
Postnr.:
1454
Til rette vedkommende Jeg er mor til en pige og en dreng der går I fritidshjemmet Vor frue Fritidshjem. Vi er meget bekymrede over information om at dette fritidshjem måske skal lukkes, da det er en oase for vores børn og har mange gode kvaliteter man ikke får I andre fritidshjem vi har kigget på. Det der gør Vor Frue Fritidhsjem unigt, er mangfoldigheden. Der er mange nationaliteter her, selv kommer jeg fra Norge og min mand fra USA, og det giver en stor grad af tilhørighedsfølelse for vores børn der oplever andre børn der også har forældre der kommer fra andre lande, samtidig som det giver et stort mangfold med forskellige kulturer. Det er en stor fordel at der er en børnehave I samme hus, det giver også et spredt spend der gør at børnene leger på tvers af alder og er også med på give mangfold. Vi beder om at dette unige fritidstillbudet midt I byen ikke bliver nedlagt og at der stadig vil være dette fantastiske tilbud for vores børn, der får en helt speciel mulighed for at udvikle sig I et mangfoldig miljø. Mvh. Tiril Haaland
Læs høringssvar fra Tiril Haaland
Indsendt af:
Betina Nielsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
768
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen og ThorsAnna
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Kære politikere. Jeg har to børn - en pige på 8 år der går på ThorsAnna/Thorshave fritidshjem og en dreng på 4 år der går i børnehaven i Krudtuglen. To meget forskellige institutioner - men begge nogle fantastiske små oaser midt i København. 
Krudtuglen med den fantastiske legeplads ud til fælleden - med plads til både boldspil, fysisk udfoldelse og hemmeligheder i “skoven”! 
Thorshave med fritgående dyr og plads til huler i buskene og hjemmelavede papkasse-biler.
 Begge institutioner har en fantastisk personalegruppe der giver omsorg, nærvær og “bare er til stede” så lige præcis ens barn føler sig værdsat og specielt! Pt. er begge institutioner lukningstruet hvilket jeg absolut ikke forstår. Hvorfor lukke noget som er SÅ vellidt blandt Bryggens borgere, pædagoger, forældre og børn - og som rent faktisk fungerer godt. Jeg må indrømme at jeg bliver bekymret over at tænke på, at mine to velfungerende - men også sensitive og følsomme - børn, skal på et så stort fritidshjem. Jeg har svært ved at se, hvordan pædagogerne/medhjælperne skal kunne give omsorg, nærvær og tryghed til 600 børn - og i det hele taget “se” det enkelte barn i løbet af en dag. Jeg har svært ved at se, hvor nærværet kan være sådan et stort sted. Jeg har svært ved at se, hvordan pædagogerne kan have føling med det enkelte barns trivsel når de skal have overblikket over 600 børn (og deres familier). Og jeg har svært ved at se, hvor mine børn skal kunne trække sig hen, når/hvis de har brug for ro. Jeg er selv uddannet pædagog - og har arbejdet i en institution med 220 børn. Jeg kan godt huske hvordan man gerne ville inddele sig i mindre grupper med kun 10-15 børn. De gode intentioner om “det små i det store” – og hvor vigtigt det var når det lykkedes! Men ofte lykkedes det desværre ikke, da der var sygdom/ferie blandt pædagogerne. Med tiden var sygdom blandt personalet mere reglen end undtagelsen, fordi “det store i det store” kræver mange personlige ressourcer. Jeg kan også huske hvordan nærheden til familierne forsvandt da vi gik fra 70 til 220 børn – det er simpelthen umuligt at kende alle børns forældre (og deres måske nye partnere), bedsteforældre og søskende, når der er SÅ mange børn. Det er umuligt at huske hvem der skulle i Tivoli i weekenden og hvem der skulle med familien i sommerhus. Det er umuligt at være nærværende. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg selv (og politikerne) mon ville have det, hvis de skulle være sammen med 600 mennesker hver evig eneste dag - også i fritiden! (Fritidshjemmet er jo børnenes fritid) Tænk at skulle stå i kø til kaffemaskinen... eller toilettet! Præcis som børnene skal stå i kø til frugt, klatrestativet mv. Jeg mener også at det bliver et problem, når man ikke kan vælge til og fra - stort eller mindre fritidshjem. Jeg er selv blevet anbefalet at vælge et af de små steder til mine børn - det har jeg haft muligheden for, da jeg skulle vælge vuggestue og børnehave - men når fremtidens Bryggebørn skal på fritidshjem, vil der ikke være et valg! Det er absolut et problem for de børn og familier der ikke kan rumme et fritidshjem og en dagligdag med 600 børn. Hvis jeg skal komme med et løsningsforslag, vil jeg anbefale 1:2 ledelse. Lad de mindre institutioner på Artillerivej (Thorsanna, Bryggehuset og Krudtuglen) fusionere/komme i samme netværk og have én samlet leder. Denne leder kan samarbejde med KKFO Skibet på skolen og skolens leder. En anden løsning kunne være, at vente med at komme med en løsning!! VENT med at beslutte hvad der skal ske med de små fritidshjem, til det er besluttet hvad der skal ske med den nye skole. Som jeg sluttede sidste høringsbrev - slutter jeg denne gang på præcis samme måde... Kære politikere....
Vi har nogle fantastiske velfungerende fritidshjem/integrerede institutioner på Islands Brygge. Mine børn går på to af dem! 
Institutionerne/personalet er rummelige, anerkendende, nærværende, her gives omsorg, her udvikles og her er plads til at være lige præcis det barn man nu engang er! 
Lad være med at ødelægge den kæmpe gave vi har her på Bryggen!
Læs høringssvar fra Betina Nielsen
Indsendt af:
Line Michan
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
767
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen Husum Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Line Michan
Indsendt af:
Sanne skytte
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
766
Virksomhed / Organisation :
kastaniehuset fritidshjem
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er mor til en dreng i 0 klasse på Guldberg skole, som gård på Kastaniehuset fritidshjem. Kastaniehuset er et virkeligt velfungerende fritidshjem i skønne nye inspirerende lokaler og med yderst motiveret professionelt personale. Når det er sagt så er vi forældre alle i samme båd, vi kan alle finde grunde til hvorfor det netop er vores barns fritidshjem som skal overleve. Jeg syntes personligt det mest frustrerende ved alt dette er at det er komplet umuligt at gennemskue hvor det føre hen og man står med en million spørgsmål. Hvis der skal spares og det skal der jo, Så giver det for mig god mening at spare på ledelse, men hvorfor så lukke lige netop Kastaniehuset hvor lederen er der alligevel da der jo også er vuggestue og børnehave? Hvis man gerne vil spare på mursten og derfor vil lukke en Matrikel, hvorfor så lukke et sted som alligevel vil forblive og som så muligvis vil blive til flere børnehave pladser - som der eftersigende ikke er behov for? Og hvor skal man gøre af de ca 75 børn fra Kastaniehuset, når alle de andre fritidshjem allerede idag har plads problemer? Vil man bygge ud, og hvor vil man finde plads til det, i et allerede tæt bebygget område hvor hvert hjørne er fuldt udnyttet? Ender vores børn med at have fritidshjem i de samme undervisningslokalerne som de allerede sidder så mange timer i? Jeg syntes man skal husker på at fritidshjemmet er det sted/frirum hvor vores børn får luft til hovedet efter en lang dag med fastlagt dagsorden, og jeg tror på at det er sundt for børnene med nye omgivelser for at kunne give slip og slappe af efter en lang skoledag - især for de små. Hvis man virkelig kan finde god grund til at lukke Kastaniehuset nye fritidshjem, så håber jeg virkelig man har en bedre plan med de skønne lokaler end at benytte dem til flere børnehave pladser som der ikke er behov for. Mvh Sanne Skytte
Læs høringssvar fra Sanne skytte
Indsendt af:
Lotte Bælum
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
765
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg har to børn, der begge har gået på Emdrup Søgård Fritidshjem. Vi har været virkelig glade for fritidshjemmet gennem alle årene, og fritidshjemmet har været en stor medvirkende factor til, at det har været en god oplevelse at have børn på Lundehusskolen. Der er mange af de ældre elever, der vælger at flytte til andre skoler. For os har en af de vigtige grunde, til at vi fortsat har et barn på Lundehusskolen, været, at fritidshjemmet og klubben var så enestående. Emdrup Søgaard Fritidshjem har et lydhørt og fantastisk personale med masser af engagement, og der banker et stort hjerte for børnene. Samtidig indbyder fritidshjemmet i sig selv til god leg ved at have store udearealer, hvor børnene har stor mulighed for være aktive. Det er en hurtig proces at rive ned, og langt sværere at bygge noget godt op igen. Emdrup Søgård Fritidshjem fungerer virkelig godt. Det vil være rigtig synd at lukke det. Der er tale om et rigtig dejligt fritidshjem, der fungerer rigtig godt, og hvor personalet virkelig brænder for børnene. Samtidig er der gode udendørs faciliteter, et hyggeligt indemiljø, og fritidshjemmet er et stort aktiv både i samarbejdet med skolen, til de nye krav om at børn skal være mere aktive i deres skoleliv, og for at børnene trives generelt i deres skoleliv.
Læs høringssvar fra Lotte Bælum
Indsendt af:
Stina Fussing
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
764
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg henviser til kommunalplanen vedr. fremtidens fritidstilbud vedr. Sølvgade skole Jeg indstiller de behandlende udvalg til at bevare fritidshjemmet Dronen som fritidshjemsinstitution for Sølvgade skole. Dronen er et veletableret fritidshjem med fantastiske faciliteter, beliggende med fantastisk udsigt og himmelsyn og et skønt ude-areal hvor børnene kan udfolde sig og udvikle sig optimalt. Fritidshjemmet Dronen er drevet af ildsjæle, der virkelig brænder for deres arbejde, og for ungerne. Det lyser langt væk, at hele institutionen, inklusive den underliggende fritidsklub, junior og ungdomsklub har opbygget et fantastisk samarbejde, og det er meget trygt for børnene. Samtidig ligger der i den tæthed der er mellem fritidshjem og klubberne, at overgangen fra fritidhjem til klub bliver en naturlig og let proces for børnene. Personligt forstår jeg slet ikke, at man overhovedet kan overveje at røre ved så fantastisk og velfungerende en institution. Sats på det der fungerer! Venlig hilsen Stina Fussing
Læs høringssvar fra Stina Fussing
Indsendt af:
Dani Astrid Borup
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
763
By:
kbh s
Postnr.:
2300
kære politikere Lad dette være endnu en opfordring, af mange, til at lade de i forvejen trængte fritidshjem være - giv dem plads og rum til at skabe gode rammer for vores børn, der bruger så utrolig mange kræfter på at være i skole og derfor har al mulig grund til at have en god, tryg og rolig fritid. Min søn, der går i 1 klasse, har indtil for 1 1/2 måned siden, gået på Skibet. De gjorde hvad de kunne men var ikke et sted min søn kunne falde til - han havde brug for helt andre rammer og nære voksne til at give ham ro og plads til at være ham! Det er en fornøjelse at se hvordan ens barn, på så kort tid, kan blomstre op, lege, trives og være glad hver dag. Han er gået fra dagligt at plage om at blive hentet lige efter skole, til hver morgen at glæde sig til at skulle på fritidshjem. Jeg har fået et barn, der har mere overskud og mod på dagen, et barn der er i fuld leg, et barn der kender de voksne omkring sig og er tryg ved at henvende sig til dem, et barn der tør åbne sig for verden og ikke mindst et barn der dagligt bliver hentet med et smil på læben og i øjnene. Jeg er overbevist om at mit barn ikke ville kunne klare at komme tilbage til Skibet uden store konsekvenser for hans velbefindende og gode udvikling og jeg er sikker på, at jeg som mor ikke ville kunne lade det ske. Jeg håber, at I vil være med til at sikre min søn (og hans mindre søskendes) fremtidige gode fritidsliv, udvikling og livsglæde. Mvh Dani
Læs høringssvar fra Dani Astrid Borup
Indsendt af:
Peter Ipsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
762
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rymarksvænge Aktiv Center
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Læs høringssvar fra Peter Ipsen
Indsendt af:
Bodil Møller Hansen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
761
Virksomhed / Organisation :
Pædagog
By:
København
Postnr.:
2200
Kære politikere. Hvor er det beklageligt at I er blevet sat i sådan en klemme som forslaget til fremtidig fritidsstruktur har givet og vil komme til at give fremover. I er den politiske ledelse af Børne og Unge forvaltningen. Direktøren stopper 1.8.15 og hvad er det for en situation som en ny direktør skal starte med? Der sejler et kæmpe skib rundt uden kaptajn. Syntes I det lyder som en attraktiv sejlads? " Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt" Men det er jo det som vi oplever forvaltningen har gjort i hele denne proces, som startede med den politiske beslutning i juni 2014. Det ærgrer os, fordi det er med til at skade tillidsforholdet mellem institutioner og forvaltning. DEr har og er ikke åbenhed om de processer der er nødvendige i så store omlægninger af institutionsområdet. Der er så mange ubekendte. Alt skal afklares i etaper og der er ikke nogen ansatte eller vores faglige organisation der har et billede af hvad det er vi arbejder henimod. Er der ikke nogen lamper der blinker?? Det giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø og vil skade institutionsområdet flere år ud i fremtiden. Vi tror I har gode intentioner. Lad os starte forfra og med en plan for de politiske og organisatoriske beslutninger så vi har en mulighed for at kunne orientere os. Det psykiske arbejdsmiljø fortjener bedre. mange hilsner Bodil
Læs høringssvar fra Bodil  Møller Hansen
Indsendt af:
Birthe Leth
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
760
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg vil gerne gøre opmærksom på følgende særlige forhold, der gør sig gældende for de tilbud, som Præstevængets Fritids Center i sin nuværende organisationsform tilbyder de tilknyttede børn i fritidsordningen. PFC er bygget op omkring nogle grundprincipper, der handler om tryghed, fællesskab, tolerance og udfordring. PFC har et særligt friluftsfokus, hvor friluftsaktiviteter udgør det primære pædagogiske middel. Friluftsaktiviteterne er struktureret som man kender det fra foreningslivet, hvilket vil sige, at børnene er tilknyttet faste hold og programsatte aktiviteter. PFC har tre busser som er nerven i friluftsaktiviteterne. Det kan i øvrigt bemærkes, at PFC er en økonomisk sund forening. Typiske aktiviteter på programmet er følgende: • kanosejlads • vandsikkerhed og svømning • båltænding og madlavning over bål • kort og kompas • førstehjælp • håndtering af kniv og økse • læring om knob Gennem disse aktiviteter danner børnene relationer indbyrdes og med de voksne, og træner derved sociale kompetencer, venskaber og evnen til at samarbejde. Ved at lære nye færdigheder styrkes børnenes selvtillid og deres samlede kompetencer øges. Det aktive foreningsliv styrkes derudover ved at inddrage forældre, søskende og bedsteforældre udenfor institutionens åbningstid i tilbud som kolonier, fester og weekendudflugter, som ligeledes er baseret på udendørs aktiviteter. De faste voksenstyrede aktiviteter har bl.a. den funktion at skabe trivsel og nærvær, da personalet har mulighed for at følge børnenes udvikling og trivsel tæt i mindre grupper. For at kunne levere disse forskellige tilbud arbejder PFC sammen med en række andre foreninger som Børneringen, Kano og Kajakklubben i Bagsværd Kommune, KFUM og Naturstyrelsen. Med henblik på den igangsatte reform, er vi stærkt bekymrede for: • at børnenes udvikling indenfor ovennævnte rammer vil blive udvandet eller bortfalde helt. • at det aktive foreningsliv med højt forældreengagement i børnenes trivsel og udvikling vil forsvinde. • Særligt at de tilbudte friluftsprogrammer ikke vil kunne opretholdes. Jeg vil derfor opfordre til, at de kommende overvejelser omkring den fremtidige struktur i Københavns Kommune tilgodeser de former for tilbud og den pædagogik, som PFC og den aktive forældregruppe hidtil har kunnet give børnene. Bestyrelsen for PFC vil meget gerne indgå i en åben dialog om mulighederne for at opnå dette. For yderligere information om PFC henvises til www.pfc2300.dk, hvor produktet er tydeligt beskrevet i program, årshjul og aktiviteter.
Læs høringssvar fra Birthe Leth
Indsendt af:
Caroline Raun Hansen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
759
Virksomhed / Organisation :
Skrammellegepladsen
By:
Kbh. Ø
Postnr.:
2100
Jeg er mor til to – snart tre- skolesøgende børn og i lighed med andre familier, er Skrammellegepladsen den overvejende årsag til at vores børn går på Lundehusskolen. Mit høringssvar vil fokusere på tre elementer: 1. Aldersintegrationen på Skrammellegepladsen SKAL bevares – vi vil både have fritidshjem og -klub 2. Skrammellegepladsen SKAL forblive selvejende og danne netværk med andre selvejende institutioner. 3. Udfordringer for Lundehusskolen samt Lunden Få er i tvivl om, at Fremtidens Fritidstilbud er en økonomisk spare øvelse og at der hverken ligger pædagogisk sigte eller videnskabelig evidens til grund for udspillet fra B&U-forvaltningen. På Lundehusskolen, er planerne om en ny kæmpe institution heldigvis skrottet. Og vi er som forældre lykkelige over, at vores protester og indspark ved sidste høringsrunde blev hørt! Tak for det. Men hvorfor ikke gå skridtet videre og omgøre beslutningen om at børnene partout skal samles på enten fritidshjem eller fritidscenter? Hvorfor ødelægge tre velfungerende aldersintegrerede institutioner, når lokaler alligevel bibeholdes? Det store aldersspænd har rent faktisk et pædagogisk sigte på Skrammellegepladsen, hvor store og små lærer af hinanden. Desuden er aldersintegrerede fritidstidstilbud med til at fastholde børn på Lundehusskolen. Skoledistriktet er særdeles sammensat og har stor socioøkonomisk spændvidde. Skolen har allerede nu svært ved at fastholde eleverne. Af de tre-fire spor, der starter i 0. klasse, er kun ét tilbage i overbygningen! Hovedparten af de fraflyttede elever går til privatskoler og stammer primært fra ressourcestærke hjem. Jeg frygter, at en opsplitning mellem fritidshjem og klub vil gøre det endnu sværere at fastholde eleverne. Ydermere frygter jeg, at mindre ressourcestærke hjem vil fravælge et klubtilbud, man alligevel ikke har noget forhold til. Dette kan i sidste ende blive dyrt. Endelig er betydningen af søskende på samme institution uvurderlig. For børnene, er det fantastisk at kunne ses og lege sammen på tværs af alder, køn og klassetrin. At vide, at man har en søster eller bror i nærheden de dage, hvor det er svært. Der er sagt og skrevet meget om stress og børnefamilier og jeg vil ikke lægge skjul på, at det for forældrene, rent logistisk betyder meget, at antallet af daginstitutioner, der skal besøges efter fyraften minimeres. Men hvad vigtigere er, er at man får et indgående kendskab til personalet og omvendt! Kontinuiteten MÅ bevares til alle parters bedste. Livet omkring Skrammellegepladsen er præget af stort engagement fra personale, børn og forældre. Én af årsagerne hertil ligger i den selvejende struktur, som sikrer korte kommandoveje, fravær af bureaukrati samt direkte indflydelse. Selvstændighed og det frie initiativ er en del af Skrammels DNA, og det er nødvendigt med indflydelse, hvis Skrammels kultur skal bevares. Det er derfor essentielt at bibeholde Skrammels status som selvejende institution og det synes oplagt, at Skrammel indgår i et netværk med andre selvejende institutioner for derved at imødekomme det hellige 1:1 princip. Kommunale institutioner kan overgå til selveje, i fald det foretrækkes at alle institutioner har samme status. Lunden, ligger som det eneste af Lundehusskolens fritidshjem i skolens lokaler. De fleste forældre kvier sig ved, at børnene skal forblive i skolens omgivelser hele dagen og Lunden er kendt for at have en overvægt af mindre ressourcestærke familier. Det er oplagt at lukke Lunden, fordele disse børn på de andre fritidshjem og derved imødegå den eksisterende sociale skævvridning. Ved en bedre integration på tværs af social skel, sikres også disse børn en stemme! ALTSÅ: Bevar de velfungerende institutioner Skrammellegepladsen, RYAC, Græshoppen og Emdrup Søgaard lad dem være/blive selvejende. Disse steder har hver sit at byde på og herved sikres valgfriheden i forhold til fritidstilbud. Og bevar integrationen mellem klub og frit - for børnenes, personalets og forældrenes skyld! Mvh Caroline Raun Hansen
Læs høringssvar fra Caroline Raun Hansen
Indsendt af:
Klyngebestyrelsen i BH3
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
758
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge BH3
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Klyngebestyrelsen i BH3
Indsendt af:
Klyngeledelsen i BH3
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
757
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge BH3
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Klyngeledelsen i BH3
Indsendt af:
Klynge-MED BH3
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
756
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge BH3
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Klynge-MED BH3
Indsendt af:
Rasmus Hedegaard Nielsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
755
Virksomhed / Organisation :
Forælder, Storegårdsvejens fritidshjem
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg bakker op om forslaget om, at Korsager kun skal have ét fritidshjem, og at det skal være organiseret som KKFO. Det gør jeg fordi, det vil give bedre rammer for at skabe sammenhæng for børnene mellem skole og fritidshjem, når lederen af skolen og fritidshjem er en del af samme ledelsesteam. Man kan fx forestille sig, at den samme pædagog følger en klassen fra 0.-3. klasse både i skole og på frit, og er kontaktperson til forældregruppen omkring fritidsspørgsmål igennem hele indskolingen. Pædagogen vil så også kunne arbejde med det sociale fællesskab både i skolen og på fritidshjemmet. En KKFO vil også skabe gode rammer for et bedre samarbejde mellem fritidshjem og skole. En fælles lokaleudnyttelse, hvor både skoledelen og fritidsdelen bliver tilgodeset, mener jeg vil være nemmere, hvis skoleleder og fritidshjemsleder er en del af samme ledelsesteam. Det er især vigtigt, eftersom den største del af det kommende fritidshjemsareal skal dele matrikel med skolen. KKFO’en på Korsager har igennem flere år haft forskellige udfordringer. Jeg har selv oplevet disse udfordringer i forbindelse med, at jeg har haft et barn på KKFO Frithuset. Jeg har imidlertid oplevet udfordringerne som et udslag af en dårlig ledelse og ikke som udtryk for, at KKFO-lederen er en del af et ledelsesteam sammen med skolelederen. Frithuset har nu fået en ny dygtig leder, som jeg har fuld tillid til. Mange forældre er i dag glade for fritidshjemmet Storegårdsvej. Jeg har haft børn på alle de tre nuværende fritidshjem, og jeg har både positive og mindre positive oplevelser fra alle tre steder. Generelt ser jeg det som en stor svaghed for sammenhængskraften for børn, forældre og personale, at klasserne bliver spredt, når de har fri, og at der er en skæv social fordeling af børnene på de tre fritidshjem. Jeg tror på, at et samlet fritidshjem vil kunne gøre op med de uheldige forhold, til glæde for sammenholdet og trivslen for alle børn. Jeg har også oplevet mange gode ting som forælder på de tre fritidshjem. Her vil jeg især fremhæve nærværende og engageret personale på Voldparken, stort fokus på at være ude på Storegårdsvej og den årlige cirkusforestilling på Frithuset, der samler alle fritidshjemmets børn i et fælles projekt. Jeg ser et kommende samlet fritidshjem som et sted, hvor vi både gør op med de uheldige skel, der er i dag, samtidig med, at vi fastholder og dyrker alle de gode ting, der er på de forskellige fritidshjem i dag. Med et fritidshjem fordelt på to matrikler ser jeg flere fordele. Dels vil det være muligt at etablere mindre fysiske enheder i et stort fritidshjem, dels vil man bevare nogle af de gode ting, der er på Storgårdsvej i dag – især den hyggelige legeplads. Der er mange måder, man kan bruge de to matrikler på en positiv måde. Man kan fx samle 3. klasserne på Storegårdsvej som en god overgang til klub. Man kan bruge Storgårdsvej som et projektområde, hvor klasserne skiftes til at komme og være hele dagen. Man kan også have det som en decideret aldersintegreret afdeling af fritidshjemmet, hvor ét spor går fra 0.-3. klasse.
Læs høringssvar fra Rasmus Hedegaard Nielsen
Indsendt af:
Jacob Søndergaard
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
754
By:
København S
Postnr.:
2300
Til rette vedkommende Som forældre til Simon (7) protesterer vi mod den planlagte lukning af Vor Frue Fritidshjem. Vi opfatter institutionen som særligt veldrevet og faciliteterne som i høj grad egnede til børns rekreative udfoldelser og sociale samvær efter skoletid. Lukningen af netop dette fritidshjem vil ramme mange børns daglige trivsel. Med venlig hilsen Astrid von der Ohe og Jacob Søndergaard
Læs høringssvar fra Jacob Søndergaard
Indsendt af:
Bestyrelsen i Bryggehuset
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
753
Virksomhed / Organisation :
Bryggehuset
By:
København
Postnr.:
2300
Bryggehusets bestyrelse har læst Børne- og Ungdomsudvalgets nyeste indstilling og vedtagelse af fysiske rammer for Fremtidens Fritidstilbud og vil herunder kommentere på den lokale organisering. Bryggehusets bestyrelse har i første høringsrunde allerede argumenteret fyldestgørende for, at man er af den overbevisning, at det der tjener lokalområdet bedst er fortsat at bevare de små fritidshjem. Det handler om nærvær og voksenrelationer, og det handler om forældres mulighed for at vælge det, der passer bedst til deres barn og familie. Det lokale løsningsforslag, der er fremsat tilgodeser ikke mulighederne for et mangfoldigt og frit valg af fritidstilbud, og sikrer ej heller de små fysiske rammer vi som bestyrelse mener er væsentlige og værdifulde for fremtidens fritidstilbud. Her tænker vi på rammerne for såvel vores børn som for det pædagogiske personale, der sammen skal leve i - og med de nye rammer. Med udsigt til, at der samtidigt diskuteres rammerne for en ny skole på Islands Brygge er det vores holdning, at den lokale udvikling vil overhale det løsningsforslag der foreligger fra Børne- og Ungdomsudvalget. Konkret er det fx endnu ikke fastlagt om den nye skole skal være en udbygning af Islands Brygge Skole eller være en ny selvstændig skole. Dette udfald ser vi som en afgørende faktor for, hvordan man så skal forholde sig til den lokale organisering af fremtidens fritidstilbud. Med andre ord forekommer det absurd at skulle kommentere på vedtagelse af en ny organisering af de eksisterende - i øvrigt velfungerende - fritidstilbud, når det foregår ud fra et grundlag der ikke tænker den nye skole ind i planen. Hertil kan tilføjes, at lokalområdet stadigt oplever en massiv tilflytning af børnefamilier, en tilvækst i børnetal, som vi i Bryggehusets bestyrelse kan have svært ved at se, at der tages højde for i det eksisterende løsningsforslag. Vi kan her henvise til 1. NOTAT AF 27.1.2015 VEDR. NY SKOLE PÅ ARTILLERIVEJ, hvor der bl.a. er anført: "Ligeledes skal der tages stilling til organisering af fritidstilbuddet på Artillerivej. Tilbuddet kan organiseres som fritidshjem eller KKFO. Begge dele er mulige indenfor rammerne af det vedtagne byggeri. " Vi appellerer derfor til, at man ud fra det lokale udviklingsperspektiv nøje overvejer konsekvenserne for børn, forældre og pædagogisk personale - og ikke mindst økonomisk - ved at gennemføre en 1:1 løsning, som med stor sandsynlighed skal revideres inden for nær fremtid. Vi mener der er en berettiget bekymring for, at vi med det nuværende løsningsforslag fra Børne- og Ungdomsudvalget ender med en "halv løsning", som synes utilstrækkelig i forhold til de fritidstilbud der bliver behov for og som også risikerer at være økonomisk fordyrende ud fra en forventning om, at planer skal revideres. Vi foreslår istedet at beslutningen om 1:1 løsning sættes i bero indtil der er opført en ny skole, og der er klarhed over hvilke behov der er for fritidsinstitutioner. Bryggehusets bestyrelse er naturligvis positivt indstillet på at medvirke til at finde en lokal løsning for fremtidens fritidstilbud i den proces, der vil være frem til den nye skole står færdig. Det kunne fx være i form af en dialog om reorganisering af de selvejende institutioner i lokalområdet, via forpligtigende partnerskabsaftaler KKFO og selvejende institutioner imellem og/eller en kombination af disse. I bedste fald foreslår Bryggehusets bestyrelse, at det var en opgave de implicerede institutioner fik lov at løse på egen hånd. Det er vores klare overbevisning, at der er vilje og lokal interesse i af finde de rette løsninger for fremtidens tilbud, hvor man udnytter de eksisterende lokationer. Men vi henstiller til, at det bliver en løsningsmodel, der også tager højde for etablering af den nye skole på Artillerivej. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Bryggehuset
Læs høringssvar fra Bestyrelsen i Bryggehuset
Indsendt af:
Anders Mikkelsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
752
Virksomhed / Organisation :
Nyboder Skole
By:
København K
Postnr.:
1350
Til høringsportalen – Blivhoert www.blivhort.dk Høringssvar - Fremtidens fritidstilbud Skolebestyrelsen på Nyboder Skole har følgende bemærkninger til høringsforslaget: Distriktklasserne: Skolebestyrelsen på Nyboder Skole ønsker en sammenhængende hverdag for skolens elever. Dette fordrer et tæt, forpligtende og fleksibelt samarbejde mellem skole og fritidstilbud. 1:1 forslaget støttes, idet behovet for færre samarbejdspartnere anerkendes. Det anerkendes ligeledes at fritidstilbuddet placeres på to matrikler, da hverken Villaen eller Dronning Caroline Amalie kan rumme alle elever fra 0.kl.- 3. kl., uden betydelig ombygning. Skolen har nogle ønsker til hvordan de eksisterende bygninger kan udnyttes bedst muligt til gavn for skolens elever og for at tilbyde et godt fritidstilbud. Skolen er meget udfordret på plads både ude og inde, der mangler plads i forhold til: grupperum til gavn for alle skolens elever og klasser at samle en hel årgang til fælles undervisning, information og oplæg at skabe et bedre unge- og undervisningsmiljø at skabe lokalenærhed for taleklasserne og give dermed give dem bedre forhold (bl.a. flere små lokaler til taleundervisning) Fritidstilbuddet skal sikre mulighed for at samle hele årgange på samme matrikel mulighed for et aldersintegreret fritidstilbud   Etableres der et ungemiljø på skolen, kan det overvejes at placere en del af et klubtilbud (4.- 5. årgang)i disse lokaler. Der bør derudover kun i mindre omfang opereres med dobbeltudnyttelse af skolens lokaler, fordi skolen i forvejen er belastet af for lidt plads og der er i forvejen et stort slid på skolens lokaler og inventar qua mange fritidsbrugere Tænkes der i større dobbeltudnyttelse af lokalerne og imødekommes forslaget om et mindre klubtilbud på skolen, kræver det, at der etableres en KKFO. Den nuværende struktur, hvor fritidsbuddet er organiseret i en klynge vil gøre lokalefællesskab og samarbejdet om et klubtilbud yderst vanskeligt. Skolen vil endvidere foreslå, at der nedsættes en samarbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forvaltningen, ledere og forældrevalgte fra DCA, Villaen og skolen, der kan være med til at pege på en god løsning. I forhold til udeområderne, så er arealet mellem Nyboder Skole og Den Frie udstillingsbygning ved at blive reetableret. Det er vigtigt at skolen og fritidstilbuddene betænkes i dette projekt. Der bør i det hele taget gives de nødvendige tilladelser (brug af offentlig sti mellem skolen og Hotel Østerport) og ydes økonomisk støtte til at udnytte udeområderne rundt om skolen og Villaen. Taleklasserne: I det nye høringsmateriale anbefales det, at der etableres en special-KKFO for at sikre at eleverne i disse klasser mulighed for at etablere relationer med børn på almenområdet. Dette vil også være i tråd med BUU’s beslutning fra 2003 om, at der skal etableres special-fritidstilbud, der integreres i skolens virke. Skolen mener dog fortsat, at taleklasseeleverne bør bevare deres tilknytning til deres lokale fritidshjem. I modsætning til andre specialtilbud udsluses taleklassernes elever løbende til deres distriktskole og senest ved udgangen af 5. klasse. Det er derfor vigtigt, at de går på deres lokale fritidshjem med deres fremtidige klassekammerater. Tilknyttes de et fritidshjem ved Nyboder Skole, vil de skulle forholde sig til to tilbud om eftermiddagen, fordi der også vil være et opsamlingssted, hvis de ikke kan køres direkte til deres hjem. På skolebestyrelsens vegne Mette Dybkjær Skolebestyrelsesformand
Læs høringssvar fra Anders Mikkelsen
Indsendt af:
Mathilde Aarhus
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
751
Virksomhed / Organisation :
Emdrup Søgård Fritidshjem
By:
København
Postnr.:
2100
Emdrup Søgård har en værdi I ikke må overse! Hvordan kan I beslutte at lukke et Fritidshjem der byder på så mange muligheder? Glem nu ikke at vores fritidshjem byder på: - veluddannet og erfarent personale (der er ved at uddanne sig i L.P. modellen på linje med personalet på Lundehusskolen). - allerede tæt kontakt med skolen, hvor skolen i dag låner vores værksteder til sløjd og kreative fag, netop fordi vi kan udfylde et behov som skolen ikke kan dække. - masser af plads ude og inde! Potentiale i de eksisterende bygninger og mulighed for udvidelse. - skønne udeområder, til leg, spil, bålhygge og oplevelser der kun kan fremskaffes i tæt kontakt med natur. Derudover plads til store fællesarrangementer, der kan samle og give glæde til mange børn på tværs. Tænk jer om én gang til! Og giv nu børnene muligheden for at have et fritidshjem der ikke ligger på skolen, men som byder på en værdifuld tur efter skoletid (trafikal så vel som social), hvor børnene nyder at flyttte sig mentalt væk fra skolen, til et sted der byder på andre relationer og aktiviteter.
Læs høringssvar fra Mathilde Aarhus
Indsendt af:
Jacob Andersen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
750
Vedhæftede filer: 7
Virksomhed / Organisation :
Sankt Johannes Gårdens Integ. Børne/Ungeinsti
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Jacob Andersen
Indsendt af:
Jessy Graff-Jessen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
749
By:
Rødby
Postnr.:
4970
Høringssvar vedr. fremtidens fritidstilbud. Når vi tager del i denne debat, er det på baggrund af to ting: Vi er folkeskolelærere med hver 37 års erfaring bag os, og vi er bedsteforældre til to børn i Krudtuglen. Som folkeskolelærere på flere skoler af forskellig størrelse gennem mange år kan vi forsikre om, at vi endnu aldrig har mødt børn, der trives bedre i en stor institution end i en mindre. Nogle kan måske overleve det, men ingen trives med at være én blandt uendeligt mange børn og med et stort antal akiftende voksne omkring sig. For at børn kan trives og udvikle sig, kræves der overskuelighed og forudsigelighed. Der kræves rammer, både fysisk og i omgangen med de voksne. Alt dette er til stede i en institution af Krudtuglens størrelse, men vil ikke være det i de planer, kommunen har lagt ud. Rodløsheden vil vokse hos børnene, hvilket på sigt vil skabe problemer, man ellers ville være blevet sparet for. Både mht. slid på de umiddelbare omgivelser og ikke mindst mht. børnesager vil dette betyde stigende udgifter. Også de voksne vil blive fremmedgjorte, hvilket klart vil føre til flere sygemeldinger og deraf følgende udgifter. Alt dette er ikke tankespind! Det er fakta, der har vist sig hver gang, man rundt om i landet har forsøgt noget lignende. Der bliver i virkeligheden ikke sparet nær så mange penge, som man budgetterer med, men man skaber både usikkerhed, øjeblikkelige og fremtidige problemer. Alting bliver anderledes, og ingenting bliver bedre. Det er slemt nok at være vidne til som fagperson, men værre som bedsteforældre. Vore børnebørn og byens øvrige børn fortjener bedre! Med venlig hilsen Poul og Jessy Graff-Jessen
Læs høringssvar fra Jessy Graff-Jessen
Indsendt af:
Katrine Tallaksen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
748
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sankt Johannes Gårdens Integ. Børne/Ungeinsti
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Katrine Tallaksen
Indsendt af:
Hans Præstbro
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
747
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen Ellebjerg Skole
By:
København SV
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Hans Præstbro
Indsendt af:
Liv Gish
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
746
By:
Kbh. V
Postnr.:
1663
Vi er bekymrede over de planer der lægges op til ift. Tove Ditlevsens Skole (TDS) og Saxogårdens fritidshjem beskrevet i bilag 48. Tove Ditlevsens skole har ikke de nødvendige faciliteter til at sammenlægge alle fritidshjem under samme tag på nuværende tidspunkt. Bilag 48 foreslår derfor at Saxogårdens fritidshjem, i overgangsperioden, flyttes fysisk til KKFO'ens matrikel og evt. Vestervang. Vi vil gerne gøre opmærksom på at børnene på Saxogården deler dagligdag med børnene fra Garvergården både på skolen (hvor de går i klasse sammen) og efter skole (hvor de to fritidshjem deler gård, og i øvrigt besøger hinanden). Vi mener derfor at det vil være meget uheldigt at splitte denne børnegruppe. Vi ser allerhelst at Saxogården fortsætter som i dag, som integreret institution med børn fra 0 til 10 år. Kan dette ikke tilgodeses, støtter vi op om Saxogårdens og Garvergårdens forældrebestyrelsers høringssvar, hvori det foreslås at Saxogårdens og Garvergårdens fritidshjem fusioneres. Se detaljer i deres høringssvar. Vi tager i øvrigt kraftigt afstand fra Tove Ditlevsens skoles bestyrelses tanker omkring 1:1 modellens gennemførelse som KKFO med skolens leder som fælles leder. Vi anbefaler på det kraftigste at fritidstilbuddet varetages af en ledelse med pædagogisk fokus. Når det er sagt afføder bilag 48 en del spørgsmål: - Hvornår forventes det at et nyt tilbud er indrettet på TDS? - Hvad er de pædagogiske tanker bag at lave en mega institution? - Hvorfor kan børnene i overgangsperioden ikke blive på Saxogårdens Fritidshjem? Da Saxogården er en integreret institution med leder, sparer man alligevel ikke denne løn. - Hvis Saxogårdens børn skal flyttes, hvordan skal de integreres i et andet fritidstilbud? - Hvad skal der ske med personalet på Saxogårdens fritidshjem? Og så er der spørgsmålene ang. hele spareøvelsen - holder den? - Er det realistisk og overhovedet fagligt forsvarligt at spare på ledelse? - Er der sat penge af i budgettet til integration af børn og personale ved sammenlægningen (teambuilding, ekstra timer, hensyn til sensitive børn mm)? - Forvaltningen lægger op til en årlig besparelse på 1,6 millioner forudsat en anlægsinvestering på 54 millioner. Det giver en tilbagebetalingstid på over 33 år, uden renter og uden garanti for at skolereformen overlever de næste par regeringer. Er det virkelig en besparelse? Til slut vil vi understrege at Saxogårdens fritidshjem er et fantastisk fritidshjem. Og for os som forældre handler det ikke bare om at få opbevaret vores datter, men at hun indgår i et nærhedsbaseret fællesskab med pædagogiske visioner og kreative udfoldelsesmuligheder, der ikke foregår i skolens regi. Ved at lukke Saxogården gøres en ende på noget virkeligt unikt. Vi håber meget at I vil tage vores henstilling og spørgsmål op til overvejelse. Med venlig hilsen Liv Gish og Jesper Rasmussen (forældre til pige i 0.d på TDS og Saxogårdens Fritidshjem)
Læs høringssvar fra Liv Gish
Indsendt af:
Christina Nielsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
745
Virksomhed / Organisation :
Smørblomsten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev og øvrige medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune Jeg er glad for, at I lyttede til de mange høringssvar, der kom i 1. høringsrunde, og på baggrund heraf har fremlagt en ny løsningsmodel, hvor der anvendes tre matrikler i stedet for to ved fritidstilbud ved Husum Skole. Så langt, så godt. Men løsningen er i mine øjne ikke helt i mål endnu. Jeg er mor til en pige på Smørblomsten. Hun stortrives. For noget tid siden spurgte hun, om Smørblomsten også ville være der, når hendes lillebror om nogle år skal på fritidshjem. Det kunne vi ikke love hende. Hun håbede – ”for det er verdens bedste fritidshjem”. Hun tilføjede, at hun gerne vil arbejde på Smørblomsten, når hun bliver stor –” for det er et rigtig godt sted”. Det må det være, hvis en barn får disse drømme! Smørblomsten kan og har uden tvivl noget, som de andre fritidshjem i området ikke kan og ikke har. Nøgleordene er et helt unikt personale med passion, pædagogisk erfaring og nærvær. Det er en tryg hverdag med faste rammer. Det er menneskelighed, hvor man hilser goddag og farvel på en voksen – gerne suppleret med et kram - frem for at logge ind og ud på en skærm. Det er et overflødighedshorn af skønne traditioner (og de mange værdier, som gode traditioner fører med sig) med loppemarked, hyldeblomsttur, koloni, teater, svømning osv. Det er et sted, hvor mobning ikke får lov at eksistere, og hvor alle bliver set og hørt. Det er et sted med mangfoldighed, hvor man favner den forskellighed, der er i lokalområdet – men hvor alle trods forskellighederne er lige. Det er et sted, hvor man kender og respekterer hinanden. Det er også et sted, hvor man har opbygget tilhørssteder på tværs af klassetrin, hvilket både de små og store børn lærer meget af. Fx bryder man dermed med de mønstre og roller, der kan bliver skabt i grupper og klasser gennem lange skoledage. Det giver også børnene et udvidet netværk, når de er på skolen. Og det giver de mindre børn nogle ”læremestre” og ”rollemodeller”, mens de store børn får mulighed for at opleve beundring fra de mindre. Hertil kommer den styrke, der ligger i samspillet mellem børnehave, fritidshjem og klub i samme hus, hvor velkendte voksne er med til at lette de forskellige overgange. Og hvor der har åbnet sig nye muligheder for det pædagogiske personale efter skolereformen. Jeg er ikke sikker på, at vi havde valgt Husum Skole for snart to år siden, hvis vores datter ikke havde fået plads på Smørblomsten. Til gengæld er jeg helt sikker på, at vi ikke var blevet på Husum Skole frem til nu, hvis vi ikke havde haft Smørblomsten. For det har uden tvivl været den trygge base i et enormt kaotisk skoleår med uhørt mange vikartimer (i lange perioder 60-80 %), manglende skoleleder, en skolereform, nye fag, som ingen helt kendte formålet med etc. Husum Skole har oplevet en positiv udvikling i de seneste 3-4 år. De ressourcestærke forældre fra distriktet er igen begyndt at vælge den lokale folkeskole til – efter en periode med flugt til andre lokale folkeskoler i bl.a. Vanløse og privatskoler (enten ved skolestart eller skift undervejs, hvilket statistikken tydeligt viser). Jeg mener, at det er afgørende for et område som Brønshøj-Husum at støtte op om denne positive udvikling, som kun lige er begyndt. Men hvad vil der ske, hvis ikke fritidstilbuddene får lov at bestå som en attraktion, indtil skolen i sig selv (forhåbentlig) vil blive det? Det kan godt være, at der er økonomiske fordele ved oplægget til fritidens fritidstilbud, og at skolerne vil opnå nogle fordele. Men der vil uden tvivl også komme nye økonomiske udgifter og nye udfordringer for skolerne, hvis konsekvensen bliver, at en distriktsskole mister en stor del af de ressourcestærke elever. Det, der gør fritidstilbuddene ved Husum Skole attraktive, er netop deres forskellighed. Det fremgår tydeligt af de mange høringssvar i både 1. og 2. høringsrunde. Det afspejles tydeligt i de meget bevidste valg, som forældre har truffet, når de enten har meldt deres børn ind, eller flyttet dem til en anden institution. Og det var helt tydeligt, da jeg som forældre for år tilbage besøgte de enkelte fritidshjem og skulle træffe et valg. Det er fritidshjemmenes forskelligheder, der gør, at mangfoldighed på et utal af parametre i dag er at finde på Husum Skole. Uden et attraktivt fritidstilbud, der matcher de behov og den personlighed, som det enkelte barn har, ville mange uden tvivl vælge en mere attraktiv skole i området. Og det er de mindre fritidshjem-enheder, der gør, at det enkelte barn bliver set og hørt, hvilket ikke må undervurderes i et så mangfoldigt lokalområde, som Husum Skole favner. Derfor vil jeg på det kraftigste appellere til, at man bevarer Smørblomsten som et selvejende fritidshjem på en selvstændig matrikel med egen decentrale ledelse og egen bestyrelse. Smørblomsten har brug for egen ledelse og bestyrelse for at kunne sikre den pædagogik og de værdier og traditioner, der i dag udgør kernen i den unikke kultur. Det pædagogiske personale fortjener en synlig ledelse, for det er herigennem, at der opstår motivation, udvikling, relevant sparring og gejst. Det kender jeg selv fra mit job – og det gør I givetvis også. Og også vi forældre har brug for en synlig og nærværende ledelse, hvis vi skal føle, at vores børn er i trygge hænder. Hertil kommer, at ingen på nuværende tidspunkt har brug for nye forandringer. Fritidshjemmene har kæmpet for at finde deres ben efter skolereformen – det har krævet tid, og det har krævet energi til omstilling. Men først og fremmest har vores børn som tidligere nævnt oplevet en meget turbulent skolegang. I sig selv er det en stor forandring at starte i skole, og skolereformen og lærer- og ledersituation har ikke ligefrem gjort noget nemmere. Giv nu vores børn en periode med ro, tryghed og genkendelighed, inden I kaster dem ud i flere store forandringer. Derfor: Bevar Smørblomsten som et selvejende fritidshjem på en selvstændig matrikel med egen decentrale ledelse og egen bestyrelse. Med venlig hilsen Christina
Læs høringssvar fra Christina Nielsen
Indsendt af:
Catrine Werchmeister
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
744
By:
København S.
Postnr.:
2300
Ideen om at lukke de små fritidshjem og gøre de få integrerede institutioner med børnehave og fritidshjem til enten børnehaver eller fritidshjem virker i direkte modstrid med kommunens målsætning om mangfoldighed, social ligestilling og inklusion. I de integrerede institutioner og i fritidshjem, hvor børn fra forskellige skoler og dermed også forskellige miljøer møder hinanden, har man en enkel og effektiv vej til at opbygge tolerance åbenhed og forståelse. Derudover vil de fleste små fritidshjem ikke kunne opretholde en økonomi med fritidshjemsbørn alene, efter at reformen har gjort skoledagen længere for alle børn. 1:1 ideen vil i øvrigt betyde en social skævvridning for enlige forældre i forhold til forældrepar med to indkomster. For eneforsørgere vil det efter en 1:1 reform være økonomisk umuligt at vælge en privatskole, hvor betaling af SFO'en ikke er indkomstreguleret. For de forældre vil den valgmulighed at sende sit barn i privatskole reelt blive taget fra dem. Jeg og mine børn har nydt godt af gode, fritidshjem med engagerede pædagoger og et reelt fritidstilbud til mine børn, som har betydet vældig meget for deres trivsel. Det er uforståeligt, at man vil spare det gode arbejde væk som er opbygget gennem mange år. Regningen vil blive frygteligt dyr for den næste generation.
Læs høringssvar fra Catrine Werchmeister
Indsendt af:
Fælles høringssvar fra 381 forældre for fremtidens fritidstilbud ved Skolen på Islands Brygge, indsendt af Anne Sofie Fogtmann
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
743
Vedhæftede filer: 3
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede fælles forældrehøringssvar med tilhørende vedhæftede underskrifter for fremtidens fritidstilbud ved Skolen på Islands Brygge, indsendt af 374 forældre tilknyttet Thorsanna, Krudtuglen, Bryggehuset og Skibet samt 7 forældre fra Naturfritten, Snorretoppen og Børnehuset Bryggen. Der er vedhæftet 298 indscannede underskrifter (i 2 pdf-filer) samt tilknyttet en digital underskriftsindsamling, hvor der her kl. 18.20 er kommet 83 underskrifter, og der forventes at komme flere indtil endelig deadline for høringen i morgen 1.maj. I kan finde de digitale underskrifter her: www.skrivunder.net/fremtidens_fritidstilbud_islands_brygge På Brygge-forældrenes vegne, Birgitte Thylstrup og Anne Sofie Fogtmann
Læs høringssvar fra Fælles høringssvar fra 381 forældre for fremtidens fritidstilbud ved Skolen på Islands Brygge, indsendt af Anne Sofie Fogtmann
Indsendt af:
Tove Hammar
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
742
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Børnehuset VorFrue
By:
København K
Postnr.:
1453
Høringssvar II vedr. organiseringen af Fremtidens Fritidshjem: Børnehuset Vor Frue Bestyrelsen i Børnehuset Vor Frue har tidligere skrevet høringssvar, hvori vi fremhæver fordelene ved at bevare børnehuset Vor Frue som en 3 -10 års institution. Vi mener stadig, at den integrerede institution er et optimalt pædagogisk tilbud. Det integrerede islæt giver særlig mening, da vi i Børnehuset Vor Frue modtager en stor palet af forskellige familier fra hele Københavns Kommune. Vi har mange danske familier, men også rigtig mange familier, som er kommet til Danmark for at arbejde enten i diplomatiet eller i firmaer og forskningsmiljøer, der har et ønske om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Når disse familier bosætter sig er det vigtigt for dem, at vi kan tilbyde gode pasningsmuligheder for deres børn, om de er 3 eller 7 år. Mange vælger Sct. Petri Skole både på grund af vores institution, men også fordi de ønsker at forberede deres børn til, at familien en dag evt. rejser videre. Andre vælger Skolen fordi de lever i blandede ægteskaber og gerne vil give deres børn mulighed for at tale med deres bedsteforældre. Alt det har vi beskrevet i tidligere høringssvar uden, at det har givet anledning til at en beslutning om bevarelse af den integrerede institution er blevet vedtaget. Vi har søgt om en udvidelse af vores nuværende børnehave, fordi vi kan se, nu hvor fritidshjemsbørnene først kommer kl. 14, at der skal en mindre udvidelse i børnehavedelen til, for at fastholde en fortsat pædagogisk og økonomisk bæredygtig institution. En mulig udvidelse kan ligeledes være en vuggestuegruppe eller en småbørnsgruppe, hvilket dog vil kræve indretning af et produktionskøkken. Vi har stor søgning til vores børnehave og er ikke i tvivl om, at vi vil kunne få børn til de ekstra pladser Vi ser slet ingen fremtid for Børnehuset Vor Frue, hvis vi ændres til et rent fritidshjem for privatskoler med en ca. maksimal størrelse på ca. 110 børn. Det virker paradoksalt, at der i en proces, der handler om at skabe større bæredygtige enheder, foreslås oprettet et fritidshjem med 110 pladser, som ikke anses for at være bæredygtig, ej heller vil kunne skabe attraktive stillinger. Vi kan se store fordele ved at fastholde 3- 10 års perspektivet. Vi har et fint samarbejde med Sct. Petri Skole, og er sammen med Sct. Petri Skole i gang med at undersøge mulighederne for en partnerskabsaftale, således at vi kan modtage de helt små skolebørn tidligere end kl. 13.50. En partnerskabsaftale vil ikke kunne sikre økonomien for et rent fritidshjem, men vil give mening i den integrerede institution. Alternativt forslag til et bæredygtigt tilbud på Sankt Peders Stræde, Hvis ikke vi kan forblive 3-10 år ønsker, vi i stedet at overgå til at være ren vuggestue/børnehave. Vi har i kraft af vores netværkssamarbejde allerede nu et godt samarbejde med Vartov børnehave og fritidshjem, og vi har allerede nu drøftet muligheden for at samle de to børnehavedele i VorFrues lokaler. Ved også at tilføje en vuggestuegruppe vil vi blive et dagtilbud med ca. 12 vuggestuebørn og ca. 102 børnehavebørn. Både Vartov børnehave og fritidshjem og VorFrue Børnehus er institutioner med stor søgning, stabile medarbejdere og en pædagogik, der efterspørges hos forældrene. Vi ser ikke nedgang i søgning til institutionen trods et faldende børnetal, og vi vil stærkt opfordre til at der politisk også tages højde for kvaliteten og forældrenes ønsker. Vi kan se både spændende og kvalitative pædagogiske og økonomiske muligheder i en sammenlægning af de to børnehaver, således at Vartov børnehave rykker ind i Børnehuset i Sankt Peders Stræde evt. med en tilføjelse af en vuggestuegruppe i stueetagen. VorFrues nuværende fritidshjemspladser til privatskolebørnene foreslår vi derefter rykket sammen med Vartov Fritidshjem og Thomas P Hejles Fritidshjem, således at der skabes en samlet større volume for fritidshjemmet, der både vil gavne det pædagogiske og det økonomiske. Med tanke for de langsigtede planer og en lempelig rokade Vi foreslår at privatskolebørnene tænkes ind i løsningen omkring den Classenske Legatskole, sådan at vores fritidshjemsbørn over tid får til huse i enten Vartov eller Thomas P Hejles fritidshjemlokaler, når der er fundet en løsning for et fritidshjem i nærheden af Den Classenske Legatskole. Vi ser endvidere en værdi i at indtænke Thomas P Hejles klub i et kommende samarbejde. Peger politikerne på denne løsning for vores fritidshjem vil vi foreslå, at vi på kort sigt forbliver på vores matrikler, men med mulighed for evt. sammenlægning på ledelsesniveau. Når lokalerne til fritidshjemmet ved Den Classenske Legatskole er fundet kan børn og medarbejdere rykke efter den aftalte plan (Vartov Børnehave til Vor Frue, Vor Frue Fritidshjem til de ledige lokaler i Thomas P. Hejle Fritidshjem eller Vartov Fritidshjem). På denne måde vil vi kunne implementere en løsning hurtigt, og en flytning af børn og medarbejdere, når lokalerne er klar, vil kunne ske lempeligt. Vi vil som bestyrelse i en selvejende institution i samarbejde med vores ledere løfte opgaven, og vi ser absolut ingen anledning til at ændre på vores status som selvejende institution. Medarbejderne har nu i mere end et år gået i uvished om deres fremtid. De har formået at bevare engagementet og har givet børnene en spændende og lærerig hverdag. Vi ønsker at bevare den synergi, der er i vores institution og forventer at blive hørt, således at ønsket om en bæredygtig institution løses bedst muligt. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Børnehuset VorFrue Kirsten Sandholt (formand)
Læs høringssvar fra Tove Hammar

Sider