Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

1. maj 2015
Indsendt af:
Jesper Frydland-Raun
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
711
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar: Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Det er med stor bekymring at vi som forældre til børn i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet, har læst det reviderede udkastet til Fremtidens Fritidstilbud v/Skolen på Islands Brygge. Som forældre til børn, der alle er på vej mod skolealderen, og dermed eventuelt også til at skulle benytte et fritidstilbud, finder vi det bekymrende og stærkt utilfredsstillende, at vores - og ikke mindst vores børns – valgmuligheder indskrænkes til kun at tælle ét fritidstilbud. Det foreliggende forslag om "Fremtidens Fritidstilbud" på Islands Brygge vil konkret betyde, at forældrenes frie valg og selvbestemmelse ikke længere vil være muligt, da kun ét fritidstilbud er tilgængelig – nemlig KKFO`en på Islands Brygge skole. Men vi er også bekymrede for de, af vores børn, der – af den ene eller anden grund – har gavn af et fritidstilbud adskilt fra skolen. Det kan være børn, der mistrives på skolen eller i deres klasse, men som omvendt trives på fritidshjemmet. Det kan der være mange grunde til, men en af dem er, at ikke er på skolen, og at de dermed møder andre børn og voksne. Det kan også være børn, der af forskellige årsager har godt af fritidstilbud i mindre fysiske rammer end det, KKFO`en på Islands Brygge skole med sine – efter planen - mere end 500 børn kan tilbyde. Børn, der af fagfolk anbefales at søge et mindre fritidstilbud vil også blive ramt. Deres muligheder for en bedre hverdag fjernes reelt. Det er desuden bekymrende at læse et forslag om at rykke 196 fritidshjemsbørn fra Naturfritidshjemmet, Thorsanna, Krudtuglen og Bryggehuset, når man ser på de nuværende fysiske rammer på Islands Brygge skole, hvor man udvidede med to spor i henholdsvis 2013 og 2014. Her opleves det, at der knap nok er plads til de børn, der går der nu. Derfor kan 3. klasserne ikke komme over i den oprindelige KKFO´er "Skibet", men må blive i de lokaler, de allerede undervises i. For dem er der vel næppe tale om et fritidstilbud, men blot en forlænget skoledag. Overflyttes de øvrige ”fritidshjemsbørn” til Skibet, er der p.t. ej heller plads til dem. Heller ikke selvom, Thorsanna inddrages. Forslaget er, i sin nuværende form, ganske enkelt ikke i børnenes eller pædagogernes tarv. Vi henstiller derfor til, at udkastet til Fremtidens Fritidstilbud v/Skolen på Islands Brygge overvejes grundigt af såvel de folkevalgte politikere som kommunens forvaltning. På vegne af forældre til børn i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet Bestyrelsen, ved: Jesper Frydland-Raun (formand) Michala Eken (næstformand) Stine Hansen Annika Yderstræde Jakob Sønder Jensen Bibi Andersson Sidse Zimmermann
Læs høringssvar fra Jesper Frydland-Raun
Indsendt af:
Jørgen Eskildsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
710
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
ThorsAnna, integreret institution Islands Brygge
By:
København S
Postnr.:
2300
I Thorsannas bestyrelse mener vi, at trivsel og nærvær skal prioriteres over stordrift, som der lægges op til også i det lettere justerede forslag til en ny struktur for fremtidens fritidstilbud. Forslaget har også betydelige negative konsekvenser for en lang række børnehaver, der som følge af konsolidering af fritidshjemspladser i omfattende institutioner, også vil skulle konsolideres i større enheder. Denne konsekvens synes stadig ikke at have været taget med i overvejelserne fra embedsværket. Man kan konstatere, at Københavns Kommunes embedsmænd ser sig nødsagede til at prioritere udokumenterede og ugennemsigtige økonomiske fordele over det gode børneliv. Det er vi stærkt forargede over. Hovedpunkter i vores kritik: 1. Vi mangler faglige argumenter, som taler for stordrift. Der er absolut ingen evidens for, at større er bedre, hverken for børnene eller den totale økonomi. Tværtimod fraråder ny forskning store institutionsenheder. 2. Det frie valg forsvinder, når der ikke er flere fritidsordninger at vælge imellem. Det eneste reelle valg bliver et fravalg af folkeskolen. 3. Folkeskolereformen giver stadig store dønninger for børn, lærere, pædagoger og forældre. Tiden er ikke moden til nye omfattende eksperimenter. 4. Børnene foreslås stadig placeret i nye, meget store og centraliserede institutioner. 5. Forslaget vil betyde, at mange børnehavebørn vil blive samlet i markant større enheder med risiko for, at børn med særlige behov også her ikke får den rette opmærksomhed. Punkter i ThorsAnnas høringssvar 1. Det frie valg. a. Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune vedtog i juni 2014 følgende princip for den nye struktur: ”Der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg.” Dette frie valg udfordres kraftigt ved de nye gigant-institutioner. Hvis mindre, relativt selvstyrende enheder ikke bevares, er der reelt ikke noget valg. Det eneste valg vil være et fravalg af folkeskolen til fordel for privatskoler. Det betyder i praksis en bevidst, prioriteret udvanding af princippet om folkeskolen, hvilket vi er meget uenige i. b. Forskellige fritidsordninger fremmer mulighed for frie valg, for eksempel i forhold til pædagogisk differentiering i barnets hverdag. c. Gennemføres op koncentrationen af skolebørn i gigantinstitutioner, mistes også muligheden for det valg, at børn i børnehave vil have kontakt med skolebørn. Altså mistes fordelene ved bred aldersintegration. Forældres frie valg til at søge en institution, hvor søskende har mulighed for en sammenhængende barndom på tværs af børnehave og fritidshjem forsvinder. 2. Skolereformen er stadig ny, tiden er umoden. a. Skoleområdet er efter skolereformen langt fra at være stabilt. Efterdønningerne af reformen og dens konsekvenser kendes langt fra endnu, og har allerede på kort sigt store konsekvenser for skoleledere, lærere, fritidshjem, børn, forældre, sport- og fritidsklubber osv. Hvad er de langsigtede konsekvenser af skolereformen? Svaret er desværre kort: konsekvenserne kender ingen. b. Vi mener, at man bør vente med at kaste området ud i yderligere, omfattende og u-afprøvede satsninger. Hvis ændringerne gennemtvinges nu, spiller man i praksis hasard med en hel generation af nye københavnere, fordi man gennemtvinger en gennemgribende reform, inden man på nogen måde kender konsekvenserne af skolereformen. 3. Hvor er de faglige argumenter, som taler for stordrift? a. Hvor er evidensen, eller i det mindste rationalet for, at denne fokus på mega-institutioner hæver kvalitetsniveauet? b. I indstillingen fra 11. juni 2014 reduceres arealkravet per barn med 50 % - hvor er evidensen for, at det i det mindste ikke forringer kvaliteten for det enkelte barn? c. Hvordan skal det betydelige mindretal af elever, som ikke trives i gigantinstitutioner, gribes hvis denne omlægning føres ud i livet? På Islands Brygge for eksempel, er der én skole med et godt stykke over 1100 elever og hvis op koncentreringen gennemføres vil der kun være én fritidsordning at ”vælge i mellem” med over 500 indskrevne børn. Det står i stærk kontrast til at andet af Børne- og Ungdomsudvalget vedtagne principper for den nye struktur: ”Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag”. 4. Hvor stærke er de økonomiske argumenter, som taler for stordrift? a. Foreligger der nogen som helst estimater på størrelsen af de følgeudgifter, som vil opstå i forbindelse med den gruppe af børn, som ikke vil trives i gigantinstitutioner hele deres hverdag? b. I forhold til Islands Brygge, hvor mange penge vil rent faktisk skulle bruges på nye mursten, hvis konsolideringen i en ny megainstitution føres ud i livet? 5. Uhensigtsmæssige, afledte konsekvenser for børnehaver: a. Gennemføres op koncentrationen af fritidshjemsbørn i få, gigantiske institutioner, vil det føre til yderligere konsolidering også på børnehaveområdet og dermed også reducere det frie valg på dette område. b. Hundrede- måske tusindvis af børn i vuggestuer og børnehaver vil i praksis blive taget ud af deres velfungerende institution mod forældrenes vilje, for at blive sammenlagt i større enheder. c. Sårbare børn forsvinder let i mængden. For fagligt personale i Københavns Kommune er det gængs praksis, at et betydeligt antal børn henvises til en mindre institution for at optimere trivsel og læring. Betragtninger for Islands Brygge Det reviderede materiale, som er sendt i høring i forhold til situationen på Islands Brygge, betragter vi kun som marginalt justeret. Forvaltningen har justeret indstilling fra at der op koncentreres på “én måske to” matrikler til “2”. Samtlige de forhold, som vi tidligere har påpeget, er ikke blevet adresseret endsige forsøgt besvaret eller imødekommet. 1. Islands Brygge skole er presset. a. Skolen på Islands Brygge er under voldsomt pres. Den er vokset eksplosivt over de sidste år. I 2000 havde den 358 elever og gik til 7. klasse. En opgørelse fra september 2014: 1117 elever fordelt på 43 klasser. Heraf syv 0. klasser og 6. 1. klasser(!). Skolen er bygget til at rumme fire spor. b. Skolen er præget af et meget højt lærer-sygefravær og er i høj grad mærket af at været ude af balance oven på den omfattende skolereform. c. 3. klasserne tilbringer hele dagen i barakker, og de selvsamme lokaler bliver brugt som klassernes fritidshjem. d. Føres planerne ud i livet, vil ca. 150 børn skulle føres over i KKFO Skibet (som ligger på Islands Brygge skoles område, som for nuværende har over 300 børn indskrevet) e. Hvordan hænger det sammen med Børne- og Ungdomsudvalget vedtagne princip for den nye struktur: ”Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag” ? f. Befolkningsfremskrivningerne for Islands Brygge peger på flere skolebørn i fremtiden, ikke færre. g. Ender det i virkeligheden med, at børnene vil blive siddende på skolen hele dagen ? Forstået på den måde, at den eneste praktiske måde at få plads vil over 500 børn på bliver at inddrage almindelige klasselokaler for om eftermiddagen at kalde dem ”fritidstilbud” ? Konsekvenser og ansvar Føres det generelle forslag ud i livet, og især tiltagene i forhold til situationen omkring Islands Brygge, vil det utvivlsomt få store konsekvenser. Konsekvenserne skitseret i dette høringssvar er blot de umiddelbare. De mere langsigtede konsekvenser, som for eksempel fravalg af folkeskolen på Islands Brygge, konsekvenserne for de sensitive / hyperaktive børn og de afledte følger fra disse børn på skolens virke i bred forstand osv. har man fra forvaltnings og udvalgets side ikke på tilfredsstillende vis taget med i den overordnede, holistiske betragtning. Ansvaret for konsekvenserne af dette indgreb, hvis dette forslag står til trone, ligger 1) hos forvaltningen for ikke at protestere mod at den afkræves løsningsmodeller den ikke har de faglige kompetencer til at kunne producere og 2) hos politikerne i udvalget, som svigter deres pligt til at tænke langsigtet i sammenhængende løsninger og deres pligt til repræsentere Københavns kommunes befolkning. /Bestyrelsen, den integrerede institution ThorsAnna, Islands Brygge.
Læs høringssvar fra Jørgen Eskildsen
Indsendt af:
LFS, v. Britt Petersen og Jan Hoby
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
709
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Landsforeningen for Socialpædagoger
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra LFS, v. Britt Petersen og Jan Hoby
Indsendt af:
Københavns Forældreorganisation
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
708
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KFO
By:
København
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Københavns Forældreorganisation
Indsendt af:
Forslag vedrørende Fritidscenter Brønshøj/Husum
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
707
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj - Husum Ungdomshus
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Forslaget vedr. sammenlægningen af 5 institutioner til Fritidscenter Brønshøj/ Husum, kan evt. godt have nogle positive aspekter, men kun hvis der er en ledelsesperson i hver afdeling af Fritidscenter Brønshøj/Husum. Hvorfor så det? Ved at have en pædagogisk leder på den enkelte institution, fastholdes det tætte samarbejde mellem ledelse lokal MED udvalg og personale. Da det ser ud til at Brønshøj - Husum Ungdomshus vokser i størrelse, det gælder både børn, unge og personale, er det vigtigt at tænke det ind i den nye organisationsstruktur her i huset. Brønshøj - Husum Ungdomshus vil fastholde, at der er en pædagogisk leder i huset, både pga. størrelsen på institutionen og for at kunne fortsætte det tætte samarbejde mellem alle parter. I forhold til det fremtidige arbejde med Ungdomsklubberne, er det vigtigt at børne- og ungdomsudvalget har med i sine overvejelser, at give den pædagogiske leder af det lokale fritidscenter beføjelser til, at ansætte en afdelingsleder i det lokale fritidscenter, hvis der skulle vise sig at være behov for det. MVH Ledelse, MED udvalg og personale i Fritids- og Ungdomsklubben Brønshøj - Husum Ungdomshus
Læs høringssvar fra Forslag vedrørende Fritidscenter Brønshøj/Husum
Indsendt af:
Dennis Westhausen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
706
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Børneinstitutionen Højen
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Dennis Westhausen
Indsendt af:
Martin Lindboe
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
705
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere i Borgerrepræsentationen. Jeg vil gerne skrive til jer, at vi er dybt skuffede over, at I ikke har ændret planerne grundlæggende siden den første høringsrunde. Jeg er blevet fuldstændig desillusioneret, og jeg kender mange andre, der ligesom jeg ikke orker at skrive høringssvar, for I har jo allerede besluttet jer for at lukke de små fritidshjem. Nu skriver jeg alligevel, men I skal vide, at I har skuffet mig og mange andre forældre dybt. Så dybt at vi dårligt orker at skrive til jer, for I lytter jo ikke. Jeg er far til to små drenge, der skal starte i skole snart, og vi havde glædet os over, at de skal starte på et lille fritidshjem (Sejlinstitutionen på Amager), der ligger decentralt. Nu kan den ene nå at starte, men kort efter lukker I det og flytter alle børnene til det samme centrale sted, hvor de går i skole. Det er forfærdeligt. Det er en enorm forringelse af børnelivet, når I lukker de små fritidshjem. Sejlinstitutionen ligger ved vandet, og ungerne bader og sejler hver dag. Det kommer aldrig til at ske, når alle ungerne bliver samlet på en kæmpe institution ved skolen. De små fritidshjem er noget helt særligt – de har deres egen profil og egen stemning, og alle børn, voksne og forældre kender hinanden. Det ved vi fra vores store piges oplevelser på et andet lille fritidshjem (Kongovej på Amager). Dette nære fællesskab kan ikke skabes, når alle børnene skal samles på én matrikel. Der kommer fremover til at være langt mere ”pasning” end den individuelle stimulering, der kan skabes i små nære rammer. Der er jo heller ingen pædagogiske begrundelser for fusionerne, kun økonomiske. Og her må jeg bare sige: I burde prioritere børnene højere! I øjeblikket hænger der valgplakater over det hele, og mange omhandler, at I gerne vil gøre noget for børnene. Det klinger hult, når I samtidig nedlægger det bedste, der er i børnelivet, nemlig fritidshjemmene. Ovenikøbet kan jeg forstå, at der så også samtidig skal skæres på budgettet for de 0-6 årige, så vores mindste også lige kan få lov at betale for forringelsen i børnehaven. Tak for det! Jeg har skrevet dette, fordi det ligger mig på sinde, at I ved, at I med lukningen af de små fritidshjem ødelægger noget vitalt for børnene, og det kan ikke erstattes på en kæmpe institution på en matrikel. Venlig hilsen Martin Lindboe, it-programmør.
Læs høringssvar fra Martin Lindboe
Indsendt af:
Dan Lange
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
704
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
BUPL Hovedstaden / specialfritidshjem
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedlagte høringssvar.
Læs høringssvar fra Dan Lange
Indsendt af:
Rughave 2. hørring
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
703
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fritids- og ungdomsklubben Rughave
By:
Valby
Postnr.:
2500
Valby Maj 2015 Høringssvar til Fremtidens Fritidstilbud. Klub Rughave har, i forbindelse med 1. høring, indsendt væsentlige kommentarer til forslaget om Fremtidens Fritidstilbud. Vi har efterfølgende erfaret, at vi ikke selvstændigt er nævnt i Fremtidens Fritidstilbud og vi vil derfor endnu en gang gøre Børne- og Ungdomsudvalget opmærksomme på ungdomsklubbens særlige profil, tilbud og berettigelse, som vi mener, er vigtig at fastholde og udvikle i forbindelse med Fremtidens Fritidstilbud. Klub Rughave har siden november 2011 været del af et succesfuldt projekt, med fokus på at skabe et tilbud til unge med ADHD og autisme spektrum forstyrrelser (herefter ASF) i alderen 18 til 25 år. Projektet er et ” ... klubtilbud til nogle af de unge med handicap, som ikke er målgruppe for forvaltningens øvrige klubtilbud for handicappede i aldersgruppen 18-25 år.” Karakteristika for målgruppen er bl.a. ” … en form for forlænget ungdom. … Man kan ikke forvente, at unge med ASF trods højt funktionsniveau er i stand til at gennemføre en uddannelse eller flytte i egen bolig på lige fod med andre unge, … ” For yderligere information om målgruppen og projektet henviser vi til indsendte høringssvar februar 2015. De unge har taget særdeles godt imod projektet, hvilket afspejles af et højt medlemstal og et stabilt fremmøde, samt stærk ejerskabsfølelse og stort engagement hos de unge. Dette understøttes endvidere af vedhæftede dokument, hvori de unge beretter om deres brug af tilbuddet, samt hvilken betydning klubben har for dem og deres liv. Se bilag nedenfor. Vi vil anbefale at tilbuddet bevares, så målgruppens behov for støtte og hjælp imødekommes af kompetente medarbejdere, da det er vores erfaring at tilbuddet udvikler og understøtter de unges sociale liv, samt øger deres chancelighed og livsduelighed. Vi mener, at tilbuddet er en medvirkende faktor i at sikre denne målgruppe de bedste forudsætninger for et godt liv. Med venlig hilsen Klub Rughave Maj 2015 Interview med de unge i Klub Rughaves 18+ projekt I forbindelse med udarbejdelsen af indsendte høringssvar har personalet i 18+ projektet talt med de unge om hvilken betydning projektet har for dem, samt hvordan og hvorfor de benytter tilbuddet. Af hensyn til unge med autismes særlige karakteristika, såsom afvigelser i forestillingsevnen og kommunikationen , er samtalerne semi-struktureret med understøttende spørgsmål. Nedenstående er et sammendrag af disse samtaler og repræsenterer derfor de unges egne tanker omkring 18+ projektet, som efterfølgende er renskrevet af personalet i Klub Rughave. Hvorfor kommer I/du i klub? Frederik 18 år: ” Så sidder jeg ikke derhjemme hele tiden og spiller computer, så kommer jeg ud og laver noget andet.” Osman 22 år: ” Det giver én chancen for at være social. En rigtig god ting er at det ikke er noget man skal, det er bare sådan en ting man kan gå til. … Der er rigtig mange ting jeg skal nå, dead-line og stress, så er det … rart bare at have et sted at være. Mange af dem der arbejder her har vi jo kendt siden vi var teenager, så det er jo nogen man kender godt i forvejen.” Nicolai 23 år: ” Det personale der er der kender man, så på den måde kan man mere udtrykke sig overfor dem. Når man kender personerne er der større tillid, også kan man åbne sig mere. Ved at det er det normale personale og … ikke er ens mentor, så kan man få en mere neutral synsvinkel. Hvis det var en fremmed person ville man føle sig utryg, fordi man ikke kender personerne, så skal man starte det hele op fra bunden. Det er nogen gange dejligt, men det er også nogen gange nederen, fordi det tager den tid det tager.” Hvad betyder det, at I/du kender stedet? Nicolai 23 år: ” Man kender beliggenheden, det er nemt at tage bus og tog. Det er tæt på skolen, så man kender stedet i forvejen.” Frederik 18 år: ” Det ligger ikke så lagt væk fra, hvor jeg bor, så der er overskud til at tage derhen. Det er jo bare lige op på cyklen 5-10 min.” Hvad betyder klubben for jer/dig? Jeppe 20 år: ” For mig betyder klubben, et sted jeg kan komme hen og få en god diskussion eller debat i gang, altså snakke om samfundet, en god samtale. Det er vigtigt at man bibeholder det her. Det er et brandgodt initiativ. Man kan f.eks. komme og lære at lave noget mad, hvis man ikke er særlig god til det. … så kan man også komme med forslag til hvad man kan lave af temaer, få snakket sine ideer igennem og sine drømme. De er jo ikke så langt væk, som man skulle tro. De kan jo godt blive til virkelighed på en måde. Der er mange pædagoger her, der er ret gode til at tage initiativ og også lytte på hvad det er vi siger.” Har I/du prøvet at få hjælp til at løse et problem eller en udfordring med hjælp fra klubben eller personalet der? Nicolai 23 år: ” Man får hjælp hvis der er noget post, man ikke kan forstå. Ved at man kan blive tilbudt at lave mad så bliver man også bedre til at lave maden og får nogle ideer. Noget af det jeg også synes er godt ved klubben er f.eks. i dag, hvor I tilbyder at tage over til en restaurant, så får man en chancen for at komme ud af huset, ud blandt de ”normale” og så på den måde finde ud af hvordan man gebærder sig. Altså hvordan man opfører sig i den normale verden. Den verden udenfor klubben. Det var også noget af det, kommunen tænkte man kunne spare på. Man kunne jo lade være med at tage ud og at autister ikke behøvede at have en støtteperson med. Det kunne de jo godt sammen med deres venner, men hvis man nu ikke ved hvordan man gør, så stopper det. .. Der var en del Aspergers/autister der stoppede med det, fordi de ikke vidste hvordan. De ville gerne, men de ved ikke hvordan. Så bliver vi bare siddende derhjemme. Ved at man er sammen med nogen man kender og er tryg ved, så kan man spørge ”Er det en god ide at gøre sådan her, i sådan en situation?”
Læs høringssvar fra Rughave 2. hørring
Indsendt af:
Katrine Larsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
702
Virksomhed / Organisation :
Forældre, Bryggehuset
By:
København S
Postnr.:
2300
For et års tid siden tog vi den store beslutning at flytte vores dreng fra en børnehave til en anden. Hans stue i den gamle børnehave var præget af stor udskiftning af personale, en stressramt leder og generelt meget uro blandt børnene. Vores dreng trivedes fint, men vi havde alligevel en fornemmelse af, at det kunne være bedre. Vi tog rundt og så på nogle forskellige institutioner og vi gjorde meget ud af, at han ikke skulle skifte for at skifte, men han skulle skifte til noget, der utvivlsomt ville være bedre. Valget faldt på Bryggehuset, fordi der var en helt utrolig ro i huset. Institutionen emmer af tradition, god stemning og pædagoger, der har fuld kontrol over børnene og deres arbejde. Derudover var det en meget vigtigt element i valget af Bryggehuset, at der her var mulighed for at gå i intergreret børnehave og fritidshjem. Det gav nogle lange perspektiver for vores dreng, der så absolut har det bedst, når han kender sine rammer. Desuden var der mulighed for, at lillebror kunne komme i Bryggehusets børnehave, når han blev gammel nok, og dermed kunne de få mulighed for at lege sammen om eftermiddagen efter skoletid. I sommer fik vi så tilbuddet om en plads til vores store dreng i Bryggehuset, og institutionen har til fulde - og mere til - levet op til vores forventninger. Og vi var meget overraskede over, hvad det gjorde for vores dreng, at komme i faste, forudsigelige, rolige og trygge rammer. Vi oplever, at han er blomstret siden institutionsskiftet, han er meget mere rolig og han er meget mere omsorgsfuld, end han nogensinde før har været. Vi er så uendelig kede af, at I nu er ved at ødelægge en helt unik og fantastisk oase. Den er ikke kun en rigtig god institution, men også en eget velkørende institution. Der er god økonomi, og der er lang venteliste - ikke kun til børnehave, men bestemt også til fritidsinstitutionen. Bryggehuset er på ingen måde i konkurrence med de øvrige institutioner på Bryggen, tværtimod formår Netværk 71 at supplere hinanden med deres forskelligheder og de er klar over forskellene på institutionerne og de hjælper hinanden. Men vi er ikke kun kede af, at Bryggehuset ikke får lov at leve videre som det er i dag. Vi er også kede af processen omkring indførelsen af 1:1. Når man bruger tid på at læse referater fra børne- og ungeudvalgets møder, ser det unægteligt ud som om beslutningen er taget, inden man har hørt institutioner, personale, forældre mv. Det ser heller ikke ud som om børnenes tarv fylder ret meget i beslutningsgrundlaget, og det er påfaldende, at man kategorisk nægter at inddrage fagligt baggrundsmateriale for, om det mon er en god idé eller ej at samle så små børn i så store enheder. Og så blev vi ærligt talt vrede, da man efter sidste høringsrunde ikke har lyttet til de mange, mange høringssvar og opråb, der kom. Man har ikke rykket blot en lillebitte milimeter på det, der kommer til at ske. Det er som om høringen blot har været proforma!!! For Islands Brygges vedkommende er det fuldkommen absurd, at 1:1 for enhver pris skal hastes igennem, selvom I burde være fuldt ud klar over, at der ikke er plads til børnene på Islands Brygge skole. Det burde I vide, da I selv har besluttet, at der skal bygges en ny skole på Bryggen. I høringsmaterialet om den nye skole har forvaltningen endda skrevet følgende: "Hovedudfordringen i forhold til tidsplanen er, at området vokser og der kommer flere elever på skolen på Islands Brygge hvert år. På kort sigt kan behovet for plads løses på Skolen på Islands Brygge. Men i skoleåret 2019/20, sidste år før Artillerivej står klar til brug, vil der være 18 klasser mere på skolen på Islands Brygge, end denne skole er dimensioneret til. 18 klasser svarer omregnet til en lille tosporet skole, som skal huses i dette skoleår til den nye skolebygning på Artillerivej er klar til brug." Det er os ubegribeligt, at man ikke kan se fornuften i at udskyde beslutningerne om omlægning af fritidshjemsområdet på Islands Brygge, til der er klarhed over den nye skole! Det kan i vores logik kun være sund fornuft at klappe hesten og se områdets for tiden voldsomme udvikling an og lade børnene og institutionerne være nogle år endnu, til der falder ro over området og klarhed over den nye skole. Dette er en inderlig appel og et sidste håb om, at I vil læse og lytte til os og de mange andre forældre, som vi ved, har det på samme måde som os. Med venlig hilsen Jesper og Katrine, forældre fra Bryggehuset
Læs høringssvar fra Katrine Larsen
Indsendt af:
Line Sønderby
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
701
By:
København
Postnr.:
2200
Kære Politikere Min dreng går i 0E på Guldbergskolen og i Kastaniehusets Fritidshjem og jeg er både trist og rasende ved tanken om at Kastaniehuset skal lukke. Kastaniehuset er nyt men er et meget velfungerende sted - børnene er glade for det og der findes pt et godt og meget engageret personale. Og jeg undres! Hvordan giver det mening at lukke Kastaniehusets Fritidshjem, når det lige er åbnet sidste år? At nedlægge et nyligt opstartet fritidshjem, hvor der blev postet en masse penge i istandsættelse og indrettelse af lokaler til netop denne aldersgruppe, det virker og er da uigennemtænkt !?? Hvor er det økonomiske i den planlægning? Man kunne fristes til at sige, at en lukning ligner en økonomisk ruin, for nu at bruge Pia Allerslevs vending fra hendes overskrift, da lukningen af de små fritidshjem blev lanceret. Men hvad vigtigere er: Overvejes den menneskelige ruin? Hvad sker der med børnene som skal stuves sammen på Guldberg skole? En ting er fraværet af debatten om det pædagogisk uansvarlige i at børn tilbringer lang tid i store enheder, men jeg forstår simpelthen ikke, at man vil lukke et fritidshjem til en skole, hvor der har været mangel på plads i flere år. Med andre ord: der er allerede lige nu pladsproblemer i og omkring skolen, og det er da et langt større problem, end at børnene skal gå lidt længere for at komme hen til deres fritidstilbud - altså 100 meter princippet. Argumenterne for at planlægge en lukning nu forstår jeg derfor overhovedet ikke. Jeg kan virkelig ikke se, at det giver mening at lukke Kastaniehusets gode fasciliteter bare fordi børnene skal gå lidt - i øvrigt stort set samme afstand som de andre små fritidshjem i tilknytning til Guldberg skole som ikke skal lukke!! Som forældre kan jeg ikke se andet end, at børnene har et dårligere tilbud i sigte. Skal de mange børn fra Kastaniehuset være del af Fritidshjemmet tilknyttet skolen, som det ser ud nu? - og er planen så i virkeligheden at fritidshjemstilbuddet til børnene skal foregå således, at de bliver i deres stamklasse, - i så fald et meget ringe tilbud i mine øjne. Og det gør jo, at man unægtelig gentænker, hvad det er man vælger for sine børn. Hvordan ser de fysiske rammer ud i deres frie tid... Er der plads og rum for både ro og fri leg... Når det er sagt kan jeg ikke tænke andet end, at lukningen bare handler om at få budgettet til at gå op. Det er derfor jeg vil bede I politikere om at tænke over, hvor mange skattekroner der lige netop er brugt på at få Kastaniehusets fritidshjem op at køre. Penge brugt hertil figurerer jo ikke i regnestykket som det sættes op. Jeg håber derfor virkelig indtrængende, at I vil gen- og nærlæse de lokale forhold omkring Guldberg skole og Kastaniehusets fritidshjem på ny. Venlig hilsen Line Sønderby
Læs høringssvar fra Line Sønderby
Indsendt af:
Vibe Weng
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
700
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi har valgt fritidshjemmet ved Amager strand Sejlinstitution (ASS) til vores børn, fordi der er nogle unikke rammer ved, i og på vandet. Det vand der er en et de største attraktioner ved København og Amager. Vi har valgt at bo i København fordi der er mulighed for aktiviteter i byen og ikke mindst omgivelserne. ASS har en størrelse der sikre tæt konktak mellem børn, ansatte og forælde samt mulighed for interaktion med større børn i klubben. Vi sætter stor pris på et mangfoldigt og inkluderende fritidshjemstilbud, der tilbyder forskellige udfordringer for børnene. ASS er et tilbud, der også kan rumme de børn, der har brug for særlig højt til loftet. Fritidshjemmet deler ikke matrikel med vores børns skole. Det betyder måske lidt mere logistik i hverdagen, men det opvejes til fulde af de fysisk, pædagogiske og relationelle forhold der er i fritidshjemmet hos ASS. Vi cykler til skole og institutioner med vores børn og transporten fra skole til ASS er en daglig oplevelse for børnene og er med til at gør dem til dygtig trafikanter. ASS giver desuden børnene et pusterum væk fra skolens dårlige akustik og dens begrænsninger. Fordelene ved et fritidshjem på skolens matrikel, kan på ingen måde opveje de kæmpe attraktive der er ved sejlinstitution. Vi ønsker ikke en hverdag med færre logistik udfordringer og ringerede adgang til cykeltræning i det daglige, hvis det betyder et farvel til fritidshjemmet hos ASS.
Læs høringssvar fra Vibe Weng
Indsendt af:
Mariane Campolin
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
699
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A1
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Mariane Campolin
Indsendt af:
Sune Laurén
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
698
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
ang. fritidshjemmet på storegårdsvej.. Jeg kan kun tilslutte mig Iden om at gøre storegårdsvej til en selvejende institution. jeg frygter at den stærke personalegruppe vil forsvinde og at fritidshjemmet ikke vil køre vider med den gode og sunde ledelse som der er lige nu, BEVAR STOREGÅRDSVEJ !!!!!!
Læs høringssvar fra Sune Laurén
Indsendt af:
Christina
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
697
Virksomhed / Organisation :
KKFO Sortedam
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Personalet på KKFO Sortedam bakker om skole- og forældrebestyrelsens høringssvar og tilkendegiver, at vi mener, at den bedste organisatoriske ramme omkring fritidstilbuddet på Sortedamsskolen er en KKFO. Som organisationsform giver en KKFO de bedste rammer for, at skabe en sammenhæng mellem skole og fritid for det enkelte barn og dermed sikre dets trivsel, da en KKFO har en større tilknytning til skolen, end et fritidshjem under en klynge, blandt andet fordi der deles lokaler og fordi lærere og pædagoger naturligt har en nem adgang til hinanden, når de mødes på gangene, i personalerum, fælles sociale arrangementer mm. De tætte bånd mellem skole og KKFO giver mulighed for en fleksibel og uformel planlægning af aktiviteter med børnene både i skole og fritidsregi. Fx når en klasse skal på tur, er det ukompliceret for læreren at planlægge med pædagogerne, at de mødes med klassen ude på stedet og så overtager klassen her fra til fritidsaktiviteter i tråd med den læring der fra skolens side, har været mål med turen. Det samme gør sig gældende når KKFO’en skal i svømmehallen, hvilket kræver en lidt tidligere start og pædagogerne overtager børnene i den sidste time. Her kommer svømningen til, at opleves som en del af en varieret skoledag for børnene, hvilket er i tråd med, at den længere skoledag sammensættes bedst muligt og sikrer barnet de bedste rammer for læring både i skole og fritidsdelen. At KKFO’en og skolen har til huse i samme bygning, skaber rum til uformelle læringsmiljøer og det medfører en indgående indsigt i hinandens arbejde, samt skaber rum til udarbejdelse af fælles metoder, projekter mm, således der i helhed arbejdes med børnene og det enkelte barn. Et eksempel på den naturlige sammenhæng og overgang for et barn i en KKFO, ses også i KKFO’ens fra jord til bord projekt, hvor vi hvert efterår tager ud en hel dag og plukker æbler, som vi efterfølgende tilbereder og presser saft af hjemme på KKFO’en. Dette har udviklet sig, så lærerne også deltager på turen og forløbet indgår nu som en del af undervisningen omkring årstiderne. Her oplever børnene hvordan de voksne omkring dem, samarbejder om et fælles projekt og hvordan skole og fritid får en helt naturlig sammenhæng. I tråd med specialreformen og inklusions arbejdet, anser vi en KKFO som den bedste ramme for de udsatte børn. Det naturligt tætte samarbejde mellem skole og KKFO, samt den nemme vej til vidensdeling, fordrer en ensartet tilgang til barnet, en ensrettet indsats og sikrer at midlerne kommer bedst muligt til gavn i løbet af hele barnets dag, både i skole og fritidsdelen, hvilket vi anser som de bedste betingelser for barnets udvikling. Dette sikrer også en ensrettet tilgang og fælles støtte til barnets familie, hvilket vi også anser som væsentligt i forhold til, at sikre hvert barns trivsel. På Sortedamskolen og i KKFO’en er der naturligvis også fokus på, at komme mobning til livs og skabe trygge rammer og dermed de bedste betingelser for hvert barns udvikling, trivsel og læring og også hér, har det tætte samarbejde mellem skole og KKFO vist sig som en gevinst. Lærere og pædagoger deltager i det samme ”fri for mobberi” kursus, dette medfører et fælles sprog og en samlet indsats over hele dagen, hvilket giver børnene en oplevelse af sammenhæng af de tiltag der laves i skolen og på KKFO’en. Samtidig har det været nemt, at organisere for begge faggrupper og omkostninger og opfølgning deles af både skole og KKFO til gavn for alle parter. Den fælles personaleudvikling er med til, at skabe attraktive og trygge arbejdspladser. Dette er der i høj grad er brug for i en tid med store forandringer i institutions- og skole verdenen, hvor i sær pædagogerne står over for en uvished i forhold til deres fremtidige arbejdssituation. Der er et stort behov for fuldtidsstillinger. En KKFO vil kunne skabe sikkerhed, for at skabe meningsfulde, attraktive stillinger, der kan imødekomme dette, da der kan skabes fleksible arbejdspladser om en fælles børnegruppe. Dette gælder både kombinationsansættelser i forbindelse med folkeskolereformen, men også det øvrige tværfaglige arbejde på skolen, hvor det er gavnligt at inddrage pædagoger, der i forvejen kender børnene og kan arbejde videre ud fra den i forvejen etablerede relation der er skabt mellem barnet og pædagogen i fritidsdelen. Det drejer sig både om stærkt samarbejde, inklusionsindsatsen, AKT-arbejde på skolen, samt involveringen i skolernes tid til lektier og faglig fordybelse, hvor pædagogerne ud fra deres faglighed kan bidrage med andre læringsmetoder. Oplevelsen af, at tilhøre en arbejdsplads sikres ud fra vores erfaringer bedst, hvis medarbejderen arbejder omkring de samme børn hele dagen, som det sker i skole/KKFO regi, frem for at skulle pendle i mellem vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. Her skal medarbejderen i løbet af dagen, forholde sig til og arbejde med forskellige børnegrupper, arbejdskulturer, strukturer mm., hvilket for mange ender ud i en frustrationsfølelse af ikke at slå til, da det for de flestes vedkommende er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at skulle engagere sig lige meget alle steder og dette mener vi ikke er til gavn for børnene. En stor del af det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i relationen og den mener vi bedst sikres, når pædagoger hele arbejdsdagen arbejder omkring og med den samme børnegruppe. Selv om rammerne er forskellige tager pædagogen relationen med fra KKFO’en og arbejder videre med udgangspunkt i denne, i skoledelen og omvendt. Når pædagogen er med i skolen, har denne langt større mulighed for målrettet at arbejde med børnene og det enkelte barn i fritidsdelen, for at sikre alles trivsel og udvikling fagligt, personligt og socialt. Er der f.eks. sociale problemer i en klasse i skolen, kan KKFO’en målrette aktiviteterne om eftermiddagen således, at de styrker det enkelte barn sociale kompetencer og hele gruppens måde, at omgås hinanden på, hvilket gavner klassen trivsel og børnenes muligheder for læring, da lærerne hermed kan fokusere deres arbejde på den egentlige indlæring. I forhold til lektiehjælpen om eftermiddagen har det også stor betydning for børnene, at den pædagog der står for det, har sin daglige gang på skolen og deltager i undervisningen. Her sikres det, at videns delingen omkring hvert enkelt klasse og barn sker løbende, både mundtligt fordi pædagogen og læreren fysik møder hinanden, men også via skoleintra. Dette medfører, at indsatsen kan målrettes det enkelte barns behov til gavn for barnet. Når KKFO’en, som på Sortedamskolen er beliggende på selve skolen er det desuden bekvemt for forældre og børn. Barnet afleveres og hentes samme sted, man skal ikke forbi skolen på vejen hjem og hente cyklen og det er kun nødvendigt med en garderobe med skiftetøj. For barnet er overgangen mellem skole og fritid let og ubesværet, tasken afleveres i garderoben og barnet er klar til leg og andre aktiviteter. Dyrebar legetid, som er begrænset i kraft af skolereformens implementering, går ikke tabt ved, at børnene først skal samles, krydses af og gå over på fritidshjemmet der ligger et stykke der fra og som nemt kan tage 30 min. Skolens daglige ledelse nyder godt af, at have en KKFO. KKFO lederen indgår på lige fod med den øvrige ledelse i ledelses teamet og bidrager på den måde med tværfagligheden, når der skal træffes beslutninger. En KKFO bidrager også til, at ressourcerne udnyttes optimalt. Dette gør sig gældende når der deles teknisk og administrativt personale, samt i forhold til indretning, udvikling og vedligeholdelse. Vi anbefaler derfor, at man i den fremtidige struktur samler fritidstilbuddet i en KKFO tættere omkring skolen og som start indlemmer de tre klasser fra ”Færgen” i den nuværende KKFO i indskolingshuset. Dette mener vi kan gøres forholdsvis ukompliceret ved oprettelse af et ekstra basislokale/køkken på 2 sal. De begrænsede udearealer omkring Sortedamskolen vil kunne imødekommes ved, at indtænke tårnlegepladsen (TL) og Østreanlæg (ØA) som det i dag gør sig gældende hvor ”Færgen” har nøgle til TL og KKFO’en nøgle til ØA. Siden sommerferien har KKFO’en huset den fælles morgenfrit og denne har udviklet sig til, at være et naturligt mødested for børn, forældre og medarbejdere fra de øvrige fritidshjem og fremtiden fritidshjem, kan fint ligge i forlængelse af dette. På baggrund af det foregående er det vores klare overbevisning, at Sortedamskolens børn vil være bedst stillet med, at gå i en KKFO hvor ledelse og medarbejdere har de optimale muligheder for, at skabe fælles løsninger på fælles udfordringer i en fælles kontekst og dermed skabe rammerne for de bedste udviklingsbetingelser for hvert enkelt barn og sikre dets trivsel både i skole- og fritiden. Vi opfordrer desuden til, at man i fremtidens fritidstilbud, hvordan det end kommer til at blive struktureret, sikrer en synlig forskellighed i de ”forskellige fritidshjem” således, at det bliver muligt at fastholde det vi hver i sær som fritidstilbud er rigtig gode til. Dette for, at fremstå attraktive for så bred en forældreskare som muligt og på den måde være med til, at sikre Sortedamsskolen og fritidstilbudet omkring, som et tilvalg hvor man som forældre ønsker sit barn skal gå. I fremtidens fritidstilbud, bliver vi en stor institution med knap 300 børn fordelt på fire matrikler. Dette mener vi giver en alt for stor spredning, alt for mange børn, forældre og personaler, til at den pædagogiske ledelse kan varetages af en enkelt pædagogisk leder alene. Derfor anbefaler vi, at man ansætter endnu en pædagogisk leder og at ledelses opgaven fordeles således, at ”Remisen, ”Kometen” og ”102” bevarer deres pædagogiske ledelse i deres nuværende form og at der ansættes en pædagogisk leder med ansvar for den nuværende KKFO med de tre klasser fra ”færgen” (ca 150 børn). Dette anser vi også som udslagsgivende i forhold til, at sikre den føromtalte forskellighed matriklerne imellem, for også fremadrettet, at være et attraktivt fritidstilbud som forældrene omkring Sortedamskolen ønsker, at vælge til deres børn.
Læs høringssvar fra Christina
Indsendt af:
Henning Teissøe
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
696
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
BELLABYEN. KLYNGE BH 4.
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Henning Teissøe
Indsendt af:
Christinashavns skoles skolebestyrelse
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
695
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1422
Se vedhæftet
Læs høringssvar fra Christinashavns skoles skolebestyrelse
Indsendt af:
Lærke Testmann
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
694
By:
København V
Postnr.:
1650
Jeg er mor til Eddie på fem år og medlem af forældrerådet i Børnehuset Vesterbro en af institutionerne i klyngen Børnefortællingen. Jeg håber på et fremtidigt fritidstilbud til min søn, hvor der er er mangfoldighed og glade, dygtige pædagoger til at give udviklingsmuligheder og et rigt fritidsliv til mit barn. Det mener jeg under ingen omstændigheder dette forslag giver mulighed for.
Læs høringssvar fra Lærke Testmann
Indsendt af:
Bestyrelsen, Bellahøj Fritidscenter
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
693
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bellahøj Fritidscenter
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget og medarbejdere i BUF Bestyrelsen på Bellahøj Fritidscenter vil gerne takke jer for at lytte til de argumenter mod en kæmpe institution på Rødkilde Skole, som blev fremført i første høringsrunde. Det reviderede forslag for fritidsinstitutionerne tilknyttet Rødkilde Skole indebærer således, at det fremtidige fritidstilbud fysisk skal fordeles på Bellahøj Fritidscenters tre nuværende matrikler og KKFO’ens lokaler på skolens matrikel. Det foreslås, at det fremtidige tilbud skal organiseres som en KKFO. Bestyrelsen for Bellahøj Fritidscenter (BFC) kan ikke acceptere en sådan organisering. Vi vil derfor, efter en præsentation af argumenter herfor, fremlægge tre alternative organiseringsforslag, som opfylder de mål, Børne- og Ungdomsudvalget har for Fremtidens Fritidstilbud. Afslutningsvis tillader vi os at komme med et bud på, hvordan tilbuddene til de større børn på Rødkilde Skole kan organiseres som en del af et sammenhængende børneliv. Fritidsinstitutionerne ved Rødkilde Skole er nogenlunde lige store målt på normeringen af fritidshjemspladser til børn i 0.-3. klasse. BFC er normeret til 184 børn og har p.t. 195 børn indskrevet. Rødkilden – Rødkilde Skoles KKFO er normeret til 178 børn. På nuværende tidspunkt er det største antal fritidshjemspladser ved Rødkilde Skole således at finde på den selvejende institution BFC. Ser man på, hvordan forældrenes ønsker til fritidshjemsplads fordeler sig, når de indskriver deres børn på Rødkilde Skole, ønsker et flertal af forældrene hvert år en plads på den selvejende institution BFC frem for en plads på Rødkilde Skoles KKFO. På trods af en konstant merindskrivning på 10-12 børn de sidste 18 måneder, står der p.t. 18 børn på venteliste til en plads på BFC. Vi må ud fra ovenstående derfor konstatere, at hovedparten af forældrene til børn i 0.-3. klasse på Rødkilde Skole ønsker, at deres barn skal gå på den selvejende institution Bellahøj Fritidscenter. Begrundelsen for forældrenes ønsker skal efter vores mening findes i de muligheder, der er i selvejerskabet – og i den pædagogiske kultur på BFC, som udvikles kontinuerligt i tæt samarbejde mellem brugere, personale og ledelse. Selvejerskabet skaber sammenhæng og gennemsigtighed. Der er kort proces fra tanke til handling til gavn for institutionens børn og unge. Dette gør bl.a. at ideer og forslag hurtigt kan blive til virkelighed. Muligheden for at have direkte indflydelse på børnenes trivsel er med til at skabe stort engagement blandt forældre og børn. Forældrene kan i bestyrelsen direkte påvirke og optimere de pædagogiske processer. Eksempelvis kan bestyrelsen, i samråd med den daglige ledelse, omfordele midler og ressourcer, hvis enkelte børn eller grupper af børn har behov for en særlig indsats i en periode. Det tætte samarbejde mellem institution og bestyrelse har en afsmittende effekt i hele organisationen, og der skabes tryghed og gennemskuelighed for børn og unge, når alle stiler efter samme kvalitative pædagogiske mål. Den sammenhæng, børnene og de unge oplever, når forældrene engagerer sig i bestyrelsen og institutionens dagligdag, medvirker til deres demokratisering: de føler sig som vigtige, ligeværdige deltagere i fællesskabet og de oplever, at tingene skal hænge sammen for at blive gode og konstruktive. Vores forældre giver en mangfoldighed af svar, hvis man spørger dem, hvorfor de har valgt en plads på BFC – alle familierne er forskellige og har deres helt egne måder at bruge fritidshjemmet og klubben på. Pointen er, at mange af de valgmuligheder, den enkelte har, kun er til stede, fordi BFC er en selvejende institution. Forældrene vælger BFC fremfor KKFO’en på skolen, netop fordi fritidspædagogikken er i fokus. Forældrene vægter det miljøskift, som følger med afslutningen af skoledagen, og mange ser fritidshjemmet som en vigtig del af familiens samlede liv. Børn har brug for – og ret til - fritid efter en lang skoledag. Inklusion er en naturlig del af hverdagen på institutionen. Alle børn mødes med en overbevisning om, at de hver især bidrager med noget positivt til fællesskabet i institutionen. Det enkelte barn bliver mødt i øjenhøjde af voksne, som er gode til at sætte rammer for mangfoldige typer af børnefællesskaber – med og uden voksendeltagelse. Vi har øjne på både de stille, de skæve og de vilde børn – og støtter dem alle i deres individuelle karakterdannelsesprocesser. BFC skaber tryghed og kontinuitet i børnenes liv – fra 0. klasse på Højen via fritidshjemsafdelingerne i Villaen og på Bellahøjvej 42B i 1.-3. klasse, til børnene samles igen, når de starter i Villaen i 4. klasse for at gå i fritids-, junior- og ungdomsklub, indtil de er 18+. Alle er en del af det store fællesskab, og det aldersintegrerede miljø giver BFC en række muligheder i det daglige pædagogiske arbejde – samtidig med, at børn i alle aldre kan finde sammen og lære af og med hinanden. At BFC både rummer fritidshjem, fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub medvirker til at fastholde de unge i betydningsfulde relationer med kompetente medarbejdere i længere tid, end det ellers ville være muligt. Samarbejdet med Rødkilde Skole nu og i fremtiden Bellahøj Fritidscenter har et glimrende samarbejde med Rødkilde Skole og Rødkilden KKFO omkring Stærkt Samarbejde, skolepædagogstillinger og andre opgaver, eksempelvis børn med særlige udfordringer og behov. Vi er gode til at finde fælles løsninger, hvor både lærer- og pædagogfagligheden kommer i spil. Hvis det fremtidige samarbejde mellem Rødkilde Skole og de tilknyttede fritidsinstitutioner skal fungere optimalt, er det nødvendigt at den fælles opgave defineres tydeligt. Det er ligeledes nødvendigt, at der i ledelsessamarbejdet sikres, at fritidspædagogikken ikke underordnes skolen, men forbliver et særligt pædagogiske felt med egne teorier og metoder. Skolelederen har det overordnede ansvar for børnenes skoleliv og uddannelse. Bestyrelsen mener, det er nødvendigt, at den institutionsleder, som skal bære det overordnede ansvar for børnenes fritid, sociale udvikling og karakterdannelse i en 1:1 relation til skolelederen, har sin base i en institution, hvis virksomhed er defineret efter Dagtilbudsloven. Vi anbefaler, at Susanne Vogelius, leder på Bellahøj Fritidscenter, i kraft af sin ledelseserfaring fra en stor, selvejende fritidsinstitution, bliver udpeget som ansvarlig for at repræsentere fritidsinstitutionerne i en partnerskabsaftale med Rødkilde Skole. Gennem en partnerskabsaftale kan samarbejdet udvikles og udvides, også til at omfatte andre aktører og tilbud i lokalområdet. Det undrer os, at Børne- og Ungdomsforvaltningen i det reviderede forslag fastholder en organisering som KKFO, og vil derfor gøre Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer opmærksomme på, at der findes alternativer. Bestyrelsen foreslår følgende tre organisationsmodeller for Fremtidens Fritidshjemstilbud ved Rødkilde Skole: Forslag 1 Bellahøj Fritidscenter forbliver selvejende. Rødkilden KKFO bliver omlagt til en selvejende institution med egen selvstændige bestyrelse. Rødkildens personale foreslog at blive selvejende i deres høringssvar. Der er fremlagt forslag om omlægning fra KKFO til selvejende fritidshjem i andre skoledistrikter, hvor majoriteten af fritidshjemspladserne i den nuværende organisering befinder sig på selvejende fritidshjem. Forældrene får mulighed for at vælge mellem to pædagogisk ledede fritidshjem, som arbejder tæt sammen. Institutionerne bevarer hver deres suverænitet og kultur. Der indgås en lokalt udviklet partnerskabsaftale mellem de to selvejende fritidsinstitutioner og skolen – hvilket Folkeskolelovens § 3, stk. 2 giver mulighed for – og en partnerskabsleder udpeges. Ledelsessamarbejdet opfylder 1:1-kravet: én skoleleder til én partnerskabsleder. Forslag 2 Bellahøj Fritidscenter forbliver en selvejende institution, Rødkilden forbliver en KKFO. Institutionerne bevarer hver deres suverænitet og kultur. Forældrene får mulighed for at vælge mellem to typer af fritidsinstitutioner: en KKFO eller et selvejende fritidshjem, som arbejder tæt sammen. Der indgås en lokalt udviklet partnerskabsaftale mellem de to fritidsinstitutioner og skolen – hvilket Folkeskolelovens § 3, stk. 2 giver mulighed for – og en partnerskabsleder udpeges. For at sikre, at fritidspædagogikken prioriteres, skal partnerskabslederen være identisk med lederen af BFC. Skolelederen bevarer det øverste ansvar for KKFO’en. Ledelsessamarbejdet opfylder 1:1-kravet: én skoleleder til én partnerskabsleder. Forslag 3 Rødkilden KKFO omdannes til en selvejende underafdeling af Bellahøj Fritidscenter med 1-3 pædagogiske afdelingsledere. Kultur og traditioner udvikles og gode erfaringer deles i det store fællesskab. Ledelsessamarbejdet opfylder 1:1-kravet: én skoleleder til én institutionsleder. Klubområdet: sammenhæng i børnenes liv? Det reviderede forslag for fritidshjemsbørnene har (utilsigtede?) konsekvenser for klub-området. Placering og antal af klubpladser i området er således uvis, ligesom Rødkildens nuværende klubpladser ikke omtales i det seneste forslag. BFC ønsker at bevare klubpladserne som en integreret del af institutionen. Bestyrelsen foreslår, at Rødkilden og BFC indgår et forpligtende samarbejde for at bevare et tilstrækkeligt antal klubpladser i umiddelbar nærhed af Rødkilde Skole. Klubberne organiseres som en del af de to institutioner – og eventuelt som en del af et fremtidigt selvejende netværkssamarbejde mellem klubberne i området. Området er præget af stor diversitet i forhold til etnicitet og social og økonomisk kapital, og for at sikre alle børn – også de større – et pædagogisk fristed, er det nødvendigt at bevare klubberne som en del af et samlet 5-18 års tilbud. Ud over Rødkilde Skole samarbejder BFC allerede med en lang række af nærmiljøets øvrige aktører: børnehaver, fritidshjem, KKFO’en på Rødkilde Skole, fritidsklubber, ungdoms-klubber, plejehjem, idrætsklubber, spejdere m.m. Institutionen deltager aktivt i bydelssamarbejdet omkring fritids- og ungdomsklubberne i Bellahøj-Brønshøj og Husum-Tingbjerg Bydele, og dette arbejde vil vi gerne fortsætte i fremtiden. Vi anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, at den fremtidige organisering af fritidstilbuddene i København aftales lokalt i de enkelte skoledistrikter. BFC er en rentabel institution, som gennem over 40 år har bidraget til, at utallige af lokalområdets børn og unge har taget en mangfoldighed af gode minder om venskab, fællesskab og betydningsfulde voksne med sig ud i livet. Vi mener, at det gode børneliv på Bellahøj Fritidscenter giver det enkelte barn noget helt særligt, som ikke kan genskabes i en anden organiseringsform end den selvejende. Med en dybfølt opfordring til at ændre implementeringsplanerne for fritidsinstitutionerne ved Rødkilde Skole og håbet om, at I vælger at bevare vores unikke selvejende institution… Mange bekymrede hilsner Bestyrelsen på Bellahøj Fritidscenter
Læs høringssvar fra Bestyrelsen, Bellahøj Fritidscenter
Indsendt af:
Forældre til børn i Krudtuglen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
692
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed indsendes et høringssvar vedrørende den lokale runde for ”Fremtidens fritidstilbud” med hensyn til Skolen på Islands Brygge. Høringssvaret er indsendt af forældre med børn tilknyttet den selvejende institution Krudtuglen. Med dette høringssvar appellerer vi til, at en stillingtagen til løsningsmodel for en ny fritidshjemsstruktur udsættes, indtil en implementeringsplan for den bevilgede nye skole på Bryggen Syd er vedtaget. Vores forslag til en beslutningsudskydelse beror på, at vi betragter en stillingstagen til en så omfattende strukturel forandring, hvor en væsentlig faktor, som fremtidig skoleudvidelse ikke medregnes, som værende både økonomisk og socialt uansvarligt. At ligge sig fast på en løsningsmodel, når man endnu ikke kender det konkrete behov i forbindelse med den nye bevilgede skole, samt undlader at berøre distriktets hastigvoksende børneantal, kan betyde at en eventuelt vedtaget løsningsmodel må forkastes eller forandres, hvilket synes at være spild af de i forvejen beskedne økonomiske ressourcer. Herudover vil en beslutningstagen uden at medtænke Islands Brygges fremtidige skolescenarie sende et signal om at man ser stort på de involverede børns trivsel og tryghed, da de vil risikere at skulle opleve flere gennemgribende ændringer i deres hverdag end hvad der er nødvendigt. Alt dette vil blot bidrage til en endnu større utryghed og uforståenhed hos os involverede forældre, hvilket i sidste ende kan medføre en manglende opbakning i forbindelse med den nødvendige omstrukturering. En mulig imødegåelse af ovenstående problematik vil være at øge normeringen af fritidshjemmene Thorsanna, Bryggehuset og Krudtuglen, indtil en plan for den bevilgede nye skole foreligger, således at de nødvendige strukturændringer kan foretages på et mere indsigtsfuldt grundlag. Vælger I mod fornuft at se bort fra Islands Brygges fremtidige skolesituation, er vores håb at I lader børnenes trivsel være omdrejningspunkt, ved at tage hensyn til børns forskellige pasningsbehov. Dette kan gøres ved at bibeholde de selvejende fritidsinstitutioner som et alternativ, som det er forslået af forældrebestyrelserne i de 3 selvejende institutioner, Thorsanna, Bryggehuset og Krudtuglen. Vores håb med dette høringssvar er at appellere til jeres ansvarlighed og fornuft i forbindelse med udarbejdelsen af ”Fremtidens fritidstilbud”-plan, ved at anmode jer om at lade den endelige løsningsmodel være baseret på gennemtænkte overvejelser. Det vil sige overvejelser, hvor der tages hensyn til de involverede børns tarv, og hvor ressourcespild forsøges undgået, ved at man fra begyndelsen inkluderer væsentlig viden, herunder 1) fremtidig behov i forhold til den bevilgede skoleudvidelse, 2) håndtering af den stadig voksende børnetal på den i forvejen overbelagte Skolen på Islands Brygge, og ikke mindst 3) konsekvenserne ved at vælge at indskrænke nærhed og mangfoldighed. Ved at tage disse betragtninger med i jeres overvejelser, vil vi kunne både tro og stole på at den endelige løsningsmodel ikke blot bliver midlertidig og uden hensynstagen til barnets tarv, men at det rent faktisk er et ”Fremtidens Fritidstilbud”, og et tilbud hvor vi ved I reelt har taget børnenes trivsel og behovsmangfoldighed alvorligt. Med venlig hilsen, Ruth Sørensen og Peter Greenfort
Læs høringssvar fra Forældre til børn i Krudtuglen
Indsendt af:
Skolebestyrelsen ved Lundehusskolen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
691
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Lundehusskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Lundehusskolen
Indsendt af:
Sanne Baktoft-Janniche
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
690
Virksomhed / Organisation :
Jacob Holms minde
By:
København S
Postnr.:
2300
Fremtidens Fritidstilbud De ansatte i Jacob Holms Minde er ikke imod den struktur, der tænkes med et samlet fritidstilbud. For os giver det god mening at samle fritidshjemmene under et tag. Men da der er planer om, at det er vores institution som skal laves om til fritidstilbud, står vi som institution med en stor usikkerhed om, hvad planen er for os? Det som der er foreslået er, at vi skal integreres i De Glade Børns Hus. Men er der overhoved plads i De Glade Børns Hus til 126 børn og 30 personaler og vil det betyde, at vi skal laves om til en selvejende institution? Betyder det så også, at vi kan risikere at blive splittet som institution. Vi har et stort ønske om at forblive i Klynge A2, der er et godt samarbejde med de andre institutioner og vi ønsker at forblive, som EN enhed. Usikkerheden påvirker os, både i forhold til vores egen fremtid, men forældrene stiller også spørgsmål til hvad der skal ske, hvilket vi jo ikke kan svar på. Hvis ikke det bliver muligt for os at blive her på matriklen, er vores ønske, an man kigger på muligheden for at bygge en ny institution, som Jacob Holms Minde kan flytte over i. Med venlig hilsen Medarbejderne i Jacob Holms Minde
Læs høringssvar fra Sanne Baktoft-Janniche
Indsendt af:
Den selvejende daginstitution Vibenshus & Davids
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
689
By:
København
Postnr.:
2100
Som bestyrelse for den selvejende daginstitution Vibenshus & Davids har vi modtaget Børne- og Ungdomsforvaltningens høringsbrev af 20-03-2015 og noteret os, at Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget: • at den oprindelige implementeringsplan, hvor fritidshjemspladserne samles på lokation på skolen frem for at ligge på tre matrikler, fastholdes • at det sendes i høring, at fritidsinstitutionen ved Vibenshus Skole anbefales organiseret som selvejende fritidsinstitution i netværk/klynge Vi har også noteret os, jfr. høringsbrev, at: ”Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på mødet den 18. marts det justerede forslag til fysiske rammer for Fremtidens Fritidstilbud, men tilkendegav samtidig, at det også i 2. høring om organisering vil være muligt at komme med yderligere bemærkninger til de fysiske forhold.” Vi har på denne baggrund flg. bemærkninger: I bilag 26 – Fremtidens Fritidstilbud ved Vibenshus Skole – har forvaltningen resumeret vores tidligere høringssvar således: ”Skolefritidshjemmet Vibenshus ønsker at være et selvstændigt fritidshjem på skolens matrikel, og er enig i 1:1 tilknytningen, men er samtidig bekymret for, om der er plads inde og ude ved sammenlægning til en stor institution på skolen.” Samtidig anføres som baggrund for forvaltningens anbefaling: ”Forvaltningen er opmærksom på, at det kræver en undersøgelse, at finde løsning for den samlede fritidsinstitutions placering på skolen, alternativt så tæt på skolen som muligt. Derfor vil de eksisterende fysiske rammer forventeligt skulle fungere længere her, end ved flere af de andre skoler, selv om fritidsinstitutionen er organisatorisk samlet. Dog fastholdes den oprindelige plan som langsigtet plan, hvis den fysiske struktur skal kunne fungere som understøttende for 1:1 ledelse mellem skole og fritidsinstitution og for en samling af børnene tættere på skolen. Det skal understreges, at den konkrete flytning af børn, personale og tilbud aftales med de involverede parter, når der er taget beslutning om forslagene, samt at børn og personale ikke flyttes, før et evt. nyt tilbud er indrettet til dem.” I tilslutning til vores tidligere høringssvar af 06-02-2015 og ovenstående anbefaling fra forvaltningen bemærkes i forhold til den langsigtede plan om en samlet fysisk struktur for fritidshjemmet, at det er åbenlyst, at der er massive fysiske barrierer for, at dette kan ske på skolens matrikel. Derfor finder vi, at det måske burde indgå i undersøgelserne, hvad det - som alternativ til lokalisering af fritidshjemmet udenfor skolen - ville indebære (af fordele og ulemper herfor), såfremt skolens udskolingsdel blev placeret på en anden matrikel. Denne model anvendes os bekendt på flere skoler i København og ville i givet fald give plads og gode rammer til et samlet fritidshjem på skolen og derved sikre en tæt tilknytning til indskolingen. Vi kan – hverken i forhold til placering af udskoling eller samlet fritidshjem – umiddelbart pege på andre fysiske placeringer tæt på Vibenshus Skole, men antager, at der vil fremkomme sådanne som led i tilpasningerne på børnehaveområdet. I relation til organisering i ”netværk/klynge” vil vi gerne fastholde, hvad vi anførte i vores høringssvar primo februar 2015: Netværkssamarbejde fremstår som et godt værktøj til relevant erfaringsudveksling, hvorimod klynger ofte opleves som konfliktfyldte grundet modstridende interesser mellem de enkelte enheder. Som institution har vi haft gode erfaringer med netværkssamarbejde i et 0-18 års perspektiv i det nuværende Netværk2100. Vi mener, at det skal fortsætte, fordi det bl.a. er velegnet i forhold til overgange, giver god sparring og vil kunne understøtte folkeskolereformen. Vi anbefaler derfor, at selvejende fritidshjem, herunder Vibenshus, skal indgå i forpligtende netværk som Netværk2100, der omfatter aldersgruppen 0 – 18 år og gerne mere end ét fritidshjem (fritidsinstitution) af hensyn til sparring. Venlig hilsen bestyrelsen for den selvejende daginstitution Vibenshus & Davids
Læs høringssvar fra Den selvejende daginstitution Vibenshus & Davids
Indsendt af:
Inge Troest
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
688
Virksomhed / Organisation :
Kastaniehuset/Guldberg skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Vores 1. prioritet til fritidshjem var soleklart Kastaniehuset og glæden var derfor meget stor, da jeg fik at vide, at det var her vores barn skal starte 1. maj. Størrelsen (ikke for stort og ikke for mange børn), huset (dejligt nyt med behageligt indeklima), legepladsen (stor og spændende), personalet (imødekommende og med stærke faglige profiler), beliggenheden (i naturskønt område i de gamles by) var lige som det skulle være. Der var ingen tvivl om at dette er det bedste for mit barn. Beskeden om at fritidshjemmet skal nedlægges fra 2016 er derfor rigtig kedelig at modtage og meget svær at fordøje. Jeg forestiller mig, at skiftet fra børnehave til SFO er stort for sådan et lille barn med nye klassekammerater og nye voksne. At starte i skole et nyt sted efter sommerferien er endnu større med endnu flere børn og endnu flere nye voksne. At mit barn så igen allerede i 2016 skal flytte SFO giver mig ikke fornemmelsen af en stabil skolestart for mit barn. Jeg er ked af at høre, at målet er at samle alle børn på samme sted. Jeg synes, at det er alt for mange børn på et sted. Jeg kan ikke forestille mig at de nuværende faciliteter på Guldberg skole kan bære at rumme så mange børn. Hvor skal de børn være? Hvor skal de finde fred og ro efter en lang krævende skoledag? Jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan se det positive i projektet. Jeg har svært ved at se, hvordan det skal hænge sammen. Jeg frygter, at det kommer til at gå ud over mit barns trivsel. Og mange andre børns trivsel også. Jeg synes jeres forslag er en forringelse. Jeg synes i den grad, at der mangler udspil fra kommunens side i forhold til hvordan Guldberg skole skal kunne huse alle de mange børn i indskolingens 4-5 spor hele dage året rundt – vel og mærke uden at det går ud over børnenes ve og vel. Har I tænkt jer at bygge nye lokaler for at huse alle børnene? Eller har I tænkt jer at vores børn skal stuves sammen på de nuværende arealer…? Jeg læste, at I ville benytte jer af omkringliggende allerede etablerede faciliteter og lokaler – men hvilke er disse og hvorhenne er de? Jeg kan slet ikke se det for mig. Jeg håber derfor, at I vil genoverveje lukningen af Kastaniehuset. Med venlig hilsen Inge Troest
Læs høringssvar fra Inge Troest
Indsendt af:
Skovbørnehaven
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
687
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj - Husum Ungdomshus
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Personalet fra Skovbørnehaven i BHU, vil hermed afgive vores høringssvar. Planen vedr. fremtidens fritidstilbud, vedrører skolebørn og unge i Københavns kommune. At vi og vores arbejdsplads skal inddrages i denne reform, har vi vanskeligt ved at forstå. Derfor har vi disse spørgsmål: • Hvorfor skal børnehaven blandes ind i fritidsproblematikken? • Hvis børnehaven flyttes, forbliver den så udflytter? • Flyttes personalet med? • Hvorfor flyttes børnene fra Håbets Allé ikke til BHU? Vi har bedre muligheder for at arbejde med punkt 5 i Dagtilbudslovens læreplanstemaer end de fleste andre børnehaver, da børnehaven er placeret med Store Lyngby Skov som nabo. Desuden har vi 23000 m2 grund, som vi selv kan bruge til at arbejde med specielt punkt 4 og 5. På de andre punkter har vi jo ikke ringere vilkår end alle andre institutioner, så dem kan vi opfylde lige så godt som andre. De gode udendørs faciliteter betyder bedre plads til det enkelte barn og derfor også et lavere stressniveau i forhold til støj og plads. Børnene kan nemt finde plads til deres leg og aktiviteter og der er samtidig plads til de, som har brug for at afgrænse sig i forhold til den store gruppe. Børnehaven lider under denne procedure. Forældrene bliver usikre på børnehavens fremtid og nogen melder deres børn ud, mens andre vælger andre tilbud på grund af institutionens fremtid. Med venlig hilsen Personalet i BHU’s Skovbørnehave
Læs høringssvar fra Skovbørnehaven
Indsendt af:
Personale i Borup - Klynge Bi2
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
686
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den Integrerede Institution Borup - Klynge Bi2
By:
København N.V.
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Personale i Borup - Klynge Bi2
Indsendt af:
Ulla Mathiesen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
685
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den integrerede institution ved Katrinedals Skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Fra medarbejderne på kat.klub
Læs høringssvar fra Ulla Mathiesen
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
684
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
vedhæftet udtalelse fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Jess Theil - forældre Krudtuglen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
683
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Jeg skriver til jer i dyb frustration over Københavns Kommunes mulige beslutning om at samle fritidshjemmene i én super-fritidsinstitution pr. skole. Hvis dette besluttes, vil mine børns fritidshjemstilbud på Krudtuglen på Islands Brygge blive lukket. En fuldstændig unik institution med en sjæl og en ånd, man skal lede længe efter – og som smitter af på alle, der træder ind ad døren dertil. Som jeg læser forslaget, vil børnene blive samlet på KKFO Skibet, hvilket ultimativt betyder mere end 500 børn på ét fritidshjem. Vi er så heldige at have 2 børn på Krudtuglen – en skolegående datter som går på fritidshjemmet og en dreng der går i børnehaven. Hverdagen består i, at vores dreng først afleveres i børnehaven i Krudtuglen, inden turen går videre til Skolen på Islands Brygge. Hver eneste morgen udfoldes søskendekærligheden og utallige luftkys og ”vi ses i eftermiddag” – noget de begge ser frem til. For os forældre er det meget tydeligt, at vores store skolegående datter i den grad nyder og har brug for det ”sceneskift” fra den store og meget strukturerede skoledag på en skole med 6 spor - til de meget mindre og friere rammer som Krudtuglens fritidshjem tilbyder. Det er meget tydeligt at Krudtuglens overskuelige størrelse og personalets helt specielle nærvær (også for os forældre!) skaber tryghed og rum til at være. Tanken om at min ældste datter (og snart min søn) skal miste dette og forblive på skolen og indgå i en institution fra 7.30-17 med fokus på stordriftsfordele fremfor det frie valg er skræmmende. Jeg støtter fuldt ud forslaget fra Krudtuglens bestyrelse, som går på at sammenlægge de tre selvejende fritidshjem under én enhed; to af disse er integrerede institutioner som rummer børn fra 0–10 år på Islands Brygge. Disse institutioner indgår enten forpligtende partnerskab, fusionerer eller som Institutioner i et Netværk. Med dette scenarie bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares. Jeg vil stærkt opfordre jer politikerne til at revurdere forslaget og lade de selvejende institutioner fusionere og blive til et mindre alternativ til den nuværende super-KKFO, Skibet. I øvrigt anbefaler jeg også, at den nuværende KKFO bliver selvejende. På denne vis kan man give forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares. Det virker også som lidt suboptimal brug af tid, at disse overvejelser sættes i spil nu når den endelige fremtid ( 2 separate skoler eller 1 samlet, dog aldersfordelt) for den kommende skole på Artillerivej 126 ikke er fastlagt. Dette virker som uhensigtmæssig brug af penge, tid, ressourcer og giver unødige bekymring blandt forældre. I håb om at blive hørt Mvh Jess Theil
Læs høringssvar fra Jess Theil - forældre Krudtuglen
Indsendt af:
Hanne Brusch
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
682
Vedhæftede filer: 4
Virksomhed / Organisation :
Klynge Ø1
By:
København
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Hanne Brusch

Sider