Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

1. maj 2015
Indsendt af:
Nana Bendix Jensen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
651
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørre Fælled Skole
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Nana Bendix Jensen
Indsendt af:
Forældrebestyrelsesformand Morten Dyrehave
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
650
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ve6
By:
København SV
Postnr.:
2450
Vedr. fritidsinstitution omkring Bavnehøjskole
Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsesformand Morten Dyrehave
Indsendt af:
Dennis Schnell-Lauritzen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
649
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen Islands Brygge (far til børn her)
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg mener, at der gør sig særlige forhold gældende på Islands Brygge i forhold til planerne om at indlægge de københavnske fritidshjem under én folkeskole (1-1 modellen). Det skyldes, at det er besluttet at bygge en ny folkeskole på Islands Brygge beliggende Artillerivej 126. Det er p.t. den eneste sted i Københavns Kommune, hvor der er en helt ny folkeskole på tegnebrættet. De 4 fritidshjem Bryggehuset, Thorsanna, Krudtuglen og Bryggens Børne- og Ungdomscenter bliver således placeret umiddelbart i mellem Skolen på Islands Brygge, og den kommende nye folkeskole skole, som ventes at åbne i 2020. Det er endnu ikke afklaret hvilken form den kommende skole på Artillerivej får, herunder om det bliver en skole med børn fra 0. – 10. klasse, eller om det eventuelt bare bliver en skole med de ældste klasser fra 7. – 10. klasse. Der var på mødet enighed om, at det er meget uhensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at tage beslutning om, at nedlægge de 4 meget velfungerende fritidshjem, og indlægge dem på den eksisterende Islands Brygge skole i et stort fritidshjem med 400-500 børn. Det skyldes især pædagogiske hensyn. Men det skyldes også, at det er meget uhensigtsmæssigt at tage beslutning herom, hvis der er udsigt til, at der bliver færre af de små børn på Skolen på Islands Brygge som følge af, at der muligvis bliver etableret en nærliggende skole med elever i de små klasser fra 0.-3. klasse, som bruger fritidshjemmene. Der er kort sagt betydelig usikkerhed om, hvor de mindre børn kommer til at gå i skole, og hvor mange af de mindre børn, der kommer til at gå på henholdsvis den nye skole og Skolen på Islands Brygge. Det er derfor mødedeltagernes hovedsynspunkt, at beslutning om eventuelt at lægge de 4 fritidshjem eller nogle af dem ind under en af de to nærliggende folkeskoler bør afvente den endelige etablering af den nye skole. Da den nye skole ikke står færdigt før om ca. 4-5 år, og da denne skole meget vel kan komme i bekneb for egnede lokaler til fritidshjemsaktiviteter, (byggegrunden af begrænset størrelse, og der er ikke udenoms arealer), kan der desuden sagtens vise sig behov for fortsat at lade en del af områdets børn gå i de 4 institutioner, der ligger særdeles godt placeret, og som har bl.a. har direkte adgang til naturarealerne på Amager Fælled. Derfor bør de 4 fritidshjem på Islands Brygge bevares i det mindste i overgangsperioden til den nye skoler etableret. Målsætningen bør være, at de 4 fritidshjem kan bevare deres særlige kendetegn og kultur, selvom der etableres et tæt samarbejde med Skolen. En model kan f.eks. være, at de 4 fritidshjem organisatorisk lægges ind under Skolen på Islands Brygge. Dette sker rent praktisk ved, at skolen ved en kommunal beslutning får ansvaret for organisering af fritidshjemsaktiviteter i området, men herefter delegerer en del af disse fritidshjemsopgaver til de 4 selvejende institutioner inden for nærmere bestemte rammer. På denne måde sikres det, at der organisatorisk er tale om en 1-1 model, da det overordnede ansvar for driften ligger hos Skolen på Islands Brygge. Til udmøntning af delegationen udarbejdes der en samarbejdsaftale mellem Skolen på Islands Brygge, hvori de overordnede rammer for samarbejdet udstikkes. Det fremgår af samarbejdsaftalen bl.a., at fritidshjemsaktiviteterne i området drives af KKFO´en ”Skibet” beliggende på skolen og på de 4 fritidshjem. Det gøres endvidere i aftalen klart, at de 4 fritidshjem har samme opgaver og samme forpligtelser – herunder et tæt og effektivt samarbejde med skolen om relevante aktiviteter – som KKFO´en Skibet. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at de 4 institutioners bestyrelser inden for aftalens rammer har ansvaret for driften – ligesom der også i dag er fastsat sådanne rammer i de nugældende driftsoverenskomster mellem kommunen og de 4 fritidshjem. De enkelte ledelser på de 4 institutioner har f.eks. i denne model kompetencen til at ansætte og afskedige personale og til at udforme de daglige pædagogiske arbejdsformer. For at effektivisere samarbejdet mellem de 4 fritidshjem og Skolen på Islands Brygge, indgår de 4 fritidshjem i et partnerskab, hvor der udpeges én leder, som ansvarlig for samarbejdet med Skolen på Islands Brygge. Dette indebærer en forenkling i samarbejdet mellem skolen og de 4 fritidshjem, ligesom de øvrige ledere kan hellige sig det pædagogiske arbejde i den enkelte institution.
Læs høringssvar fra Dennis Schnell-Lauritzen
Indsendt af:
ledelsen klynge A1
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
648
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A1
By:
København S.
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra ledelsen klynge A1
Indsendt af:
Karin Dyhr Kristensen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
647
Virksomhed / Organisation :
Kollektivhuset Belle
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Forslag vedr. Kollektivhuset Bella. Og Skovbørnehaven i Brønshøj Skovbørnehaverne Brønshøj - Husum Ungdomshus. Børnehaven Kollektivhuset Bella, Frederikssundsvej 123E, 2700 Brønshøj, og Brønshøj - Husum Ungdomshus (BHU) Frederikssundsvej 159. 2700 Brønshøj, har et ønske om at fusionere, da de på nuværende tidspunkt har et samarbejde igennem deres netværk (netværk7). Ligeledes er begge institutioner selvejende institutioner tilknyttet SPIA som administrationsselskab. Som netværk og selvejende institutioner ønsker vi at løse de udfordringer der opstår inden for eget netværk. I et samarbejde mellem ledelserne og bestyrelserne i de to institutioner, der begge oplever at stå med tomme børnehavepladser, ser vi det som en bæredygtig og pædagogisk forsvarlig model at fortage en fusion mellem de to børnehaver. Vi er bevist om at situation med tomme pladser er et generelt problem i Københavns kommune. Derfor ønsker vi os gerne denne udfordring, ved at tilbyde en børnehave, hvor der pt. er mulighed for at tilpasse institutionspladserne tilpasningsbehovet. Således har borgerne fortsat også et valg om en fleksibel og selvejende daginstitution. Vi foreslår, at den nyopførte børnehave bliver en kombinationsbørnehave bestående af to matrikler. En hovedafdeling på matriklen: Frederikssundsvej 123E, 2700 Brønshøj, med en udflytterafdeling på matriklen: Amtsvejen 12, 3310 Ølsted. Skovbørnehaven er allerede etableret igennem BHU og det vil være muligt at indgå en lejeaftale mellem Kollektivhuset Bella og BHU. På den måde bliver der etableret en fleksibel børnehave. Fleksibiliteten består i, at nogle børn kan være i afdelingen på Frederikssundsvej, i et miljø hvor barnet øves i at navigere i by og trafik samt blive bekendt med byens kulturelle tilbud. Mens andre børn oplever at blive fortrolige med naturen og opnå et nært kendskab til årets gang. En rotation mellem de to steder gælder ligeledes personalet, da de som primærvoksne i børnenes institutionsliv har særligt kendskab til gruppen såvel som det enkelte barns trivsel og udvikling. En kombination af de to børnehavemodeller giver mulighed for at tilrettelægge personalets arbejdstid på en mere hensigtsmæssig måde, således at resurserne kommer børnene mest til gavn. Bl.a. i tilrettelæggelse af arbejdstider og igennem særlige indsatser. Samtidig får forældrene det bedste af de to institutionsverdner til deres børn med større fleksibilitet. Bl.a. i form af at kunne hente og aflevere deres barn hen over dagen, samtidig med at deres barn får den kvalitet, som en skovbørnehave kan tilbyde. Vi ved at mange forældre i området er stærke tilhængere af mindre institutioner, deriblandt udflytterbørnehaver, hvilket vi kan tilbyde. Samtidig fastholdes intentionen om mangfoldige institutionsformer i Københavns Kommune. Det vil være muligt at overflytte personalet fra Skovbørnehaven i Brønshøj - Husum Ungdomshus sammen med børnene til den nyetablerede kombinationsbørnehave. Vi stiller os til rådighed i håb om at Københavns Kommune ønsker at drøfte mulighederne til et forslag om en ny daginstitutions model. Mvh. Institutionsleder Karin Dyhr Kristensen Bestyrelsesformand Michael Olsen
Læs høringssvar fra Karin Dyhr Kristensen
Indsendt af:
Lise Løvborg
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
646
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dr. Louise. Fritidsklub FK2
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Lise Løvborg
Indsendt af:
Cecilie Freja Frandsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
645
Virksomhed / Organisation :
Emdrup Søgård Fritidshjem
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kære Børne og Ungdomsudvalg. Jeg er mor til en datter som har gået på Emdrup Søgård siden maj sidste år. Jeg søgte helt bevidst dette fritidshjem, da jeg havde fået det varmt anbefalet. Rammerne er helt fantastiske, herinde midt i byen, da Emdrup Søgård er en del af en idyllisk firlænget bondegård. Hvis man er så heldig at få plads, kan barnet gå fra vuggestue til børnehave og derfra videre til fritidshjem og senere klub. Jeg vil påstå at Emdrup Søgård, såvel som Skrammel og RYAC også har en særlig bevaringsværdi som fritidshjem. Derfor undrer det mig, at der nu i 2. høringsrunde er tale om at Emdrup Søgård fritidshjem helt skal afvikles, og laves om til fritidscenter for de store børn! I stedet for at lukke et velfungerende fritidshjem, bør i se på de muligheder Emdrup Søgård rent faktisk kan tilbyde. Bla. et velfungerende team af dygtige pædagoger, hvor mange har været der i flere år, hvilkent tyder på et arbejdsmiljø i fin trivsel. Emdrup Søgård har masser af plads indenfor. Faktisk har de to ubenyttede lejemål som evt. kunne benyttes til ekstra fritidshjemsplads. Udenfor er der masser af plads, hvor børnene kan boltre sig, og der er intet hegn omkring, da det ligger i et smørhul uden trafik. Det store grønne område af matriklen deler de med Græshoppen og ved siden af, kun adskilt af en lille sti, ligger Skrammel. Rammerne er der allerede til, at disse tre fritidshjem kan samles under én synlig leder. Hvorfor ikke bruge noget der allerede fungerer rigtigt fint for børnene, forældrene og pædagogerne. Det er da en langt mere bæredygtig ide, istedet for at bygge nyt. Det er langt mere attraktivt for os forældre at have vores børn i det eksisterende fritidstilbud, der har de nuværende rammer, end at de skal være på skolen/ Lunden hele dagen. Der er mange der bevidst fravælger denne institution, fordi et skift fra skole til fritidshjem er at foretrække. De få hundrede meters gang dertil via en sikker skolevej, betyder jo ingenting, - tvært imod! Som Henriette Brockdorff, Formand for BUPL Hovedstaden, skriver i en debat i ugeavisen for Østerbro indeværende uge; "Vi skal turde tilbyde forskellige tilbud, som passer til forskellige børneliv og familier. Det vil skabe dynamiske og trygge miljøer for børn, unge, forældre og pædagoger." Det er jo lige præcis det det handler om, oven i købet velfungerende, varieret tilbud. Endvidere er der mange forældre der har udtrykt så stor bekymring for nedlægningen af Emdrup Søgård, at de overvejer at tage deres børn ud ad Lundehusskolen. Lundehusskolen har i forvejen et dårlig ry, og man kan frygte at det kan få store konsekvenser for søgningen til skolen. Jeg håber inderligt, at Emdrup Søgård vil blive bevaret som fritidshjem. Med venlig hilsen Cecilie Freja Frandsen
Læs høringssvar fra Cecilie Freja Frandsen
Indsendt af:
Christa Fleron Juncker
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
644
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dr. Louise Fritidshjemmet Tårn og Skat
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Christa Fleron Juncker
Indsendt af:
Helle Bak Andersen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
643
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A10
By:
Københanv S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra ledelsen og forældrebestyrelsen fra Klynge A10
Læs høringssvar fra Helle Bak Andersen
Indsendt af:
Ledelse og bestyrelse i klynge A4
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
642
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A4
By:
Kbh
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Ledelse og bestyrelse i klynge A4
Indsendt af:
Lene Vendelbo forældre og bestyrelseformand Møllegade Fritidshjem
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
641
By:
København N
Postnr.:
2200
Hvis man indfører 1:1 ledelse, vil man samtidig indføre mindre nærdemokrati. I Møllegade Fritidshjem er vi normeret til 40 børn. I bestyrelsen sidder vi otte forældre. Vi er et selvejende Fritidshjem, så vi har arbejdsgiveransvar over for personalet. OG VI KAN LIDE DET. Vi tager vores ansvar alvorligt. Hvis 1:1 indføres bliver Møllegade kommunaliseret. Som forældre mister vi ansvar. Og pligtfølelsen over for at skulle arbejde for et uigennemskueligt stort fællesskabet på omkring 500 børn vil helt sikkert ryge. Der er stor forskel på at have reel indflydelse og ansvar, som vi har i dag og til at sidde i et udvandet kommunalt organ. Hilsen Lene, der har arbejdet frivilligt hundredvis - måske endda tusindvis - af timer som medlem af bestyrelsen af Møllegade Fritidshjem de sidste seks år
Læs høringssvar fra Lene Vendelbo forældre og bestyrelseformand Møllegade Fritidshjem
Indsendt af:
Mikkel Willum Johansen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
640
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Mikkel Willum Johansen
Indsendt af:
Peter Lynge Kjær
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
639
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Institutionsbestyrelsesformand TK's Ungdomsgård
By:
NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Peter Lynge Kjær
Indsendt af:
Mogens Wolff-Petersen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
638
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Mogens Wolff-Petersen
Indsendt af:
Forældrene i Murergårdens integrerede institution
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
637
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Murergårdens integrerede institution
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Forældrene i Murergårdens integrerede institution
Indsendt af:
Jens Thingvad
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
636
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A4
By:
København
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Jens Thingvad
Indsendt af:
Benedikte Böttger
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
635
By:
Kbh. S
Postnr.:
2300
Vedr. Organisering af Fremtidens Fritidstilbud" Som mor til et barn, som lige er startet (15/4-2015) på fritidshjemmet Pingvinen, er jeg dybt bekymret over Pingvinens fremtidsudsigter, som selvejende institution. Vi valgte at søge Pingvinen til vores søn pga. følgende: - Indtrykket af lederen og medarbejderne på Pingvinen, da vi var på rundvisninger på Pingvinen og spurgte venner og bekendte i lokalområdet om stedet - forældrenes tætte samarbejde i støtteforeningen - årlig koloni Engagerede og glade medarbejdere og en dygtig leder er det vigtigste udgangspunkt for at børnene trives på deres fritidshjem. Uden en synlig ledelse på fritidshjemmet og medarbejdere, som mister deres leder, er det fare for at det personale, som i dag udgør Pingvinen forsvinder. Nyt personale, et anderledesfritidshjem og ny skolereform er meget at kapere for en 5 årig (og hans forældre) Et tæt forældre samarbejde i støtteforeningen er uvurderlig i forhold til hvordan børnene leger og trives. I forhold til det sociale/mobning ved man, at forældrenes måde at omgås og kommunikere på har stor betydning for børnenes måde at være sammen på. Sidst men ikke mindst valgte vi at søge Pingvinen, da de har et utrolig engageret personale og støtteforening, som gør det muligt at tage på koloni - uden egenbetaling! Helt uvurderlig for børnene (fra alle sociale lag) og igen utrolig vigtig for børnegruppens samhold og antimobning.
Læs høringssvar fra Benedikte Böttger
Indsendt af:
Inger shain
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
634
Virksomhed / Organisation :
pencionist
By:
brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Inger shain
Indsendt af:
Paraplyen MDI
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
633
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Paraplyen MDI
By:
København V
Postnr.:
1674
Læs høringssvar fra Paraplyen MDI
Indsendt af:
klyngeledere A10 og A5
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
632
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
klyngeledere A10 og A5
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra klyngeledere A10 og A5
Indsendt af:
Møllegade Fritidshjem personale og bestyrelse
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
631
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Møllegade Fritidshjem
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Møllegade Fritidshjem personale og bestyrelse
Indsendt af:
klynge Val4
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
630
By:
Valby
Postnr.:
2500
Fremtidens fritidstilbud – høringsrunde II. Høringssvar fra ledelsesteamet i Klynge VAL4 Vi har med stor interesse læst udspillet omkring organiseringen af fremtidens fritidstilbud. Vi synes, det er både spændende og ambitiøst, at turde ryste posen og se på, hvad der fungerer og giver bedst mening i den nuværende organisering. Vi tør godt bryde med en klyngestruktur, der i vores tilfælde ikke passer ind i 0-18års-tanken. Der har været masser af gode erfaringer med vores klynger indtil nu, og disse skal selvfølgelig viderebringes, men det er vores indtryk, at 0-18års-perspektivet kun kan findes i de klynger, hvor alle institutionstyper, og dermed alle aldersgrupper, er repræsenteret. I vores klynge, hvor vi mangler fritidshjemsdelen, har dette ikke været muligt. Derfor har det reelle samarbejde om brugerne, været meget besværligt, da det som oftest har været på et teoretisk eller strategisk plan, i forhold til det - at kunne indgå i reelle samarbejdsrelationer om de enkelte brugere. Man kunne argumentere for, at man så, for at opnå 0-18års-perspektivet, skulle indlemme den lokale KKFO i klyngen. Men i vores optik giver det ingen mening, at bryde med en så velfungerende samarbejdskultur, som der er til stede der. En organisation, hvor der allerede deles kulturer, medarbejdere, ledelser og lokaler. Det er endvidere vores opfattelse, at det er markant lettere og mere meningsfuldt, at arbejde sammen med institutioner, der har den samme aldersmæssige børnesammensætning, om enkelte børnegrupperinger og individer. Både på aktivitetsplan og ud fra et socialpædagogisk udgangspunkt. Dette betyder i midler tid ikke, at vi ikke ønsker at bibeholde de traditioner og det gode samarbejde der er opstået imellem klyngens institutioner, men tænker, at dette sagtens kan viderebringes institutionerne imellem, uden at være bundet sammen af den samme klynge. Det overordnede 0-18års-perspektiv kan, ud fra vores synspunkt, opnås via de enkelte klubenheders fortsatte deltagelse i ”stærkt samarbejde” og via de allerede opståede relationer institutionerne i mellem, hvis der fastholdes et fokus på dette. Vi er i klynge VAL4 godt klar over, at en konstellation med klubberne uden for klyngen vil betyde, at VAL4 ikke vil være bæredygtig, men synes alligevel, at det vil være den bedste løsning fremadrettet. Højere specialiseret faglighed på ungeområdet. I vores optik har vi brug for at blive bedre til det vi gør. Både på et ledelsesmæssigt og et pædagogisk plan. Dette tænker vi kan muliggøres ved at stille mere skarpt på vores specifikke kerneopgaver, i stedet for at se på de store helheder. Ved at skabe et forum der udelukkende arbejder med de 10-18(+)årige, vil det skabe forbedrede muligheder for, at videreudvikle en pædagogisk struktur og kultur, der kommer alle kommunens større børn og unge til gode. Denne specialisering vil også kunne være med, til at skabe en større grad af ejerskab af opgaverne blandt ledere og medarbejdere, der derigennem vil kunne opnå større grad af arbejdsglæde, følelse af tilhørsforhold og der igennem opnå social kapital. Vi peger herfra på, at fritidscentrene bliver organiseret som selvstændige klynger, da vi ønsker en klar og tydelig ledelsesstreng. Det er i denne høring vores anbefaling, at man i så høj grad som muligt bibeholder det eksisterende ledelseslag i alle enhederne, da de alle er af sådanne størrelser og strukturelt funderet, at de kræver daglig ledelse, hvilket ikke vil være muligt ellers. Ved at se på fritidscentrene som selvstændige klynger, sikrer vi et gennemskueligt og direkte ledelseslag, der kan indgå i ligeværdigt samarbejde med de øvrige klynger. Hvis man derimod vælger at sætte centrene ind i klyngerne, er vi bekymrede for, at der vil blive et ekstra, ikke defineret, indskudt ledelseslag. Vi mener ikke, at fritidscenterlederens kommende arbejde kan sidestilles med de øvrige pædagogiske lederes, men derimod i langt højere grad, de eksisterende klyngelederes. Hvis valget skulle ende med at fritidscentrene kommer ind under klyngerne, vil vi opfordre til, at man hurtigst muligt får lavet en beskrivelse af centerlederens funktioner og kompetencer, så der kan blive skabt det fornødne overblik og ro til at facilitere den videre proces. Med venlig hilsen Ledelsesteamet i Klynge Val4 Gitte Larsen, Ulla Kaasgaard, Jakob Østrup Berg og Jannie Leit
Læs høringssvar fra klynge Val4
Indsendt af:
Diana W R Jensen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
629
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
lokal MED klynge A5
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Diana W R Jensen
Indsendt af:
Beatriz Graff-Pereira
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
628
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi har to børn i Krudtuglen. En i vuggestuen og en på vej til at være fritidshjemsbarn. Det gør ondt i min mave og mit hjerte at tænke på at I lukker Krudtuglen. Ikke bare fordi vi selv har børn der, men simpelthen fordi det er et hus for børn. Krudtuglen er fyldt med traditioner. Krudtuglen har fantastiske medarbejder. Krudtuglen er et tilvalg vi alle har taget for vores børns skyld. Det valg er nu ved at forsvinde. Udover vores frie valg, så ryger mangfoldigheden, hvis alt skal samles ét sted. Lad os bevare det der er småt. Lad os hylde de forskellige fælleskaber. Når det er sagt, så forstår jeg slet ikke at det skal gå så stærkt med at tage en beslutning omkring fritidshjemmene. Hvorfor gøre det nu. Hvorfor ikke vente til der er styr på den nye skole. Islands Brygge skolen er i forvejen under stort pres. Både børn og voksne. Der kan ikke presses flere mennesker derind. Vi har lige været på besøg der, da min søn starter til sommer. Jeg kan ikke se, hvor alle de børn skal være. Ærlig talt. Islands Brygge er så presset på børneområdet i forvejen at skabe ekstra kaos giver ingen mening. Jeg forstår ikke at der ikke først tages hånd om hele skolesituationen og når det er på plads, så kigge på behov og mulighed for fritidshjem. Besparelserne virker forceret og lidt en løsning, der giver det samme som at tisse i bukserne. Hvis I ikke kan vente, så stemmer jeg for at Krudtuglen skal bevares og det kan gøres det ved at lave en 1:2 struktur og lade de selvejende institutioner fusionere og blive til 1 enhed på forskellige matrikler. Ved at sammenlægge de tre selvejende fritidshjem under én enhed; to af disse er integrerede institutioner som rummer børn fra 0–10 år på Islands Brygge bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares!
Læs høringssvar fra Beatriz Graff-Pereira
Indsendt af:
Diana W R Jensen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
627
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A5
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Diana W R Jensen
Indsendt af:
Fritidshjemmene omkring Rådmandsgade skkole
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
626
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rabalder, Den grønne giraf og Samuelsgården
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Fritidshjemmene omkring Rådmandsgade skkole
Indsendt af:
PL og KL fra amager
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
625
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
PL og KL fra Amager
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra PL og KL fra amager
Indsendt af:
Personale og ledelse ved Trine Sørensen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
624
Virksomhed / Organisation :
Krauseren
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til fremtidens fritidstilbud ved Randersgades skole. Vi i Krauseren, personale og ledelse, kan kun tilslutte os forslaget om, at vi afgiver vores fritidshjemsbørn, og i stedet opretter yderligere 22 børnehavepladser(overflyttede pladser fra Villa Villa). Denne konventering af pladser, har vi selv søgt forvaltningen om den 10. januar 2014. Vi ønsker og håber, at denne konventering af pladser hurtigst muligt kommer på plads.Da det har været et langt forløb, for både personale og børn, ikke at kende Krauserens fremtidige struktur, som jo også har indflydelse på institutionens økonomi. Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke kræver den store ombygning, at oprette 22 børnehave pladser. De fysiske rammer er klar til at rumme disse på nuværende tidspunkt. Med venlig hilsen personalet og ledelsen på Krauseren ved Trine S. Sørensen
Læs høringssvar fra Personale og ledelse ved Trine Sørensen
Indsendt af:
Personalet på Fritidshjemmet Uno
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
623
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Uno
By:
København V
Postnr.:
1764
Høringssvar ang. Organisering ar Fremtidens Fritidstilbud Personalet på Uno ser ingen grund til at sammenlægge de tre fritidsinstitutioner omkring VNS. Vi mener at størrelsen på Uno har vokset sig rigeligt stor de seneste år. Vi ser ingen pædagogiske grunde til at lægge institutionerne sammen, men: når det nu alligevel sker mener vi man bør tage hensyn til følgende: De pædagogiske institutioner bør bevares pædagogiske, dvs. Beholde Krudtuglen og Bryggergården som fritidshjem i klyngeregi med pædagogisk ledelse. Skal alle institutionerne sammenlægges bør det selvfølgelig være under pædagogisk ledelse i klyngeregi, dvs. omdanne Uno fra KKFO til fritidshjem og lade dem indgå i klyngen under pædagogisk ledelse. Vi mener at kunne bevare samarbejdet med skolen under ”stærkt samarbejde” som vi ser masser af potentiale i. Vi mener også at samarbejdet styrkes med det faktum at vi deler matrikel med skolen. Vi ser ingen grund til at det gode samarbejde mellem pædagoger, medhjælpere og lærere skulle lide skade under en ren pædagogisk ledelse. Vi ønsker en pædagogisk ledelse der har ansættelses- og afskedigelses magten samt al personaleledelse inklusiv naturligvis sygefraværs og omsorgssamtaler. Vi har oplevet at pædagogikken har lidt skade under skoleledelsen. Blandt andet er vores personaleweekend, hvor vi normalt planlægger året, teamstruktur, stærkt samarbejde, pædagogiske overvejelser om børnegruppen, herunder børn med specielle behov og meget andet blevet erstattet af 5 ”pædagogiske aftenmøder” på skolen, hvor alle disse ting overhovedet ikke bliver berørt. Vi mener at børnenes fritid har lidt under det enorme fokus der har været på folkeskolen og den nye reform. Vi vil gerne bevare en selvstændigt fungerende TRIO, der ikke skal ligge under for et skoleorienteret MED, men er en del af et pædagogisk MED-udvalg. Vi på gulvet føler at fritidshjemmet er blevet ikke alene nedprioriteret, men svigtet i MED sammenhæng. Vi håber at vi med et Pædagogisk MED igen kan få fokus på kerneopgaven og arbejde for Chancelighed for børnene i Københavns Kommune. Vi har delt institutionsledelsen med Bryggergården siden efterårsferien i 2014. Vi kan høre og oplever at Søren er en fantastisk leder, men føler at hans evner bliver overskygget gang på gang af massive samarbejdsproblemer med skolens ledelse. Vi håber at en sammenlægning med Bryggergården i klyngeregi vil kunne bringe det pædagogiske perspektiv tilbage til vores arbejdsplads, at vi får ro på ledelses- og personalefronten efter et meget turbolent år, at vi kan være med til at skabe et godt børneliv fra 0-18 år, og at hvis ledelsen fremover skal forstyrre vores arbejde, så bliver det med de pædagogiske briller på. Vi mener også at mulighederne for at skabe flere fuldtidsstillinger er markant større i klyngerne, og at de stillinger samtidigt er rent pædagogiske, hvilket gør dem mere attraktive for ansatte med pædagogiske uddannelser. Der er simpelthen flere pædagoger i klyngeregi end i KKFO regi. Vi har en tro på at hvis Uno bliver flyttet lovmæssigt fra Folkeskoleloven med en skoleleder som øverste leder, til Dagtilbudsloven med en klyngeleder som øverste leder, bliver fokusset samtidigt langt mere pædagogisk end det hidtil har været. Med Venlig Hilsen Pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere på KKFO Uno
Læs høringssvar fra Personalet på Fritidshjemmet Uno
Indsendt af:
Henrik Nielsen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
622
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Henrik Nielsen

Sider