Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Undertegnede forældre til barn på Fritidshjemmet Trommen ved Husum Skole, vil hermed på det kraftigste protestere mod indlemmelsen af Trommen i en kommende selvejende institution. Fritidshjemmet omkring Husum Skole, skal være en kommunal enhed i en velfungerende klynge, da vores børn hermed sikres den bedste kvalitet m.h.t. personale , faglighed og økonomi. Det skal anføres af den høje kvalitet som Trommen altid har været garant for, hvorfor Trommen naturligt skal stå i spidsen. Derved sikres den kvalitet som alle har slået som forvaltning/politikere selv har argumenteret for. Det skal ikke være hvor mange børn der går hvor, der skal være afgørende for en så vidtrækkende beslutning. Dette vil også sikre at børn fra klyngen kan få et flow fra vuggestue til børnehave til fritidshjem og hvorfor ikke videre til klub. Hilsen Bettina Svendsen

Høringssvar fra medarbejderne i Thomas P. Hejles Fritids- og Juniorklub Med den forestående reorganisering af fritidsklubberne i København, har Københavns Kommune varslet at Thomas P. Hejles Fritidsklub skal transformeres fra selvejende institution, til kommunal institution. Dette finder vi medarbejdere i Thomas P. Hejles Fritidsklub særdeles problematisk. Vi vil i nedenstående høringssvar skitsere følgevirkningerne af denne ændring, for børn, unge, forældre og medarbejdere. Thomas P. Hejles Fritidsklub (fremadrettet benævnt TPH), modtager hvert år et økonomisk tilskud fra fonden Thomas P. Hejles Ungdomshus. Dette tilskud er blandt andet øremærket aktiviteter af kunstnerisk karakter, eksempelvis teaterforestillinger, koncerter og musikfestivaler, hvorved det sikres at børn og unge i TPH bliver tildelt muligheden for at lade sig inspirere og udøve deres kunstneriske potentialer. Bliver TPH kommunaliseret, vil det økonomiske tilskud bortfalde, og dermed bliver deltagelsen i og afholdelsen af kulturelle og kunstneriske tiltag, betydeligt mindre. En anden del af det økonomiske tilskud anvendes til tre årlige kolonier, for fritids-, junior- og ungdomsklubmedlemmer. Såfremt TPH bliver en kommunal institution, vil det, som tidligere nævnt, ikke længere være muligt at modtage det økonomiske tilskud. Dermed synes det vanskeligt at gennemføre kolonierne, jævnfør de kommunale klubber i Københavns kommune, der har været nødsaget til at frasortere disse de seneste år. Dette er naturligvis uhensigtsmæssigt for børn og unge i TPH, der nyder godt af disse kolonier. I TPH giver den selvejende status mulighed for, at institutionen kan tilpasse åbningstiderne til medlemmerne. Dette indebærer, at TPH i skrivende stund åbner klokken 12.00, hvilket betyder at medlemmerne har et klubtilbud fra det øjeblik de har fri fra skole. Dette har i høj grad betydning for børn der går på privatskole, hvilket udgør 75% af medlemmerne i TPH. Såfremt TPH bliver en kommunal institution, vil åbningstiderne ændres til klokken 14.00 og der opstår derfor et større tidsrum hvor børnene er uden voksenkontakt og uden opsyn. Som selvejende institution har TPH altid været, og er fortsat tilpasningsorienteret og omstillingsparat. Dette skyldes strukturen i organisationen, hvor forældrebestyrelsen træffer den endelige beslutning om større forandringer i institutionen. Dette indebærer, at institutionen øjeblikkeligt er i stand til at gribe de samfundsmæssige tendenser de ansatte ser, samt tilpasse sig ændringer i børne- og ungdomsgrupperingerne. Såfremt TPH bliver en kommunal institution, vil dette mindske den fleksibilitet der kendetegner institutionen og risikoen er, at TPH ikke med samme hastighed vil kunne tilpasse sig det segment af børn og unge der bruger institutionen. Forældrene vil i denne forbindelse ligeledes miste indflydelse på institutionens pædagogiske retning, og dermed bliver brugerinddragelsen betydeligt mindre. I TPH er den enkelte medarbejder ansat af bestyrelsen i TPH, og derfor udelukkende ansat i denne institution. Dette medfører at de ansatte har en høj grad af engagement og tilknytning til institutionen, hvor det arbejdsmæssige fokus ikke skal deles mellem institution og folkeskole, da TPH har mulighed for selv at definere samarbejdet med folkeskolerne. Overgår TPH til at blive en kommunal institution, kan medarbejderne flyttes rundt i de kommunale klynger, samt blive en del af folkeskolerne i Københavns Kommune. Derved bortfalder kontinuiteten i det pædagogiske arbejde, der bygger på længerevarende relationsarbejde, og for børnene kan dette medføre et tab af tryghed, da der kan opstå rotation blandt medarbejderne i institutionen, der flyttes rundt i de øvrige institutioner i den kommunale klynge. Københavns Kommune skriver i deres børne- og ungepolitik fra 2013, at de ønsker mangfoldighed blandt fritidstilbuddene i kommunen. Ved at gøre TPH kommunal, fjernes den eneste selvejende institution i distrikt Indre By, og dermed bortfalder muligheden for at forældre og deres børn kan vælge et alternativt tilbud til de kommunale institutioner. Afslutningsvis gør vi opmærksom på, at medarbejderne i TPH ønsker at indgå i netværk med klubberne i Østerbro-Syd, da dette giver TPH mulighed for, at samarbejde med institutioner der har den samme organisatoriske forankring. De øvrige klubber i netværket Østerbro-Syd har givet deres samtykke til, at de ønsker TPH fremadrettet bliver en del af dette netværk. Ønsket om at blive tilknyttet dette netværk indebærer ikke, at vi ønsker at løsrive os fra klubfællesskabet med de øvrige klubber i Indre By, da klubfællesskabet har fungeret som en vigtig sparringspartner for TPH. Med venlig hilsen Medarbejderne i Thomas P. Hejles Fritids- og Juniorklub.

Høringssvar til Fremtidens Fritidstilbud vedr. Fritidshjemmet Storegårdsvej Hermed vores høringssvar i forlængelse af seneste høringsrunde, hvori det bliver foreslået, at matriklen for Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som en del af fritidstilbuddet ved Korsager Skole, men at fritidstilbuddet for fremtiden skal organiseres som én stor KKFO. Vi er bekymret for dette forslag, og ønsker i stedet at fritidstilbuddet ved Korsager skole organiseres som et selvejende netværk. Hvis Fritidshjemmet Storegårdsvej lægges ind under en stor KKFO, som ledelsesmæssigt er underlagt Korsager Skole, kan det efter vores mening få omfattende negative konsekvenser. Vi nævner her de væsentligste argumenter for denne påstand: På et selvejende fritidshjem har både forældre og personalet mere indflydelse på institutionens ledelse. Dette er medvirkende til at skabe følelsen af medejerskab, der giver engageret forældre og medarbejdere. Det er dette engagement, der er med til at opretholde den velrenommerede institutionskultur, der er på Fritidshjemmet Storegårdsvej. Nærværet og de gode voksenrelationer kan risikere at gå tabt, hvis børnene på både Storegårdsvej og Frithuset (KKFO) pludselig skal forholde sig til en meget stor personalegruppe, som flyder mellem to matrikler. Dette kan blive tilfældet hvis Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver en del af skolens KKFO. Vi mener at forudsætningen for at kunne udvikle pædagogisk arbejde er stabilitet og trygge rammer, hvilket bliver vanskeligt med det opstillede forslag. Vores exceptionelle personaleanciennitet og flotte sygestatistik på vores arbejdsplads taler sit eget tydelige sprog: Fritidshjemmet er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, som formår at tiltrække og fastholde dygtige og stabile medarbejdere. Grunden til denne stabilitet ligger bl.a. i vores store medbestemmelse over dagligdagen samt vores frie rammer at handle under. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet, hvis Fritidshjemmet på Storegårdsvej omlægges til satellit under en stor KKFO. Fritidshjemmet har altid lange ventelister og har også gennem årene rummet og støttet mange børn med forskellige diagnoser, der har forhindret dem i at trives på andre institutioner. 1:1-modellen respekteres efter vores mening ikke ved omlægning til stor KKFO, da skolelederen i så fald alene har ansvar og beslutningsret for både skole og fritidsordning. Vi ser gerne, at skole og fritidstilbud samarbejder som to ligeværdige partnere. I den forbindelse er vi bekymrede for at fritidsområdet vil blive nedprioriteret. Derudover er der blandt personalet, en stor bekymring for de mulige konsekvenser det vil have såfremt ledelsen ikke befinder sig fysisk på institutionen. Det er meget vigtigt for os, at der er en synlig ledelse og en kort kommandovej, da dette giver de mest optimale rammer for det pædagogiske arbejde, der skal varetages. Det vil eksempelvis ikke være muligt for leder at give kvalitativ sparring om børnene, og dette ser vi som en væsentlig forringelse. Et gennemgående standpunkt blandt københavnske politikere har været, at der ikke skal etableres flere KKFO’er i København. Dette taler direkte imod at omlægge Fritidshjemmet på Storegårdsvej til en del af en stor KKFO på Korsager Skole. Andre steder i kommunen foreslås KKFO’er omlagt til fritidshjem – det kan altså godt lade sig gøre! Vores entydige anbefaling er således, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som et selvejende fritidshjem til glæde for såvel pædagoger, forældre og børnene!

Østerbro den 16. april 2015 Høringssvar – fremtidig organisering af Fritidscenter Syd Institutionsbestyrelsen i den selvejende institution Østerbrogården, der består af udflytterbørnehaven Luther, fritidshjemmet Færgen og fritids-/juniorklubben “B29”, vil med dette høringssvar på “organisering af Fremtidens fritidstilbud” foreslå to prioriterede modeller til organisering af ”Fritidscenter Syd”. Model 1 er en netværksmodel – i lighed med den model, som Kommunalbestyrelsen har godkendt til organisering af selvejende institutioner – hvor Pumpestationen, Skjold, fritidsklubpladserne på Lomholts Villa samt Østerbrogården indgår i et forpligtende netværkssamarbejde. Model 2 er et selvejende partnerskabsmodel, hvor ovennævnte selvejende institutioner med fritids- og juniorklubpladser organiseres i et partnerskab. Fritids- og juniorklubpladserne organiseres som en institution i partnerskabet med en fritidscenterleder samt afdelingsleder på de enkelte matrikler. Institutionsbestyrelsen vil kraftigt fraråde, at ”Fritidscenter Syd” organiseres som en selvejende institution uden tilknytning til det øvrige 0 til 18 årsområde. De to altovervejende begrundelser er 1) Forringede muligheder for etablering af attraktive kombinationsstillinger for klubansatte i andre institutionstyper. 2) Manglende organisatorisk forpligtigelse til at være en del af det stærke samarbejde på 0 til 18 årsområdet. Vi er kort sagt bekymrede for, at hvis fritidscentret ikke er en del af en større helhed, kan der ikke etableres attraktive stillinger, hvilket kan gøre fritidscentret sårbart og hæmme en bæredygtighed. I det følgende vil vi kort skitsere de to prioriterede modeller. Model 1 Bestyrelsen foreslår, at klubafdelingerne i ”Fritidscenter Syd” sammen udpeger en netværkskoordinator til at forestår koordinering og forestå daglig ledelse af det pædagogiske indhold i Fritidscenter Syd. Netværkskoordinatoren har i relation til andre fritidscenterledere kompetence til at tage beslutninger på netværkets vegne. I forbindelse med etablering af det forpligtende netværk ”Fritidscenter Syd” skal der indgås en aftale, der blandt andet skal afklare netværkskoordinatorens kompetencer, aftales hvorledes og hvor mange ressourcer den enkelte institution skal afsætte til bydelsdækkende aktiviteter. Det skal ligeledes aftales, hvilke forpligtigelser den enkelte afdeling har som en del af Fritidscenter Syd. Model 2 De selvejende institutioner der skal være en del af ”Fritidscenter Syd” organiseres i et partnerskab. Ledelsesstrukturen i et selvejende partnerskab Ud over en leder består ledelsen af i det selvejende partnerskab af fritidscenter lederen samt pædagogiske ledere af de enkelte institutioner. Der er ligeledes afdelingsledere ansat, der hvor det giver organisatorisk mening. Der er således ikke længere souschefer i den enkelte institution, hvilket medfører en ledelsesbesparelse. Fritidscentret som 1:1 ledelse i én organisation Fritidscenterlederen har kompetence og virke som pædagogisk leder for samtlige fritids- og juniorklubpladser i Fritidscenter Syd. De eksisterende matrikler med fritids- og juniorklubpladser bevares og organiseres som en institution i det selvejende partnerskab. Den røde tråd på 0-18 årsområdet Det selvejende partnerskab som fritidscentret er en del af kan udvides med yderligere institutioner på 0-18 års området for at sikre en rød tråd på 0-18 års området samt skabe muligheder for at etablere attraktive kombinationsstillinger i det selvejende partnerskab. Institutionsbestyrelsen anbefaler ikke At Fritids- og juniorklubpladserne samles i en ny selvejende institution med en bestyrelse samt en fritidscenterleder. I denne model bevares de eksisterende matrikler, og der er på hver matrikel en afdelingsleder. Denne model er ikke anbefalingsværdig, da der modsat et selvejende partnerskab ikke er de samme forpligtiger til at etablere attraktive kombinationsstillinger. Fritidscenter Syd kan således få vanskeligt ved, at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til stillinger på mere end 25 til 3o timer. Klubafdelingen B29 som en del af både Østerbrogården og Fritidscenter Syd Vores børn og unges fritids- og Juniorklub B29 dækker området fra “midten af Nordre Frihavnsgade til Nørrebro”. Vi er enige i de politiske intentioner om, at et bredt samarbejde omkring byens unge kan både gavne den enkelte i og uden for en gruppe. Vores børns fritids-/juniorklub har fokus på det almene socialpædagogiske arbejde, hvor leg og nysgerrighed virker som det fælles ”rum” i mødet mellem unge og mellem unge og vores pædagoger. Alle vores børn er ikke nødvendigvis draget af idræts-/foreningsperspektivet på leg, men de af vores børn, der kan være interesseret, skal motiveres af medarbejdere i de kommende fritidscenter og af de lokale foreninger. Det kalder i vores øjne på et fritidscenter/foreningssamarbejde. Vores børns fritids-/juniorklub møder jævnligt andre klubber i og uden for København i fx fodbold og hockey, hvor der på bedste breddevis dystes og hygges. Vores klub komplementerer således foreningssamarbejdet, der bl.a. giver vores børn mulighed for fordybelse og dåd i netop deres foreningsspeciale. Det kommende Fritidscenter vil i vores optik altid være stedet, hvor kammerater mødes, når de ikke lige er beskæftiget med deres særlige interesse. Vores lokalt forankrede fritids-/juniorklub har altid været opsøgende og vidende omkring de unge grupperinger, der er på Blegdamsvej-siden af Trianglen – og ind mod Nørrebro inklusiv Fælledparken. Det har gavnet vores børn og Østerbro - og det vil forhåbentlig også fortsætte, når vores klub skal være et fritidscenter. På den anden side er vi klar over, at vores kommende fritidscenters ansvar er større end de lokale problematikker. I vores optik vil et klubsamarbejde i lighed med det klubsamarbejde, der allerede fungerer her på Østerbro, fortsat være vigtigt, når fritidscentrene sammen skal løse de bydelsdækkende opgaver, der bl.a. kalder på målrettet opsøgende og udgående arbejde. Derfor peger vi på, at vores fritidscenter både skal være lokal forankret og på samme tid en del af et større klubfællesskab. Hvorfor skal Østerbrogårdens høringssvar på 10 til 18 års området tilgodeses? Et bæredygtigt fritidscenter Vores klubafdeling er som en del af Østerbrogården bæredygtigt i relation til attraktive kombinationsstillinger og den ”røde tråd” på 0 til 18 årsområdet. Der er således tale om en økonomisk, stillingsmæssig og fagligt bæredygtighed. Der er fx medarbejdere, der er ansat i klub/Rosalie, klub/udflytterbørnehave, klub/skole og i klub/fritidshjem. Når vores klubpladser samtidig bliver en del af Fritidscenter Syd, vil vi kunne styrke det forpligtende samarbejde omkring bydelens unge. Vores samarbejdende fritidscenter Skolen Fritidsklubben har tre medarbejdere, der er ansat i kombinationsstillinger på Sortedamskolen og Østerbrogården. Medarbejderne har hovedsageligt understøttende undervisning på mellemtrin og i udskolingen. Der er således personalesammenhæng mellem skole og klub, der kommer vores børn og skole/klub/hjem samarbejdet til gode. Klubbens medarbejdere deltager således i det løbende tværgående samarbejde omkring de af vores børn, der har det vanskeligt. Selvom et fritidscenter skal dække et større geografisk område, er det vores opfattelse, at der fortsat skal være et lokalt forankret samarbejde, der ikke kun er rettet mod foreninger. Foreninger Det kommende Fritidscenter afholder både alene og i samarbejde med andre fritidscentre i bydelen foreningsdage, hvor lokale foreninger kan fortælle og vise, hvorledes de motiverer til idræt og fordybelse. Fritidsklubben har tre års erfaring med samarbejde med to rideklubber og har i forvejen aktiviteter sammen med en lokal fodboldklub. Fritidscentret skal være åben for foreningsspektret, så længe en forening har unge som deres målgruppe, og deres formål har et samfundsperspektiv, der rummer alle køn, religioner og samfundsgrupper. Fritidscentret skal være opsøgende i sin kontakt til foreningslivet, således at foreninger kan se en værdi i at benytte fritidscentret som et muligt rekrutteringsforum. Det kan ske ved fremmøde i centret, fremsendelse af informationsmateriale omkring den enkelte forening og ved at invitere medarbejdere og unge ned i deres forening. Det vil vi som bestyrelse bakke fuldt op om, så længe der er en balance mellem foreningssamarbejde og klubbens socialpædagogiske indsats. Fritidscentret og det frivillige arbejde Frivillige, der repræsenterer en lokal forening, kan komme i fritidscentret fra 17.30 til 20.00, hvor de kan facilitere aktiviteter i vores sal eller vores aktivitetsrum. Vi har i forvejen haft succes med at have frivillige fra den lokale bordtennisklub på besøg og fra en af de lokale fodboldklubber. Det er et spændende område, som vi gerne vil være med til at understøtte. Har du kommentarer til vores høringssvar Eller vil du have uddybet hele eller del af vores høringssvar, så send en mail med spørgsmål/kommentarer til admin@b29-31.dk. Med venlig hilsen og på vegne af Østerbrogårdens institutionsbestyrelse Susanne Bruun Sørensen Formand