Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
594

Indsendt af

JOan Markussen

Virksomhed / organisation

Stafetten

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Høringssvar: Kære Pia Allerslev, kære Børne- og Ungeudvalg Hermed høringssvar fra den selvejende, integrerede, DGI-certificerede idrætsinstitution Stafetten, der ligger lige op ad Husum skole. Stafetten har børn i alderen tre til 14 år. Børnehavegruppen på 24 børn kører ud fra vores matrikel og er derfor kun til stede tidlig morgen og sen eftermiddag. Stafetten har derudover 117 fritids¬hjemspladser og 110 klubpladser. Stafetten varetager desuden morgenåbningen for alle børn fra 0. til 3. klasse på Husum skole. Stafetten er en del af netværket BØ2, der består af Korsagergård vuggestue, Korsagergård børnehave samt Humlebo børnehave. Sammen ”føder” vi børn til Husum skole. Stafetten har god, bæredygtig økonomi, lavt sygefravær (i 2014 6,3 dag pr. medarbejder), stor medarbejdertrivsel og stor forældretilfredshed. Som leder af Stafetten kan jeg med stor tilfredshed tilslutte mig anbefalingen af, at den samlede fritidsinstitution omkring Husum skole organiseres som en selvejende organisation med udgangs¬punkt i Stafetten. Stafetten er en stor institution med mange brugere og ansatte. Vi er allerede nu organiseret på fire lokationer, forstået som fire huse hvor klubbens lokaler ligger på Husum skole. I denne struktur har vi skabt små enheder, der sikrer mangfoldighed, tryghed og nærvær, Vi sikrer, at børn med specielle behov og udsatte børn styrkes optimalt. Vi ser den røde tråd med samme institution fra barn til ung som en af vores styrker. Vi er en organisation med stor trivsel og social kapital. Derved opererer Stafetten allerede ud fra den foreslåede organisationsform. En implementering af Smørblomsten og Trommen vil ikke ændre den overordnede styringsstruktur. En organisationsform som selvejende med de tre matrikler Stafetten, Smørblomsten og Trommen, vil nemt kunne organiseres med en leder, tre afdelingsledere og administration på Stafetten under lederen, som står for 1-1-ledelse med Husum Skole. Denne løsning vil også være den bedste mulighed for at bevare mangfoldigheden ved de tre fritidshjems nuværende pædagogiske kvaliteter, hvor Stafetten har DGI-idrætsprofil ,Trommen har fokus på musik, samt Smørblomsten. Det er vigtigt for mig at påpege, at denne organisationsform giver minimale ændringer for brugerne Jeg vil anbefale, at Stafettens klubafdeling som en del af institutionens røde tråd beholder lokalerne på Husum skole, men med organisation under ”Fritidscenterledelse”. Vi har pladsen, idet de pågældende lokaler ikke er tænkt ind i ”fremtidens fritidstilbud”, og vi kan snildt opfylde disse børns pladsbehov. Ved at beholde fritidsklubben i lokalerne på nuværende matrikel, men under anden organisations¬form vil de unge stadig være en del af en velintegreret idrætskultur med mulighed for dagligt at benytte sig af alle Husum skoles idrætsfaciliteter. I en alder af ca. ti år vil de unge ikke skulle forlade institutionen, som de har haft mulighed for at være i, siden de var tre år. De skal ikke forlade skolens matrikel for at gå i et fritidstilbud, der i værste tilfælde ligger på den anden side af den stærkt trafikerede Frederikssundsvej. De unge har i forvejen en længere skoledag, og fritidstilbuddet er et aktivt tilvalg. Jeg tror, at det med denne løsning bliver muligt at fastholde de unge i et klubtilbud på Husum skole.