Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

I Thorsannas bestyrelse mener vi, at trivsel og nærvær skal prioriteres over stordrift, som der lægges op til også i det lettere justerede forslag til en ny struktur for fremtidens fritidstilbud. Forslaget har også betydelige negative konsekvenser for en lang række børnehaver, der som følge af konsolidering af fritidshjemspladser i omfattende institutioner, også vil skulle konsolideres i større enheder. Denne konsekvens synes stadig ikke at have været taget med i overvejelserne fra embedsværket. Man kan konstatere, at Københavns Kommunes embedsmænd ser sig nødsagede til at prioritere udokumenterede og ugennemsigtige økonomiske fordele over det gode børneliv. Det er vi stærkt forargede over. Hovedpunkter i vores kritik: 1. Vi mangler faglige argumenter, som taler for stordrift. Der er absolut ingen evidens for, at større er bedre, hverken for børnene eller den totale økonomi. Tværtimod fraråder ny forskning store institutionsenheder. 2. Det frie valg forsvinder, når der ikke er flere fritidsordninger at vælge imellem. Det eneste reelle valg bliver et fravalg af folkeskolen. 3. Folkeskolereformen giver stadig store dønninger for børn, lærere, pædagoger og forældre. Tiden er ikke moden til nye omfattende eksperimenter. 4. Børnene foreslås stadig placeret i nye, meget store og centraliserede institutioner. 5. Forslaget vil betyde, at mange børnehavebørn vil blive samlet i markant større enheder med risiko for, at børn med særlige behov også her ikke får den rette opmærksomhed. Punkter i ThorsAnnas høringssvar 1. Det frie valg. a. Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune vedtog i juni 2014 følgende princip for den nye struktur: ”Der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg.” Dette frie valg udfordres kraftigt ved de nye gigant-institutioner. Hvis mindre, relativt selvstyrende enheder ikke bevares, er der reelt ikke noget valg. Det eneste valg vil være et fravalg af folkeskolen til fordel for privatskoler. Det betyder i praksis en bevidst, prioriteret udvanding af princippet om folkeskolen, hvilket vi er meget uenige i. b. Forskellige fritidsordninger fremmer mulighed for frie valg, for eksempel i forhold til pædagogisk differentiering i barnets hverdag. c. Gennemføres op koncentrationen af skolebørn i gigantinstitutioner, mistes også muligheden for det valg, at børn i børnehave vil have kontakt med skolebørn. Altså mistes fordelene ved bred aldersintegration. Forældres frie valg til at søge en institution, hvor søskende har mulighed for en sammenhængende barndom på tværs af børnehave og fritidshjem forsvinder. 2. Skolereformen er stadig ny, tiden er umoden. a. Skoleområdet er efter skolereformen langt fra at være stabilt. Efterdønningerne af reformen og dens konsekvenser kendes langt fra endnu, og har allerede på kort sigt store konsekvenser for skoleledere, lærere, fritidshjem, børn, forældre, sport- og fritidsklubber osv. Hvad er de langsigtede konsekvenser af skolereformen? Svaret er desværre kort: konsekvenserne kender ingen. b. Vi mener, at man bør vente med at kaste området ud i yderligere, omfattende og u-afprøvede satsninger. Hvis ændringerne gennemtvinges nu, spiller man i praksis hasard med en hel generation af nye københavnere, fordi man gennemtvinger en gennemgribende reform, inden man på nogen måde kender konsekvenserne af skolereformen. 3. Hvor er de faglige argumenter, som taler for stordrift? a. Hvor er evidensen, eller i det mindste rationalet for, at denne fokus på mega-institutioner hæver kvalitetsniveauet? b. I indstillingen fra 11. juni 2014 reduceres arealkravet per barn med 50 % - hvor er evidensen for, at det i det mindste ikke forringer kvaliteten for det enkelte barn? c. Hvordan skal det betydelige mindretal af elever, som ikke trives i gigantinstitutioner, gribes hvis denne omlægning føres ud i livet? På Islands Brygge for eksempel, er der én skole med et godt stykke over 1100 elever og hvis op koncentreringen gennemføres vil der kun være én fritidsordning at ”vælge i mellem” med over 500 indskrevne børn. Det står i stærk kontrast til at andet af Børne- og Ungdomsudvalget vedtagne principper for den nye struktur: ”Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag”. 4. Hvor stærke er de økonomiske argumenter, som taler for stordrift? a. Foreligger der nogen som helst estimater på størrelsen af de følgeudgifter, som vil opstå i forbindelse med den gruppe af børn, som ikke vil trives i gigantinstitutioner hele deres hverdag? b. I forhold til Islands Brygge, hvor mange penge vil rent faktisk skulle bruges på nye mursten, hvis konsolideringen i en ny megainstitution føres ud i livet? 5. Uhensigtsmæssige, afledte konsekvenser for børnehaver: a. Gennemføres op koncentrationen af fritidshjemsbørn i få, gigantiske institutioner, vil det føre til yderligere konsolidering også på børnehaveområdet og dermed også reducere det frie valg på dette område. b. Hundrede- måske tusindvis af børn i vuggestuer og børnehaver vil i praksis blive taget ud af deres velfungerende institution mod forældrenes vilje, for at blive sammenlagt i større enheder. c. Sårbare børn forsvinder let i mængden. For fagligt personale i Københavns Kommune er det gængs praksis, at et betydeligt antal børn henvises til en mindre institution for at optimere trivsel og læring. Betragtninger for Islands Brygge Det reviderede materiale, som er sendt i høring i forhold til situationen på Islands Brygge, betragter vi kun som marginalt justeret. Forvaltningen har justeret indstilling fra at der op koncentreres på “én måske to” matrikler til “2”. Samtlige de forhold, som vi tidligere har påpeget, er ikke blevet adresseret endsige forsøgt besvaret eller imødekommet. 1. Islands Brygge skole er presset. a. Skolen på Islands Brygge er under voldsomt pres. Den er vokset eksplosivt over de sidste år. I 2000 havde den 358 elever og gik til 7. klasse. En opgørelse fra september 2014: 1117 elever fordelt på 43 klasser. Heraf syv 0. klasser og 6. 1. klasser(!). Skolen er bygget til at rumme fire spor. b. Skolen er præget af et meget højt lærer-sygefravær og er i høj grad mærket af at været ude af balance oven på den omfattende skolereform. c. 3. klasserne tilbringer hele dagen i barakker, og de selvsamme lokaler bliver brugt som klassernes fritidshjem. d. Føres planerne ud i livet, vil ca. 150 børn skulle føres over i KKFO Skibet (som ligger på Islands Brygge skoles område, som for nuværende har over 300 børn indskrevet) e. Hvordan hænger det sammen med Børne- og Ungdomsudvalget vedtagne princip for den nye struktur: ”Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag” ? f. Befolkningsfremskrivningerne for Islands Brygge peger på flere skolebørn i fremtiden, ikke færre. g. Ender det i virkeligheden med, at børnene vil blive siddende på skolen hele dagen ? Forstået på den måde, at den eneste praktiske måde at få plads vil over 500 børn på bliver at inddrage almindelige klasselokaler for om eftermiddagen at kalde dem ”fritidstilbud” ? Konsekvenser og ansvar Føres det generelle forslag ud i livet, og især tiltagene i forhold til situationen omkring Islands Brygge, vil det utvivlsomt få store konsekvenser. Konsekvenserne skitseret i dette høringssvar er blot de umiddelbare. De mere langsigtede konsekvenser, som for eksempel fravalg af folkeskolen på Islands Brygge, konsekvenserne for de sensitive / hyperaktive børn og de afledte følger fra disse børn på skolens virke i bred forstand osv. har man fra forvaltnings og udvalgets side ikke på tilfredsstillende vis taget med i den overordnede, holistiske betragtning. Ansvaret for konsekvenserne af dette indgreb, hvis dette forslag står til trone, ligger 1) hos forvaltningen for ikke at protestere mod at den afkræves løsningsmodeller den ikke har de faglige kompetencer til at kunne producere og 2) hos politikerne i udvalget, som svigter deres pligt til at tænke langsigtet i sammenhængende løsninger og deres pligt til repræsentere Københavns kommunes befolkning. /Bestyrelsen, den integrerede institution ThorsAnna, Islands Brygge.