Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

1. maj 2015
Indsendt af:
Astrid Kirstine Baungaard Nielsen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
861
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
København
Postnr.:
2300
Der er mange børn som ikke trives godt i store steder og det er derfor ikke altid sjovt at gå der og det skal man tage hensyn til .Det er hyggeligt at gå på små fritidshjem fordi at alle kende hinanden.og sår behøves man heller ikke at bruge flere tavler for at kende alle de voksne Stort er noget og hyggeligt er noget andet. Småt er hyggeligt og det er stort ikke . Det kan selfølgelig også være godt at gå på store fritidshjem men vis det stod til mig var skibet der ikke. Men så ville der istedet for være mange steder som krudtuglen,thorshave og andre små fritidshjem. Hilsen Astrid 8 år
Læs høringssvar fra Astrid Kirstine Baungaard Nielsen
Indsendt af:
Jakob Bondesen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
860
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Ellebjerg Skole
By:
København SV
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Jakob Bondesen
Indsendt af:
Jens Kristian Jensen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
859
By:
København S
Postnr.:
2300
Organisering af fremtidens fritidstilbud. Den måde fritidshjemmene er organiseret på pt, passer perfekt til os. Der er hverken for mange eller for få børn på fritidshjemmet. Til gengæld må erkende at der er for lidt personale. Derfor vil en sammenlægning af flere fritidshjem til ét markant forværre en situation der i forvejen har brug for et løft på personalesiden. Derudover findes der en ånd i det fritidshjem vi benytter som vi ikke vil være foruden. Her finder vi ildsjæle som lægger alt i deres arbejde for at gøre hverdagen så interessant som muligt for børnene. En af de bedste tilbud er den årlige koloni, hvor alle børn er af sted i 5 dage sammen med personalet. Noget som vores søn var utroligt begejstret for. Den slags tvivler jeg på kan lade sig gøre med en mega-institution med over 500 børn.
Læs høringssvar fra Jens Kristian Jensen
Indsendt af:
skolebestyrelsen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
858
Virksomhed / Organisation :
skolen på Islands Brygge
By:
København
Postnr.:
2300
Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge (SIB) vedr. ’ fremtidens fritidstilbud’ Skolebestyrelsen anbefaler en udsættelse af beslutning og implementering af 1:1 modellen indtil den ny skole på Artillerivej 126 står klar. Det er ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en så omfattende fritidsstruktur ændring på et tidspunkt, hvor der er så mange ubekendte. Det gør vi af følgende grunde: Det giver ingen mening at gennemføre en ny fritidsstruktur, inden planen for den ny skole er klar. Skal der være en eller to skoler, og hvor skal indskolingen placeres, hvis det ender med en stor skole fordelt på to matrikler? Det er ikke skolebestyrelsens indtryk, at der er det fornødne kendskab til det samlede behov for fritidshjemspladser for hele Bryggen. Børnetallet stiger eksplosivt i vores område, og der bygges og projekteres fortsat mange familieboliger i Bryggen Syd. Som det ser ud i dag, har SIB allerede oversteget sin kapacitet. Vi har en midlertidig pavillon stående, der huser de fire 3. Klasser gennem både skoledag og ophold i KKFO’ en Skibet. Vi er bekymret for, hvad det vil betyde for kvaliteten af vores udearealer, hvis der skal stilles flere midlertidige bygninger op. Vi tvivler på det realistiske i at overføre 200 børn fra de omkringliggende fritidshjem til Skibet allerede fra næste skoleår. Det vil kræve yderligere bebyggelse på skolens område, samt ombygning på den tilknyttede satellit, fritidshjemmet Thorsanna. De fem år der går førend den ny skole står klar vil generere nogle midlertidige behov, som det ikke giver mening at lave permanente løsninger til. Permanente løsninger giver mening, når der er et overblik over, hvad vi får brug for af fritidstilbud, på hvilke matrikler og ikke mindst, hvor mange børn drejer det sig om. Alt andet er spild af resurser. Vi har på den baggrund svært ved at se, at Børne- og Ungdomsudvalget har taget hensyn til den særlige situation vi befinder os i på Bryggen. Et kæmpe pres på skolen og dermed fritidsdelen Uanset hvilken skolemodel Børne-og Ungdomsudvalget ender med at pege på, står SIB med den kæmpe udfordring, at skulle rumme de mange ekstra børn indtil den ny skole står klar. Som det ser ud nu, optager vi 6 nye 0.Klasser for tredje år i træk. Vi har en af de største indskolingsafdelinger i København, på en skole bygget til fire spor! Når de omkring 200 elever på fritidshjemmene langs Artillerivej, kommer ind på Skibet, vil det give en KKFO på over 500 børn. Et tal, der vil kun vil blive større i løbet af de næste par år, efterhånden som børnefamilierne flytter ind i de ny boliger på Bryggen Syd. Det er en udfordring for vores lærere at finde plads og ikke mindst ro til undervisningsforberedelse, mødeaktivitet, med mere, som det ser ud i dag. Vi er bekymrede for, hvordan vilkårene vil være, når antallet af børn i eftermiddagstimerne 14-17 fordobles indenfor få år. Bekymredes forældre Der er en meget stor gruppe af forældre, som er både bekymrede og utrygge over Børne- og Ungdomsudvalgets planer om en hurtig implementering af den ny fritidsstruktur. Det er langt fra kun familier til de 200 børn, hvis fritidshjem lukkes, som er bekymrede. Forældrene på Skibet ser også en risiko for at deres børns fritidstilbud bliver forringet. Det er ganske enkelt svært for langt de fleste at begribe, hvorfor man ønsker at tromle en så omsiggribende ændring af fritidsstrukturen igennem inden der er styr på helt basale fakta, som skolestruktur og børnetal på Bryggen. Der er brug for fleksibilitet Det vi har brug for nu, er den fleksibilitet det giver at beholde de, iøvrigt både pædagogisk og økonomisk velfunderede fritidshjem, hvor der er mulighed for at opjustere indtaget af børn, uden det vil gå ud over kvaliteten af fritidstilbuddet. Skolebestyrelsen har været i dialog med Thorsanna, Bryggehuset og Krudtuglen og der er både fra ledelser og forældrebestyrelser stor vilje til at samarbejde om at finde en løsning, der vil være til gavn for både Skolen og de mange børn, der de næste par år vil have behov for et ordentligt fritidstilbud. Skolebestyrelsen opfordrer til dialog omkring en ny løsning Skolebestyrelsen opfordrer til at Børne- og Ungdomsudvalget tager hensyn til den særlige situation vores lokalområde befinder sig i, samt indgår i en dialog med de små fritidshjem om at bevare fritidspladser fordelt på de eksisterende matrikler. Det vil give den fleksibilitet, der er brug for i de næste fire- fem år. Vi ønsker ikke at pege på en konkret løsningsmodel, men henviser til de mange høringssvar, som omhandler diverse løsningsmodeller i form af partnerskabsaftaler eller en struktur, hvor de tre fritidshjem samles under en ledelse, der formelt hører under skoleledelsen. Vi håber, at der er lydhørhed i udvalget, og en vilje til at slække lidt på speederen frem mod 1:1 modellen. Det er som oftest en god ide, at overveje hvilken vej, der giver bedst mening at tage, inden man farer afsted.
Læs høringssvar fra skolebestyrelsen
Indsendt af:
Merle Ottzen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
857
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Bevar Bryggehuset og vent med at træffe aftale til den nye skole er opført. Min datter vil ikke finde sig til rette i en institution med over 500 børn og det er der mange andre børn der heller ikke vil. Bevar de små fritidshjem tak, alt andet er tankeløst!
Læs høringssvar fra Merle Ottzen
Indsendt af:
Dan Lange
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
856
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Lederforeningen, BUPL Hovedstaden
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedlagte høringssvar
Læs høringssvar fra Dan Lange
Indsendt af:
Caspar Elo Christensen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
855
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrerådet ved Højen fritidshjem og klub samt forældrebestyrelsen i Van5
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Organisering af fremtidens fritidstilbud ved Kirkebjerg skole Høringssvar fra forældrerådet ved Højen Fritidshjem og Klub samt forældrebestyrelsen for Van5 --- Fritidshjemmet: Vi er meget tilfredse med den indstilling, der nu er sendt i høring i forhold til fritidshjemstilbuddet ved Kirkebjerg skole. Vi ser store fordele i 1:1 ledelsen mellem fritidshjem og skole, men må også understrege vigtigheden af at have en daglig leder/pædagogisk leder på hver af de tre forskellige matrikler til at sikre pædagogikken og den daglige drift. Beslutningen om, at fritidshjemmet skal være kommunalt, er også i overenstemmelse med vores ønsker. I forhold til organiseringen af fritidshjemmet mener vi, at man skal gøre alt for at fastholde 0-18 års tilgangen til klyngestrukturen. Det vil sige, at fastholde fritidshjemmet (som Højen er det nu) i en klynge med de omkringliggende børnehaver, integrerede institutioner (van5) og fritidsklubber. Begrundelse: 1. Det sikrer. 1:1 ledelse mellem skole og klynge fra 0-18 år. 2. Det letter overgang fra børnehave til skole/fritidshjem i overensstemmelse med kommunens målsætninger. 3. Det giver optimale samarbejdsvilkår omkring skolen, både generelt, men i særdeleshed når tingene går galt og der er behov for en koordineret indsats for at forhindre at problemerne udvikler sig. 4. I særdeleshed giver det mulighed for at fastholde og tiltrække kvalificeret personale, fordi man derved kan tilbyde personalet på fritidshjemmet fuldtidsstillinger. Som det er nu omkring Højen har medarbejdere også timer i de øvrige institutioner i klyngen til glæde for alle parter. Klubben: Det er besluttet at klubben ved Kirkebjerg Skole bliver i Højens fritidsklubs nuværende lokaler. Det er en god ide. Det bibeholder et tilbud tæt på skolen, og der er her mulighed for udbygning, hvilket snart kan komme på tale, i takt med at skolen vokser. Men vi mener at det er vigtigt at ledelsen holdes tæt på skolen i klyngen og ikke overflyttes til et centerfællesskab. Klubben ved Kirkebjerg Skole skal i stedet være under den samme klyngeledelse som fritidshjemmet. Begrundelsen: 1. Det er vigtigt at fastholde 1:1 ledelsen omkring skolen, også når børnene går i 4.-9. klasse. 2. Samarbejdet med skolen om børnene styrkes, når ledelse og personale er tæt integreret gennem hele skoletiden. 3. Fælles ledelse sikrer, at børnene kan have en mere glidende overgang mellem fritidshjem og klub. 4. Medarbejderne kan tilbydes timer andre steder i klyngen. Med en åbningstid i klubtilbuddet på 22,5 timer om ugen er der ikke mulighed for fuldtidsstillinger. Det er en alvorlig forhindring for at tiltrække det bedst kvalificerede personale og er administrativt ineffektivt. Ved at lade klubben være en del af fællesskabet med fritidshjem (og børnehaver) kan man løse det problem. 5. Ud over at personalet kan ressourceoptimere kan de også sparre med hinanden og koordinerer aktiviteter på tværs af årgangene til gavn for alle. Opsummering: Vi foreslår: - Én fælles klyngeledelse, der kan sikre tæt samarbejde med skolen. Både fritidshjem og klub skal være organiseret under denne ledelse. Men klubben skal fortsætte med at have et tæt samarbejde med de øvrige klubber i området. Organiseringen i klynge med andre institutionstyper sikrer, at man kan tilbyde medarbejderne fuldtidsstillinger og derved tiltrække de bedst kvalificerede medarbejdere og bibeholde en effektiv administration med så få ansatte som muligt. - Fire teamledere. En for hver matrikel, som fritidshjemmet er fordelt over. Og en for klubben. - Fritidshjem og klub som en del af en klynge med børnehaver/integrerede institutioner (som Højen er nu i van5). Det sikrer 0-18 års perspektivet. Det sikrer lettere overgang mellem børnehave og skole/fritidshjem og igen fra fritidshjem til klub. Ligesom det også sikrer, at der er 1:1 ledelse for hele 0-18 års området omkring Kirkebjerg Skole. Med venlig hilsen Forældrerådet ved Højen Fritidshjem og Klub og Forældrebestyrelsen for klyngen Van5.
Læs høringssvar fra Caspar Elo Christensen
Indsendt af:
Kirstine Rønnov Due
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
854
By:
Kbh. V
Postnr.:
1610
Kære politikere/forvaltning Jeg er mor til Samuel på snart 9 i 3 klasse på Tove Ditlevsen skole. Der er fra forvaltningens side truffet beslutning om at fritidstilbud skal gøres størst mulige og ligge på skole i en såkaldt 1:1 model. Derfor skal mange fritidshjem lukke. Det er af økonomiske hensyn og desværre ikke pædagogiske eller andre hensyn til børnene. (Det sker i øvrigt også på klubområdet) Det betyder at garvergården og saxogården skal lukke - det synes jeg er en virkelig dårlig ide af flere grunde 1) vi har to velfungerende fritidshjem og de fleste af os har valgt dem fordi de er mindre – forskning på området fraråder større institutioner (http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/C5EAF79D-D183-43B1-AD82-6E615186AD75/6077202/DPU.pdf) 2) Hvis saxo og garver lukker og bliver til en KFFO overgår fra de fra daginsitutionsloven til skoleloven hvilket vil være en væsentlig forringelse. (https://www.lfs.dk/8303) 3)Der er ikke umiddelbart fundet en løsning der kan fungere midlertidigt eller permanent for de 448 børn som indskolingen rummer, så hvad har I tænkt? 4) En KKFO vil have skoleledelsen som eneste ledelse og ikke en ligeværdig pædagogisk ledelse. 5) HVis I laver KKFO i hele københavn vil der jo ikke være nogen valgmuligheder? hvor skal børn med special behov eller forældre der bare gerne vil have deres børn i (bedre) mindre tilbud gå hen? Lyt til høringssvaret fra saxogårdens og garvergårdens bestyrelse og kom til forstanden. Hold op med at angribe og forringe børns fritidsliv
Læs høringssvar fra Kirstine Rønnov Due
Indsendt af:
Anne Manna
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
853
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg mener at beslutningen om organisering af fremtidens fritidshjem på Island Brygge skal udskydes til der står en færdig plan for den nye skole på Bryggen, således at planlægningen af skole og fritidsplads kan foregå som en helhed uden spild af resurser til midlertidigt byggeri og en helhed for at skåne vores børn for unødige psykiske belastninger ved forhastede og usammenhængende løsninger. Det er dybt frustrerende at blive frataget et frit valg af institution. Vi har tidligere oplevet at aflevere vores barn i en institution hvor hun ikke passede ind og mærket hvordan utrygheden ved dette spillede ind på hele familiens trivsel. Herefter fik hun plads i Krudtuglen som børnehavebarn og faldt til fra dag 1. Lukning af krudtuglen vil betyde: • Ødelæggelse af muligheden for en fuldstændig tryg overgang fra børnehave til skole og fritidshjem, hvor de nye skolebørn hver dag efter skole kan komme tilbage til deres trygge fritter der bugner af nærvær. • Ødelæggelse af muligheden for at nye skolebørn i forvejen kender de større på skolen fordi man allerede kender dem fra Krudtuglen og ved at de passer på dem. For Krudtugle børnene er så integrerede at de føler et stort ansvar for dem der er mindre og de små er trygge ved og ser op til de store. • Ødelæggelse af et exceptionelt fint miljø med engageret personale, varme, nærvær, god stemning, overskud og traditioner der er bygget op og finpudset igennem mange år. Jeg støtter i tillæg til dette op om det fælles forældre høringssvar sendt fra Islands brygges 3 selvejende fritidshjem.
Læs høringssvar fra Anne Manna
Indsendt af:
Eva Schädler
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
852
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Smørblomsten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære børne- unge udvalg Hvor er det dejligt at i har lyttet og har besluttet ikke at nedlægge smørblomsten som fritidshjem. Nu håber jeg at i endnu en gang lytter så Smørblomsten får lov til at bibeholde status som selvejende institution og dermed mulighed for at kunne fortsætte i samme rammer som i dag. Jeg kunne egentlig være lige glad da min yngste rykker i klub efter sommerferien. Men vi har været meget glade for Smørblomsten og den tryghed stedet har givet vores børn. Derfor håber jeg også kommenene Smørblomstbørn får samme mulighed. Smørblomsten har nogle meget engagerede voksne. De giver vores børn en dagligdag som er struktureret med faste rutiner og aktiviteter. Af faste aktiviteter gennem året som børnene elsker og glæder sig til kan nævnes; svømning i januar og februar, hyldebær tur, F.B.U rundbold og fodbold, solhvervsfest med teater og Lucia optog, loppemarked, fritidshjemmet fødselsdagsuge, koloni, fredags forældrekaffe og fritterfest med boder, skak og kage dyst. Der er også daglige rutiner, hvor ’hygge tid’ nok er den mine børn har holdt mest af. Her sidder børnene sammen med de faste voksne deres stuer. Her bliver der spist, læst og snakket og alle børn får mulighed for at fortælle om stort og småt. Det gør at både børn og voksne kender hinanden og det giver tryghed hos børn og forældre. En stor KKFO kan ikke give den nærhed og tryghed smørblomsten giver vores børn. Jeg vil derfor indtrængende opfordre jer til at BEVARE DE SMÅ FRITIDSHJEM. De kan altså noget som ikke kan skaleres op til stordrift. Mvh Eva Schädler
Læs høringssvar fra Eva Schädler
Indsendt af:
Skolebestyrelsen på Tove Ditlevsens Skole
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
851
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Tove Ditlevsens Skole
By:
København V
Postnr.:
1670
Skolebestyrelsens høringssvar Vi støtter, at fritidsinstitutionen ved Tove Ditlevsens Skole bliver organiseret som KKFO. Vi anbefaler samtidigt, at der bliver et særligt fokus på en ledelsesmæssig støtte ved en overgang fra en KKFO med 100 børn til en KKFO med 448 børn og en tilsvarende forøgelse af pædagogantallet, mængden af administrative opgaver mv. Vi støtter, at der organisatorisk bliver én samlet fritidsinstitution, men anbefaler, at institutionen fysisk bliver opdelt på flere enheder af varierende størrelse, som er selvstændige enheder og f.eks. ikke bare separate aktivitetsområder i en samlet institution. Disse enheder skal have det samme værdigrundlag og overordnet pædagogisk linje, men kan have forskellige aktiviteter og pædagogiske metoder herunder. De kan benytte fælles udearealer og faciliteter, men bør også have egne, mindre inde- og udearealer. Placering af børnene i de forskellige enheder skal dels være ud fra forældrenes ønsker, dels pædagogiske anbefalinger ud fra kendskab til børnene. Opdelingen på enhederne bør som udgangspunkt følge klasseopdelingen, men der kan være tilfælde, hvor der er grunde til ikke at gøre det. Vi foretrækker, at enhederne er tæt på Tove Ditlevsens Skole (Enghave Plads-matriklen), men ikke på bekostning af tilstrækkelige faciliteter og udeområder for børnene og ikke på bekostning af lokalområdets beboere og brugere. Vi mener under ingen omstændigheder, at det er acceptabelt, at skolens undervisningslokaler på nær faglokaler f.eks. gymnastikhal, musik og billedkunst bliver brugt til fritidsinstitutionen, heller ikke i en kort overgangsfase. Der bør være adskillelse mellem de generelle skole- og fritidslokaler. Vi foreslår, at fritidsinstitutionen med de forskellige enheder tænkes ind sammen med omkringliggende faciliteter og aktiviteter, som både kan give en højere udnyttelsesgrad og samtidigt give en tættere integration med området. Faciliteterne kunne som eksempel være Enghave Plads, Enghaveparken, Vesterbro Kulturhus, Kulturanstalten i Lyrskovgade og faciliteter på de nuværende fritidshjem f.eks. klatrevæg og taghave på Vestervang. Vi beder om, at kommunen tager hensyn til, at der skal skabes 448 fritidshjemspladser på et fysisk meget begrænset område, hvor der nu og i de kommende år er metrobyggeri, og som efter åbning af Metroen vil være et trafikknudepunkt for ydre Vesterbro og omgivende områder. Vi anbefaler, at alle relevante parter tages med i form af en høring eller en direkte dialog, når konkrete forslag skal findes, analyseres, besluttes og gennemføres. Det inkluderer blandt andet lokalområdets beboere, skolens ledelse og skolebestyrelsen. Vi anbefaler desuden, at forvaltningen bruger den nødvendige tid for et grundigt forarbejde, som vi mener mindst vil tage 1 år for at have et tilstrækkeligt gennemarbejdet beslutningsgrundlag. Endeligt mener vi, at der bør sikres en god overgangsløsning, så børnene i fritidshjemmene ikke oplever en forringelse af aktiviteterne, pædagogisk linje mv. på trods af risiko for at medarbejdere søger væk, har mindre motivation mv. Vi anbefaler, at der er særligt fokus på Saxogårdens og Bryggergårdens nuværende fritidshjemsbørn gennem tæt dialog med forældrene og personale ifm. kommunens forslag om at nedlægge Saxogården som fritidshjem på kort sigt og afkoble Bryggergården fra Tove Ditlevsens Skole for at undgå midlertidige omflytninger, indtil den endelige løsning er fundet. Skolebestyrelsen på Tove Ditlevsens Skole stiller sig til rådighed for uddybning af dette høringssvar, og vi indgår gerne i videre dialog med Børne- og Ungdomsudvalget og forvaltningen i forbindelse med de næste skridt. Principper til baggrund for høringssvaret • Børne- og Ungdomsudvalget beslutning om Fremtidens Fritidstilbud er en gennemgribende ændring af, hvordan folkeskolebørn i København tilbringer deres fritid efter skolen. Hvis ændringen ikke gennemføres på baggrund af tilstrækkelige analyser og planlægning, mener vi, at der er en reel risiko for, at forholdene for børnene bliver kraftigt forringet. I sidste ende kan en dårlig gennemførelse resultere i, at den forventede besparelse bliver meget reduceret på grund af nødvendige tiltag over for børn, der ikke trives i fritidsinstitutionen. • Hensynet til børnene er altafgørende, da gode fritidstilbud til børnene kan sikre en god skolegang og en optimal udnyttelse af skolereformens muligheder, som vil være med til at gavne kommunen på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at undersøgelsen af bygningsmæssige muligheder mv. bliver tilstrækkeligt detaljeret og tager hensyn til alle relevante forhold, før der tages en beslutning. • Hensynet til børnene medfører også, at vi kraftigt henstiller til, at Børne- og Ungdomsudvalget finder en løsning, der tager i betragtning, at børn er forskellige. Nogle trives bedst i store institutioner med mange forskellige tilbud, mens andre børn – måske særligt følsomme børn og inklusionsbørn – skal der tages et særligt hensyn til både ift. fysiske forhold som størrelsen af institutionen og ift. pædagoger og aktiviteterne. • Organiseringen af de nye institutioner bør tage afsæt i den aktuelle forskning, der findes på området. De forandringer, der foretages, skal i videst mulige omfang ske på baggrund af konkret, fagprofessionel viden, erfaring og analyse. Selvom daginstitutionsområdet og fritidstilbuddene ikke er direkte sammenlignelige, så er der alligevel relevant viden at hente i bl.a. denne rapport: ”Pædagogisk kvalitet i små og store daginstitutioner” af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose (DPU, 2015) www.dr.dk/NR/rdonlyres/522B1DEF-C47E-42F2-A21D-F398CB7DC5A2/6076838/DPU.pdf Heri anbefales det blandt meget andet, at store institutioner (over 100 børn) deles op, så de bliver selvstændigt fungerende institutioner inden for samme byggeri, og at man er ekstra opmærksomme på, at pædagogerne forankres som stabile voksne i egne børnegrupper, og at man prioriterer ledelse og supervision til de enkelte gruppers ansatte og ikke betragter pædagoggruppen en bloc. Dette er blot enkelte af flere relevante konklusioner. Der er ikke grund til at tro, at disse overordnede konklusioner mister gyldighed, når der er tale om børn fra 5 år og op. • Der bør tages hensyn til Tove Ditlevsens Skolens særlige udfordringer sammenlignet med øvrige skoler i kommunen: Skolen er stor, fordi den er firesporet, hvilket medfører, at der skal skabes 448 fritidshjemspladser på et fysisk meget begrænset område. Desuden vil en fritidsinstitution med 448 børn vil kræve noget helt særlig at få til at fungere tilfredsstillende. • Børnene skal have tilstrækkeligt udeareal og faciliteter svarende til mindst de nuværende fritidsinstitutioner. Det vil være en fordel, hvis udeareal og faciliteter samtidigt understøtter skolens værdigrundlag, pædagogiske principper og udnævnelse af skolen til klimaskole. • Fritidsinstitutionerne skal tænkes sammen med lokalområdet og tage hensyn til og være til gavn for især områdets beboere, men også brugere. • Overgangsløsningen og herunder byggeriet skal tage et særligt hensyn til børnene og området i øvrigt, da der har været byggeprojekter på skolen i 20 år (Tove Ditlevsens Skole og den tidligere Enghave Plads Skole) Baggrund for høringen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg har sendt deres beslutning af 18. marts 2015 om Fremtidens Fritidstilbud i lokal høring. Det er den anden høring ifm. Fremtidens Fritidstilbud, hvor der nu er mulighed for at kommentere den lokale organisering af Fremtidens Fritidstilbud. Udgangspunktet for vores høringssvar er bilag 48 vedrørende Tove Ditlevsens Skole til Børne- og Ungdomsudvalgets dagordenspunkt 5 Fremtidens Fritidstilbud ved mødet 18. marts 2015. Heri er blandt angivet forvaltningens anbefaling som er, at Børne- og Ungdomsudvalget vedtager: • at implementeringsplanen om en samlet fritidsinstitution med en eller flere matrikler tættere ved eller på Tove Ditlevsens Skole fastholdes, men at der er i en overgangsløsning bevares fritidshjemspladser på Vestervangs, Garvergårdens og KKFO’ens (skolen) matrikler, indtil undersøgelser har afklaret de bygningsmæssige muligheder. • at det sendes i høring, at fritidsinstitutionen ved skolen anbefales organiseret som KKFO. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Tove Ditlevsens Skole
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen på Tove Ditlevsens Skole
Indsendt af:
Lene Crone Jensen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
850
By:
København K
Postnr.:
1271
Vedrørende forslag om implementering af fremtidens fritidshjem. Vi vil bevare de små fritidshjem som fritidshjemmet i Vor Frue Børnehus. Det har en størrelse et barn kan overskue, og kan vælges til fordi det netop passer til éns barn. Barnets behov er udgangspunktet. Med både børnehave og fritidshjem integreret i samme institution skabes der rigtig gode forudsætninger for en god og tryg overgang mellem børnehave og skole, som er et markant skifte i et barns liv. Dermed dannes en god base og ramme for både barnets trivsel og den videre læring. I børnehaven etableres et frirum, man rustes med nye færdigheder og får nære venskaber, som fortsætter på fritidshjemmet, selv om man går på hver sin skole. Det skaber kontinuitet at fortsætte på fritidshjemmet, og på Vor Frue skaber det også grobund for at bevare et kontaktnet til børn fra andre lande og skolekulturer. Der er valgmuligheder og tryghed for barnet. Det kan ensrettede store institutioner knyttet til specifikke skoler ikke tilbyde. Og frem for alt, der findes ikke plads til børns forskellighed. Vi vil beholde Vor Frue Børnehus som det ser ud i dag.
Læs høringssvar fra Lene Crone Jensen
Indsendt af:
Skolebestyrelsen Tove Ditlevsens Skole
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
849
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1670
Skolebestyrelsens høringssvar Vi støtter, at fritidsinstitutionen ved Tove Ditlevsens Skole bliver organiseret som KKFO. Vi anbefaler samtidigt, at der bliver et særligt fokus på en ledelsesmæssig støtte ved en overgang fra en KKFO med 100 børn til en KKFO med 448 børn og en tilsvarende forøgelse af pædagogantallet, mængden af administrative opgaver mv. Vi støtter, at der organisatorisk bliver én samlet fritidsinstitution, men anbefaler, at institutionen fysisk bliver opdelt på flere enheder af varierende størrelse, som er selvstændige enheder og f.eks. ikke bare separate aktivitetsområder i en samlet institution. Disse enheder skal have det samme værdigrundlag og overordnet pædagogisk linje, men kan have forskellige aktiviteter og pædagogiske metoder herunder. De kan benytte fælles udearealer og faciliteter, men bør også have egne, mindre inde- og udearealer. Placering af børnene i de forskellige enheder skal dels være ud fra forældrenes ønsker, dels pædagogiske anbefalinger ud fra kendskab til børnene. Opdelingen på enhederne bør som udgangspunkt følge klasseopdelingen, men der kan være tilfælde, hvor der er grunde til ikke at gøre det. Vi foretrækker, at enhederne er tæt på Tove Ditlevsens Skole (Enghave Plads-matriklen), men ikke på bekostning af tilstrækkelige faciliteter og udeområder for børnene og ikke på bekostning af lokalområdets beboere og brugere. Vi mener under ingen omstændigheder, at det er acceptabelt, at skolens undervisningslokaler på nær faglokaler f.eks. gymnastikhal, musik og billedkunst bliver brugt til fritidsinstitutionen, heller ikke i en kort overgangsfase. Der bør være adskillelse mellem de generelle skole- og fritidslokaler. Vi foreslår, at fritidsinstitutionen med de forskellige enheder tænkes ind sammen med omkringliggende faciliteter og aktiviteter, som både kan give en højere udnyttelsesgrad og samtidigt give en tættere integration med området. Faciliteterne kunne som eksempel være Enghave Plads, Enghaveparken, Vesterbro Kulturhus, Kulturanstalten i Lyrskovgade og faciliteter på de nuværende fritidshjem f.eks. klatrevæg og taghave på Vestervang. Vi beder om, at kommunen tager hensyn til, at der skal skabes 448 fritidshjemspladser på et fysisk meget begrænset område, hvor der nu og i de kommende år er metrobyggeri, og som efter åbning af Metroen vil være et trafikknudepunkt for ydre Vesterbro og omgivende områder. Vi anbefaler, at alle relevante parter tages med i form af en høring eller en direkte dialog, når konkrete forslag skal findes, analyseres, besluttes og gennemføres. Det inkluderer blandt andet lokalområdets beboere, skolens ledelse og skolebestyrelsen. Vi anbefaler desuden, at forvaltningen bruger den nødvendige tid for et grundigt forarbejde, som vi mener mindst vil tage 1 år for at have et tilstrækkeligt gennemarbejdet beslutningsgrundlag. Endeligt mener vi, at der bør sikres en god overgangsløsning, så børnene i fritidshjemmene ikke oplever en forringelse af aktiviteterne, pædagogisk linje mv. på trods af risiko for at medarbejdere søger væk, har mindre motivation mv. Vi anbefaler, at der er særligt fokus på Saxogårdens og Bryggergårdens nuværende fritidshjemsbørn gennem tæt dialog med forældrene og personale ifm. kommunens forslag om at nedlægge Saxogården som fritidshjem på kort sigt og afkoble Bryggergården fra Tove Ditlevsens Skole for at undgå midlertidige omflytninger, indtil den endelige løsning er fundet. Skolebestyrelsen på Tove Ditlevsens Skole stiller sig til rådighed for uddybning af dette høringssvar, og vi indgår gerne i videre dialog med Børne- og Ungdomsudvalget og forvaltningen i forbindelse med de næste skridt. Principper til baggrund for høringssvaret • Børne- og Ungdomsudvalget beslutning om Fremtidens Fritidstilbud er en gennemgribende ændring af, hvordan folkeskolebørn i København tilbringer deres fritid efter skolen. Hvis ændringen ikke gennemføres på baggrund af tilstrækkelige analyser og planlægning, mener vi, at der er en reel risiko for, at forholdene for børnene bliver kraftigt forringet. I sidste ende kan en dårlig gennemførelse resultere i, at den forventede besparelse bliver meget reduceret på grund af nødvendige tiltag over for børn, der ikke trives i fritidsinstitutionen. • Hensynet til børnene er altafgørende, da gode fritidstilbud til børnene kan sikre en god skolegang og en optimal udnyttelse af skolereformens muligheder, som vil være med til at gavne kommunen på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at undersøgelsen af bygningsmæssige muligheder mv. bliver tilstrækkeligt detaljeret og tager hensyn til alle relevante forhold, før der tages en beslutning. • Hensynet til børnene medfører også, at vi kraftigt henstiller til, at Børne- og Ungdomsudvalget finder en løsning, der tager i betragtning, at børn er forskellige. Nogle trives bedst i store institutioner med mange forskellige tilbud, mens andre børn – måske særligt følsomme børn og inklusionsbørn – skal der tages et særligt hensyn til både ift. fysiske forhold som størrelsen af institutionen og ift. pædagoger og aktiviteterne. • Organiseringen af de nye institutioner bør tage afsæt i den aktuelle forskning, der findes på området. De forandringer, der foretages, skal i videst mulige omfang ske på baggrund af konkret, fagprofessionel viden, erfaring og analyse. Selvom daginstitutionsområdet og fritidstilbuddene ikke er direkte sammenlignelige, så er der alligevel relevant viden at hente i bl.a. denne rapport: ”Pædagogisk kvalitet i små og store daginstitutioner” af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose (DPU, 2015) www.dr.dk/NR/rdonlyres/522B1DEF-C47E-42F2-A21D-F398CB7DC5A2/6076838/DPU.pdf Heri anbefales det blandt meget andet, at store institutioner (over 100 børn) deles op, så de bliver selvstændigt fungerende institutioner inden for samme byggeri, og at man er ekstra opmærksomme på, at pædagogerne forankres som stabile voksne i egne børnegrupper, og at man prioriterer ledelse og supervision til de enkelte gruppers ansatte og ikke betragter pædagoggruppen en bloc. Dette er blot enkelte af flere relevante konklusioner. Der er ikke grund til at tro, at disse overordnede konklusioner mister gyldighed, når der er tale om børn fra 5 år og op. • Der bør tages hensyn til Tove Ditlevsens Skolens særlige udfordringer sammenlignet med øvrige skoler i kommunen: Skolen er stor, fordi den er firesporet, hvilket medfører, at der skal skabes 448 fritidshjemspladser på et fysisk meget begrænset område. Desuden vil en fritidsinstitution med 448 børn vil kræve noget helt særlig at få til at fungere tilfredsstillende. • Børnene skal have tilstrækkeligt udeareal og faciliteter svarende til mindst de nuværende fritidsinstitutioner. Det vil være en fordel, hvis udeareal og faciliteter samtidigt understøtter skolens værdigrundlag, pædagogiske principper og udnævnelse af skolen til klimaskole. • Fritidsinstitutionerne skal tænkes sammen med lokalområdet og tage hensyn til og være til gavn for især områdets beboere, men også brugere. • Overgangsløsningen og herunder byggeriet skal tage et særligt hensyn til børnene og området i øvrigt, da der har været byggeprojekter på skolen i 20 år (Tove Ditlevsens Skole og den tidligere Enghave Plads Skole) Baggrund for høringen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg har sendt deres beslutning af 18. marts 2015 om Fremtidens Fritidstilbud i lokal høring. Det er den anden høring ifm. Fremtidens Fritidstilbud, hvor der nu er mulighed for at kommentere den lokale organisering af Fremtidens Fritidstilbud. Udgangspunktet for vores høringssvar er bilag 48 vedrørende Tove Ditlevsens Skole til Børne- og Ungdomsudvalgets dagordenspunkt 5 Fremtidens Fritidstilbud ved mødet 18. marts 2015. Heri er blandt angivet forvaltningens anbefaling som er, at Børne- og Ungdomsudvalget vedtager: • at implementeringsplanen om en samlet fritidsinstitution med en eller flere matrikler tættere ved eller på Tove Ditlevsens Skole fastholdes, men at der er i en overgangsløsning bevares fritidshjemspladser på Vestervangs, Garvergårdens og KKFO’ens (skolen) matrikler, indtil undersøgelser har afklaret de bygningsmæssige muligheder. • at det sendes i høring, at fritidsinstitutionen ved skolen anbefales organiseret som KKFO. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Tove Ditlevsens Skole
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen Tove Ditlevsens Skole
Indsendt af:
Alex Heick
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
848
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Alex Heick
Indsendt af:
Karsten Ronge
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
847
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Smid 19,9 mio kr ud af vinduet. Skolen på Islands Brygge er i en særlig, ekstraordinær situation med overbelægning i øjeblikket. Sammenlægning af fritidshjemmene på bryggen vil derfor også give et ekstraordinært stort fritidstilbud i en 1:1 struktur. En ny skole er lige om hjørnet - men denne er slet ikke tænkt med i den nye fritidsstruktur. Det er nødvendigt at den bliver det. Derfor må jeg opfordre til at vente med ændringer i fritidshjemsstrukturen på Islands Brygge til der kan laves en samlet plan for Skolen på Islands Brygge og den nye skole. Ellers skal det hele sandsynligvis laves om igen om få år - og anlægsinvesteringen på 19,9 mio kr vil være spildt.
Læs høringssvar fra Karsten Ronge
Indsendt af:
Asbjørn og Freja Barnkob Ottosen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
846
Virksomhed / Organisation :
Barn i Krudtuglen
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Vi har ikke spor lyst til at gå på et fritidshjem med 500 børn. Krudtuglen skal ikke nedlægges. Se venligst denne videofilm på 38 sek, så kan I se hvor dejligt det er at være børn sammen i alderen 2-11 år. https://vimeo.com/126487180 password: krudtuglen mvh Asbjørn og Freja
Læs høringssvar fra Asbjørn og Freja Barnkob Ottosen
Indsendt af:
Katrine
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
845
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg er mor til 3, den ældste går i 0.klasse og går på fritidshjemmet Kvanen i Vanløse. Dette fritidshjem er et dejligt og fantastisk sted for børn at komme hen efter en lang dag i skolen. Der er et personale der engagerer sig i børnene og er tilstede, samt har en fantastisk leder. I sidste uge var der fest på Kvanen, personalet havde klædt sig ud, børnene blev taget godt imod på legepladsen med varm kakao og der var en rigtig god stemning. Min dreng kom hjem og var i et dejligt humør og havde travlt med at fortælle om alt det de havde lavet til festen. Jeg selv gik også derfra glad og tilfreds velvidende at mit barn havde en fantastisk fredag aften på sit fritidshjem med pædagoger han er meget glad for. Alligevel blev jeg også en smule trist ved tanken om, at det ikke får lov at fortsætte med at køre på denne måde, at man kan finde på at ødelægge disse små dejlige trygge fritidshjem! Jeg undrer mig over, man vælger at spare disse steder, de børn er vores fremtid og skal have en god og tryg opvækst. De pædagoger der er på Kvanen, vil vi nødigt miste, de er fantastiske og gør et godt stykke arbejde, ærgeligt man vil ødelægge et så godt og velfungerende sted!
Læs høringssvar fra Katrine
Indsendt af:
John David Jensen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
844
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Universet
By:
København
Postnr.:
2200
Høringssvar til Fremtidens fritidstilbud – 2. høringssvar Folkeskolereformen har betydet at Københavns Kommune har måtte forholde sig til kommunes fritidsinstitutioner funktion og organisering. Jeg vil gerne understrege, at vi som fritidsinstitutioner er optaget af og fortsat ønsker at bidrage til et udvidet målrettet og koordineret samarbejde mellem skole og skolens fritidstilbud, således at der skabes sammenhæng i børnenes hverdag og at dette bidrager til at løfte det enkelte barns faglige niveau og øge deres trivsel. Fritid: Fritid er traditionelt defineret som den tid, der for børns vedkommende ikke er defineret af undervisning. Med reformen af folkeskolen betyder det, at alle børn har fået en længere skoledag, og vi kender allerede konsekvensen i forhold til fritidstilbuddene, idet børnene tilbringer kortere tid dér. Mit ønske er at fritidstilbuddene i lagt højere grad tænkes som skolens fritidstilbud, hvorved der skabes mulighed for at skabe en mere sammenhængende dag for børnene, hvor fritidspædagogerne aktivt bidrager til at understøtte børnenes trivsel og læring. Børn lærer hele tiden, uanset om vi vil det eller ej og uanset om vi er bevidste om, hvad de lærer. Et varieret og lærerigt fritidsliv er derfor et væsentligt afsæt for barnets fremtid, hvorfor alle børn har ret til adgang til skolens fritidstilbud og muligheden for at opleve forskellige spontane og målrettede aktiviteter. Fritidspædagoger har tradition for at udfordre alle børns nysgerrighed, og sammen med børnene udforske det, som undrer og/eller optager børn, ligesom en stor del af pædagogers faglighed handler om at udvikle børnenes sociale og kommunikative kompetencer. Fritidsdelen er altså ikke blot den tid, der er ’til overs’ når skoledagen er færdig, men har en selvstændig værdi og betydning for børns opvækst. Derfor bliver jeg bekymret, når jeg forholder mig til Københavns Kommunes tanker og visioner om ledelse i Fremtidens Fritidstilbud. Jeg tolker nemlig at 1:1 ledelse i Fremtidens Fritidstilbud vil medføre, at udviklingen af skolens fritidstilbud vil være i fare, idet der ikke vil være pædagogiske ledere på de enkelte matrikler. Ønsker man reelt fra Kommunens side at udvikle fritidsdelen – så den fremadrettet tænkes som skolens fritidsdel – og altså en del, der aktivt bidrager til at indfri de tre hovedformål for folkeskolen, skal man efter vores bedste overbevisning sikre, at der er den daglige pædagogiske ledelse, der er garant for pædagogiske målsætninger, udvikling og visioner. Den daglige pædagogiske leder er allerede vant til at etablere kommunikation på tværs af faglige kontekster og samfundsmæssige institutioner, ligesom vi har tradition og erfaring med at arbejde inkluderende såvel horisontalt som vertikalt. Som pædagogiske ledere af fritidstilbud varetager vi dagligt ledelsen af dels vores egen institution, dels vores egne institution som en integreret del af en sammenhængende institutionskultur. Vi arbejder allerede med en fælles forståelse af den opgave vi skal løse i samspil med skolen ligesom vi kontinuerligt er garante for en udvikling af praksis’ fælles forståelse af opgaveløsninger, ligesom vi fælles bidrager med viden, færdigheder og kompetencer i opgaveløsningerne. Stærkt Samarbejde: Derfor opfordrer jeg til at man fastholder en klyngestruktur og de pædagogiske ledere på fritidshjem og klubber. Dette vil ikke kun fastholde et udviklingsorienteret blik men også muligheden for fortsat at arbejde med ’Stærkt samarbejde’ i kommunen. Vi har netop på tværs af Guldberg Skole distriktet iværksat et projekt, der skal sikre at såvel skolens fritidstilbud som distriktets børnehaver kan medvirke til at skabe gode og trygge overgange, således at alle børn oplever helhed og sammenhæng mellem tilbuddene. Hensigten er at koordinere indsatsen i vores fokus på at tilbyde alle børn en glidende overgang fra dagtilbud til skolens fritidstilbud og skole samt fra skole til fritid. Hensigten med ’Stærkt Samarbejde’ er netop at alle arbejder tæt sammen og indgår i dialog og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barn og gruppen af børn. Denne mulighed oplever jeg vil blive nedprioriteret, hvis ikke klyngestrukturen fastholdes. John David Jensen Pædagogisk leder Fritidshjemmet Universet 2200
Læs høringssvar fra John David Jensen
Indsendt af:
Mark og Rikke Hassett
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
843
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Storegårdsvej
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Det var med glæde, at vi modtog nyheden om, at man nu vil bibeholde matriklen Storegårdsvej. Vi er dog fortsat meget bekymrede over forslaget om at organisere det samlede fritidstilbud som KKFO. Indflydelse og fleksibilitet I en selvejende institution har forældrene igennem forældrebestyrelsen stor indflydelse på, hvordan stedet drives, pædagogisk og økonomisk. Samtidig giver den selvejende struktur gode muligheder for at prioritere og omrokere ressourcerne, så det giver bedst mening for den gruppe af børn, som er på fritidshjemmet på det pågældende tidspunkt. På Storegaardsvej har dette været med til at skabe et unikt tilbud, hvor alle børn ses og varetages på bedste vis. Dette mærker vi dagligt som forældre til et barn på Storegårdsvej. Samtidig er det med til at understøtte engagement blandt forældregruppen på tværs af sociale og etniske forskelligheder. Samme muligheder for indflydelse og fleksibilitet ser vi ikke i en samlet KKFO. Vi kan ydermere forstå, at forslaget om at indrette fritidstilbuddet ved Korsager Skole som en KKFO er baseret på, at flest børn lige nu har deres gang i Frithuset, som er KKFO. Men var der reelt frit valg tyder ventelisterne på Storegaardsvej på, at Storegaardsvej ville være det største tilbud antalsmæssigt. Forslaget om KKFO er dermed ikke det eneste oplagte. Et ligeværdigt samarbejde Folkeskolereformen har medført en ændring af det tidsrum, som børnene tilbringer på fritidshjemmet. Ikke desto mindre er 'fritiden' på fritidshjemmet af ekstrem stor betydning for en krudtugle som vores dreng og for hans trivsel. Vi ønsker at værne om denne tid ved at sikre, at skole og fritidsordning organiseres som to ligeværdige partnere - naturligvis med et stærkt samarbejde. Dette frem for at ansvaret og beslutningsretten for fritidstilbuddet med en KKFO placeres hos skolelederen, som - naturligvis - fokuserer på skoledrift. Mangfoldighed Børn er ikke ens og passer ikke nødvendigvis ind i de samme rammer. Vi synes derfor, at det er en styrke, at der findes forskellige tilbud efter skole. På denne baggrund ønsker vi i stedet fritidstilbuddet ved Korsager Skole organiseret som et selvejende netværk. Med venlig hilsen Mark og Rikke Hassett
Læs høringssvar fra Mark og Rikke Hassett
Indsendt af:
Gitte Thranum og Peter Haldbæk
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
842
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Gitte Thranum og Peter Haldbæk
Indsendt af:
Daniel Park Nielsen
Dato: 1. maj 2015
Svarnummer:
841
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kbh. Inst. Trekløveren
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
I henhold til forslaget for Bellahøj skole i forbindelse med Fremtiden fritidsreform kommer her høringssvar nr. 2. fra personalet på Trekløveren Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalget vedtager: - ”at den oprindelige implementeringsplan for Bellahøj skole, hvor fritidsinstitution udgøres af Trekløveren Skramleren/Pomfrits og Skansebjerg SKB/123s fire matrikler, fastholdes - at det sendes i høring, at fritidsinstitutionen ved Bellahøj Skole anbefales organiseret som kommunal fritidsinstitution i klynge Vedrørende fritidscenter er det forvaltningens anbefaling, at det fastholdes, at klubpladserne fra Trekløveren Skramleren/Pomfrit flyttes til Brønshøj Husum Ungdomshus, og at klubpladserne ikke som oprindeligt foreslået indgår i fritidscenteret ’Bellahøj/Brønshøj’, men i fritidscenter ’Brønshøj/Husum’, der anbefales organiseret i selvejende klynge/netværk. Se i øvrigt planen for fritidscenterstruktur for Vanløse/Brønshøj/Husum for det samlede overblik over fritidscenterløsningen samt forvaltningens indstilling til politisk beslutning herom.” Hvis man fastholder den oprindelige implementeringsplan; bl.a. at fjerne klubpladserne fra Trekløveren ser vi visse problematikker: • Dels forringes sammenhængen mellem Skole, dagtilbud og fritidstilbud væsentligt ved fysisk at flytte klubpladserne længere væk fra nærmiljøet og der sker en stor spredning. Ærgeligt, når nu skolen også har udtrykt begejstring for at kunne beholde et fritidsstilbud i nærmiljøet. • Dels forudsiger vi, at en masse unge ikke vælger tilbuddet af forskellige årsager så som; afstand, de pædagogiske tilbud, størrelse på klub, der vanskeliggør relations dannelser. Det klubtilbud, der er pt. I vores klynge er også unikt, da det er en skrammellegeplads og vælges udfra denne profil – akkurat som skolen vælges udfra en idrætsprofil. • Tidligere udmelding: "...Både for at bevare fokus på god sammenhæng i børnenes liv og på tværs af forvaltningens forskellige tilbud, og for at sikre organisatorisk og økonomisk sammenhæng i den nye struktur, er det nødvendigt at se på strukturen på det samlede børne- og ungeområdet, herunder den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbud og folkeskole. " Vores kerneydelse og især arbejdet med overgange bliver kraftigt forringet, hvis klubpladserne rykkes fysisk ud af vores klynge. Vi er en 5 – 18 års institution i klyngen, der også samtidig har timer i vuggestuer/børnehaver i klyngen og dermed sikrer en overgang fra børnehave også! Det er netop det vi har arbejdet henimod med vores tværinstitutionelle samarbejde indenfor klyngen. Som det er nu vil man på baggrund af Trekløverens deltagelse i det pædagogiske arbejde på 0-6 års området rent faktisk kunne gå fra 0- 18 år med kendte voksne hele vejen! Der er i det tværinstitutionelle samarbejde større mulighed for udnyttelse af personlige individuelle kompetencer, kvaliteter og pædagogisk mangfoldighed og faglighed. • ”For nogle børn kan det kræve ekstra fokus ved overgange, men det er der allerede fokus på i dag. Det er fortsat mulighed for at tilføre støtteressourcer til det pædagogiske miljø, og dermed til arbejdet med børn og unge med særlige behov.” Det gælder også fritidshjemsbørn til klubbørn. Det har vi allerede fokus på nu ved at lave overgangsarbejde allerede mens de går i 3.klasse, men det kan kun lade sig gøre, da klubben er tilknyttet Trekløverens matrikel. • Flytter man FK vil det være ulogisk at have en 5-10/14-18 års institution. Da her vil være 2 vidt forskellige indretninger og behov for lokaler, når vi snakker fritidshjem og ungdomsklub kontra fritidsklub og ungdomsklub, da her vil være mange ens behov og indretning. • Hvis vi bibeholder fritidsklub i klyngen skal det ske med udgangspunkt i tilgængelige faciliteter/matrikler i klyngen ikke nødvendigvis, hvor den ligger nu. Forslag for Børnehuset Håbets Allé: - Vi vil anbefale, at Børnehuset kommer til at bestå af min. 3 børnehavegrupper og evt. fusionerer med Vindsuset, hvis de skal aflevere fritidshjemsbørnene til SKB/Trekløveren, for at de forbliver bæredygtige. Generelle kommentarer: I forbindelse med implementeringen vil vi gerne påpege, at vi vægter vores pæd.ledelse meget højt, da den er med til at opkvalificere os og dermed styrke vores arbejde med kerneydelsen. Så når man snakker om: ”…et ønske om at lade de tilgængelige ressourcer følge barnet, så de anvendes bedst muligt til gavn for børnene. Den nye struktur, som er sendt i høring, giver mulighed for at reducere på udgifterne til blandt andet administration, bygningsdrift og følgeordninger, fordi der med den nye organisering kommer færre ledere...” ”Der er i både store og små institutioner behov for tydelig ledelse og fælles retning for det pædagogiske arbejde, og dermed klare aftaler i personalegruppen…” ”Forskning og viden om, hvad der karakteriser et dagtilbud af høj kvalitet peger blandt andet på gode normeringer, kompetente medarbejdere, at det pædagogiske er struktureret og velorganiseret, og at der er en dygtig og kompetent ledelse.” Så vil vores kommentarer være, at på vores institution kommer ressourcer brugt på ledere, RENT FAKTISK børnene til gavn!
Læs høringssvar fra Daniel Park Nielsen
Indsendt af:
Asim Latif
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
840
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Tak for muligheden for høring. Jeg er enig og støtter flertallet af forældres argumenter på Storegårds fritids hjem, om at holde fast i at det fortsat bliver en selvejende institution. Vh Asim Latif
Læs høringssvar fra Asim Latif
Indsendt af:
Christian Hildebrandt
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
839
By:
København S
Postnr.:
2300
Så sent som i dag fortalte en forælder til et barn i 2. klasse mig, at klassen havde haft 52 forskellige vikarer i løbet af dette skoleår. Lærerne er syge, går ned !ed stress eller forlader skolen. Årsagen er, at skolen - på Islands Brygge - som i forvejen er blå DT kommunens største, i disse år eksploderer i vækst på grund. Af den store tilflytning af børnefamilier. Om få år bliver konsekvensen naturligvis, at der kommer endnu EM skole til distriktet. Men indtil da er de forskellige små fritidshjem den helt nødvendige ventil i hverdagen til at skabe ro og intimitet om de små børns skoleliv. Og sikre stabilitet og overskuelighed i overgangen fra børnehave til skole. At samle alle børnene på et sted vil smadre hverdagen for hundredvis af 7-10 årige. Stordrift er rovdrift!
Læs høringssvar fra Christian Hildebrandt
Indsendt af:
Søren Ottosen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
838
Virksomhed / Organisation :
Forældre til 2 børn i Krudtuglen
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Kære Børne- og Ungeudvalg, Dette høringssvar er delt i to dele. Første del er om processen og de generelle principper. Anden del er om den konkrete institution Krudtuglen som mine børn på 5 år og 8 år er så glade for at benytte. Del 1- Proces og generelle principper. Jeg er simpelthen nødt til at lufte min nysgerrighed. Hvilken person var det som første gang foreslog fritidshjem-stordrift ? Lad mig gætte - en person som ikke selv har været så heldig/lykkelig at få barn/børn? En person som er dygtig med et regneark? En person som gerne vil gøre sig bemærket og måske håber på forfremmelse på sin arbejdsplads? Hvis denne person læser dette, hvilket jeg desværre tvivler stærkt på, så håber jeg at et eller andet kært barndomsminde dukker op til overfladen og du nu indser at barndommen er det dyrebareste i hele livet. En tryg og god barndom er grundlaget for et lykkeligt og velfungerende voksenliv. 1:1 løsningen skriger jo til himlen som værende en blanding af galimatias og gambling med børn! Altså – mine børns farfar han holdt høns som barn og tjente lidt lommepenge på den måde. Da han havde tjent 10 kr så tænkte han, hvis nu bare jeg havde dobbelt så mange høns i mit bur, så kan jeg tjene 20 kr! Men ved I hvad der skete? Hønsene blev syge og mange døde og han endte med at arbejde dobbelt så meget og kun tjene 5 kr. Jeg forudser større sygefravær blandt såvel børn og pædagoger, hvis I fortsætter det løbske tog ud af det jernbanespor som tilsyneladende er lagt fast. Det kan blive dyrt at spare. Det svarer til at købe en billig cykel og efterfølgende reparere cyklen for til sidst at købe en kvalitetscykel som holder i 10 år. Jeg må indrømme, at jeg efter alle de gode argumenter mod stordrift, som blev lagt på bordet i første høringsrunde, blev meget negativt overrasket over at det overhovedet kommer til den anden høringsrunde. Hvem har bedt om at der skal spares penge på børnenes fritidshjem når nu København er en velstående kommune? Vi har noget som alle er glade for – så hvorfor lave om på det? Mig bekendt har der ikke været kritiske røster blandt børn og deres forældre. Det er meget svært at se logikken og fordelen ved et fritidshjem med over 500 børn. Ingen kan jo huske 500 navne og dermed være nærværende overfor børnene. Undskyld nummer 387 er du sød at være lidt mere stille, så de 499 andre børn også kan få ordlyd. Det kommer til at larme rigtigt meget og hvad med de stakkels skolelærere som skal sidde og forberede sig til næste dags undervisning på samme matrikel som de over 500 børn – hvordan skal de få arbejdsro? Er der foretaget beregninger af hvor mange decibel 500 børn de larmer i forhold til en mindre mængde børn? Er det blevet undersøgt hvor meget ekstra stresshormon der udledes hos børn og pædagoger, som skal være sammen med over 500 små som store individer? Både børn og voksne bliver klemt i et scenario uden de små fritidshjem. Når mennesker bliver klemt, så opstår der helt sikkert mere sygefravær. På den måde sparer samfundet næppe mange kroner. Det er en loose/loose situation. Med den snarlige skoleudvidelse på Islands Brygge in mente så synes jeg, at det er sund fornuft at vente med omstruktureringer på Bryggen indtil skolebyggeriet er afsluttet i 2020. Del 2 – Den konkrete situation på Islands Brygge og for min families del omkring Krudtuglen. Jeg har 2 børn på 5 og 8 år. De har utrolig glœde af gå på den sammen institution. Jeg er fast overbevist om at det knytter dem tœttere sammen som søskende. Noget de vil have glœde af resten af livet. Vi som forœldre har drager også fordel af ikke at skulle hente børn to steder hvilket samlet set giver mere familietid. Aldersforskellen fra vuggestuebarn til 3.klasse giver en helt særlig dynamik og stimulerer de store børns omsorgsgen. På Krudtuglen afholder de store børn hver fredag café for børnehavebørnene. Man skal kun én gang have oplevet hvordan de store hjælper de små med at skænke saftevand og servicere dem med kage, for at forstå hvor givende det er for børnenes generelle dannelse. Der er et helt anderledes nærvær i Krudtuglen end det jeg har oplevet på Skibet på Islands Brygge Skole ifbm afhentning af legekammerat til mit store barn. For at sige det lige ud, så aner pædagogerne ikke hvor barnet er. Det kræver jo ikke en videregående uddannelse at forstå at det er bedre for et barn med trygge og nære rammer. Et andet vigtigt aspekt er, at en kæmpe institution på 500 børn ikke kan lave intime fællesarrangementer hvor alle børn deltager. På Krudtuglen er hele institutionen samlet om minimum 4 årlige fællesarrangementer. Nemlig: Tivolidag, Sommerfest, Santa Lucia/Juletræfest og Idrætsdag. I et samfund som er ved at miste sammenhængskraften – den usynlige lim – som binder alle mennesker på tværs af aldre sammen, da er det min overbevisning at disse arrangementer, hvor alle er med i fælles flok; det gør noget meget vigtigt ved et individs forståelse af det kollektive. En forståelse som vil komme os i de ældre generationer til gavn den dag at børnene i Islands Brygges Fritidshjem anno 2015 bliver voksne og skal træffe beslutninger på samfundets vegne. Jeg vil derfor indtrængende opfordre det kær Børen- og Ungeudvalg til at frede og bevare de små fritidshjem på Islands Brygge – som minimum indtil at det nye skolebyggeri er færdigt i 2020. Tak for opmærksomheden. Tak for at I lytter. Og husk – if it aint broken don’t fix it. mvh Søren Ottosen
Læs høringssvar fra Søren Ottosen
Indsendt af:
Sara Sejdner Engbæk
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
837
Virksomhed / Organisation :
forældre i Thorshave
By:
København S.
Postnr.:
2300
Kære børne- og ungdomsudvalg, det strider mod min sunde fornuft at nedlægge de små fritidshjem på Islands Brygge. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan I kan ignorerer vores børns behov for at indgå i de små sociale fælleskaber, som de små Fritidshjem tilbyder og som giver en vigtig kontrast til en skoledag på en kæmpe skole. Jeg tror helt ærligt, at hvis 100 tilfældige blev spurgt, om de ville foretrække at deres børn gik i en institution med 500 børn eller en institution med 70 børn, at langt langt hovedparten ville foretrække den mindre model. Hvilke behov er det i tilgodeser? Det klinger hult når fortalerne har deres børn sikret i privatskoler. Hvilket demokrati er det? Hvor er nærdemokratiet henne når der ikke bliver lyttet til de massive protester for dem det går ud over? De små fritidshjem har jo netop været en af de fede ting ved et børneliv i København. Mvh Sara Engbæk
Læs høringssvar fra Sara Sejdner Engbæk
Indsendt af:
Sidsel Kjærulff Rasmussen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
836
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København V
Postnr.:
1754
Jeg er mor til Frida, som går i 0. klasse på Vesterbro Ny Skole og på KKFO’en UNO. Hun har gået i Saxogårdens børnehave, og vi havde et stort ønske om, at hun kunne have fortsat i Saxogårdens fritidshjem. Både fordi det er et fritidshjem fyldt med nærhed, hjertevarme og menneskeligt overskud – og fordi det ville have bidraget til den bedst mulige overgang til skolelivet, at hun kunne fortsætte sit fritidsliv i vante rammer. Eftersom vi hører til Vesterbro Ny Skole, og Tove Ditlevsens Skole ikke havde mulighed for at tilbyde plads til børn udenfor distriktet, startede hun på UNO sidste forår. Om Saxogården Indledningsvist vil jeg forholde mig konkret til det aktuelle høringsmateriale, der blandt andet foreslår at Saxogårdens fritidshjem fra næste skoleår ikke længere vil få indskrevet nye børn. De børn, der allerede er indskrevet får lov at blive, mens nye børn indskrives på TDS’ KKFO. Det er på alle måder en fuldstændig uacceptabel løsning. Dels vil man på denne måde langsomt udvande Saxogårdens fritidshjem, så der om et par år kun er 12-13 børn og en voksen tilbage, dels vil man på denne måde splitte en velfungerende og sammentømret børnegruppe, der udgøres af Saxogårdens og Garvergårdens børn. Disse børn deler klasser, deler legeplads og gård, og de kan frit løbe på kryds og tværs i dag. Det vil være helt uanstændigt at skille disse børn ad – og endnu mere uanstændigt at foreslå det, før der foreligger en ordentlig permanent løsning, som de kunne flyttes til. At flytte dem ind på skolens KKFO, som i forvejen har små og dårlige lokaler og stort set ingen udearealer, kan de ikke være tjent med. Hvis Saxo-børnene absolut skal flyttes før tid, så flyt dem i det mindste til Garvergården, så de kan bevare de stærke relationer, de har med deres klassekammerater. Det forlyder, at der er ledige lokaler i Matthæusgade 1, som ville kunne indrettes til fælles fritidshjem for Saxo- og Garverbørnene – matriklen ligger præcis midt mellem de to institutioner, så det ville være oplagt at undersøge denne mulighed nærmere. Måske endda som en permanent løsning, hvis de to fritidshjem ikke kan få lov at bestå, som de er. I høringsmaterialet står der, at mulighederne for at etablere en institution med plads til alle TDS’ 448 børn skal ”undersøges nærmere”. Så vent dog med at flytte Saxogårdens børn fra deres velfungerende og trygge rammer, til I har undersøgt sagen ordentligt. Det er vel det mindste, I kan gøre, før I begynder at splitte børnegrupper ad og ændre hverdagen for så mange familier. Jeg vil gerne mane til besindighed og appellere til, at I som minimum bevarer de nuværende fritidshjem uændrede, indtil alle undersøgelser er lavet og det/de nye fritidstilbud står klar. Om 1:1-modellen og om at have sit barn på et stort fritidshjem Jeg er grundlæggende modstander af 1:1-reformen. Det virker helt hovedløst at indføre en reform, der afliver alle de forskellige fritidstilbud, som København har at tilbyde i dag – og som er noget af det, der gør byen attraktiv for alle os børnefamilier – for i stedet at ensforme tilbuddene og dermed fratage os den reelle mulighed for frit at vælge det fritidstilbud, der passer bedst til vores børn. UNO, hvor Frida altså går, er på mange måder et fint og godt fritidshjem, og Frida trives i store træk. Men det bekymrer mig, at hun stadigvæk nu, hvor hun næsten har gået der i et år, faktisk stadigvæk ikke føler sig tryg nok til, at hun henvender sig til de voksne, hvis hun er ked af noget – og at der ikke nødvendigvis er en voksen, der opdager, at hun er ked af det. "Man ved ikke lige, hvem man kan spørge", "Jeg kender dem jo ikke rigtig så godt", siger hun, hvis jeg spørger. Og hun har altså næsten gået der i et år! Det vidner om, at det er svært for et lille skolebarn at navigere rundt blandt så mange børn og voksne - også selvom man er helt fuldstændig velfungerende. Jeg bebrejder ikke pædagogerne. De kan jo umuligt have øje på alle 250 børn hele tiden. Frida er både udadvendt og ret robust, så jeg er sikker på, at hun ikke tager skade af, at hun ikke altid bliver set, når hun trænger til det. Men jeg er overbevist om, at der er masser af børn, hvis behov for stabil og nær voksenkontakt ikke kan imødekommes på så store institutioner. Og bemærk lige, at der endda kun er tale om en KKFO med 250 børn. I er i gang med at indføre nogle institutioner, der er næsten dobbelt så store! Det stiller altså virkeligt store krav til vores børn. Ikke mindst de mange børn med særlige behov og diagnoser, som pt. ofte visiteres særligt til små institutioner, som fx Saxogården, hvor man gang på gang oplever disse børn blomstre op og trives i det nære, overskuelige miljø. Konklusion Jeg beder jeg indtrængende lytte til alle os bekymrede og frustrerede forældre, som ikke ønsker, at en hel generation af børn skal være prøvekaniner for først skolereformen og dernæst 1:1-reformen. Hvorfor ikke lade skolereformen falde ordentligt på plads, før man begynder at reformere børnenes sparsomme fritidsliv også? Tænk jer om en ekstra gang. Skal København ikke fortsat være en attraktiv by for børnefamilier - hvor vi får mulighed for at vælge småt, hvis vores børn har behov for det, og stort, hvis de ikke har? Jeg er oprigtigt bange for, at en gennemtrumfning af 1:1-modellen vil få alvorlige følger for rigtig, rigtig mange børn. Og det kan blive dyrt i sidste ende, både for København og for samfundet som helhed. Sidsel Kjærulff Rasmussen
Læs høringssvar fra Sidsel Kjærulff Rasmussen
Indsendt af:
Niels Eriksen
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
835
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den selvejende klynge Lumix
By:
København
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Niels Eriksen
Indsendt af:
Flemming Espersson
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
834
Virksomhed / Organisation :
Bellahøj Fritidscenter
By:
København S
Postnr.:
2300
Bellahøjfritidscenter har i kraft af følgende væsentlige faktorer, været i stand til at give alt det man kan ønske sig af fritidstilbud til børn i alderen 6-18 år: Selvejende institution, med økonomiske muligheder, der gavner børnene, ved at bruge penge, hvor det er nødvendigt, uden at give underskud. Fast stab af medarbejdere, der med mange års erfaring, sikrer stabilitet og sundt arbejdsmiljø, til stor gavn for børnene. En enestående kultur, der indeholder: Indslusningsår, hvor kun årgang 0 er sammen og hvor trygheden giver børnene en fantastisk start på deres første skoleår, hvor der er så meget nyt. Fritidshjem for 1. - 3. klasse, hvor børnene får mulighed for at folde sig ud og prøve kræfter med en overflod af aktiviteter de kan tilmelde sig og hvor både de kreative, de musikalske og de fysisk aktive kan folde sig ud. Og til sidst ikke mindst klub for 4. klasse og op, hvor det ikke er usædvanligt at kontakten bevares helt indtil voksenlivet. Ændringer der ikke bevarer ovenstående ordninger, vil være et unødvendigt tab for både de børn, der nyder så godt af Bellahøj fritidscenter, men også de kommende børn og specielt de børn, der af en eller anden grund er lidt mere sårbare end andre. De vil komme til at mangle det sted, der kan være altafgørende for, at de kan trives igennem hele deres skolegang. Mvh Flemming, far til 2 børn, som jeg ikke er i tvivl om, at de ville være dårligere rustet, hvis ikke de netop gik på Bellahøj Fritidscenter
Læs høringssvar fra Flemming Espersson
Indsendt af:
Trine Due
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
833
Virksomhed / Organisation :
Møllegade Fritidshjem
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære Politiker, Jeg er mor til Herman på 9 år. Han har gået på Møllegade siden 0. Klasse. Det er 100% Møllegades fortjeneste at han er kommet godt fra start i sin skole tid. På Møllegade findes en helt speciel ånd hvor der er særligt plads til børn. De bliver hørt, holdt af, respekteret og værdsat for dem de er. Det er så vigtigt at børnene har et sted at være efter skole som er rummeligt, lille og hyggeligt. Efter en lang skole dag på en stor skole med 4/5 spor, er det sidste børn har brug for, et stort fritidshjem at komme hen til. Lyt til forældre, børn og eksperterne og bevar de små fritidshjem - Hermans lillebror skal have samme gode oplevelse på Møllegade, når han starter i skole i 2016. Bedste hilsner, Trine Due
Læs høringssvar fra Trine Due
Indsendt af:
Gustav Engbæk
Dato: 30. april 2015
Svarnummer:
832
Virksomhed / Organisation :
Thorshave
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Kære Børne og ungdomsudvalg Min datter Ea går på Thorsanna/Thorshave, jeg er ikke i tvivl om at Thorshaves størrelse og nærhed har givet min datter redskaber til at håndtere en start i en så stor skole som islandsbrygges skole, ikke mindst midt i en implementering af en ny skolereform. I vil lukke fritidshjem mens der fortsættes med at bygges nye boliger målrettet mod børnefamilier. Hvor skal børnene være? At i samtidig vælger at lukke fritidshjem på islandsbrygge når man endnu ikke har taget endeligt stilling til islandsbrygges skole (skolers) fremtid virker på mig uigennemtænkt. For os har det åbenlyst været rigtigt med en mindre institution, og det er mig uforståeligt hvorfor jeg skal fratages muligheden for dette valg. Mvh Gustav Engbæk
Læs høringssvar fra Gustav Engbæk

Sider