Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
1. maj 2015
Svarnummer:
854
Indsendt af
Kirstine Rønnov Due
Postnr.
1610
By
Kbh. V
Høringssvar
Kære politikere/forvaltning
Jeg er mor til Samuel på snart 9 i 3 klasse på Tove Ditlevsen skole.
Der er fra forvaltningens side truffet beslutning om at fritidstilbud skal gøres størst mulige og ligge på skole i en såkaldt 1:1 model. Derfor skal mange fritidshjem lukke. Det er af økonomiske hensyn og desværre ikke pædagogiske eller andre hensyn til børnene. (Det sker i øvrigt også på klubområdet)
Det betyder at garvergården og saxogården skal lukke - det synes jeg er en virkelig dårlig ide af flere grunde
1) vi har to velfungerende fritidshjem og de fleste af os har valgt dem fordi de er mindre – forskning på området fraråder større institutioner (http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/C5EAF79D-D183-43B1-AD82-6E615186AD75/6077202/DPU.pdf)
2) Hvis saxo og garver lukker og bliver til en KFFO overgår fra de fra daginsitutionsloven til skoleloven hvilket vil være en væsentlig forringelse. (https://www.lfs.dk/8303)
3)Der er ikke umiddelbart fundet en løsning der kan fungere midlertidigt eller permanent for de 448 børn som indskolingen rummer, så hvad har I tænkt?
4) En KKFO vil have skoleledelsen som eneste ledelse og ikke en ligeværdig pædagogisk ledelse.
5) HVis I laver KKFO i hele københavn vil der jo ikke være nogen valgmuligheder? hvor skal børn med special behov eller forældre der bare gerne vil have deres børn i (bedre) mindre tilbud gå hen?
Lyt til høringssvaret fra saxogårdens og garvergårdens bestyrelse og kom til forstanden.
Hold op med at angribe og forringe børns fritidsliv