Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 1. maj 2015
Svarnummer:
853

Indsendt af

Anne Manna

Virksomhed / organisation

Krudtuglen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg mener at beslutningen om organisering af fremtidens fritidshjem på Island Brygge skal udskydes til der står en færdig plan for den nye skole på Bryggen, således at planlægningen af skole og fritidsplads kan foregå som en helhed uden spild af resurser til midlertidigt byggeri og en helhed for at skåne vores børn for unødige psykiske belastninger ved forhastede og usammenhængende løsninger. Det er dybt frustrerende at blive frataget et frit valg af institution. Vi har tidligere oplevet at aflevere vores barn i en institution hvor hun ikke passede ind og mærket hvordan utrygheden ved dette spillede ind på hele familiens trivsel. Herefter fik hun plads i Krudtuglen som børnehavebarn og faldt til fra dag 1. Lukning af krudtuglen vil betyde: • Ødelæggelse af muligheden for en fuldstændig tryg overgang fra børnehave til skole og fritidshjem, hvor de nye skolebørn hver dag efter skole kan komme tilbage til deres trygge fritter der bugner af nærvær. • Ødelæggelse af muligheden for at nye skolebørn i forvejen kender de større på skolen fordi man allerede kender dem fra Krudtuglen og ved at de passer på dem. For Krudtugle børnene er så integrerede at de føler et stort ansvar for dem der er mindre og de små er trygge ved og ser op til de store. • Ødelæggelse af et exceptionelt fint miljø med engageret personale, varme, nærvær, god stemning, overskud og traditioner der er bygget op og finpudset igennem mange år. Jeg støtter i tillæg til dette op om det fælles forældre høringssvar sendt fra Islands brygges 3 selvejende fritidshjem.