Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 1. maj 2015
Svarnummer:
841

Indsendt af

Daniel Park Nielsen

Virksomhed / organisation

Kbh. Inst. Trekløveren

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

I henhold til forslaget for Bellahøj skole i forbindelse med Fremtiden fritidsreform kommer her høringssvar nr. 2. fra personalet på Trekløveren Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalget vedtager: - ”at den oprindelige implementeringsplan for Bellahøj skole, hvor fritidsinstitution udgøres af Trekløveren Skramleren/Pomfrits og Skansebjerg SKB/123s fire matrikler, fastholdes - at det sendes i høring, at fritidsinstitutionen ved Bellahøj Skole anbefales organiseret som kommunal fritidsinstitution i klynge Vedrørende fritidscenter er det forvaltningens anbefaling, at det fastholdes, at klubpladserne fra Trekløveren Skramleren/Pomfrit flyttes til Brønshøj Husum Ungdomshus, og at klubpladserne ikke som oprindeligt foreslået indgår i fritidscenteret ’Bellahøj/Brønshøj’, men i fritidscenter ’Brønshøj/Husum’, der anbefales organiseret i selvejende klynge/netværk. Se i øvrigt planen for fritidscenterstruktur for Vanløse/Brønshøj/Husum for det samlede overblik over fritidscenterløsningen samt forvaltningens indstilling til politisk beslutning herom.” Hvis man fastholder den oprindelige implementeringsplan; bl.a. at fjerne klubpladserne fra Trekløveren ser vi visse problematikker: • Dels forringes sammenhængen mellem Skole, dagtilbud og fritidstilbud væsentligt ved fysisk at flytte klubpladserne længere væk fra nærmiljøet og der sker en stor spredning. Ærgeligt, når nu skolen også har udtrykt begejstring for at kunne beholde et fritidsstilbud i nærmiljøet. • Dels forudsiger vi, at en masse unge ikke vælger tilbuddet af forskellige årsager så som; afstand, de pædagogiske tilbud, størrelse på klub, der vanskeliggør relations dannelser. Det klubtilbud, der er pt. I vores klynge er også unikt, da det er en skrammellegeplads og vælges udfra denne profil – akkurat som skolen vælges udfra en idrætsprofil. • Tidligere udmelding: "...Både for at bevare fokus på god sammenhæng i børnenes liv og på tværs af forvaltningens forskellige tilbud, og for at sikre organisatorisk og økonomisk sammenhæng i den nye struktur, er det nødvendigt at se på strukturen på det samlede børne- og ungeområdet, herunder den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbud og folkeskole. " Vores kerneydelse og især arbejdet med overgange bliver kraftigt forringet, hvis klubpladserne rykkes fysisk ud af vores klynge. Vi er en 5 – 18 års institution i klyngen, der også samtidig har timer i vuggestuer/børnehaver i klyngen og dermed sikrer en overgang fra børnehave også! Det er netop det vi har arbejdet henimod med vores tværinstitutionelle samarbejde indenfor klyngen. Som det er nu vil man på baggrund af Trekløverens deltagelse i det pædagogiske arbejde på 0-6 års området rent faktisk kunne gå fra 0- 18 år med kendte voksne hele vejen! Der er i det tværinstitutionelle samarbejde større mulighed for udnyttelse af personlige individuelle kompetencer, kvaliteter og pædagogisk mangfoldighed og faglighed. • ”For nogle børn kan det kræve ekstra fokus ved overgange, men det er der allerede fokus på i dag. Det er fortsat mulighed for at tilføre støtteressourcer til det pædagogiske miljø, og dermed til arbejdet med børn og unge med særlige behov.” Det gælder også fritidshjemsbørn til klubbørn. Det har vi allerede fokus på nu ved at lave overgangsarbejde allerede mens de går i 3.klasse, men det kan kun lade sig gøre, da klubben er tilknyttet Trekløverens matrikel. • Flytter man FK vil det være ulogisk at have en 5-10/14-18 års institution. Da her vil være 2 vidt forskellige indretninger og behov for lokaler, når vi snakker fritidshjem og ungdomsklub kontra fritidsklub og ungdomsklub, da her vil være mange ens behov og indretning. • Hvis vi bibeholder fritidsklub i klyngen skal det ske med udgangspunkt i tilgængelige faciliteter/matrikler i klyngen ikke nødvendigvis, hvor den ligger nu. Forslag for Børnehuset Håbets Allé: - Vi vil anbefale, at Børnehuset kommer til at bestå af min. 3 børnehavegrupper og evt. fusionerer med Vindsuset, hvis de skal aflevere fritidshjemsbørnene til SKB/Trekløveren, for at de forbliver bæredygtige. Generelle kommentarer: I forbindelse med implementeringen vil vi gerne påpege, at vi vægter vores pæd.ledelse meget højt, da den er med til at opkvalificere os og dermed styrke vores arbejde med kerneydelsen. Så når man snakker om: ”…et ønske om at lade de tilgængelige ressourcer følge barnet, så de anvendes bedst muligt til gavn for børnene. Den nye struktur, som er sendt i høring, giver mulighed for at reducere på udgifterne til blandt andet administration, bygningsdrift og følgeordninger, fordi der med den nye organisering kommer færre ledere...” ”Der er i både store og små institutioner behov for tydelig ledelse og fælles retning for det pædagogiske arbejde, og dermed klare aftaler i personalegruppen…” ”Forskning og viden om, hvad der karakteriser et dagtilbud af høj kvalitet peger blandt andet på gode normeringer, kompetente medarbejdere, at det pædagogiske er struktureret og velorganiseret, og at der er en dygtig og kompetent ledelse.” Så vil vores kommentarer være, at på vores institution kommer ressourcer brugt på ledere, RENT FAKTISK børnene til gavn!