Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen

Vigtige forhold, som planen ikke nævner Manglende kollektiv transport på gadeplan Den kollektive transport, der er i Middelalderbyen, ligger under jorden i form af Metroen. Der mangler en kollektiv transport på gadeplan, som forbinder Middelalderbyen med busser til f.eks. et hospital. Skal vi som beboere tage metroen, skal vi skifte bus/metro undervejs til gene for dårligt gående. Disse busser skal holde nær steder som apoteker og madindkøb og have stop nær andre busser til f.eks. hospitaler mm. Disse busser kan køre i to ruter: Kgs. Nytorv -> Gammel Strand -> Rådhuspladsen -> Nørreport På gaderne midt i Middelalderbyen såsom Store Kannikestræde og Skindergade. Ved at indføre en mindre, elektrisk bus, der kører rundt i Middelalderbyen, vil man kunne løse dette problem. Denne bus vil også kunne køre hen til turiststeder, så turister nemmere kan komme rundt også selvom de er dårligt gående.  Respekt for Middelalderbyens historiske miljø versus mobilitet Mange steder i Middelalderbyen er der brosten og andet der hæmmer f.eks. personer i kørestol. Omvendt har Middelalderbyen en historie og et bymiljø, som vi skal værne om. Ofte har personer i kørestol flere problemer med udeservering og andet på de smalle fortove end belægningen. Der skal være en balance imellem de to hensyn. Hvordan kan affaldshåndtering finde sted på en bedre måde? De tidlige morgentimer i Middelalderbyen præges af unødvendigt mange skraldebiler, som afhenter affald hos erhverv og hos private husholdninger. De fleste gader er udnævnt til såkaldte ”røde gader”, hvilket betyder, at skraldebilerne allerede kører fra kl. 06 i stedet for fra kl. 07. Eftersom afhentning af erhvervsaffald er liberaliseret, skal hver virksomhed entrere med sin egen affaldshåndteringsvirksomhed i fri konkurrence med mange andre affaldshåndtører. Derfor kører skraldebiler fra mange virksomheder de samme ruter rundt i gaderne og afhenter enkelte eller få skraldespande hvert sted, med det resultat, at hver gade i Indre By med blandet bolig og erhverv besøges af 3-6 skraldebiler hver dag seks dage om ugen. Værst står det til med kommunens egen afhentning af affald fra egne bygninger, herunder kulturhuse, institutioner, kontorer mm i toholdsskift, hvilket indebærer skraldebiler i alle nattens timer, selvom der ofte er god plads i Middelalderbyen i dag- og aftentimerne. Det er både nødvendigt at hjemtage affaldshåndteringen fra husholdninger, erhverv og kommunale bygninger og naturligvis at overgå til el-drift, for at minimere belastningen af Middelalderbyen.   Hvordan kan varelevering finde sted på en bedre måde Varelevering finder ligesom affaldshåndtering ofte sted om natten til gene for beboerne, pga. motorstøj og specielt kørsel med trådbure og palleløftere på stålhjul over brolægningen. Begrænsning af varelevering til tidsrummet kl. 04-11 er i sig selv ingen hjælp. Hvorfor vælger man at starte mulige støjende aktiviteter som varelevering allerede kl. 04 om morgenen, når kommunale affaldsbiler ikke må være der for at vise hensyn til beboerne? Man er nødt til at regulere, hvilket udstyr og køretøjer leverandørerne bruger. Selvom man flere steder har denne periode på varelevering i tidsrummet kl. 04-11, respekteres den ikke, og når en bil leverer varer udenfor dette tidsrum, ser man sjældent politi følge op på sagen. Der kan i forbindelse med varelevering også ses på størrelsen af lastbilerne: Hvordan man sikrer sig at de ikke kører halvtomme rundt og om mere varelevering kan ske via ladcykler i stedet for biler. Varelevering kræver plads. Da man fjernede alle P-pladser i Vestergade, førte det til, at biler, der skulle levere varer, kørte rundt for at finde et egnet sted eller holdt ulovligt. Det skal afklares, hvordan erhverv i dag får leveret varer. Der er planer om at indsnævre Nørregade, som i dag er en af de primære indgange for varekørsel til Middelalderbyen. Dette kan løses ved, at varelevering sker i et givent tidsrum, som også viser hensyn til beboerne i gaden. Hastighedsbegrænsning på 30 km/t Hastighedsgrænser på 30 km/t bør indføres hurtigst muligt i Middelalderbyen og 15 km/t på brolagte gader og gågader med kørsel tilladt. Under de nuværende regler og med den aktuelle skiltning på Middelalderbyens gågader er 15 km/t blot en anbefalet maksimal hastighed, således at 40 km/t reelt er tilladt, og et køretøj skal over 50 km/t for overhovedet at stå til en hastighedsbøde. Køretøjet skal over 100 km/t på en gågade for at kunne konfiskeres under de nuværende regler for vandvidskørsel. Begge dele er naturligvis livsfarligt og bør imødekommes med mere ansvarlige hastighedsgrænser, således at fartkontrol bliver relevant og kan udløse passende store bøder. København er meget glad for brostensbelægning, og det er også smukt, men både støjen og vibrationerne er skadeligt for de gamle fredede bygninger, når køretøjer bevæger sig hurtigt over de toppede sten. Derfor bør der altid indføres kørselsforbud eller hastighedsbegrænsning på 15 km/t, hvor der er brosten på kørebanen. Slebne brosten til cykler er fantastisk og er med til at definere København som cykelby. Slebne brosten er også et must på kørebanen, hvor man ikke kan begrænse bilernes hastighed til 15 km/t.   Opgør med gratis parkering i weekenden, der modvirker mindre trafik i Middelalderbyen Gratis parkering fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 08 overalt i Københavns Kommune er en opfordring til at tage bilen til byen. Det skaber både mere trafik og flere parkerede biler i byen. Byrums- og Trafikplanen bør revidere gratis parkering som trafikreducerende tiltag. Indtil videre er gratis parkering for elbiler et udmærket tiltag for at få bilkøbere til at vælge grønt - ikke mindst i byen, men man bør på et tidspunkt overveje, om elbiler udefra fortsat skal have gratis parkering i København.   Større problemer med parkering om aften og natten Mere p-kontrol i aften- og nattetimerne skal imødekomme det parkeringskaos, der præger Middelalderbyen efter fyraften. Det ville naturligvis være bedre og billigere at begrænse antallet af køretøjer, der kan køre ind i Middelalderbyen   Bedre kontrol med om hastigheder og trafikregler overholdes Rødkørsel, dvs. kørsel over for rødt, er særligt farligt på stærkt befærdede gader som for eksempel Stormgade ved Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal, hvor mange fodgængere og cyklister krydser. Det går hårdest ud over de bløde trafikanter, når køretøjer ikke standser for rødt. Automatiske rødkørselskameraer skal indgå i en forsøgsordning med det formål, at de hurtigst muligt bliver mere udbredte og permanente. Fartkontrol skal gøres oftere på de steder og tidspunkter, hvor hastigheden skaber utryghed og risiko for ulykker. Automatiske fartkameraer, såkaldte fartfælder, er en oplagt håndhævelse af færdselsreglerne med minimalt ressourcetræk for politiet.   Opgør med hvad der kan kaldes en cykel, for at give bedre forhold til cyklister På trods af investeringer i cykelstier, falder antallet af cyklister i Verdens bedste cykelby. En af årsagerne er det støt stigende antal knallerter bl.a. foranlediget af diverse madudbringningstilbud. KK bør tage aktivt stilling til denne køretøjstype, særligt de benzindrevne, som forurener, støjer og generer byen, ved at forbyde dem på alle cykelruter, som allerede er tilfældet udvalgte steder på Havneruten. Ved indførelse af nulemissionszoner løses problemet med benzinknallerterne automatisk.   Håndhævelse af hvordan turistbusser bruger Indre By Som det er nu, må turistbusserne kun være udvalgte steder i Indre By. Flere turister er begyndt at cykle, men der er turister, som ikke har denne mulighed. Turistbusser overholder sjældent tomgangsregulativet, men holder med motoren kørende i længere tid i centrum af København, og når de kører, er det ofte til / fra / i de mest følsomme byområder. Tur-operatørerne anvender ofte så store busser, at de er nødt til at køre op over fortovet for at kunne komme om hjørnerne eller passere andre køretøjer til stor skade for byen og bløde trafikanters tryghed. HopOn/HopOff busserne er et særskilt problem, som bør løses ved et forbud eller i det mindste et stop for de store diesel-dobbeltdækkere og deres kørsel på for eksempel Nytorv-Domhusporten-Lavendelstræde, som benyttes af cyklister, der skal på tværs af Middelalderbyen. Med venlig hilsen Indre By Lokaludvalg v/ Bent Lohmann

Undertegned Rolf Konow boende i Ny Vestergade 7,3 og har som fotograf kontor og fotostudie i gården i Ny Vestergade 7a Jeg er dybt frustreret over at jeg hører at man vil fjerne 75 % af parkeringspladser i MidtByen. Som fotogaf, som arbejder i film banchen, og tit og ofte arbejder både på Fyn og Jylland, har en bil som jeg bruger til at transpoterer mig og att mit fotoudstyr rundt i landet. På nuværende tidspunkt er det meget svært at finde parkeringpladser og jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne finde parkering hvs man som før skrevet fjerner 75% af parkringpladser i Midtbyen. På nuværende tidspunkt har jeg en pareringstilladelse og området, samt en pareringsplads i kælderen på Istals Plads, som meget langt væk fra Ny Vestergade Når min søster, som bor nær byen Bath i England, skal på indkøb i Bath så parkerer hun udenfor Bath i noget der hedder Park and Ride, hvor man efter at have parkeret bliver transporteret med Bus til byen Bath. I Danmark kunne et sådan sted være nær en Metro station eller S-Tog station.  Nå men det var bare en ide for at gøre plads til de beboer i Midtbyen som brug for at parkere deres bil. Med venlig hilsen fra Rolf Konow  

Til TMF, Kbh.s Komm. Som bryggebo og som medlem af Kbh.s Ældreråd finder jeg Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen meget visionær og lovende. Nedlæggelsen af p-pladser er for mig en nødvendig forudsætning for forbedringer af byrummene. Nødvendig lokal trafik skal stadig kunne foregå, da det er de parkerede biler som skæmmer gadebilledet og ødelægger byrummene. Desuden glæder jeg mig til forsøget med afmærkning af udeserveringsareal, så konflikter kan nedbringes og tilgængeligheden kan øges. Mvh. Arne Bjørn Nielsen

Hey! I would like to say that I am in favour for the changes to the inner city parking as described in the kommune proposal. I feel that it has become very crowded to have cars, bikes and pedestrians all cramped into the smaller streets of the inner city, and as more and more tourists visit Copenhagen I think the proposed changes will breath new life into the city center. Also, I feel that this proposal is very much in line with the international trend to increase the number of walking streets in city capitals. Regards, Frank

Høringssvar vedr. Byrums- og trafikplan for middelalderbyen De gode intentioner lyser ud af forslaget, men der er nogle åbenlyse prioriteringer, hvor beboernes behov og tilgængeligheden for handicappede har alt for lille betydning. Skribenten er handicappet bilist med handicapskilt, og på vegne af den gruppe vil jeg anføre: HANDICAPPEDES FORHOLD er kun omtalt på planens s. 52, og omhandler mest friholdelse af fortove, hvilket også er absolut nødvendigt. Desværre er kommunens praksis på området at man ser igennem fingre med åbenlyse overtrædelser af de gældende regler (en flisebredde skal være friholdt). Hvis man ønsker at handicappede skal kunne færdes til fods (med krykker, rollator, kørestole eller hvad der nu er aktuelt), så må man føre tilsyn med, at udeserveringer ikke optager hele fortov. Samtidig gives der mange uforståelige tilladelser, hvor alle regler om plads til fodgængere, handicappede og barnevogne etc. tilsidesættes. Restaurant Kronborg i Brolæggerstræde 12 er et eksempel på en uforståelig tilladt udeservering, der hver dag tvinger alle fodgængere ud på den meget smalle kørebane, som for øvrigt er ret trafikeret, da alle transporter til erhvervene i Kompagnistræde skal køre den vej. Som fodgænger går man på vejbanen med store lastbiler, mens Kronborgs gæster fylder HELE fortovet. Hvis middelalderbyen igen skal blive tilgængelig for handicappede er det også absolut nødvendigt at der etableres nok cykelstativer, så antallet af cykler på fortove reduceres. Fremgængeligheden på pladser omtales, men det er slet ikke der, problemet ligger. Det skal nævnes at rigtigt mange butikker og restaurationer har fået den idé at etablere skiltning på udsmykkede cykler, hvilket yderligere fylder gaderummet op. Forvaltningen har en meget løs praksis, hvor man i allerhøjeste grad tager hensyn til erhvervslivet på bekostning af fodgængere og ikke-kommercielt ophold. Denne FORVALTNINGSKULTUR er man nødt til at gøre op med, hvis tilgængeligheden skal øges. Lige nu er den meget ringe, og det er ikke på grund af parkerede biler. Hvis andre handicappede end byens egne beboere skal kunne bruge middelalderbyen, så er det også nødvendigt at der etableres mere end 6 nye handicap-besøgspladser. Som det er i dag er mange af de forhenværende handicappladser blevet ’spist’ af handicap-nummerpladepladser, og Parkering København har overfor denne skribent telefonisk anført, at man ikke kan etablere flere pga. de smalle gader. Det skulle være årsag til det i forvejen meget lave antal handicappladser. Det betyder at man som handicappet bilist er nødt til at køre rundt og rundt for at lede efter en almindelig p-plads. Så når man fjerner 750 pladser, så er 6 pladser på ingen måde nok til at kompensere for at handicappede kan besøge byen. Derudover er det vigtigt at Line Barfoeds løfte til handicappede beboere om, at de skal have en handicap-nummerpladeplads overholdes. Skribenten er også formand for en beboerrepræsentation, og på vegne af denne gruppe vil jeg anføre følgende: BEBOERNES BEHOV er ikke i særlig grad tilgodeset i planen, idet vi frygter, at det areal, der spares på nedlagte parkeringspladser blot vil blive inddraget til kommerciel brug, som vi ser det nu. Ovennævnte KULTURÆNDRING I FORVALTNINGEN, så embedsmændene faktisk håndhæver regler og intentioner om begrænsning af udeservering, skiltning og reklamecykler er helt nødvendigt. Støj fra nattelivet er til voldsom gene for alle beboere i middelalderbyen. Det er nødvendigt at sikre at STØJVAGTEN har kompetence og ressourcer til at rykke ud, når beboerne beder om det - de mangler i høj grad kapacitet. En anden meget generende nattelivsgene er støjen fra MUSKELBILER og MOTORCYKLER som kører rundt og rundt i en uendelighed uden lydpotte, med åbne vinduer og musikken hamrende derudaf. Dette problem bliver slet ikke adresseret i den foreliggende plan, for det løses ikke ved manglende parkeringspladser, da de slet ikke parkerer. Festen, salget eller hvad det nu er der sker er centreret omkring korte ophold siddende i bilen og så kører man videre mens man gasser op. Kunne man finde en måde at forhindre disse biler i at køre ind i nattetimerne (fx ved at begrænse indkørsel til beboere, taxaer, handicappede og erhvervskøretøjer fra 21-07 torsdag, fredag og lørdag nat. Eller på anden måde at løse dette virkeligt store problem. Hvis man som beboer en gang imellem have brug for at kunne købe stort ind, køre i Ikea eller lignende, hvor man har behov for biltransport, så bliver også det helt umuligt efter nedlæggelsen af alle p-pladser. Jeg vil foreslå, at der laves mindst en parkeringsplads i hver gade/stræde som er FORBEHOLDT BEBOERE (beboeren kan evt. lægge et sygesikringskort med tildækket CPR-nummer i ruden), og så kunne parkering være tidsbegrænset til 2 timer eller lignende. ERHVERVSPLADSERNE bruges kun sjældent fra kl. 7-17, og dette tidsinterval gør, at beboere ikke har let ved at bruge erhvervspladserne om natten. De fleste bilister med bolig i Indre By er børnefamilier, og børnefamilier skal ofte aflevere børn omkring 8-8:15 og har brug for en plads igen fra omkring kl. 15:30 til 16. Hvis man derfor rykkede tidspunkterne for erhvervskørsel, så vil denne ’bytten plads’ komme til at fungere langt bedre, og det ville ikke være til nævneværdig gene for erhvervslivet. GENNEMKØRSEL PÅ GAMMELTORV/NYTORV FORBEHOLDT BEBOERE I MIDDELALDERBYEN kunne også kompensere beboerne med biler lidt for alle de gener, vi bliver udsat for. Vi kører hver eneste dag adskillige unødvendige kilometer, fordi vi ikke må køre igennem der. Hvis jeg som beboer i Knabrostræde skal købe mange varer i Netto i Fiolstræde, så skal jeg køre bil i 10-15 minutter (hvis der ikke er kø) og tilbagelægge 2,3 km.  Hvis jeg måtte køre over strækningen var der kun 400 meter og 3 minutter i bil. Det er meget lange omveje hver eneste dag, og det vil ikke rigtigt koste noget at lade alle beboere i middelalderbyen passere, ligesom hop-on busserne, Flextrafik og beboere, der bor på selve strækningen (Scientology bl.a.). Derudover vil jeg udtale min støtte til høringssvar nr. 113 fra Strædernes og Strøgets Beboerforening.