Oprettet: 26. september 2022
Svarnummer:
239

Indsendt af

Indre By Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Indre By Lokaludvalg

Postnr.

1599

By

Kbh V.

Høringssvar

Løsninger til at håndhæve intentionen i planen

Adgangsbegrænsning

Det er usandsynligt, at reduktion af antal p-pladser vil reducere særligt den mest uønskede trafik i ydertimerne. Det kan alene opnås ved at reducere mængden og arten af køretøjer, der kan køre ind i Middelalderbyen. Flere sammenlignelige byer har indført pullerter, som med kort, kode, radiobrik (Brobizz) eller nummerpladescanning kan lade godkendte passere, men forhindre uønskede køretøjers adgang.


Nummerpladescanning

Der er allerede en aktiv miljøzone omkring København, som afholder ældre dieselbiler på gule og snart også hvide nummerplader fra at køre i miljøzonen ved hjælp af nummerpladegenkendelse, automatisk opslag i Motorregistret med udsendelse af bødeforlæg til ikke godkendte køretøjer. Dette system er lige velegnet til nulemissionszoner som til øvrig begrænsning af biltrafikken i Middelalderbyen.

Indre By Lokaludvalg anbefaler nummerpladegenkendelse, som allerede administreres i den nuværende miljøzone af Sund & Bælt. Det vil desuden give uvurderlig, anonymiseret viden om de forskellige køretøjstypers belastning af Middelalderbyen fordelt over døgnets timer.


Noisetraps

Der bør afsættes midler til at opsætte et passende antal af disse støjfælder i Københavns Kommune.

Trafikstøj har sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. Især støj om natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen og medføre for tidlig vækning. ref: https://mst.dk/luft-stoej/stoej/trafikstoej/trafikstoej-og-sundhed/

København og andre bymidter i større byer har - trods trafik reducerende foranstaltninger - et stigende støjproblem, som bedst kan beskrives som adfærdsskabt. Selv om antallet af køretøjer og deres fart er markant mindre end på motorveje, har det længe være kutyme for et mindretal at føre sig frem i og på modificerede køretøjer for at tiltrække sig opmærksomhed. Midlerne er modificerede udstødninger og motorstyringer kombineret med aggressiv kørsel, høj musik og tilråb for åbne vinduer, hvor der er flest mennesker i gaderne at imponere, dvs. særligt i aften- og nattelivet.

Trods indførsel af periodiske syn for motorcykler siden 1. januar 2022 samt mulighed for at stoppe motorcykler til et vejsidesyn, er støj fra motorcykler og den måde, de køres på, fortsat et problem:

https://bilmagasinet.dk/guides/vejsidesyn-til-motorcykler

https://www.tv2lorry.dk/lorryland/fra-i-dag-gaelder-der-helt-nye-og-strengere-regler-for-motorcykelejere

Selvom motorcykler kan være meget støjende, så overgås de i antal af støjende, modificerede biler, muskelbiler, partybusser og biler med høj musik, herunder taxaer, så det er langt fra nok at gøre noget ved motorcykler, hvis man vil adressere Københavns gadestøj.

Pr 1. januar 2020 trådte skærpede regler i kraft med forhøjet bødestraf for køretøjer modificeret til eller ført således at de støjer unødvendigt. Ref:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201812L00202

Det var sammenfaldende med Corona-nedlukning og synes ikke at have haft nogen effekt på støjen og adfærden i bybilledet. Dette kan evt. underbygges ved at søge aktindsigt i, hvor mange gange Københavns Politi har gjort brug af disse nye bestemmelser.

Generelt præges bybilledet i København af, at Politiet mangler ressourcer til at håndhæve ordensreglementet og desværre også ofte færdselsreglerne.

Ligesom moderne sensorteknologi har gjort fart- og rødkørsel-kameraer mulige, findes der nu også akustiske sensorer, der måler art, styrke og retning på støjkilder og automatisk registrerer med billeddokumentation:

Paris' borgmester, Anne Hidalgo, gør noget ved støjforurening:

https://musictech.com/news/paris-sound-sensors-medusa-sound-pollution/ 

Paris 2022

https://www.theguardian.com/world/2022/feb/15/noise-radar-in-paris-will-catch-raucous-cars-and-motorbikes

 

Ligeledes i Spanien og London:

https://ing.dk/artikel/trafikstoej-draeber-stoej-radar-skal-bekaempe-ulovlig-larm-motorcykler-biler-248725


Der bør afsættes midler til at opsætte et passende antal af disse støjfælder i Københavns Kommune. I en evalueringsperiode kan Politiet manuelt vurdere støjfældernes registreringer og evt nøjes med at indkalde støjende biler til syn, indtil man har opnået nok erfaring med og tillid til systemet til automatisk bødeudskrivning som for fartfælder og rødkørselskameraer.

I hele perioden kan Kommunen dokumentere det generelle støjniveau i trafikken, samt de tidspunkter, det står værst til. Denne viden er ikke tilgængelig for nuværende, men er yderst relevant, både hvis man vil gøre noget ved det nuværende alt for høje støjniveau samt hvis man vil gennemføre Lynetteholm-projektet med 10.000-vis af lastbiltransporter gennem byen

Med venlig hilsen

Indre By Lokaludvalg v/ Bent Lohmann