Udkast til helhedsplanen for Strøget

Teknik- og Miljøforvaltningen har i vinteren 2017 udarbejdet et udkast til en helhedsplan for Strøget i forlængelse af det tidligere udarbejdede idékatalog for Strøget. Den 3. april 2017 vedtog Teknik- og Miljøudvalget at sende udkastet til helhedsplanen for Strøget i offentlig høring fra den 5.

Høringsfrist:

22. may 2017
Indsendt af:
Amnon Lev
Dato: 22. may 2017
Svarnummer:
32
By:
København
Postnr.:
1112
Den høringsplan, der er blevet fremlagt af Københavns Kommune, rejser en række spørgsmål. Jeg har i det følgende forsøgt at opsummere de væsentligste betragtninger i prioriteret rækkefølge. 1) Renhold: Den eftergivende nattelivspolitik, Københavns Kommune til stor skade for beboerne har ført igennem alt for mange år, har skabt et enorm problem med renhold. Byen drukner i affald, afføring og urin. Ét er at gøre rent. Et andet er, at man bør uddele bøder til folk, der forretter deres nødtørft eller smider skrald på gaden. Det virker andre steder. Der er ikke nogen grund til, at det ikke kunne virke i København – rent bortset fra at kommunen ikke har vilje til at gøre noget ved problemerne. 2) Cyklister og cykelparkering: Cyklisternes hensynsløse adfærd gør, at det er vanskeligt at bevæge sig i byen, særlig for ældre mennesker. Antallet af cykler, der er parkeret overalt i byen, bidrager væsentligt til dette problem. Der bør oprettes underjordiske cykelparkering, således at cyklerne kan bringes af vejen. 3) Der bør sættes resolut ind over for musikstøj fra forretninger og gademusikanter. Også her har Københavns Kommune simpelthen ladet stå til i mange år. Butikkerne stiller rask væk højttalere ud mod gaden, og gademusikanterne spiller med forstærkere. Begge dele er i strid med loven, men hverken kommune eller politik gør noget. Resultatet er, at den indre del af byen et blevet et stort støjinferno. 4) Caféernes brug af fortovsarealer: caféerne i København spreder sig mange steder over for fortovsarealerne, således at det ikke er muligt at komme frem, hvis man ikke går ude på vejen. Rent bortset fra, at det er i strid med loven, er det også en urimelighed over for forældre, der går med deres barn. Endnu engang har kommunen prioriteret natte- og restaurationsliv på bekostning af beboernes tarv. Man bør uddele bøder til restauranter, der spreder sig på den måde. 5) Man bør forbyde cykeltaxaer, som er en væsentlig kilde til støj og affald, og dette på alle tidspunkter af døgnet. Det væsentligste er, at Københavns Kommune endelig gør noget ved de massive problemer, den selv har skabt ved sin eftergivende politik, der til stadighed prioriterer natte- og restaurationsliv på bekostning af beboernes ve og vel. Amnon Lev
Læs høringssvar fra Amnon Lev
Indsendt af:
KBH K - Commerce & Culture
Dato: 22. may 2017
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 7
Virksomhed / Organisation :
KBH K - Commerce & Culture
By:
København K
Postnr.:
1100
Se venligst vedlagte skrivelse og bilag vedrørende høringssvar for Helhedsplan for Strøget.
Læs høringssvar fra KBH K - Commerce & Culture
Indsendt af:
Lilian Sølbeck
Dato: 22. may 2017
Svarnummer:
30
By:
København K
Postnr.:
1202
Jeg tilslutter mig helt Lotte Juuls og Hanne Kongsgaard høringssvar. Og i det hele taget tilslutter jeg mig scenarie 1 og 2. For selvfølgelig trænger Strøget til et kæmpeløft både hvad angår oprydning af snavs, renovering, fjernelse af overnattende fremmede, forretningernes kvalitet og gadeudstyr. Det har alt sammen taget overhånd og er ualmindeligt grimt og uæstetisk, og som beboer undgår man helst Strøget. Det er godt, at der nu bliver taget hånd om problemerne. Men pas nu på, at alt det grimme og uæstetiske ikke blot flytter om i de smukke sidegader. Men der bør også tages hånd om de mange stærkt forurenende dieselkøretøjer - kæmpe-lastvogne og –kassevogne, taxaer - der hver dag kører ind i byen til det hele tiden voksende antal restauranter, natklubber, barer mv.– ofte med motorerne tændt, når de holder stille. For slet ikke at tale om lastbilerne til alle byggepladserne, gade- og lednings-renoveringerne mv. Det er en stor forurenende og støjende belastning for byen og dermed også for beboerne. Hvor blev kommunen løfter af, om at varer til Indre By skal omdirigeres uden for byen til elektrificerede køretøjer, som samler varerne centralt i stedet for, at der kører jeg ved ikke hvor mange forskellige lastbiler ind med de samme varer til forskellige forretninger og restaurationslivet – og selvfølgelig inden for en bestemt tidsramme. Det er alt sammen en stor belastning for Strøget, men også for hele den Indre By. Men det 3. forslag er alt for vidtgående – især hvad angår parkeringen - og vil i den grad være til gene for os beboere. For slet ikke at tale om den trafik, der vil komme i de mange små, snævre gader, hvis der kun må parkeres et kvarter ad gangen med stor udskiftning af biler til følge. Som beboere må vi også kunne være her - vi lever her, bor her og skal have vores hverdag til at fungere, hvor en bil ofte er nødvendig. Der er meget liberalt erhverv i Indre By, som har brug for, at kunderne kan komme ind til dem, ligesom der også i dag er mange børnefamilier, der kører deres børn til skole, fritidsaktiviteter mv., og måske brug for transport til arbejde, og mange andre behov, hvor der ikke altid er så hensigtsmæssig offentlig transport. Ellers ender byen med at bestå af airbnb-udlejning og dyre boliger uden bopælspligt – en by uden borgere.
Læs høringssvar fra Lilian Sølbeck
Indsendt af:
Max & Maria Girsel
Dato: 22. may 2017
Svarnummer:
29
By:
København
Postnr.:
1113
Vi ønsker med nærværende høringssvar at tage udgangspunkt i følgende sætning, som illustrerer både den præsenterede høringsplan og Københavns Kommunes generelt manglende ansvarstagen for hele byen, herunder Strøget: ”Målsætning: Det er målsætningen, at vareudsalg, gadehandel og udeservering overholder de vilkår, der er givet i forbindelse med tilladelsen (p. 12).” Hvordan kan dette være en målsætning?! Det er et absolut minimumskrav. Kommunen har en pligt til at sørge for, at gældende regler håndhæves. Dette er ikke et spørgsmål om balance eller ønsker – det er en pligt. Og dette må være udgangspunktet for en handlingsplan for Strøget – tilsynspligt og konsekvens. Hermed menes, at det allerførste, Københavns Kommune i dette tilfælde skal tage udgangspunkt i er: 1) Der skal føres tilsyn med, at gældende regler overholdes, 2) Der skal være hårdtslående konsekvens, hvor dette ikke er tilfældet. Københavns Kommune giver i udkastet til helhedsplanen selv adskillige eksempler på den manglende tilsynspligt og hvad den har af konsekvenser for vort tidligere så dejlige hovedstrøg: ”Nogle butiksfacader spreder sig endda over to bygninger og forskellige etager, hvilket er i strid med lokalplanen og med til at forringe indtrykket af den enkelte bygnings helhed (specielt hvis der er tale om forskellige arkitektoniske stilarter).” Ja, dette er et faktum – men hvis ansvar er det, at det ikke sker? Kommunens! Igen er tilsynspligten siddet overhørig. Hvis Strøget på nogen måde skal kunne reddes, skal der kunne uddeles bøder (høje beløb!) til forretninger, der ikke overholder reglerne, og i sidste ende skal de kunne lukkes, hvis de ikke retter ind/allerede har gjort skade på bygningerne. Hvad angår konsekvens, nævner kommunen selv: ”Initiativ: Kommunen håndhæver i dag tilladelser gennem dialog, som ofte løser problemet med det samme.” (p. 15). Dette er simpelthen ikke korrekt. Det er ganske givet, at kommunen foretrækker dialog, men dette 100% på bekostning af konsekvens. Problemerne bliver nemlig ALDRIG løst. Gå en tur ned ad Strøget eller tilstødende gader, og man vil ikke se andet end overskridelser af det tilladte. Alt sejler simpelthen. Og ingen – slet, slet ikke Københavns Kommune – gør noget ved det. ”Der er dog mulighed for at stramme håndhævelsen, så tolerancen overfor overskridelser bliver mindre.”, fortsættes der på side 15. Hvad med en nul-tolerance over for overskridelser? Det giver jo ikke mening at have regler, som kommunen konsekvent ser igennem fingre med. Og det gør kommunen, for der bliver ALDRIG skredet ind. Derfor tror alle naturligvis, at de kan gøre fuldstændig, som de lyster. Der er nemlig ingen konsekvenser. Dette gælder følgende kardinalpunkter, som der bør sættes en stopper for med det samme: 1) Cykeltaxaer. Forbyd cykeltaxaerne helt. De bidrager med INTET i byen. De larmer, de sviner, de overholder ingen regler, de cykler på fortove, på gågader og alle steder, hvor det ikke er tilladt. De parkerer alle andre steder end der, hvor det er tilladt, og de bidrager til at få Strøget – og byen – til at ligne en billig bazar af en losseplads. 2) Musik fra sandwichbarer, forretninger mm. En meget stor del af butikkerne ned gennem Strøget har musik bragende ud på gaden, enten fra højttalere placeret ved de åbne døre, højttalere monteret uden på facaderne eller sågar højttalere stillet op ude på gaden. Dette må der øjeblikkeligt sættes en stopper for. Det gør Strøget ulideligt at befinde sig på, og det udgør den rene miljøforurening. Det er ikke tilladt, og kommunen MÅ og SKAL sætte ind. Især hvis der er et ønske om at gøre Strøget bare nogenlunde præsentabelt igen. 3) Gademusikanter. De bidrager med den samme form for miljøforurening som butikkerne, og stort set ingen af dem overholder gældende regler. De opholder sig samme sted i timevis af gangen – faktisk hele dage -, de tigger/samler penge ind, og de spiller stort set alle sammen med forstærket musik. De må væk, hvis ikke de kan overholde reglerne. De er en pest for både besøgende og beboere, og de gør Strøget ulideligt, tarveligt og billigt. 4) Skiltning, lys, reklamer mm., som ikke passer ind. Som der også antydes i Kommunens eget oplæg, er butiksfacaderne en ren katastrofe. Der må skrides ind over for ulovlig/uhensigtsmæssig opsætning/montering af skilte, belysning osv., så man rent faktisk kan se de forskelligartede bygninger. 5) Affald, afføring, urin. Kommunen har selv skabt den fremherskende accept blandt mange mennesker om, at i København og på Strøget kan man gøre, hvad man vil, for det har ingen konsekvenser. Politikerne er jo fløjtende ligeglade med byen. Derfor tror mange, at man kan bruge gaden som både toilet og skraldespand. Der skal uddeles bøder for at forrette sin nødtørft og bøder for at smide skrald på gaden. Ellers får vi aldrig bugt med, at Strøget mest af alt ligner en losseplads. 6) Udendørsarealerne. Caféerne skal ikke råde over udendørsarealerne. Kommunen bør indskrænke caféernes råderet over de fælles arealer, og afgiften for leje af disse skal sættes væsentligt op. Kommunen skal desuden holde nøje opsyn med, at reglerne om friarealer overholdes, og der skal skrides ind med fratagelse af bevilling der, hvor caféejere mm. breder sig ud over det areal, de betaler for. For at opnå dette, skal kommunen iværksætte opsyn og patruljering. Og de patruljerende medarbejdere skal have beføjelser til at skride konkret ind der, hvor reglerne ikke overholdes. Pengene til dette kan sagtens tages fra de mindre væsentlige ting, der lægges op til i udkastet, nemlig gadebelægningen og de grønne områder, som alligevel primært er noget politikerne lægger op til, fordi det er en nem måde at få det til at se ud som om, der gør noget for borgene, når de på ingen måde gør det, de bør gøre. An. gadebelægningen, er denne mindre vigtig end facaderne. Den blev renoveret på Købmagergade, i takt med, at man gav los for destruktion af stort set samtlige facader på Købmagergade, således at den nu er noget af det mest rædselsfulde i byen. An. grønne arealer, er dette også langt mindre vigtigt og bør nedprioriteres. Det er langt vigtigere at tage højde for bygningerne end for eventuelt grønne områder, som aldrig har præget denne del af byen synderligt, og som ikke særligt hører til her. Det er en ussel lappeløsning, som man tror vil glæde folk, der ikke har sat sig ind i gadens forfald og kommunens ansvar herfor. Kort sagt: Ryd op i problemerne (der er nok af dem!), før I får idéer om tilføjelser af ting, der ikke nødvendigvis hører til. Til slut er det absolut nødvendigt at bemærke, at den målsætning, der lægges op til på s. 9: ”Strøgets facader udvikles med respekt for bygningernes udtryk og gadeforløbenes arkitektoniske særpræg”, bibeholdes som noget af det væsentligste i hele planen. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, skal kommunen sige NEJ til de store kapitalfondes hærgen af byen og ikke udstede byggetilladelser til højre og venstre – byggetilladelser som fjerner ethvert særpræg, der tidligere har været, og som ofte ikke lever op til kravet om lokalplanpligt. Man bør have den destruktion af Købmagergade, som kommunen har tilladt over de seneste år, for øje og for alt i verden sætte en stopper for den nu! Strøget kan måske stadig reddes. Store, ensartede glasfacader, som er på mode nu og måske de næste 10 år, ødelægger middelalderbyen og vore hovedstrøg. De ødelægger – irreversibelt – de gamle bygninger og giver strøgene et kønsløst, ensrettet udtrykt, som fuldstændig fratager dem deres særpræg. På ganske få år kan det faktiske lykkes Københavns Kommune fuldstændig at ødelægge århundreders arkitektur – og kommunen er godt på vej. Der bør i alle byggetilladelser og alle spørgsmål om ændringer af facader tages højde for samtlige bevaringsværdige bygninger på Strøget og de omkringliggende gader. SAVE-registeret skal være udgangspunktet, og kommunen skal være meget varsom med at give tilladelser til ændringer, når der er bevaringsværdige bygninger involveret. Derudover mener vi, at gadesalg skal begrænses til et absolut minimum, at mulighederne for bilparkering skal udvides og ikke begrænses, og at cyklerne skal væk fra fortovene og gågaderne. Cyklismen udgør den største fare i byen og bør reguleres på alle tænkelige måder. De massive mængder af cykler skæmmer byen og gør den ufremkommelig. Ældre mennesker tør ikke færdes i byen pga. cyklisterne, og stort set samtlige gader, pladser og veje er plastret til med dem. Der skal ikke flere cykelparkeringspladser til (de tiltrækker bare endnu flere cykler) – der skal færre! I hvert fald på gadeplan. Der må oprettes underjordiske cykelparkeringer, og så skal der gives gevaldige bøder for at parkere sin cykel uden for en reglementeret cykelparkering. Den uregulerede cyklisme og cykelparkering ødelægger byen for alle, ikke mindst de ældre, som dårligt kan færdes på Strøget og de tilstødende gader længere. Max og Maria Girsel
Læs høringssvar fra Max & Maria Girsel
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 22. may 2017
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har på baggrund af en beslutning i Borgerrepræsentationen udarbejdet et udkast til helhedsplanen for Strøget og den 5. april 2017 sendt det i offentlig høring via bliv hørt-portalen med svarfrist den 22. maj 2017. Borgerdialog I samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og KBH K - Commerce & Culture var lokaludvalget den 15. maj 2017 vært for et offentligt dialogmøde om udkastet til helhedsplanen for Strøget. Ca. 20 personer deltog. I bilaget ses noter fra mødet. Lokaludvalgets holdning Nedenstående bygger på lokaludvalgets høringssvar i 2016 om forvaltningens idékatalog for Strøget. Endvidere bygger det på lokaludvalgets drøftelse den 4. maj 2017 af sagen samt på borgernes tilkendegivelser i det offentlige dialogmøde den 15. maj 2017. • Lokaludvalget støtter scenarie 3 i udkastet til helhedsplan. Det er især vigtigt at få bedre belysning på Frederiksberggade for at få højnet kvaliteten af den ende af Strøget, ligesom det er vigtigt med ny belægning på hele Strøget; gerne en kunstnerisk lagt belægning, som giver et godt indtryk af gaden. • Scenarie 3 må godt suppleres med et projekt om pullerter ved indgangen til Strøget, som lukker Strøget i tidsrummet kl. 11-4 hver dag. Dette dels for at fastholde Strøget som en gågade og dels for at beskytte Strøget mod terrorhandlinger. Under alle omstændigheder skal der udvikles og placeres en smukkere terrorsikring på Strøget end de betonklodser, der er stillet op nu. • Scenarie 3 må også godt suppleres med et projekt om offentligt betalt wifi på Strøget og i Indre By som helhed. Det offentlige kan have en interesse i projektet, idet man med de data, det giver, vil kunne aflæse bevægelsesmønstre mm. • Planen bør indeholde virkemidler, som sikrer, at facaderne på Strøget og sidegaderne ses i sammenhæng med husets helhed og ikke kun som en butiks "showcase"-facade. Glas gennem hele underetagen ødelægger helhedsindtrykket af de gamle huse. • Der skal afsættes flere ressourcer til håndhævelse af lokalplanbestemmelser, bestemmelser for varelevering, bestemmelser for udeservering og gadesalg, bestemmelser for cykeltaxaer, bestemmelser for bannere på stilladser mv. • Der bør skiltes ”Cykling forbudt” på Strøget, Fiolstræde og Købmagergade. • Cykelparkeringsmulighederne omkring Strøget skal øges væsentligt. • I det offentlige dialogmøde den 15. maj 2017 påpegede erhvervsinteressenter, at detailhandlerne er mere plaget af lomme- og butikstyve, gademusikanter, ophold af overnattende, skrald etc., specielt i Frederiksberggade-enden af Strøget. Politiet griber nødigt ind, når det ikke drejer sig om sager, der kan føre til domfældelse. • "Broken window”-effekten synes at accelerere fra Frederiksberggade fx til legepladsen ved Helligåndskirken, som plages af toiletbesøg fra udenlandske hjemløse. Forbuddet mod at sove på Rådhuspladsen må kunne overføres til hele Strøget. Både Frederiksberggade og friarealerne omkring Helligåndskirken trænger til et løft. • Det offentlige dialogmøde den 15. maj 2017 gav indblik i, at der mangler tryghed og sikkerhed på Strøget. Lokaludvalget foreslår, at kommunen og politiet afdækker problemet i samarbejde med sikkerhedsfirmaet G4S. G4S tilbyder butikkerne på Strøget og Købmagergade sikkerhedsløsninger og har derfor stor viden om, hvad der foregår på Strøget. • Man bør atter se på, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem Strøget og Kongens Nytorv. Det vil give en markant indgang til Strøget i Østergade-enden. • Kommunen, erhvervsinteressenterne og de lokale beboerforeninger bør samarbejde om at skabe incitamenter, der kan trække folk fra Strøget til butikkerne i sidegaderne. • Kommunen bør systematisk plante træer på pladserne langs Strøget. • Strøgets sammenhæng med Kongens.Nytorv kan betones ved nogle træer udfor Østergades start, gerne fra helt fremme ved trafik/gadeforløbet på pladsen. Samme idé er foreslået vedr. sammenhængen mellem Kongens Nytorv og Lille Kongensgade. Det kan skabe en grøn sammenhæng på vestsiden af Kongens Nytorv mellem d´Angleterre og Magasin. • Kommunen bør understøtte etablering af grønne facader på ejendomme i Strøget. • Lokaludvalget støtter udarbejdelsen af en designmanual for Strøget, men den skal udvikles i samarbejde med interessenterne. Den kan eventuelt udvikles på baggrund af en designkonkurrence for Strøget. • Foruden facaderne bør designmanualen omfatte design og placering af stader, mobilt gadesalg, varestativer mv. Lokaludvalget ser gerne færre stadepladser, mobile gadesalg mv. på Strøget. Det vil højne helhedsindtrykket af Strøget og skabe bedre fremkommelighed og tilgængelighed, men fortsat signalere, at Strøget er en handelsgade. Det er især staderne ved Helligåndskirken, der skal kigges på. • Praksis med, at man har ret til samme stadeplads år efter år, skal ændres. Der skal ske en variation, så tilbuddene varieres. En ret til en stadeplads bør kun gælde et år. • I idékataloget for Strøget blev det foreslået at placere kunst på Strøget. Det skal i givet fald ske i samarbejde med kommunens Billedkunstudvalg og efter høring af interessenter, bl.a. Kbh K – Commerce & Culture, Foreningen Hovedstadens Forskønnelse samt lokaludvalget. • Der skal ikke være digitale reklamesøjler på Strøget. De forplumrer bybilledet og anvendes til cykelparkering. • Det skal afdækkes, hvad forslaget om at ca. 500 gadeparkeringspladser tidsbegrænses til 15 minutter indebærer. • Der savnes en vurdering af, hvad åbningen af Cityringen og de nye metrostationer vil betyde for anvendelsen af Strøget og sidegaderne. Indre By Lokaludvalg deltager gerne i det videre arbejde med helhedsplanen. Lokaludvalget får dette høringssvar til efterretning i lokaludvalgets møde den 8. juni 2017. Eventuelle bemærkninger fra lokaludvalgsmødet vil blive sendt til forvaltningen umiddelbart efter mødet. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Hanne Kongsgaard
Dato: 21. may 2017
Svarnummer:
27
By:
København K
Postnr.:
1204
Jeg tilslutter mig Lotte Juuls høringssvar, som på retvisende vis påpeger, at Indre by har problemer med støj, utryghed og affald fra nattelivet. Den helt overvejende prioritet for kommunen må derfor være at løse disse problemer. Prioritér at bruge ressourcer på at genskabe en by, der ikke sumper til i larm, støj og møg, og som ikke ligner ethvert shoppingcentre udenfor byen i og med at kædeforretninger har indtaget gadebilledet og gør, at Strøget er uambitiøs og uchamerende. Cyklende trafik på Strøget skaber utryghed for os gående. Større politiindsats savnes på dette område, ligesom cykeltaxaer med musikanlæg og musikere med højttalere bør stoppes (bøder, konfiskering) - dette er allerede ulovligt, men der mangler håndhævelse af reglerne. Høj musik vælter ud af mange butikker bør forbydes. Byen forurenes af larm og støj, der stresser byens beboere og brugere. Mere politi – og især mere patruljerende politi er helt nødvendig. Lad os få indført gående politi, der holder øje med alle ulovligheder og som skrider ind og udskriver mærkbare bøder, når lovgivningen ikke overholdes. Det forekommer grotesk, at loven kan overskrides uden konsekvenser. Hvorfor skal restauranter og cafeer have ret til at bruge vores alle fælles gadeareal til at øge deres indtjening ved udeservering? Hvis de skal have lov at inddrage vores fælles arealer i deres forretning, bør de som minimum betale pr m2, således som praksis tidligere var. Strøget har som indre by store problemer med enorme affaldsmængder som følge af en adfærd med at smide affaldet på gaden og ikke benytte affaldsspande. Nattelivet og unge menneskers indtagelse af massive mængder alkohol bidrager i særdeleshed til denne uheldige og for kommunen ekstreme bekostelige adfærd. En stærk begrænsning af nattelivet (via stop for bevillinger og udflytning af nattelivet til ubeboede områder) vil nedbringe mængden af affald – for ikke at nævne støjen og ytrygheden. De mange kædeforretninger gør Strøget ucharmerende og den kommer til at ligne alle større centre. Strøget bør være unik og speciel, flere mindre og specialforretninger bør prioriteres. Kommercialisering må styres af kommunen ved begrænsning af skiltning og gadestandere. Derved vil de flotte bygninger og facader træde tydeligere frem og gøre Strøget flot. Som beboer vil jeg gerne være stolt af min by og byens hovedgade - det er jeg ikke i dag, hvor jeg helst undgår Strøget.
Læs høringssvar fra Hanne Kongsgaard
Indsendt af:
Lotte Juul
Dato: 21. may 2017
Svarnummer:
26
Virksomhed / Organisation :
Medlem af Stæderne og Strøgets Beboerforening
By:
Kbh. K
Postnr.:
1208
Indre by har enorme problemer med støj, utryghed og affald fra nattelivet. Den helt overvejende prioritet for kommunen må derfor være at løse disse problemer. Så hvis valget står mellem at løse disse udfordringer (med de ressourcer det kræver) og på at renovere Strøget, så brug ressourcer på at genskabe en by, der ikke sumper til at larm, støj og møg. Cykeltaxaer med musikanlæg er en væsentlig kilde til støj. Disse bør forbydes med store konsekvenser (bøder, konfiskation af cykel), hvis det ikke overholdes. Høj musik vælter ud af mange butikker, hvilket også bør forbydes. Byen forurenes af larm og støj, der stresser byens beboere og brugere. Mere politi – og især mere patruljerende politi er helt nødvendigt. Lad os få indført gående politi, der holder øje med alle ulovligheder og som skrider ind og statuerer eksempler. Udskriver mærkbare bøder, når lovgivningen ikke overholdes. Det forekommer grotesk, at loven kan overskrides uden konsekvenser. Hvorfor skal restauranter og cafeer have ret til at bruge vores allesammens fælles gadeareal til at øge deres indtjening ved udeservering? Hvis de skal have lov at inddrage vores fælles arealer i deres forretning, bør de som minimum betale pr m2, således som praksis tidligere var. Strøget har som indre by iøvrigt store problemer med enorme affaldsmængder som følge af en adfærd med at smide affaldet på gaden og ikke benytte affaldsspande. Nattelivet og unge menneskers indtagelse af massive mængder alkohol bidrager i særdeleshed til denne uheldige og for kommunen ekstreme bekostelige adfærd. En stærk begrænsing af nattelivet (via stop for bevillinger og udflytning af nattelivet til ubeboede områder som fx Refshaleøen) vil nedbringe mængden af affald – for ikke at nævne støjen og ytrygheden.
Læs høringssvar fra Lotte Juul
Indsendt af:
Peter Filtenborg
Dato: 21. may 2017
Svarnummer:
25
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
København K
Postnr.:
1205
"Helhedsplan for Srøget" kaldes den...MEEEN, vëd I nu hvad, I har da ikke udsendt en "helhedsplan". Jeres plan er fuld af huller og er i bedste fald nogle få og stærkt utilstrækkelige lappeløsninger på lokalplanen fra 1990. Jeres nye "plan" er en ren ommer! Jeg kan tilsvarende fuldt tilslutte mig kronikken i Berlingske Tidende 21-05-2017 ved arkitekt Bue m.fl.: "Forslaget leverer et så magert beslutningsgrundlag, at det virker useriøst. Der mangler fagligt forsvarlige analyser af funktioner, behov, trafikmønstre, bevaringsværdier. Der mangler en redegørelse for anden planlægning og lovgivning, herunder omkring samspilsproblemer og samspilsmuligheder mellem forskellige forvaltningsområder og myndigheder. Vigtige drivkræfter i udviklingen lades behændigt ude af betragtning. Der mangler i det hele taget alt det, som gør, at vi kan tro på, at Borgerrepræsentationen tager Strøget og Indre By alvorligt." (citat slut) Jeg må derfor spørge, om planlæggerne bag "planen" virkelig har taget højde for tilgrænsende planlægning og øvrige lovgivning ? Med skeptisk hilsen Peter Filtenborg Snaregade 6, 2.tv. 1205 København K
Læs høringssvar fra Peter Filtenborg
Indsendt af:
Mie Steen Munch
Dato: 20. may 2017
Svarnummer:
24
By:
København K
Postnr.:
1450
Indre By er i forvejen én stor byggeplads: Der findes ikke en eneste gade, der ikke er berørt af opgravninger, stilladser og skurvogne. Overalt bliver der hamret, boret, skåret i asfalt etc. hver eneste dag - inkl. weekender og helligdage (sidstnævnte idet størstedelen af de snart utallige entreprenører ser stort på de gældende regler). Københavns Kommune kan umuligt forsvare, at også Strøget skal splittes ad. Dermed ikke sagt, at der ej hersker store problemet på Strøget. For det gør der så absolut: Det er - og har i årevis været - en veritabel svinesti. Det gælder ligeledes de omkringliggende gader og pladser. Således kunne Politiken eksempelvis for nylig rapportere, hvorledes de ansatte ved Trinitatis Kirke har måtte lade sig hepatitis-vaccinere, idet de dagligt må fjerne (menneske) ekskrementer fra pladsen, der anvendes som Roma-lejr. Dertil kommer de massive mængder opkast og urin, de mange, der har forvekslet Indre By med Sunny Beach, bidrager med torsdag, fredag og lørdag. Kort sagt: FORSLAG 1 (og i samme moment en støtte til Venstres forslag om "Vægter 2.0")
Læs høringssvar fra Mie Steen Munch
Indsendt af:
Anna Henriksen-Liang
Dato: 20. may 2017
Svarnummer:
23
By:
København K
Postnr.:
1129
Jeg støtter scenarie 2, især pga. tiltag vedrørende grønne områder, men mener at scenarie 3 er for vidtgående. Jeg vil gerne tilslutte mig de tidligere kommentarer om strøgets tilstand samt problemer med cykeltaxaer. Især Frederiksberggade er direkte ulækker, og hele området omkring Strøget er blevet et sted, man som beboer helst undgår. De unikke, små forretninger er jaget væk til fordel for store kæder, der får København til at ligne enhver anden by. Cykeltaxaer er et problem, ja, men at omlægge parkeringen til 15 minutters begrænsing er et forslag, der ingen hensyn tager til os, der rent faktisk bor i Indre By. Uden Indre Bys beboere til at skabe liv og sikre forretninger, dagplejere, osv. overlevelse, ville København blive et til et tomt, uattraktivt område uden karakter, og uden noget at byde besøgende, der adskiller sig fra andre byer. Man tager ikke hensyn til Indre Bys beboere, men i stedet har man givet magten til barer og restaurationer. Vi har længe haft problemer med larm og hærværk fra gæsterne i disse beværtninger. Som det tidligere er nævnt, er det at kunne tåle larm fra gaden en del af at bo i Indre By. Gadens liv er en del af charmen ved at bo her. Men desværre er situationen nu den, at Indre By er blevet et festkvarter fyldt med hurtigtkørende biler samt fulde folk, der bogstavelig talt pisser på de historiske bygninger og atmosfæren. For mange turister og besøgende i det hele taget, er Indre By ikke noget, man passer på eller har noget medansvar for at bevare. Måske kan vi selv være med til at gøre noget ved dette, ved at arbejde for at bl.a. Strøget og Middelalderbyen får et løft, således at det fremstår mere rent og indbydende. At gøre Helligåndskirkens plads til en grøn oase, der knytter sig til Strøget, synes at være en glimrende ide, men simplere greb som mere oprydning og rengøring, flere skraldespande og generelt mere opsyn med hvordan man færdes er efter min mening vigtigere end fuldautomatisk cykelparkering. Kunne der indføres bump på de små veje, der leder ind og ud ad byen? Ad blandt andet Hyskenstræde er der meget gennemkørsel i meget høj fart (især taxaer), uden hensyn for hverken fodgængere eller beboere - dette på trods af, at det er en meget smal gade. I stedet for at bruge penge på underjordiske affaldsskakter og cykelparkering, bør man fokusere på vagter og opsyn, der kan være med til at forebygge den kørsel og det hærværk, der er med til at trække København ned i øjeblikket.
Læs høringssvar fra Anna Henriksen-Liang
Indsendt af:
Martin Brandt
Dato: 20. may 2017
Svarnummer:
22
By:
København K
Postnr.:
1150
Jeg ser ikke Købmagergade nævnt som en del af planen, men jeg vil foreslå, at denne inddrages. Udfordringerne og mulighederne er de samme for Købmagergade, og hvis det er et samlet løft, der skal til, giver det god mening at se på det sammenhængende gågade-område. Jeg er enig med andre i, at der bør ses på cyklisters og andre trafikanters påvirkning af gågade-miljøet. Det særlige ved gågaden, nemlig et område kun for gående, hvor man kan færdes uden bekymring som gående, eksisterer ikke længere. Cyklister, biler, varevogne etc kører i så stort antal og med så høj fart, at man ikke kan færdes som gående på Strøget og Købmagergade uden at skulle være meget agtpågivende. Jeg har i mange omgange forsøgt at få forklaret reglerne for især cyklister på strøget og Købmagergade, men både politi og kommunale afdelinger giver uklare og forskellige beskrivelser. Tidligere var der betjente, som gik ruten på gågaderne og gav cyklister påbud om at stå af og trække, men ikke længere. Hvis området skal løftes og have et særpræg, som er forskelligt fra byens øvrige gader, er det nødvendigt at begrænse/fjerne den almindelige trafik fra gågaderne.
Læs høringssvar fra Martin Brandt
Indsendt af:
Flemming R
Dato: 19. may 2017
Svarnummer:
21
By:
København
Postnr.:
1055
Jeg tilslutter mig fuldt ud høringsvarene fra Charlotte Mathiassen og Marielle Sundø. Uden at gøre det her til et kæmpeproblem om 1 2 eller 3, så bliver vi mindet om, at vi gerne vil leve i en by, som vi kan være stolt af og har lyst til at færdes i. Der skal absolut være plads til mangfoldighed, men det skal være af en sådan kvalitet, at vi gerne vil vise det frem til venner, bekendte og turister, og i øvrigt være et strøg, hvor man ikke falder over knækkede fliser og hjemløse. En lokalplan kan sætte retningslinier for udsmykning, fremkommelighed, og den kvalitet,der skal være i udførelsen. Frygt for terrorisme kan imødegåes ved opsætning af bede, træer, skulpturer, o l. Det ville også være en idé, eller snarere ønskeligt, at have en 'Strøg-patrulje', som dels kan sikre,at der i det daglige er ro og orden, herunder har ret til at standse de mange cyklister, som hver evig eneste dag kører igennem Strøget, kan tage skridt til at få flyttet tiggere, og som også kan være turist-ambassadører.
Læs høringssvar fra Flemming R
Indsendt af:
Lasse Aage Larsen
Dato: 19. may 2017
Svarnummer:
20
By:
Copenhagen
Postnr.:
1068
Scenarie 1 bør nyde fremme da det antages at brugen af færrest muligt antal skattekroner giver tilfredsstillende resultat.Desuden griber det ikke ind i de nuværende parkeringsforhold i de tilstødende gader.
Læs høringssvar fra Lasse Aage Larsen
Indsendt af:
Leonora Beck, Anne-Mette Hjalager og Bue Beck
Dato: 19. may 2017
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Journalist, professor og arkitekt
By:
København
Postnr.:
1209
Uambitiøse politikere lader Strøget fortsætte sin deroute Borgerrepræsentationen i København har langt om længe åbnet øjnene og set, at Strøget og store dele af Indre by er grundigt på vej ned ad forslumningsslisken. Kommunen har sat en helhedsplan for Strøget og tilstødende gadeforløb i høring. Problemet er bare, at planen er meget forstemmende. Den stiller tre fantasiløse og skrabede scenarier op, som stort set kun tager stilling til gadens ”gulv” og gadeudstyr. Der mangler en langt mere grandios og gennemarbejdet vision for, hvordan Strøget og Indre By skal udvikle sig med funktioner, arkitektur, trafik, mennesker og kulturhistorie. Strøget er hele Danmarks hovedgade og et turistikon. Men det er ikke just med stolthed, at man viser det frem, og beboere i Indre By holder sig hellere på afstand. Der er rå mængder af problempunkter, og kommunen nævner selv mange af dem. Rodet og utilpasset butiksskiltning, affaldsproblemer, butikkers og restauranters ”privatisering” af det offentlige rum, stigende international kædedominans, støj, grim lugt, kaotisk bil- og cykelparkering, lummer belysning fra utilstrækkelige gadelamper og voluminøse neonskilte, revnede belægninger osv. Det er en stor mundfuld med alle de udfordringer på én gang, men kommunen har helt anorektisk kun valgt at tage et par små krummer i munden. Forslaget leverer et så magert beslutningsgrundlag, at det virker useriøst. Der mangler fagligt forsvarlige analyser af funktioner, behov, trafikmønstre, bevaringsværdier. Der mangler en redegørelse for anden planlægning og lovgivning, herunder omkring samspilsproblemer og samspilsmuligheder mellem forskellige forvaltningsområder og myndigheder. Vigtige drivkræfter i udviklingen lades behændigt ude af betragtning. Der mangler i det hele taget alt det, som gør, at vi kan tro på, at Borgerrepræsentationen tager Strøget og Indre By alvorligt. Der skal vilje og mod til at sætte sig igennem over for interesser af meget forskellig art og samtidig være skarp i mediering og prioritering. Er Borgerrepræsentationen klar til det? Et af de tungtvejende hensyn er erhvervsinteresserne på og omkring Strøget. Der er arbejdspladser i Indre By, og mange af dem er afhængige af en central beliggenhed. En helt særlig udfordring ligger i at håndtere de store kædebutikkers fremadbuldren. Strøget, der engang var unikt og forskelligartet, ligner efterhånden mere en kønsløst, amerikaniseret mall. Hvordan gives der plads til, at også mindre specialbutikker med unikke sortimenter kan trives? En pibebutik forlod i protest Strøget for nylig efter 47 år, og det var et tab for mangfoldigheden. Der er stærke økonomiske kræfter på spil, men ingen siger, at Borgerrepræsentationen skal lægge sig fladt ned for pengenes magt. Selv for kædebutikkerne er det en fordel med et spændende og varieret butiksmiljø. Forandring kræver, at kommunen kommer i aktiv dialog med ejerne af ejendommene. Det synes også at være et gennemgående narrativ hos de kommunale myndigheder, at især restauranter, cafeer og barer skal have mulighed for at ekspandere og udvikle sig i Indre By, herunder også udeserveringer i gade- og gårdmiljøet hele ugen, aftener og weekender. Bevillingsnævn og udeserveringsmyndighed er udstyret med et mandat, som er meget large over for disse erhvervsdrivende. Der gives tilsyneladende helst ikke afslag og stilles sjældent betingelser. Et attraktivt spisemiljø er en del af en international turismedestination, ingen tvivl om det. Men Københavns Kommune synes ikke at have øje for, at der også findes mange andre erhvervsdrivende, som slet ikke på samme måde er belastende for omgivelserne, herunder advokater, speciallæger, konsulentfirmaer, NGO’er og IT-firmaer. De skaber mange skønne, fredelige og skattetunge jobs. Restaurantplanen for Københavns Kommune er et godt dokument, men har rigeligt meget elastik. Den bør strammes op og koordineres med kommuneplan og lokalplanlægning, og den bør være nøje afstemt og koordineret med helhedsplanen. Politikere fra samtlige partier i Borgerrepræsentationen har udtalt, at Indre By under ingen omstændigheder skal eskalere til en partyzone, som presser andre erhverv og beboere ud. Men helhedsplanen indeholder intet, som effektivt følger op på de løfter. Hvis Borgerrepræsentationen virkelig gerne vil aflaste Indre By, er det ikke nok med hensigten. Der skal handling på. Københavns Indre by er ikke bare et erhvervsområde, det også et tæt boligområde. Det tiltrækker gode skatteydere, der kan lide livligheden, og som gerne vil være midt i den historiske puls. Cityborgere skal i sagens nature være mere tolerante over for støj og trængsel end folk i et villaområde. Set i et bredere perspektiv er der mange fordele ved, at der bor og trives folk i Indre By. Den balance, autenticitet og karakter, som vi forbinder med København, opstår når almindelige mennesker har deres daglige færden i gader, huse og gårde. Beboerne er med til at give bymidten nerve og holde liv i dagligvarebutikker, skoler, biblioteker, kirker osv. Undersøgelser viser, at et velfungerende beboermiljø også bidrager til ro og tryghed i bykvartererne. København får topkarakterer på de internationale liveability-indeks. Det er vigtige parametre, som ikke må smides overbord. Hvorfor besøger folk Venedig, Rom, Paris, Cambridge og andre historiske byer? For at nyde intense stemninger og historiens puls. De søger autenticitet og oprindelighed. De kan lide den skala, som de historiske byer er bygget i. Når man løfter blikket over butiksetagernes kaos, så har Indre By mange af de samme kvaliteter som de mest attraktive byer i verden. Men når det gælder om at frilægge og synliggøre de historiske kvaliteter og bygge videre på dem, er helhedsplanen særdeles valen og ukonkret. Københavns fredede og bevaringsværdige ejendomme er byens juveler, både for beboere, erhvervsdrivende og turister. Kommunen tørrer ansvaret for dette vigtige område af på Kulturstyrelsen, som ganske rigtigt er myndigheden for vedligeholdelse og bevaring. Men Borgerrepræsentationen bør være mindst lige så interesseret i at sikre bevaringsværdierne, som Kulturstyrelsen er. Kommunen bør vise vejen. Konkrete tiltag kan bestå i at nurse omgivelserne til de fredede bygninger og bymiljøer i lokalplanen. Kommunen kan også tilse, at byggesagsbehandlerne er skarpe på bevaringsværdierne, uanset om det er i fredede huse eller ej. Københavns Kommune har reelt mange redskaber til at styre udviklingen. Men når man læser oplægget til helhedsplanen, kommer man i tvivl om, hvorvidt kommunen har tænkt sig at bruge dem. Det mest alarmerende er, at man lægger op til at videreføre en utidssvarende lokalplan fra 1990. Den skal garneres lidt med en ”designmanual”, som skal vejlede ejere af ejendomme og butikker til arte sig ordentligt, når de bygger om. Det er en alt for slap forvaltningspraksis, der alt for nemt kan omgås. Kommunen bør i gang med en ny lokalplan allersnarest, som tager detaljeret stilling til fremtiden for samtlige ejendomme og friarealer, som giver klare retningslinjer for udviklingen af det offentlige rum. Mange grundejere synes at være bange for lokalplaner. Det er helt rigtigt, at der lægges retsligt bindende rammer for udfoldelsesmulighederne. Men de fleste glemmer, at lokalplaner øger gennemsigtigheden og investeringssikkerheden for alle. En lokalplan lægger også rammer for de andre, både gode naboer og projektmagere, så man som grundejer eller beboer altid nogenlunde ved, hvad naboerne kan finde på. Vi opfordrer medborgere til at give deres besyv med inden høringsfristen d. 22. maj. Strøget og den omkringliggende Indre By er ikonisk og et af de vigtigste steder i Danmark. Det skal det gerne blive ved med at være. Helhedsplanen er velmenende, men ambitionsniveauet og professionalismen skal meget, meget højere op. Leonora Beck, journalist Anne-Mette Hjalager, professor Bue Beck, arkitekt Badstuestræde 7 Også offentliggjort som kronik i Berlingske d. 19.05.2017 (se vedhæftede)
Læs høringssvar fra Leonora Beck, Anne-Mette Hjalager og Bue Beck
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 19. may 2017
Svarnummer:
18
Virksomhed / Organisation :
ELise Gug firma og butik
By:
København K
Postnr.:
1102
Strøget bør omdannes til bilgade. Kommunen (vejdirektoratet) skriver i rapport fra 199, at gågader i Tyskland har medført ensartede byer og højere ejendomspriser. Dette er ikke ønsket for nogen i den indre by. Ergo bør gågaderne ophæves, og biltrafik igen tillades i begge retninger i hele Strøgets længde. Det kan gøres i flere tempi: - Kgs.Nytorv-Magain Torv - Magasin Torv-Amagertorv - Amagertorv-Nytorv - Nytorv-Rådhuspladsen og - Nørrevold-Kultorvet - Kultorvet-Krystalgade/Rundetårn - Rundetårn-Strøget Biltrafik i begge retninger virker som bekendt på Værnedamsvej perfekt for at skabe en livlig by til glæde og gavn for beboere og besøgende. Det kan ikke gå hurtigt nok.
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Nina Bang
Dato: 19. may 2017
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 7
Virksomhed / Organisation :
Årstiderne Arkitekter
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. helhedsplan for Strøget - se vedhæftede skrivelse samt bilag. Svaret vedrører gaderne Løvstræde, Valkendorfsgade og Niels Hemmingsens Gade.
Læs høringssvar fra Nina Bang
Indsendt af:
Robert Iversen
Dato: 17. may 2017
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Studerende
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1956
Dette er til høringssvar til helhedsplan for strøget. Jeg har været i dialog med Miljøpunkt Indre By - Christianshavn, som synes godt om vores idé til grøn energi og et bedre miljø og som opfodrerede os til at sende høringssvaret.
Læs høringssvar fra Robert Iversen
Indsendt af:
Leah Merete Robb
Dato: 9. may 2017
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Selvstændig kunstner
By:
Kbh
Postnr.:
1210
Efter at have læst de tre muligheder vil jeg foretrække en handling mere i retningen af forslag et eller to. Kbh er én stor byggeplads for tiden og vi kunne godt undvære endnu mere dyrt rod. Men jeg har et forslag til hvordan man kunne udrette nr. 1 eller 2 så man slår flere fluer med et smæk: Gør kunsten gældende, og give lokale unge/kreative lov til at deltage i den praktiske proces! Fornyeligt er der kommet en ny udfordring til æstetikken på Strøget; grimme betonklodser. De er der af sikkerheds grunde; ja, men hvad med at omdanne dem til kunst, eller underholdning til børn og lade unge sårbare/kreative mennesker være med til at finde potentialet i dem? Jeg har vedhæftet nogle eksempler, men mulighederne rækker meget længere. I det hele taget kunne Strøget være et sted man gik på kreative opdagelse i. Street art med smag, ligesom Goudis huse underholder turister. Jeg er professionel kunstner med pædagogisk erfaring. Det vil der også være andre der er. OG hvis man involvere dem, der ellers føler sig overset, eller uduelige, kan det være det her projekt kunne genopfriske Strøget på flere niveauer end man umiddelbart ville tro. Jeg vedhæfter nogle hurtig skitser til hvordan man kunne pynte først og fremmest, de grimme klodser; med farver, eller skulpturer (som er et photoshoppet menneske) Som sagt er mulighederne endeløse. Og jeg vil være interesseret i en dialog, hvis der var interesse i noget mere kreativt og jordnær. Mvh Leah
Læs høringssvar fra Leah Merete Robb
Indsendt af:
Mikkel Skat Skov
Dato: 7. may 2017
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Capital Investment A/S
By:
København
Postnr.:
1265
Capital Investment, der repræsenterer ejerne af Vimmelskaftet 46-48, er glade for, at kommunen nu har taget initiativ til at udarbejde en helhedsplan for Strøget. Det er vigtigt, at hele Strøget fremstår indbydende både overfor byens mange turister men også for de mange københavnerne der færdes på Strøget enten for at besøge forretningerne eller simpelthen benytter Strøget som en bekvem vej mellem Rådhuspladsen og området omkring Kongens Nytorv. Capital Investment vil gerne gå aktivt ind i arbejdet for et bedre Strøget. Helt konkret tilbyder vi at bidrage til udviklingen af den lille plads på Vimmelskaftet foran vores ejendom. Vi deltager således gerne i idéudviklingen af pladsens fremtidige brug, herunder giver vi gerne tilsagn om en medfinansiering der kan sikre, at pladsen fremstår indbydende og attraktiv for alle besøgende. Vi tilbyder også dialog med vores rådgivere, herunder arkitekter m.fl., som kan indgå i et samarbejde med forvaltningen om den fremtidige brug af pladsen. Det er vigtigt for os, at de nye butikker der etableres på pladsen får rimelige arbejdsvilkår. Tilfældig underholdning, ulovlige stader m.v. vil give butikkerne ringe mulighed for at udvikle sig og investere i nyansættelser, lærlinge, uddannelsesprogrammer m.v. Vi er opmærksomme på, at pladsen stort set er det eneste opholdssted på Strøget udover haven ved Helligånds Kirken som kommunen ikke har råderet over. Pladsen bør fremadrettet være præget af kvalitet, tilgængelighed samtidigt med at kunderne let kan få adgang til butikkerne på og ved pladsen. Men udviklingen af pladsen bør ske i samspil med ejerne og for vores del bidrager vi som nævnt gerne til denne udvikling. Endelig vil vi gerne opfordre kommunen til at nedsætte et rådgivende organ som kan følge den kommende tids udvikling af Strøget og bidrage med input. Sammensætningen bør efter vores mening bl.a. består af Strøgets ejere og lejere, repræsentanter for forvaltningen samt personer med særligt indblik i byudvikling. Capital Investment deltager gerne aktivt i et sådant arbejde. Læs nærmere om vores forslag i det vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Mikkel Skat Skov
Indsendt af:
Nanna Rubin galløe
Dato: 21. april 2017
Svarnummer:
13
By:
København k
Postnr.:
1363
Det lyder flot med en plan om at gøre lidt ved strøget og evt. De grønne områder. Scenarie 3 kan jeg godt frygte vil gøre strøget og omegn til en gade kun for turisme uden charmen fra lokalt parkerede beboere og andet hverdagsliv.
Læs høringssvar fra Nanna Rubin galløe
Indsendt af:
Marielle Sundø
Dato: 20. april 2017
Svarnummer:
12
Virksomhed / Organisation :
Turist Guide
By:
Charlottenlund
Postnr.:
2920
Jeg er for forslag 3. Alt hvad der kan gøres for at forbedre Strøget vil være et kæmpe plus for beboerne og for udenlandske besøgende og derfor Københavns renommé. De tiltage, der er gjort, har hjulpet - Bjørn Nørgaards fliser og den nye belægning. Men Strøget er i dag stadigvæk en ujævn oplevelse, med fastfood butikker o.l. på Frederiksberggade og dyre butikker på Østergade. Det er ok at der er forskel, men oplevelsen for besøgende, er, at Frederiksborggade's og Vimmelskaftet's områder er slidte og snavsede. Amagertorv er pæn og derfra er oplevelsen meget bedre. Så Frederiksborggade og Vimmelskaftet trænger til at blive styrket og pænere. Et tidligere indsendt forslag om at omlægge Helligåndskirkens have til et lille torv, synes jeg, er en god idé. Bænke i en rundkreds så trætte besøgere kan tage et hvil. Og ja tak til mere grønt i form af træer og buske. Med afspærring omkring dem så de ikke bliver dækket til at hundeefterladenskaber eller cigaretskodder. Der er for mange biler og cykler parkeret i sidegaderne. Lav en ordentligt underjordisk parkeringsplads - for cykler ved metroen ved Rådhuspladsen og/eller Holmens Kanal. Og et underjordisk bil parkeringsplads til beboerne i området,hvor der er mulighed for det. Til sidst, der er mange som cykler på Strøget og Købmagergade. De er til stor gene. Også de hjemløse bør holdes væk fra Rådhuspladsen og området ved begyndelse af Frederiksberggade. Rigtig godt initiativ. Et af de tidligere forslag går ind på hvordan dette projekt burde deles op i mindre projekter, som gør det nemmere at vælge dele til og fra. En god idé?
Læs høringssvar fra Marielle Sundø
Indsendt af:
Mark Pedersen
Dato: 19. april 2017
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Bygningsingeniør
By:
København
Postnr.:
2300
Hold Strøget som Strøget er, Lad være med at tage munden for fuld. Der var via Politiken vist tre muligheder for Strøget, og den sidste, ekstreme plan, hører ingen steder henne. Dette ønskes, efter min mening, kun den ydre venstre fløj der kan stå bag dette
Læs høringssvar fra Mark Pedersen
Indsendt af:
charlotte mathiassen
Dato: 18. april 2017
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Som minimum støtter jeg forslag 2 men foretrækker forslag 3. Jeg er gammel nok til at kunne huske at Strøget ikke altid har set ud som en discountgade, der ligner hundreder af gågader rundt om i verden og bare er en forstemmende oplevelse. Selvfølgelig skal der ryddes op, facaderne for butikker, barer osv. skal tilpasses ejendommens helhedsindtryk (kendt fra andre byer, hvor man ikke bare kan smække en utilpasset front op), der skal meget gerne plantes grønt og skabes sammenhæng og bilerne skal naturligvis ikke have lov til at tage plads op i sidegaderne. Det er dog også meget vigtigt, at der sker en udskiftning af butikker, spisesteder osv. så der er meget mindre discount og flere kvalitetsbutikker med særlige varer. Også meget gerne grønttorv på en af pladserne mindst en gang om ugen, hvor der sælges lokale produkter. Det er en skandale at København ikke har åbne torve med madvarer, som man ellers har i de fleste lande. Det kan ikke gå hurtigt nok at få gjort strøget til et sted, hvor også københavnerne kan lide at være. Et åbent spørgsmål - hvordan opdrager vi de besøgende til at opføre sig mere hensynsfuldt?
Læs høringssvar fra charlotte mathiassen
Indsendt af:
Jørgen Sørensen
Dato: 17. april 2017
Svarnummer:
9
By:
København K
Postnr.:
1361
Jeg holder mig til hørringssvar 2. - Bilejere og beboere i området er et alt for jagtet folkefærd og der bør skabes flere parkeringspladser til dem. Det ville vær dejligt med mere grønne områder men også et totalt cykelfrit gågadesystem hvor de alt for mange elektriske cykeltaxaer drøner frem og tilbage til stor fare for gående... Forbyd dog dette. Rengøringen af gågaderne er meget mangelfuld. Det er kun papir over 10x10 cm der fjernes. Skodder i hobetal flyder overalt. - strøget er jo nærmest et stort askebæger. De mange barer, diskoteker, værtshuse spærre fortovsområder af, så deres rygere kan stå uden for og ryge!!. - Disse afspærringen bør forbydes overalt. De er til meget stor gene og fare for gående - I flere gader med biltrafik er hele fortovet spærre af i begge sider af vejen, så man tvinge til at gå på veje, blandt cykelterrorister, taxaer og beboer der køre rundt for at lede efter en P-plads. Indfør P-afgift for cykler så man måske kunne slippe for det mange cykler der parkeres overalt.
Læs høringssvar fra Jørgen Sørensen
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 10. april 2017
Svarnummer:
8
By:
København
Postnr.:
1264
Strøget har medført en fornedring af hele gaden, der er flere og flere kæder, og færre og færre danske specialbutikker. Se Vejdirketoratets rapport herom fra 1999. Se også på Randers Handsker ved Rådhuspladsen. Det er måske det sidste ægte eksempel på en indenlandsk dank luksusmærke, og det ligger nu HELT forkert Løsningen er at genskabe gaden som bilgade med biler i begge retninger.. Kun med biler opnås et levende miljø, hvor mennesker kan færdes og hvor handlen blomstrer og specialbutikker genskabes. I første omgang kunne bilkørslen genskabes fra Kgs Nytorv og til Magasins Torv.
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Lisbet Stevens Senderovitz
Dato: 10. april 2017
Svarnummer:
7
By:
København
Postnr.:
1434
Støtter scenario 2. På grund af styrkelsen af det grønne islæt. MVH
Læs høringssvar fra Lisbet Stevens Senderovitz
Indsendt af:
Britt Grønlund
Dato: 8. april 2017
Svarnummer:
6
By:
København K
Postnr.:
1358
Udkasst 3 er klart det bedste idet Strøget trænger til en gevaldig ansigtsløftning for at blive en gade man har lyst til at færdes i, gerne med mere grønt og med fremhævning af de smukke bygninger og pladser. Samtidig mener jeg, at man meget kraftigt må undestrege, at gaden er en GÅGADE og derfor ikke er til at cykle i - jeg mener cyklerne i gågaderne - alle gågaderne - er til mere gene, end de biler der holder i sidegaderne. Renligholdelse er en stor del af et pænt udseende i byen.
Læs høringssvar fra Britt Grønlund
Indsendt af:
niels sørensen
Dato: 8. april 2017
Svarnummer:
5
By:
København K
Postnr.:
1459
Som beboer på Strøget er det rart med udsigt til håndtering af de mange udfordringer, som særligt enden mod Råduspladsen står overfor. Det er meget værdsat. Men helt centralt, at den endelige plan er en plan baseret på eliminering af centrale ubehageligheder før et mere designmæssigt løft forfølges . Det virker forkert, hvis de hårdt prøvede beboere skal udsættes for yderligere marginalisering. F.eks. KAN parkeringsforholdene ikke gøres værre (de 500 pladser anvendes jo også af beboere). Og alene de nuværende antal handicap pladser og den formodede svindel med licenser til handicapparkering er et problem indre by. Hverken politi eller kommune gør noget ved den markante, ulovlige og personfarlige cykeltrafik på Strøget. Direkte politianmeldelser har kun ført til, at der peges fingre af kommunens skiltning. Populationen af transiente hjemløse og tiggere i en art "camp" i enden mod Strøget MÅ også addresseres, da de skaber utryghed. I stedet for at have menuer (ret beset to - da scenario 3 er 10 gange dyrere end de to første) at vælge i mellem med stor risiko for suboptimering mod en kendt præference, så kunne der laves en lang liste med alle enkeltfeatures og priser på enkelttiltag. Og så kunne beboere og andre interessenter vælge for f.eks. 50 mllioner kroner features. Klart mere nuanceret måde at skabe en løsning med optimeret "nytte". Glæder mig til at bidrage efter bedste evne.
Læs høringssvar fra niels sørensen
Indsendt af:
Henrik Nyborg
Dato: 7. april 2017
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
1370
Scenarie 3 er i sagens natur indbydende, men der forekommer en selvmodsigelse, idet der skrives: "Endvidere lægges der op til, at gøre sidegaderne mere tilgængelige for fodgængere ved at fjerne muligheden for langtidsparkering. Således foreslås det, at ca. 500 gadeparkeringspladser tidsbegrænses til 15. min., så pladserne i praksis er forbeholdt af- og påsætning og korte ophold." Dette betyder i praksis i arbejdstiden, at de 500 pladser 4 gange pr. time vil skabe trafik i sidegaderne - i alt 2000 gange i timen - eller ca. 16.000 gange på en arbejdsdag - og dette vil jo netop ikke gøre området mere tilgængeligt for fodgængere. Så det kunne få den modsatte effekt af hensigten.
Læs høringssvar fra Henrik Nyborg
Indsendt af:
Jep Loft
Dato: 7. april 2017
Svarnummer:
3
By:
Kbh Ø
Postnr.:
2100
Til fase 3 har jeg flg idé: Fjern gitteret foran Helligåndskirken og skab et nyt, lille torv midt på Strøget. Bymiljø skabes navnlig af gode torve; dér kan folk samles og opholde sig i længere tid. Gode torve, indrammet af fine huse, er altid en mangelvare. Strøget har Gammeltorv, Torvet ved Skovbogade, Amagertorv og Magasins Torv. Et nyt lille torv ved Helligåndskirken ville være en stor gevinst.
Læs høringssvar fra Jep Loft

Sider