Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Udkast til helhedsplanen for Strøget
Oprettet:
20. maj 2017
Svarnummer:
23
Indsendt af
Anna Henriksen-Liang
Postnr.
1129
By
København K
Høringssvar
Jeg støtter scenarie 2, især pga. tiltag vedrørende grønne områder, men mener at scenarie 3 er for vidtgående.
Jeg vil gerne tilslutte mig de tidligere kommentarer om strøgets tilstand samt problemer med cykeltaxaer. Især Frederiksberggade er direkte ulækker, og hele området omkring Strøget er blevet et sted, man som beboer helst undgår. De unikke, små forretninger er jaget væk til fordel for store kæder, der får København til at ligne enhver anden by. Cykeltaxaer er et problem, ja, men at omlægge parkeringen til 15 minutters begrænsing er et forslag, der ingen hensyn tager til os, der rent faktisk bor i Indre By. Uden Indre Bys beboere til at skabe liv og sikre forretninger, dagplejere, osv. overlevelse, ville København blive et til et tomt, uattraktivt område uden karakter, og uden noget at byde besøgende, der adskiller sig fra andre byer.
Man tager ikke hensyn til Indre Bys beboere, men i stedet har man givet magten til barer og restaurationer. Vi har længe haft problemer med larm og hærværk fra gæsterne i disse beværtninger. Som det tidligere er nævnt, er det at kunne tåle larm fra gaden en del af at bo i Indre By. Gadens liv er en del af charmen ved at bo her. Men desværre er situationen nu den, at Indre By er blevet et festkvarter fyldt med hurtigtkørende biler samt fulde folk, der bogstavelig talt pisser på de historiske bygninger og atmosfæren. For mange turister og besøgende i det hele taget, er Indre By ikke noget, man passer på eller har noget medansvar for at bevare. Måske kan vi selv være med til at gøre noget ved dette, ved at arbejde for at bl.a. Strøget og Middelalderbyen får et løft, således at det fremstår mere rent og indbydende.
At gøre Helligåndskirkens plads til en grøn oase, der knytter sig til Strøget, synes at være en glimrende ide, men simplere greb som mere oprydning og rengøring, flere skraldespande og generelt mere opsyn med hvordan man færdes er efter min mening vigtigere end fuldautomatisk cykelparkering.
Kunne der indføres bump på de små veje, der leder ind og ud ad byen? Ad blandt andet Hyskenstræde er der meget gennemkørsel i meget høj fart (især taxaer), uden hensyn for hverken fodgængere eller beboere - dette på trods af, at det er en meget smal gade.
I stedet for at bruge penge på underjordiske affaldsskakter og cykelparkering, bør man fokusere på vagter og opsyn, der kan være med til at forebygge den kørsel og det hærværk, der er med til at trække København ned i øjeblikket.