Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Udkast til helhedsplanen for Strøget
Oprettet:
18. april 2017
Svarnummer:
10
Indsendt af
charlotte mathiassen
Virksomhed / organisation
privat
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
Som minimum støtter jeg forslag 2 men foretrækker forslag 3. Jeg er gammel nok til at kunne huske at Strøget ikke altid har set ud som en discountgade, der ligner hundreder af gågader rundt om i verden og bare er en forstemmende oplevelse. Selvfølgelig skal der ryddes op, facaderne for butikker, barer osv. skal tilpasses ejendommens helhedsindtryk (kendt fra andre byer, hvor man ikke bare kan smække en utilpasset front op), der skal meget gerne plantes grønt og skabes sammenhæng og bilerne skal naturligvis ikke have lov til at tage plads op i sidegaderne. Det er dog også meget vigtigt, at der sker en udskiftning af butikker, spisesteder osv. så der er meget mindre discount og flere kvalitetsbutikker med særlige varer. Også meget gerne grønttorv på en af pladserne mindst en gang om ugen, hvor der sælges lokale produkter. Det er en skandale at København ikke har åbne torve med madvarer, som man ellers har i de fleste lande. Det kan ikke gå hurtigt nok at få gjort strøget til et sted, hvor også københavnerne kan lide at være. Et åbent spørgsmål - hvordan opdrager vi de besøgende til at opføre sig mere hensynsfuldt?