Høringssvar vedrørende Udkast til helhedsplanen for Strøget

Uambitiøse politikere lader Strøget fortsætte sin deroute Borgerrepræsentationen i København har langt om længe åbnet øjnene og set, at Strøget og store dele af Indre by er grundigt på vej ned ad forslumningsslisken. Kommunen har sat en helhedsplan for Strøget og tilstødende gadeforløb i høring. Problemet er bare, at planen er meget forstemmende. Den stiller tre fantasiløse og skrabede scenarier op, som stort set kun tager stilling til gadens ”gulv” og gadeudstyr. Der mangler en langt mere grandios og gennemarbejdet vision for, hvordan Strøget og Indre By skal udvikle sig med funktioner, arkitektur, trafik, mennesker og kulturhistorie. Strøget er hele Danmarks hovedgade og et turistikon. Men det er ikke just med stolthed, at man viser det frem, og beboere i Indre By holder sig hellere på afstand. Der er rå mængder af problempunkter, og kommunen nævner selv mange af dem. Rodet og utilpasset butiksskiltning, affaldsproblemer, butikkers og restauranters ”privatisering” af det offentlige rum, stigende international kædedominans, støj, grim lugt, kaotisk bil- og cykelparkering, lummer belysning fra utilstrækkelige gadelamper og voluminøse neonskilte, revnede belægninger osv. Det er en stor mundfuld med alle de udfordringer på én gang, men kommunen har helt anorektisk kun valgt at tage et par små krummer i munden. Forslaget leverer et så magert beslutningsgrundlag, at det virker useriøst. Der mangler fagligt forsvarlige analyser af funktioner, behov, trafikmønstre, bevaringsværdier. Der mangler en redegørelse for anden planlægning og lovgivning, herunder omkring samspilsproblemer og samspilsmuligheder mellem forskellige forvaltningsområder og myndigheder. Vigtige drivkræfter i udviklingen lades behændigt ude af betragtning. Der mangler i det hele taget alt det, som gør, at vi kan tro på, at Borgerrepræsentationen tager Strøget og Indre By alvorligt. Der skal vilje og mod til at sætte sig igennem over for interesser af meget forskellig art og samtidig være skarp i mediering og prioritering. Er Borgerrepræsentationen klar til det? Et af de tungtvejende hensyn er erhvervsinteresserne på og omkring Strøget. Der er arbejdspladser i Indre By, og mange af dem er afhængige af en central beliggenhed. En helt særlig udfordring ligger i at håndtere de store kædebutikkers fremadbuldren. Strøget, der engang var unikt og forskelligartet, ligner efterhånden mere en kønsløst, amerikaniseret mall. Hvordan gives der plads til, at også mindre specialbutikker med unikke sortimenter kan trives? En pibebutik forlod i protest Strøget for nylig efter 47 år, og det var et tab for mangfoldigheden. Der er stærke økonomiske kræfter på spil, men ingen siger, at Borgerrepræsentationen skal lægge sig fladt ned for pengenes magt. Selv for kædebutikkerne er det en fordel med et spændende og varieret butiksmiljø. Forandring kræver, at kommunen kommer i aktiv dialog med ejerne af ejendommene. Det synes også at være et gennemgående narrativ hos de kommunale myndigheder, at især restauranter, cafeer og barer skal have mulighed for at ekspandere og udvikle sig i Indre By, herunder også udeserveringer i gade- og gårdmiljøet hele ugen, aftener og weekender. Bevillingsnævn og udeserveringsmyndighed er udstyret med et mandat, som er meget large over for disse erhvervsdrivende. Der gives tilsyneladende helst ikke afslag og stilles sjældent betingelser. Et attraktivt spisemiljø er en del af en international turismedestination, ingen tvivl om det. Men Københavns Kommune synes ikke at have øje for, at der også findes mange andre erhvervsdrivende, som slet ikke på samme måde er belastende for omgivelserne, herunder advokater, speciallæger, konsulentfirmaer, NGO’er og IT-firmaer. De skaber mange skønne, fredelige og skattetunge jobs. Restaurantplanen for Københavns Kommune er et godt dokument, men har rigeligt meget elastik. Den bør strammes op og koordineres med kommuneplan og lokalplanlægning, og den bør være nøje afstemt og koordineret med helhedsplanen. Politikere fra samtlige partier i Borgerrepræsentationen har udtalt, at Indre By under ingen omstændigheder skal eskalere til en partyzone, som presser andre erhverv og beboere ud. Men helhedsplanen indeholder intet, som effektivt følger op på de løfter. Hvis Borgerrepræsentationen virkelig gerne vil aflaste Indre By, er det ikke nok med hensigten. Der skal handling på. Københavns Indre by er ikke bare et erhvervsområde, det også et tæt boligområde. Det tiltrækker gode skatteydere, der kan lide livligheden, og som gerne vil være midt i den historiske puls. Cityborgere skal i sagens nature være mere tolerante over for støj og trængsel end folk i et villaområde. Set i et bredere perspektiv er der mange fordele ved, at der bor og trives folk i Indre By. Den balance, autenticitet og karakter, som vi forbinder med København, opstår når almindelige mennesker har deres daglige færden i gader, huse og gårde. Beboerne er med til at give bymidten nerve og holde liv i dagligvarebutikker, skoler, biblioteker, kirker osv. Undersøgelser viser, at et velfungerende beboermiljø også bidrager til ro og tryghed i bykvartererne. København får topkarakterer på de internationale liveability-indeks. Det er vigtige parametre, som ikke må smides overbord. Hvorfor besøger folk Venedig, Rom, Paris, Cambridge og andre historiske byer? For at nyde intense stemninger og historiens puls. De søger autenticitet og oprindelighed. De kan lide den skala, som de historiske byer er bygget i. Når man løfter blikket over butiksetagernes kaos, så har Indre By mange af de samme kvaliteter som de mest attraktive byer i verden. Men når det gælder om at frilægge og synliggøre de historiske kvaliteter og bygge videre på dem, er helhedsplanen særdeles valen og ukonkret. Københavns fredede og bevaringsværdige ejendomme er byens juveler, både for beboere, erhvervsdrivende og turister. Kommunen tørrer ansvaret for dette vigtige område af på Kulturstyrelsen, som ganske rigtigt er myndigheden for vedligeholdelse og bevaring. Men Borgerrepræsentationen bør være mindst lige så interesseret i at sikre bevaringsværdierne, som Kulturstyrelsen er. Kommunen bør vise vejen. Konkrete tiltag kan bestå i at nurse omgivelserne til de fredede bygninger og bymiljøer i lokalplanen. Kommunen kan også tilse, at byggesagsbehandlerne er skarpe på bevaringsværdierne, uanset om det er i fredede huse eller ej. Københavns Kommune har reelt mange redskaber til at styre udviklingen. Men når man læser oplægget til helhedsplanen, kommer man i tvivl om, hvorvidt kommunen har tænkt sig at bruge dem. Det mest alarmerende er, at man lægger op til at videreføre en utidssvarende lokalplan fra 1990. Den skal garneres lidt med en ”designmanual”, som skal vejlede ejere af ejendomme og butikker til arte sig ordentligt, når de bygger om. Det er en alt for slap forvaltningspraksis, der alt for nemt kan omgås. Kommunen bør i gang med en ny lokalplan allersnarest, som tager detaljeret stilling til fremtiden for samtlige ejendomme og friarealer, som giver klare retningslinjer for udviklingen af det offentlige rum. Mange grundejere synes at være bange for lokalplaner. Det er helt rigtigt, at der lægges retsligt bindende rammer for udfoldelsesmulighederne. Men de fleste glemmer, at lokalplaner øger gennemsigtigheden og investeringssikkerheden for alle. En lokalplan lægger også rammer for de andre, både gode naboer og projektmagere, så man som grundejer eller beboer altid nogenlunde ved, hvad naboerne kan finde på. Vi opfordrer medborgere til at give deres besyv med inden høringsfristen d. 22. maj. Strøget og den omkringliggende Indre By er ikonisk og et af de vigtigste steder i Danmark. Det skal det gerne blive ved med at være. Helhedsplanen er velmenende, men ambitionsniveauet og professionalismen skal meget, meget højere op. Leonora Beck, journalist Anne-Mette Hjalager, professor Bue Beck, arkitekt Badstuestræde 7 Også offentliggjort som kronik i Berlingske d. 19.05.2017 (se vedhæftede)