Trafikplan for Indre Nørrebro

Trafikplan for Indre Nørrebro inklusiv miljøvurdering

Høringsfrist:

17. december 2018
Indsendt af:
Cecilie Nesevski
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
62
By:
København N
Postnr.:
2200
Trafikplanens data grundlag er ikke underbygget På borgermødet den 19/11 2018 fortalte Kommunens representanter at Kommunen har fravalgt at der bliver udført en trafikanalyse således som Kommunens rådgiver har anbefalet. Det vil altså sige at Trafikplanen og dermed input til Miljøvurderingen er foretaget på utilstrækkeligt datagrundlag. Man får herved ikke en tilstrækkeligt grundlag til at politikkerne kan træffe det rigtige valg – det er svært at forstå i en sag hvor Kommunen er blevet underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet for procedurefejl. Ved samme møde bekræfter Kommunens rådgiver at der reelt set ikke er nogen miljømæssig forbedring ved at gennemføre trafikplanen (udover hastighedsreduktion). Formålet med reduceret trafik og kørsel i kvarteret opfyldes ikke Af MILJØVURDERING AF TRAFIKPLAN INDRE NØRREBRO s.15 fremgår at trafikplanen vil medføre en trafikstigning på: Stengade 3400 => 3700 køretøjer pr dag, 8,8% stigning, Griffenfeltsgade 3000 => 4000 køretøjer pr dag, 40% stigning Korsgade øst 750 => 950 køretøjer pr dag, 26.5% stigning Wesselsgade 100 => 900 køretøjer pr dag, 800 % stigning Baggesensgade øst 1550=1500 køretøjer pr dag, 3% fald *(dvs reelt uændret hvor problemet i dag er størst!) Stigningen i Thorupsgade 150 => 800 er forbigået i tavshed. Antallet af køretøjer pr dag STIGER altså. Hertil kommer at distancen som der køres per køretøj er større for at komme ud af kvarteret igen. Hvis man ganger vejenes længde med kommunens trafiktal (en ganske simpel øvelse) så får man at antallet af kørte kilometer i kvarteret øges med ca. 20% og dermed også miljøbelastningen. Dette harmoneret ikke med kommunens påstand om at trafikken reduceres 25-30% som jo var præmissen for at vedtage trafikplanen. På borgermødet om miljøvurderingen d 19/11 2018 oplyste Kommunens repræsentant at man i beregningen har tillagt et sikkerhedstillæg på 20% i trafiktallene. Men selv med fradrag for dette tillæg giver det i bedste fald en O-løsning og ikke den lovede forbedring som var præmissen for planen. Som borger undrer man sig for det var vores opfattelse at Københavns Kommune arbejder i retning mod GRØNNERE løsninger – men forslaget giver jo tydeligvis ikke nogen grønne forbedringer, men tværtimod skaberforslaget flaskehalse i trafik afviklingen og give store negative ændringer i de små gader som Wesselsgade og Thorupsgade hvor trafikken tvinges igennem. Trafikplanen medfører altså FORRINGELSER målt i trafiktal, forurening og støj og giver ikke de forbedringer der var stillet i udsigt da politikerne vedtog planen. Det hjælper ikke at man i Kommunens tillæg til trafikal vurdering i notat dateret 16/10 2018(altså efter at Miljøvurderingen var sendt til kommunen) gentager den fejlagtige påstand om 25-30% reduktion af trafikken, det er jo en påstand mod bedre vidende og i modstrid med Miljøvurderingen. Den øgede trafik giver øget klimabelastning og øget udledning af sundhedsskadelige partikler. Hvilket er i modstrid med kommunens målsætning om 40%'s reduktion af drivhusgasser herunder NOx i 2030. Støj og vibrationer øges i følge miljøvurderingen i Stengade, Griffenfeltsgade og især i Wesselsgade her med 4,77 dB ekstra målt i 10 m afstand fra vejmidte (der er dog kun 6 m til husfacaderne, dvs at støjen vi opleves væsentligt højere) og kommer herved op på grænsen for WHO's anbefalinger på 53 dB(A). Problemet er tilsvarende stort i Thorupsgade hvor trafikken stiger til samme niveau som i Wesselsgade. Manglende koordinering med Skybrudsprojektet. Ved borgermødet 26/11 2018 om skybrudsvejen gennem Korsgade, blev det oplyst at den nedre del sænkes med ca. 60 cm ift. nuværende niveau. Tilsvarende skal Thorupsgade og Wesselsgade tilslutningerne sænkes og der etableres trin ned ved kantstenen. Det tager plads fra vejbanen som bliver smallere for at give plads til trinnene ned. Der skal også laves en rampe ud i vejbanen for at sikre at man kan køre over fortov ned i P-kælderen under Murergården. Samlet giver det trange og farligere forhold for trafikafviklingen. P-pladser. Det blev ved samme møde oplyst af Kommunens rådgiver, at der ikke kan være parkering i Korsgade's fra Blågårdsgade til Thorupsgade. Dvs. at man mister ca. 30 P-pladser heraf 4 handikappladser. I trafikplanen er der kun medregnet at man mister 8 pladser, og der er ikke anvist erstatningspladser for de øvrige pladser. Forbedringsforslag Planens formål med at gennemkørsel skal minimeres vil for Baggesensgade (som i dag er belastet af gennemkørsel uden om busslusen på Nørrebrogade) kunne håndteres med en hæve/sænkepullert ved Peblingedosseringen der kun er åben i formiddagstimerne udenfor myldretidsperioden. Men at åbne for gennemkørsel i den smalle Wesselsgade endda i 2 retninger som der lægges op til udgør en stor og unødvendig svaghed i planen. Det er endvidere trafikplanens formål at trafikken skal afvikles hensigtsmæssigt. Dette forhold opfyldes ikke ved at tillade trafik i 2 retninger i Wesselsgade med parkering i begge sider og 900 cykler der passerer hver dag. Det vil give mange farlige situationer og kødannelser om morgenen. Et forslag her kunne være at lade Wesselsgade være ensrettet i nordgående retning – dette forslag er mærkeligt nok IKKE belyst af kommunen i den trafikale vurdering jf bilag a3. Denne vurdering bør også indgå i vurderingen. Endvidere anbefales det af hensyn til trafiksikkerhed, minimering af trafik og begrænsning af vibrationer ikke at tillade kørsel med varelastbiler for dagligvarer gennem Wesselsgade (skraldebiler og redningskøretøjer undtaget). Det er endvidere vigtigt at de trafikdæmpende bump udføres så de ikke giver øget dækstøj og vibrationer i bygninger ved overkørsel, dvs ingen stålplader over vandkanal eller chaussesten eller hårde bumb. Vi støtter Miljøvurderingens anbefaling om at gøre hele Wesselsgade til en 15 km/h zone. Zonen burde endvidere udvides til også at omfatte Thorupsgade og Peplingedoseringen pga de mange institutioner der ligger her samt at disse veje indgår som stier i Miljøvurderingen Figur 5-2: Eksisterende overordnede rekreative stier, stationer og grønne bykiler udpeget i Fingerplan 2017. De er således udpeget som veje med særlig rekreativ herlighedsværdi, som man fortsat bør værne om.... Samlet set kan vi som beboere IKKE anbefale politikerne at traffikplanen gennemføres i dens nuværende form med permanent åbning i Wesselsgade. Derimod kan vi anbefale at Wesselsgade bevares lukket da det fungerer fint i dag. Politi adgang kan evt. klares med en smart hæve/sænke pullert midt i Wesselsgade, som normalt er lukket men som åbnes i få minutter med signal fra politi/redningstjeneste via centralen ligesom det bliver tilfældet ved Dosseringens udmunding i Nørrebrogade. Pullerten i Wesselsgade kan være nede ved særarrangementer, men den skal normalt være oppe. Ovennævnte forslag tilgodeser i øvrigt at politiet får 3 indkørsler fra Nørrebrogade (Stengade, Slotsgade og Doseringen) - og 4-5 indkørselsmuligheder fra Åboulevarden – det må være rigeligt. Det virker i øvrigt mærkeligt at Miljøvurderingen ikke forholder sig miljømæssigt til de i Miljøvurderingen nævnte alternativer og evt. nye alternativer, men blot henviser at de er droppet efter aftale med beboerne se Miljøvurderingen side 35 – hvilken aftale og med hvilke beboere må man spørge, den dokumentation mangler. Endelig skal man vel ikke forhåndsafskære løsningsmuligheder for at få den oprindelige plan igennem. Det kan jo først ske EFTER at Miljøvurderingen er gennemført jf. kendelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Vi siger NEJ TAK!
Læs høringssvar fra Cecilie Nesevski
Indsendt af:
Tim Larcombe
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
61
By:
København
Postnr.:
2200
Folket i Wesselsgade er glade for deres gade, vel vidende, at det er sikkert for børn, cykler og ældre mennesker. Den plan, der omfatter at åbne gaden en enorm stigning i trafikken er ikke velbegrundet og giver ikke megen mening. Det vil også ødelægge freden og harmonien i denne gade. Der må findes en bedre og veldokumenteret løsning.
Læs høringssvar fra Tim Larcombe
Indsendt af:
Birgitte Lund
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
60
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi bor lige ud til gaden i Wesselsgade, hvor afspærringen nu er. Kommunens trafikplan er efter min mening helt urealistisk. Planen er at man skal køre gennem hele kvarteret for at komme ud igen ved Åboulevarden. Kørsel i begge retninger i Wesselsgade, der i forvejen er så smal, med alle de parkerede biler, og affaldssorteringen, at 2 biler ikke kan køre forbi hinanden. Dette vil betyde at der samlet bliver kørt flere km i kvarteret end før til gene for os beboerne, forurening, klima og trafiksikkerhed især i forhold til legepladsens brugere o.a. bløde trafikanter. Desuden er det allerede nu, som det er, vanskeligt og farligt at færdes som cyklist. Hvis trafikplanen bliver gennemført, vil det være med livet som indsats, at køre på cykel i Wesselsgade. Jeg støtter derfor uforbeholdent indsigelsen af 10. og 13. december 2018
Læs høringssvar fra Birgitte Lund
Indsendt af:
Hans Erik Hansen
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
59
Virksomhed / Organisation :
AB Peblinge Dossering 36
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar til trafikplan indre Nørrebro fra AB Peblinge Dossering 36 Efter møde i Andelsboligforeningen Peblinge Dossering 36, har vi følgende kommentarer til trafikplanen: Helt overordnet er vi meget glade for tiltagene til at mindske trafikbelastningen og øge trafiksikkerheden på indre Nørrebro. Herunder at planen indebærer lukning for privat trafik fra/over Nørrebrogade gennem lukning af gennemkørsel fra Stengade og ved Peblinge Dosseringen. Herudover har vi følgende kommentarer til planen: 1) Manglende sammenhæng mellem trafikplanen og den kommende plan for skybrudssikring. Bl.a. indebærer trafikplanen en åbning og dobbeltretning af trafik på Wesselsgade hvilket vil skabe væsentlig øget trafik ad Wesselsgade, samtidig med at skybrudsplanen indebærer nedtrykning af vejbanen på Korsgade på op til knap en meter hvor den slutter ved søen og dermed også nedtrykning af et stykke af vejbanen på hhv. Wesselsgade og Thorupsgade. Især trafik med store køretøjer som leverancer til restauranter og institutioner vil blive besværliggjort.. 2) Trafiksikkerhed og støjgener. Overordnet virker åbningen og dobbeltretningen af Wesselsgade for at aflaste trafikken på Baggesensgade og et stykke af Stengade som hvilende på et meget løst grundlag. For det første vil det øge trafikken i Wesselsgade hvor der ligger en meget stor legeplads med tilhørende trafik af børn til og fra, samtidig øges trafikken i Thorupsgade, hvor der ligger etplejehjem med psykisk svage beboere, der ofte har en alternativ tilgang til trafik Der er også børneinstitutioner både i Ewaldsgade og i Murergården med deraf følgende trafik af cyklende og gående forældre med børn. For det andet viser kommunens trafiktællinger, at åbningen af Wesselsgade kun i mindre omfang eller slet ikke begrænser trafikken i Baggesensgade, Stengade og Blågårdsgade, samtidig med at den forøges væsentligt i Wesselsgade, Thorupsgade og Griffenfeldsgade. Særligt Wesselsgade og Thorupsgade er smalle gader med institutioner og legepladser. Vi finder ikke at de ekstra risici for svage trafikanter og de forøgede støjgener for gadernes beboere kan begrundes med de resultater, som de foreliggende målinger angiver. 3) Adgang til Peblingesøen. Beboernes anvendelse af søerne som rekreativt område er faldet meget væsentligt siden etableringen af den stærkt trafikerede permanente cykelsti på Dosseringen. Særligt ved udmundingen af Korsgade ved søen kan det være svært at komme sikkert over til vandsiden både for gående og cyklende. Samtidig anvender cyklisterne de nuværende fortove i stort omfang som cykelsti. Ved en øget biltrafik vil disse problemer blive forøget. 4) Parkeringsmuligheder for beboere. Allerede i dag er det næsten umuligt at finde ledig parkeringsplads, hvis man som beboer kommer hjem efter kl. 16. Med gennemførelsen af skybrudsplanen vil der forsvinde et stort antal parkeringspladser i området. Ved gennemførelsen af trafikplanen bør man generelt overveje en langsigtet løsning på beboernes parkeringsudfordringer. Med venlig hilsen Hans Erik Hansen Formand
Læs høringssvar fra Hans Erik Hansen
Indsendt af:
Aase Bundgaard
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
58
By:
København N
Postnr.:
2200
Her mens COP 24 kører i Polen er Trafikplanen for Indre Nørrebro til fornyet høring efter den første proces blev underkendt. Det turde være en nem sag at tage stilling til, for hvordan kan man gå ind for en plan, der både øger antallet af i biler i kvarteret og som øger mængden af kørte kilometer for at nå frem til sit mål? Hvordan kan man gå ind for en plan, der ser ud til at gøre ondt værre? Det er ikke dokumenteret, at trafikken aflastes andre steder ved at tvinge den til at køre ind fra Åboulevarden - tværtimod. Støjniveauet ser ud til at øges ligesom forureningen, og antallet af P-pladser reduceres - hvilket blot øger trafikken yderligere, fordi bilisten skal lede efter plads, og det kan jo erfaringsmæssigt tage op til en halv times ekstra kørsel! Og at forestille sig, at biler ikke vil køre i tomgang mens de venter på at komme igennem Wesselsgade, er vist også en illusion! Jeg spørger hele tiden mig selv, hvem eller hvad der skulle forestilles at vinde ved gennemførelse af dette forslag - men kan kun finde tabere. Jeg må derfor gøres indsigelse mod planens gennemførelse.
Læs høringssvar fra Aase Bundgaard
Indsendt af:
Jørgen Kragh Jensen/Oranje
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
57
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
Kbh.N
Postnr.:
2200
Det falder så endnu engang i mit lod at danse de “forbudte trin” ved den “Nørrebroske politiske korrekthed’s” maskebal. 1.0- der er intet i datamateriale,prognoser og andre forarbejder,som giver grund til at tro på at denne trafikplan tilbyder et mindre antal kilometer bilkørsel rundt i/igennem kvarteret.-og dermed mindre støj/møj/ og større personsikkerhed og tryghed.-se tallene! 2.0- Der er i bedste fald kun tale om en omfordeling-og derfor er spørgsmålet om den foreslåede “omfordeling” er hensigtsmæssig for børn-bløde trafikanter-miljø/støj/møg.....og beboere og erhvervsdrivende med kørselsbehov !-eller om den skal GENTÆNKES? 3.0- JEG VIL ARGUMENTERE FOR AT BÅDE STENGADE ÅBNES-OG WESSELSGADE ÅBNES. 3.1-: STENGADE-: Det ser ud somom at det er lykkedes gode kræfter at få “renset ud”(delvist) i det tidligere så betændte område ved Folkets park og Griffenfeldsgade.Mange forskellige tiltag har medvirket men noget af det mest virkningsfulde er GADELIV bl.a. Skabt af Cafeerne og TRAFIK. STENGADE er den passage-korridor som bedst af alle gader “tåler” trafik,fordi-: Parkområde langs store dele af strækningen.Langt til mange af beboelserne (fsb)- og et “tilpasset byggeri” hvor opholds-og soverum vender bort fra gaden og ud mod “gårdmiljøerne”....ligesom hele FSB-siden (50%) af Baggesensgade !- derfor kan den åbnes så kørselsbelastningen af gaderne “udjævnes/deles med en (ligeledes)åben Wesselsgade,som dog har et mere (gammeldags) “sårbart”byggeri. TRAFIK ER GODT MOD GETTOSLUM!-og vil medvirke til en fortsat positiv udvikling af TRYGHEDEN omkring Folkets Park og Griffenfeldsgade. 3.2-: WESSELSGADE-: Lad mig lige slå to ting fast-: a)-Der render altså (desværre) ikke flokke af børn rundt i gaderne i planområdet...ikke i Wesselsgade... og jeg har ikke een eneste gang i mine 8 år som beboer og parkeringssøgende bilist i kvarteret set børn i “Legeområdet” i bunden af Korsgade v. Søen.....og b) -der KAN ikke køres ræs, Hvis Wesselsgade bliver dobbeltrettet og åben....De trange pladsforhold gør det pløk-umuligt. 3.2.1-: CYKLISTER i WESSELSGADE-: Dette er derimod det helt væsentlige faremoment fordi-: Den altafgørende trafikbelastning er,når vi bilister “lusker”rundt og leder efter en parkeringsplads.Da “vendepladserne” sædvanligvis er blokeret til andre formål-eller ulovlig “desperatparkering-, betyder det at vi skal “bakke ud” igen- og denne manøvre -sammen med svag beboervenlig belysning ,manglende cykellygter...og en iøvrigt meget uforudsigelig ,frygtløs og “fleksibel” cyklistadfærd- afstedkommmer ofte farlige situationer. 3.2.2-: SØGEKØRSEL-: ca.25% af planområdets P-pladssøgende beboere,bor i den kvadrant som ligger på søsiden af Blågårdsgade og Øst for spærringen i Wesselsgade. Det betyder at vi -som genboerne i den anden kvadrant-mest lusker rundt i vores egen “kvadrant”-hos os bl.a. Wesselsgade og Så tilbage ad Baggesensgade og da STENGADE er lukket,skal vi hele vejen rundt om søen og tilbage og ind fra Åboulevarden,hvor vi kan luske en tur rundt i Det Grønne Parkeringshus,Korsgade og Murergadekareen,-inden vi-igen-ender i En “dead end” i Wesselsgade...som der så sansynligvis skal “bakkes” ud af,inden turen (i værste fald ,men ofte) går videre ud i “byen”. KONKLUSION. I. En åbning af BÅDE Wesselsgade OG STENGADE vil A. -fordele trafik-trykket i planområdet bedre B. -tilføre “trafikliv/gadeliv” til det udsatte område ved Folkets Park C. -væsentligt nedsætte den unødvendige og røg/støj/møg-belastning fra “søgekørslen” rundt efter P-mulighed.-Det vil være en trafikreduktion der virkelig “vil noget”! D. -nedsætte faren for cyklisterne i Wesselsgade- KONKLUSION II.-Sparede penge. Det sparede beløb må gerne henlægges i en fond til brug for et Kommende P-HUS i Baggesensgade/STENGADE. 4. TILLYKKE -M.CYKELRUTEN LANGS SØEN.-DET VIRKER! -virkelig godt tænkt at en sølle belægningsændring/forskel kan adfærdsregulere så meget-TAK. 5.- EFTERSKRIFT -“kast ikke gode penge efter dårlige” Jeg frygter at denne trafikplan efterhånden har så meget “selvopfyldende enerti” - At Rådhuset ikke “orker” at tænke mere? Nu skal den jo nok “bare væk fra bordet-færdig slut”?....så kan Nørrebro få lov til selv at rode med det “makværk” som vores interne “palaver” og modstridende interesser selv har rodet os ud i.- se blot på Lokaludvalgets fuldstændigt ukvalificerede og ubegrundede høringssvar! God jul Fra Jørgen/Oranje.
Læs høringssvar fra Jørgen Kragh Jensen/Oranje
Indsendt af:
Kristine Hammer
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
56
Vedhæftede filer: 1
By:
N
Postnr.:
2200
Det er mange siden de første i kvarteret begyndte at arbejde for større trafiksikkerhed her i bydelen og vores ellers små børn er blevet store i mellemtiden. Det vi kan se i trafikplanen vil jeg have ønsket allerede dengang; men som man siger: Bedre sent end aldrig! En del af tiltagene kan ikke ses i trafikplanen og de dertilhørende bilag, men har været fremlagt og foreslået, diskuteret og tilrettet i møder med borgere, som vi selv også har deltaget i, og senere i styregruppen, som har bevilget yderligere midler til bedre byrum, der hviler på grundlag af trafikplanen. Det gælder fx indretningen af Rantzausgade, det nye bilfri område ved søerne, bedre byrum i Vævergade, ny og mere sikker indgang til legepladsen i Wesselsgade samt andre steder i området. Selv skiltning og bump har vi været inde over. Det har været skønt, at vi som borgere har været inviteret med ind i ”maskinrummet” og har haft stor medindflydelse på noget, der har så stor betydning for vores dagligdag. Samtidig har møderne med de andre borgere, aktører og handlende i kvarteret også åbnet mine øjne for, at der er andre behov og meninger end blot dem i vores egen familie. Det er mig en glæde, at der i trafikplanen - og det efterfølgende arbejde involverende borgere i bydelen - er taget stort hensyn til handicappede. Dette gælder i alle aspekter, men ser ikke ud til at være tilfældet i spørgsmålet om erstatnings p-pladser fra Rantzausgade til Hans Egedes Gade Syd. Jeg ønsker ikke at dele mine helbredsoplysninger offentligt i dette høringssvar, men vil dog gerne gå i dialog omkring flytning af HC plads og skur fra den nuværende placering ved Åboulevard/nr. 25 til efter den foreslåede skråparkering samme sted. Denne nye placering vil udfordre min gangdistance kraftigt. Det vil medvirke en fordobling af distancen til HC bilen fra min hoveddør, men værre endnu er at afstanden til min kørestol i skuret vil øges fra få meter til det uoverstigelige. Hjælpemidlerne er bevilget af KK, så jeg kan have et – næsten – lige så aktivt liv som mine jævnaldrende. Det er jeg dybt taknemmelig for. Det forslåede fylder mig derfor med skræk. Jeg kan desuden oplyse, at HC bilen er en ombygget bus med lift, hvilket fordrer en større p-plads end standard. Jeg ønsker naturligvis ikke at stå i vejen for parkeringspladser i gaden, så jeg håber, at vi i fællesskab kan finde en kreativ løsning, der tilgodeser både mit behov som handicappet og behovet for parkeringspladser. Områdefornyelsens sekretariat er i besiddelse af yderligere kontaktoplysninger om mig. Herhjemme tror vi at trafikplanen skaber en nedgang i antallet af biler, der kører i kvarteret, men når vi står og ser antallet af biler der nærmest kører i kø gennem Stengade og Baggesensgade tror vi nedgangen bliver større end de nævnte 25% i trafikplanen. Alene det at se en næsten tom Baggesensgade og Wesselsgade, mens Dosseringen var lukket for snart et år siden, pga. fjernvarmearbejde, styrker denne tro. Det tog mig lang tid at forstå trafik tallene i planen og miljøvurderingen, men nu kan jeg se hvor stor en betydning planen vil få. Man kan ikke sammenligne tallene i første kolonne (tællinger foretaget med den nuværende situation) med de efterfølgende kolonner, hvor der er tale om antallet af biler på udvalgte steder i kvarteret, som det kan komme til at se ud, - i værste fald (at rådgivere og forvaltning går med livrem og seler, og ikke vil love for meget, får det til at se slemt ud). Til gengæld kan der sammenlignes mellem de kolonner med de fremtidige tal, og her er der godt nyt. Hvis trafikplanen gennemføres, som foreslået, vil der i døgnet være 500 færre personbiler i Stengade, 800 færre personbiler i den vestlige ende af Baggesensgade, 100 færre personbil i den østlige ende, 550 færre personbiler i den vestlige ende af Korsgade, 50 færre personbiler i Smedegade og 250 færre personbiler i Blågårdsgade i forhold til den alternative løsning, der bibeholder lukningen af Wesselsgade. Særligt tallene for trafikken i midten af kvarteret (Stengade og Korsgade vest) glæder mig meget, da over halvdelen af kvarterets skolebørn færdes her og det længe har været et ønske at sikre skoleveje i kvarteret. Et ønske som nu kan realiseres. Jeg har fuld forståelse for at beboerne i gaden er nervøse for forandringen, men lige nu er jeg selv nervøs, når jeg kører gennem gaden, idet biler og lastbiler enten vender midt i gaden eller bakker ud. Jeg glæder mig til, at de kun kører fremad så de har bedre chancer for at se mig, når jeg kommer kørende i min minicrosser. Dette gælder især gadens mange skraldebiler og håndværkere. I håbet om at de mange års arbejde, der har involveret hundredevis af borgere – herunder mig selv og min familie – bliver (gen-)besluttet, Venlig hilsen Kristine Hammer og familie. Hans Egedes Gade 25, stuen.
Læs høringssvar fra Kristine Hammer
Indsendt af:
John Kay Jensen
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
55
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Der var ofte trafikkaos og kørsel i høj fart, når der var "hul igennem", dengang der var tilladt kørsel i begge retninger. Wesselsgade blev lukket for gennemkørsel på midten af 1980'erne efter, at et barn blev kørt ned af en taxi.
Læs høringssvar fra John Kay Jensen
Indsendt af:
Eva Knudsen
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
54
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen Wesselsgade 15 A & B
By:
København
Postnr.:
2200
Indsigelse vedrørende åbning af Wesselsgade for gennemkørende trafik. Jeg støtter uforbeholden Elisabeth Topsøe og Reto Michael Hummelshøj indsigelse af 10. og 13. december 2018.
Læs høringssvar fra Eva Knudsen
Indsendt af:
Tobias
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
53
By:
Kbh N.
Postnr.:
2200
Jeg er meget bekymret for åbningen af Wesselsgade. Gaden er fuld af bløde trafikanter, og ikke mindst har vi vores legeplads og tilstødende fodboldbane, som altid er flittigt brugt af småbørnsfamilier og unge mennesker. Ved en åbning af Wesselsgade vil trygheden mindskes gevaldigt, hvilket vil være en stor skam. Jeg håber inderligt, at åbningen vil blive taget til genovervejelse.
Læs høringssvar fra Tobias
Indsendt af:
John Kay Jensen
Dato: 16. december 2018
Svarnummer:
52
By:
København N
Postnr.:
2200
Indsigelse vedrørende åbning af Wesselsgade for gennemkørende trafik. Jeg støtter uforbeholden Elisabeth Topsøe og Reto Michael Hummelshøjs indsigelser af 10. og 13. december 2018 Desuden finder jeg det uansvarligt, at der er bilkørsel i begge retninger samtidig med, at der er parkering i begge sider af gaden. Der er ikke tilstrækkelig plads og det bliver meget farligt for cyklister og gående at benytte gaden. Kantstenen og niveauforskel mellem fortov og kørselsgade ud for Wesselsgade 15 skal bibeholdes, fordi det bliver meget farligt at træde ned fra ejendommens trappe direkte ud på gaden, som forvaltningen har planlagt. Mvh John Kay
Læs høringssvar fra John Kay Jensen
Indsendt af:
Christina Breinholt
Dato: 15. december 2018
Svarnummer:
51
Virksomhed / Organisation :
1991
By:
København N
Postnr.:
2200
Min mand, søn og jeg bor på Wesselsgade og vil være meget kede af at gaden blev åbnet for gennemkørsel. Vi føler det mere trygt med vores søn, når trafikken er det mindre og vi vil være meget ærgerlige over den øget trafikstøj. Derudover vil der være øget bilos samt trafik op af legepladsen, som bliver brugt af nabolagets børn og institutioner.
Læs høringssvar fra Christina Breinholt
Indsendt af:
Anders Juel Hansen
Dato: 15. december 2018
Svarnummer:
50
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Trafikplanen bliver en kæmpe fordel, når den gennemkørende biltrafik i kvarteret stoppes ved at lukke for ind- og udkørsel fra Nørrebrogade. Baggesensgade er dårligst stillet i trafikplanen, den skal som smal gade alene bære den tunge trafik. Det er Ikke rimeligt at belaste Baggesensgade for at holde Wesselsgade lukket - fakta er, at Wesselsgade har nøjagtig samme bredde som Baggesensgade. I en samlet vurdering, dvs. for alle beboere i Blågårdskvarteret, må trafikplanen betragtes som den mindst ringe løsning. Læs hele høringssvaret i vedhæftet fil.
Læs høringssvar fra Anders Juel Hansen
Indsendt af:
Morten Jensen
Dato: 15. december 2018
Svarnummer:
49
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Angående åbning af Wesselsgade for kørsel i begge retninger: Jeg har svært ved at se hvordan der er plads til kørsel i begge retninger på Wesselsgade, uden at fjerne alle parkeringspladserne eller halvere fortorvets bredde (og dertil den nye affaldssortering). Er det intentionen at der skal være plads til kørsel i begge retninger, i dens nuværende form? (hvor der næsten ikke er plads til en cyklist og en billist kan passere hinanden?) jf. De målte traffiktal fra wesselsgade bilag H - Er ikke repræsentative i forhold til et fremtidigt scenarie hvor det vil være almindeligt kendt at Wesselsgade er åben for kørsel. Det vil være på sin plads at traffiktal vurderingerne laves om, og der bliver udfærdiget en mere detaljeret rapport om hvad der skal ske med wesselsgades, vejbrede, parkeringsforhold, fortorv og affaldssortering.
Læs høringssvar fra Morten Jensen
Indsendt af:
claes nelson
Dato: 15. december 2018
Svarnummer:
48
By:
københavn
Postnr.:
2200
En stillegade, som i mange år har serviceret mange borger ift. legepladsen på wesselsgade og en åben grøn gård, hvor vi beboere har mange gæster. Alt i alt en gade, som tjener mange gode foremål for borgere og beboere. Nu kan vi frygte, at bilerne racer ned ad gaden med fare for vores små børn og unge. Tænk Jer godt om, kære rådhus.
Læs høringssvar fra claes nelson
Indsendt af:
Martin Jensen
Dato: 14. december 2018
Svarnummer:
47
By:
København N
Postnr.:
2200
Hermed en ubetinget tilslutning til den nye trafikplan. Jeg er ikke i tvivl om, at en gennemførelse af denne plan vil være en gevinst for hele området - også Wesselsgade. Modstanden synes, at være størst fra beboerne i Wesselsgade. Forståeligt, da de i mange år ikke har været udsat for den voksende mængde trafik som området har oplevet. Men udgangspunktet må være, at hele området skal aflastes, hvilket jeg som nævnt vitterligt tror vil ske. Derudover er der i debatten en lang række fakta, der er forkert. F.eks. er Wesselsgade ikke smallere end Baggesensgade - det er blot spørgsmål om, at der ikke er parkering i begge sider af vejen.
Læs høringssvar fra Martin Jensen
Indsendt af:
Hanne Jensen
Dato: 14. december 2018
Svarnummer:
46
By:
København N
Postnr.:
2200
Skrot venligst den dårlige plan. Ikke engang Olsenbandens planer har været så elendige. Bare et par af problemerne ud over at der ligger en bemandet og meget brugt legeplads i Wesselsgade som også rummer en SMART affaldssorteringsstation: 1. miljøscreeningen er baseret på trafikdata udleveret fra kommunen som ikke er underbyggede med målinger og det notat med trafiktal som ligger som bilag blev udarbejdet efter at trafikplanen var udført og dermed tilpasset så den passede til formålet. 2. trafik afviklingsmæssigt hvor 450 biler og tilsvarende cykler skal gennem Wesselsgade om morgenen på ca en time kan ikke afvikles trafikmæssigt sikkert. ved at man skal køre gennem hele kvarteret for at komme ud igen ved Aaboulevarden betyder at der samlet bliver kørt flere km i kvarteret end før til gene for beboerne, forurening, klima og trafiksikkerhed (og det er vel mod KK's ønske om at begrænse trafik i beboelseskvarterer og mod at begrænse partikelforureningen 4. der er ikke i planen taget højde for gennemkørsel fra Åboulevarden til Nørrebrogade ved peblingedoseringen, som vil være åben hverdage 4 timer om formiddagen aht. til varelastbiler til butikker på nørrebrogade bl.a. irma 5. at det er spild af penge, da problemet med gennemkørende biler i Stengade har løst sig selv efter at elmegade er lukket og at gennem kørsel i Baggesensgade kan løses ved at lave en hæve sænke pullert ved udkørsel fra Peblingedoseringen til Nørrebrogade 6. der er ikke længere argumenter der holder for at det er en "god fix ide" at åbne for kørsel gennem Wesselsgade og tilmed i begge retninger, til trods for at der er parkering i begge sider, mangler cykel sti og er kort til kusene – modsat Stengade, der er bygget til det.
Læs høringssvar fra Hanne Jensen
Indsendt af:
Zitta Østergaard
Dato: 14. december 2018
Svarnummer:
45
By:
København
Postnr.:
2200
Trafikplanen er under al kritik, og fejlagtig at påstå at den er udarbejdet i samarbejde med borgerne på Nørrebro. Rammerne for planen var allerede besluttet inden vi blev inddraget. Planen skulle være grøn, og mindske trafikken i området, men miljøvurderingen siger noget andet. Stengade går fra 3400 til 3700 køretøjer pr.dag / stigning på 8% Griffenfeltsgade går fra 3000 til 4000 køretøjer pr. dag / stigning på 40% Korsgade øst går fra 750 til 950 køretøjer pr. dag / stigning på 26,5% Wesselsgade går fra 100 til 900 køretøjer pr. dag / stigning på 800% Thorupsgade går fra 150 til 800 køretøjer pr. dag / stigning på800% Baggesensgade øst går fra 1550 til 1500 køretøjer pr. dag, er den eneste gade der reelt for mindre trafik, altså et fald på 3% Planen har ingen hold i virkeligheden, og bør derfor ikke effektueres.
Læs høringssvar fra Zitta Østergaard
Indsendt af:
Allan Pihl Christensen på vegne af Ejerforeningen Korsgade 8
Dato: 14. december 2018
Svarnummer:
44
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi vil gerne gøre opmærksom på at vi er mod den foreliggende trafikplan for Indre Nørrebro. Der er flere grunde. Bl.a. at det ikke er dokumenteret at der bliver mindre trafik i området - tværtimod. Og det betyder mere forurening, støj og almindeligt trafikkaos - uden at de gader der skulle aflastes bliver det. Desuden er der den manglende koordinering med Skybrudsprojektet. Korsgade bliver en del af det projekt, som betyder at der bliver væsentlige ændringer flere steder - også på Thorupsgade og Wesselsgade. Samtidig sløjfes parkeringspladser, også handikappladser, som så skal placeres andetsteds. De tiltag der er nødvendige i forbindelse med Skybrudsprojektet og trafikplanen, der bl.a. åbner den smalle Wesselsgade i begge retninger, vil samlet set give farligere forhold i trafikken. Dertil støj og forurening.
Læs høringssvar fra Allan Pihl Christensen på vegne af Ejerforeningen Korsgade 8
Indsendt af:
Bodil Elbrønd
Dato: 14. december 2018
Svarnummer:
43
By:
København
Postnr.:
2200
Formålet med trafikplanen var reduceret trafik og kørsel i kvarteret. Effektuering af planen, vil resultere i en daglig stigning i antallet af køretøjer. Hertil kommer at distancen, der køres per køretøj øges for at komme ud af kvarteret igen. Hvis man ganger vejenes længde med kommunens trafiktal, får man at antallet af kørte kilometer i kvarteret øges med ca. 20%, en klar stigning i miljøbelastningen. Kommunens påstand om at trafikken reduceres 25-30% som jo var præmissen for at vedtage planen, er altså ukorrekt og trafikplanen vil medføre forringelser målt i trafiktal, forurening og støj. For Wesselsgades vedkommende var ideen, at modkørende biler skulle holde tilbage for hinanden i forbindelse med passage. Gadens vidde tillader kun passage af ét køretøj ad gangen. Det er overflødigt at beskrive, hvad denne ordning vil betyde for luft- og støjforurening. En stor gene for beboerne, men så sandelig også med konsekvenser for de mange børn, som benytter legepladsen ud til Wesselsgade. Med venlig hilsen Bodil Elbrønd
Læs høringssvar fra Bodil Elbrønd
Indsendt af:
Anne Bro
Dato: 14. december 2018
Svarnummer:
42
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg vil gerne gøre indsigelse MOD trafikplanen for Indre Nørrebro. Der ser ikke ud til at trafikken vil reduceres, og med den katastrofale åbning af smalle Wesselsgade med trafik i begge retninger vil der blive kaos. Og det i en gade hvor en af kvarterets mest benyttede legepladser ligger. Stigningen i trafikken bliver betydelig, uden at andre gaders belastning bliver mindre. Trafikplanen give mere støj, forurening og kaotisk trafik – og det i alle de berørte gader. Det tyder flere af de fremlagte tal på, bl.a. miljøvurderingen fra COWI Så jeg mener planen bør omlægges.
Læs høringssvar fra Anne Bro
Indsendt af:
Emil Eiberg-Jensen
Dato: 14. december 2018
Svarnummer:
41
By:
København N
Postnr.:
2200
Nu skal vi ikke glemme at det også er politiet og Københavns Beredskab, der ud over størstedel af Indre Nørrebros beboere, vil have Wesselsgade åbnet som en lille del af områdets trafikplan! Wesselsgade er en kort gade på knapt 320 meter, mens både Korsgade, Baggesensgade og Stengade, som ALLE bliver aflastet for gennemkørende trafik, hver især er mere end 500 meter lange. - Og altså repræsenterer mange flere opgange, mange flere børn og mange flere kommunalvalgs vælgere end Wesselsgade. Wesselsgade er ikke smallere end sine nabogader Korsgade og Baggesensgade, - både vejbaner og fortove har samme bredde i de 3 gader. I planen har Wesselsgade midt på, ved legepladsen, fået etableret en vejindsnævring, trafikbump og 15 km hastighedsbegrænsning, - ikke mindst for at få bilister til at fravælge unødvendig gennemkørsel. Så der vil næppe blive ret megen mere trafik i Wesselsgade end der er i dag. Den gennemkørende lette og tunge trafik fra Nørrebrogade forsvinder i fremtiden fra kvarteret. Det vil kun være de 200 til 300 biler som holder i kvarterets gader, som vil køre frem og tilbage, - heraf en stor del kun nogle gange om ugen. Wesselsgade kommer altså ikke til at bære større trafikbyrder end sine nabogader. Tværtimod vil Wesselsgade også i fremtiden være mindre befærdet end Korsgade, Baggesensgade og Stengade. Politikerne på Københavns rådhus bør gennemføre Indre Nørrebros trafikplan som anbefalet af de fleste af Indre Nørrebros beboere, - med de anbefalinger som politiet og Københavns Beredskab har givet om en åben Wesselsgade med bump, hastighedsbegrænsning og vejindsnævring...
Læs høringssvar fra Emil Eiberg-Jensen
Indsendt af:
Neel K
Dato: 13. december 2018
Svarnummer:
40
Virksomhed / Organisation :
Borger
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Indsigelse mod trafikplan. Det giver ingen mening at områdets smalleste gade(r) skal åbnes op for trafik begge veje og med øget trafik.. Wesselsgade er meget smal og det er svært for større køretøjer at komme frem. Specielt ved T- krydset hvor Wesselgade møder Korsgade, hvor der skal ske indsnævringer og sænkning af vejbanen som følge af skybrudsvej projektet. Tilmed skal der rampes op for at komme til P-kælder under Murergården og placeres en vankanal og dobbelt rettet cykelsti. Trafikplanen er tydeligvis ikke koordineret dermed (selv om den oprindelige plan blev lavet sammen med planen for skybrudsvejen… Mht trafiksikkerheden bliver det meget svært for større køretøjer at dreje både til venstre i Wesselsgade og til højre i Korsgade med fare for bløde trafikanter og svage personer fra plejecentret i Thorupsgade. Hvor mange P-pladser bliver I nødt til at nedlægge for at sikre fremkommelighed med skybrudsvejen. Trafikplanen regner med parkering i Korsgade mod Thorupsgade mens skybrudsprojektet regner med at der ikke er parkering her – der er således IKKE redegjort for erstatnings P-pladser i det samlede projekt… Korsgade rutens ene vej vil også blive helt blokeret når der leveres øl til Diligencen eller madvarer til Thaipan, eller afhentes skrald. Der er også en offentlig lejeplads i Wesselsgade der er meget velbesøgte og udgang fra den sikre skolesti gennem gården og udgang fra lejeplads er ikke særlig overskuelig rent trafikalt. I de små gader er der mange flere boliger ud til gaden end i Stengade, så der er mange der vil blive generet mere af planen og ganske få der vil mærke en bedring… HVIS MAN FORSØGER AT LØSE ET PROBLEM, ER DET JO IKKE MENINGEN AT MAN BLOT SKAL FLYTTE PROBLEMET, NEJ DET SKAL LØSES (og det bliver det ikke med den nuværende plan!)
Læs høringssvar fra Neel K
Indsendt af:
Reto Hummelshøj
Dato: 13. december 2018
Svarnummer:
39
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
f. Borgergruppe fra Korsgade, Wesselsgade, Thorupsgade og Peblinge doseringen
By:
København N
Postnr.:
2000
Indsigelse mod trafikplansforslag. Trafikplanens præmis om 25% mindre trafik / miljøbelastning er ikke underbygget (det er et ønske men bliver ikke en realitet med det nuværende trafikplanforslag). Se vedhæftede bilag
Læs høringssvar fra Reto Hummelshøj
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 13. december 2018
Svarnummer:
38
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om Trafikplan for Indre Nørrebro
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Ole Damsgaard
Dato: 13. december 2018
Svarnummer:
37
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening, København
By:
København
Postnr.:
2100
De forbedrede muligheder som trafikplanen giver for nye og eksisterende opholdsrum bør følges op med træplantning og en begrønningsplan, bl.a. i Wesselsgade, som det anbefales i miljørapporten.
Læs høringssvar fra Ole Damsgaard
Indsendt af:
Reto Hummelshøj
Dato: 12. december 2018
Svarnummer:
36
Vedhæftede filer: 1
By:
København N.
Postnr.:
2200
Jeg kan ikke støtte trafikplanen for indre Nørrebro med åbning af Wesselsgade. Endvidere må jeg som medlem at den såkalte hurtiggruppe konstatere og påpege at trafikplanens datagrundlag ikke er tilstrækkeligt professionelt underbygget og at formålet med reduceret trafik og samlet kørsel målt i km i kvarteret ikke opfyldes. Dvs at præmissen med en GRØNNERE løsning ikke holder – og flertallet af gader påføres forringelser. Se nedenstående punkt for punkt: Trafikplanens datagrundlag er ikke professionelt underbygget På borgermødet den 19/11 2018 fortalte Kommunens repræsentanter at Kommunen har fravalgt at der bliver udført en trafikanalyse således som Kommunens rådgiver har anbefalet. Det vil altså sige at Trafikplanen og dermed input til og grundlag for Miljøvurderingen er foretaget på utilstrækkeligt og upålideligt datagrundlag. Man får herved ikke et tilstrækkeligt grundlag til at politikkerne kan træffe det rigtige valg – det er svært at forstå for såvel politikere som borgere i en sag hvor Kommunen er blevet underkendt af Miljø- og fødevareklagenævnet for procedurefejl. Ved samme møde bekræfter Kommunens rådgiver at der reelt set ikke er nogen miljømæssig forbedring ved at gennemføre trafikplanen (udover hastighedsreduktion). Formålet med reduceret trafik og kørsel i kvarteret opfyldes ikke: Af MILJØVURDERING AF TRAFIKPLAN INDRE NØRREBRO s.15 fremgår at trafikplanen vil medføre en trafikstigning på: Stengade 3400 => 3700 køretøjer pr dag, 8,8% stigning, Griffenfeltsgade 3000 => 4000 køretøjer pr dag, 40% stigning Korsgade øst 750 => 950 køretøjer pr dag, 26.5% stigning Wesselsgade 100 => 900 køretøjer pr dag, 800 % stigning Baggesensgade øst 1550=1500 køretøjer pr dag, 3% fald *(dvs reelt uændret hvor problemet i dag er størst!) Stigningen i Thorupsgade 150 => 800 er forbigået i tavshed. Antallet af køretøjer pr dag STIGER altså. Hertil kommer at distancen som der køres per køretøj er større for at komme ud af kvarteret igen. Hvis man ganger vejenes længde med kommunens trafiktal (en ganske simpel øvelse) så får man at antallet af kørte kilometer i kvarteret øges med ca. 20% og dermed også miljøbelastningen. Dette harmonere ikke med kommunens påstand om at trafikken reduceres 25-30% som jo var præmissen for at vedtage trafikplanen... På borgermødet om miljøvurderingen d 19/11 2018 oplyste Kommunens repræsentant at man i beregningen har tillagt et sikkerhedstillæg på 20% i trafiktallene. Men selv med fradrag for dette tillæg giver det i bedste fald en O-løsning og ikke den lovede forbedring som var præmissen for planen. Som borger undrer man sig for det var vores opfattelse at Københavns Kommune arbejder i retning mod GRØNNERE løsninger – men forslaget giver jo tydeligvis ikke nogen grønne forbedringer, men tværtimod skaberforslaget flaskehalse i trafik afviklingen og give store negative ændringer i de små gader som især Wesselsgade og Thorupsgade hvor trafikken tvinges igennem. Trafikplanen medfører altså FORRINGELSER målt i trafiktal, forurening og støj og giver ikke de forbedringer der var stillet i udsigt da politikerne vedtog planen. Det hjælper ikke at man i Kommunens tillæg til trafikal vurdering i notat dateret 16/10 2018 (altså efter at Miljøvurderingen var sendt til kommunen) gentager den fejlagtige påstand om 25-30% reduktion af trafikken, det er jo en påstand mod bedre vidende og i modstrid med Miljøvurderingen, se side 15. Den øgede trafik giver øget klimabelastning og øget udledning af sundhedsskadelige partikler. Hvilket er i modstrid med kommunens og politikernes målsætning om 40%’s reduktion af drivhusgasser herunder NOx i 2030. Støj og vibrationer øges i følge miljøvurderingen i Stengade, Griffenfeltsgade og især i Wesselsgade her med 4,77 dB ekstra målt i 10 m afstand fra vejmidte (der er dog kun 6 m til husfacaderne, dvs at støjen vi opleves væsentligt højere) og kommer herved op på grænsen for WHO’s anbefalinger på 53 dB(A). Problemet er tilsvarende stort i Thorupsgade hvor trafikken stiger til samme niveau som i Wesselsgade. Manglende koordinering med Skybrudsprojektet. Ved borgermødet 26/11 2018 om skybrudsvejen gennem Korsgade, blev det oplyst at den nedre del sænkes med ca. 60 cm ift. nuværende niveau. Tilsvarende skal Thorupsgade og Wesselsgade tilslutningerne sænkes og der etableres trin ned ved kantstenen. Det tager plads fra vejbanen som bliver smallere for at give plads til trinnene ned. Der skal også laves en rampe ud i vejbanen for at sikre at man kan køre over fortov ned i P-kælderen under Murergården. Samlet giver det trange og farligere forhold for trafikafviklingen. P-pladser. Det blev ved samme møde oplyst af Kommunens rådgiver, at der ikke kan være parkering i Korsgade syd fra Blågårdsgade til Thorupsgade. Dvs. at man mister ca. 30 P-pladser heraf 4 handikappladser. I trafikplanen er der kun medregnet at man mister 8 pladser, og der er ikke anvist erstatningspladser for de øvrige pladser. Man kan derfor kun gentage at der er behov for mere P-plads/ P-hus fx hvor Stengade møder Baggesensgade, ellers kan enderen ikke mødes i en samlet plan, som jo var udgangspunktet. Forbedringsforslag Planens formål med at gennemkørsel skal minimeres vil for Baggesensgade (som i dag er belastet af gennemkørsel uden om busslusen på Nørrebrogade) kunne håndteres med en hæve/sænkepullert ved Peblingedosseringen der kun er åben i formiddagstimerne udenfor myldretidsperioden. Men at åbne for gennemkørsel i den smalle Wesselsgade endda i 2 retninger som der lægges op til udgør en stor og unødvendig svaghed i planen. Det er endvidere trafikplanens formål at trafikken skal afvikles hensigtsmæssigt. Dette forhold opfyldes ikke ved at tillade trafik i 2 retninger i Wesselsgade med parkering i begge sider og 900 cykler der passerer hver dag. Det vil give mange farlige situationer og kødannelser om morgenen hvor modsatrettede biltrafik skal sy sig igennem og passere alle modkørende, da trafikken om morgenen er meget intens. Et forslag her kunne være at lade Wesselsgade være ensrettet i nordgående retning – dette forslag er mærkeligt nok IKKE belyst af kommunen i den trafikale vurdering jf bilag a3. Denne vurdering bør også indgå i vurderingen. Endvidere anbefales det af hensyn til trafiksikkerhed, minimering af trafik og begrænsning af vibrationer ikke at tillade kørsel med varelastbiler for dagligvarer gennem Wesselsgade (skraldebiler og redningskøretøjer undtaget). Det er endvidere vigtigt at de trafikdæmpende bump udføres så de ikke giver øget dækstøj og vibrationer i bygninger ved overkørsel, dvs ingen stålplader over vandkanal eller chaussesten eller hårde bumb. Hele Wesselsgade bør være 15 km/h zone. Zonen burde endvidere udvides til også at omfatte Thorupsgade og Peplingedoseringen pga de mange institutioner der ligger her samt at disse veje indgår som stier i Miljøvurderingen Figur 5-2: Eksisterende overordnede rekreative stier, stationer og grønne bykiler udpeget i Fingerplan 2017. De er således udpeget som veje med særlig rekreativ herlighedsværdi, som man fortsat bør værne om…. Samlet set kan vi som beboere IKKE anbefale politikerne at traffikplanen gennemføres i dens nuværende form med permanent åbning i Wesselsgade. Derimod kan vi anbefale at Wesselsgade bevares lukket da det fungerer fint i dag. Politi adgang kan evt. klares med en smart hæve/sænke pullert midt i Wesselsgade, som normalt er lukket men som åbnes i få minutter med signal fra politi/redningstjeneste via centralen ligesom det bliver tilfældet ved Dosseringens udmunding i Nørrebrogade. Pullerten i Wesselsgade kan være nede ved særarrangementer, men den skal normalt være oppe. Ovennævnte forslag tilgodeser i øvrigt at politiet får 3 indkørsler fra Nørrebrogade (Stengade, Slotsgade og Doseringen) - og 4-5 indkørselsmuligheder fra Åboulevarden – det må være rigeligt. Procedure Det virker i øvrigt mærkeligt at Miljøvurderingen ikke forholder sig miljømæssigt til de i Miljøvurderingen nævnte alternativer og evt. nye alternativer, men blot henviser at de er droppet efter aftale med beboerne se Miljøvurderingen side 35 – hvilken aftale og med hvilke beboere må man spørge, den dokumentation mangler (findes den?). Endelig skal man vel ikke forhåndsafskære løsningsmuligheder for at få den oprindelige plan igennem. Det kan jo først ske EFTER at Miljøvurderingen er gennemført jf. kendelse fra Miljø- og fødevareklagenævnet.
Læs høringssvar fra Reto Hummelshøj
Indsendt af:
Knut Hansen
Dato: 12. december 2018
Svarnummer:
35
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen for andelsforeningen Wesselsgade 6, 8 og 10
By:
København N
Postnr.:
2200
Indsigelse mod trafikplan for indre Nørrebro På vegne af bestyrelsen af andelsforeningen Wesselsgade 6, 8 og 10 skal jeg hermed gøre indsigelse mod trafikplanen, især i forbindelse med åbningen af Wesselsgade. Havde åbningen betydet, at andre gader var blevet aflastede i denne forbindelse, ville vi ikke gøre indsigelse. Med ud fra de tal som er kommet frem i forbindelse med trafikplanen fremgår det, at den trafikale belastning ikke vil blive bedre. Antallet af biler i kvarteret vil tværtimod stige. Dette står uimodsagt. Vi henviser her til indsigelse lavet af Nej til åbning af Wesselsgade-gruppen, og ser ingen grund til at gentage hele deres argumentation. Vi har ikke noget imod trafikplaner, hvis de blot forbedrer forholdene for beboerne i kvarteret. Det gør den omtalte trafikplan desværre ikke. Vi ser frem til en ny og mere gennemarbejdet trafikplan, for det trænger kvarteret i den grad til til. Med venlig hilsen Knut Hansen Mail: khansen033@gmail.com
Læs høringssvar fra Knut Hansen
Indsendt af:
TT
Dato: 12. december 2018
Svarnummer:
34
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg er bestemt mod forslaget, eftersom jeg ikke kan finde real evidens for det. Det vil være skønt, hvis vi kunne mindske trafikken for de særligt plagede borgere, men der er reelt ingen evidens for det i dette forslag heller. I de udarbejde rapporter om forslaget ser vi en gennemsnitlig stigning i trafikken for alle beboere i hele området. For at et forslag som dette burde at kredens til at komme igennem bør der udarbejdes beviser forbedring - og samtidig holde for tanke et GRØNNERE Nørrebro. 
Læs høringssvar fra TT
Indsendt af:
Erik Jørgensen
Dato: 12. december 2018
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N.
Postnr.:
2200
Høringssvar fra Miljøpunkt Nørrebro til Trafikplan Indre Nørrebro Vi har i Miljøpunkt Nørrebro arbejdet med Trafikplanen i flere år. Vi ser gerne planen implementeret hurtigst muligt efter en lang proces med udvikling og lovliggørelse. Det er afgørende for Miljøpunkt Nørrebro, at den gennemkørende trafik i vores kvarter reduceres markant. Miljøvurderingen viser, at Trafikplanen samlet set vil forbedre forholdene for den lokale trafik, og det forventes, at den samlede biltrafik vil blive reduceret med 25% (side 27). Miljøvurderingen arbejder med worst case -scenarier (da man ikke har konkrete og opdaterede trafiktællinger), som viser en stigende trafik i nogle gader – særligt i Wesselsgade. Det er afgørende at worst case-situationen ikke bliver virkelighed og derfor bifalder vi kravene om overvågning i miljøvurderingens afsnit 8 - Overvågning : Dette er helt centralt for, at planen bliver en succes. Wesselsgade Når lukningerne ved Stengade og Dosseringen er gennemført, vil det give mening at fjerne afspærringen i Wesselsgade, fordi der ikke længere vil være gennemkørende trafik - Grunden til, at Wesselsgade blev lukket i sin tid, var jo netop på grund af gennemkørende trafik. Vi ved at beboerne i Wesselsgade er bekymrede for stigende trafikmængder, og vi forstår denne bekymring. Derfor mener vi, at lukningen af Stengade skal være veldokumenteret og varig, før en ændring af Wesselsgades status kan ske, og der skal følges op på trafikmængden i Wesselsgade efter en åbning. Tung trafik Spørgsmålet om tung trafik i Wesselsgade hænger sammen med ordningen for mekaniske pullerter og hvordan disse indrettes og hvornår de åbnes. Dette skal som beskrevet overvåges nøje, da vi ikke skal have gennemkørende tung trafik. Når regeringens nye lov om miljøzone og nummerplade-screening af tunge køretøjer og varebiler vedtages, ser vi gerne at pullerterne reguleres og åbnes for varelevering ved brug af dette system, i stedet for at der er faste åbningstider. Smart city Vi vil også foreslå yderligere smart city-tiltag, som kan reducere ventekørsel og søgekørsel i kvarteret. Det kan være skiltning med antal frie parkeringspladser i de forskellige områder af kvarteret ved indkørsel til kvarteret. Nørrebro 12.12.2018
Læs høringssvar fra Erik Jørgensen

Sider