Indsendt af:
Mogens Petersen (formand for Nørrebro Lokaludvalg)
Dato:
20. november 2017
Vedhæftede filer:
2
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om modtagelse af nyankomne børn i dagtilbud og skole
Til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Som det fremgår af høringsbrevet har Børne- og Ungdomsudvalget den 9. marts 2016 besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til en fleksibel modtagermodel for nyankomne børn i dagtilbud og skole. Forvaltningen har nu fremlagt en ny modtagermodel for børn i dagtilbud og skole, som står til godkendelse.
Hel overordnet, ser vi her en meget overvejet og gennemtænkt model. Men modellen bærer meget præg af perioden 2015-2016, hvor der forholdsvist pludselig ankom et meget højt antal flygtende mennesker til Danmark, heriblandt mange børnefamilier fra krigsområder som Syrien, Afghanistan mm., og børn og unge alene på flugt. Modellen skulle/skal hjælpe både de nyankomne børn og deres familier samt dagtilbud- og skoleområdet til at klare den nye store opgave. Det høje antal af flygtende mennesker i 2015 og 2016 er sikkert forklaringen bag, hvorfor modellen præsenterer forholdsvis hurtige og pædagogisk usædvanlige løsningsforslag. Man forventede jo, at flygtninge-strømmen vil være stigende de næste år (s.18 i høringsmaterialet).
F.eks. forslås det, at lærerne skal opkvalificeres til de nye opgaver i takt med at børnene allerede starter i modellen.
Derudover forslås, at de nye modtagerklasser skal placeres på netop de folkeskoler i København som i forvejen har der højeste antal tosprogede børn, da en placering på skoler med et lav procent af tosprogede vil indebære udgifter til bygningsudvidelser og nyanlæg (s. 16).
Men antallet er nyankomne flygtningefamilier, som får opholdstilladelse og bliver bosat i København er dalet enormt i 2017. Og der er ikke udsigter til at den danske flygtningepolitik vil ændre sig indenfor de næste år. Derfor er målgruppen for den nye modtagermodel i dag meget færre børn og unge end da modellen blev udarbejdet. Vi kunne ikke få de præcise tal, men faktum er kendt.
Derfor mener vi i Nørrebro Lokaludvalg, at modellen skal tilpasses den nuværende situation, før den implementeres. Dette både i respekt for forvaltningens store stykke arbejde, men også med henblik på, at målgruppen er så lille i forhold til den administrative og ressourcemæssige pris for en implementering.
Der er mange gode tiltag i modellen. Vi ser den individuelle visitation som et godt værktøj, og derudover ser vi meget positivt på opkvalificeringen af lærerne på de modtagende skoler, den tætte opfølgning på elevernes progression, brobygningsaktiviteter mellem M- klasser og almindelige klasser og alle slags buddy–ordninger mm.
Hvad vi efter vores erfaringer anser som mindre fordelagtigt er, at placere de nyankomne børn på netop de skoler, som har et meget højt antal tosprogede elever i forvejen, og som har en lavt procent af uddannelsesparate elever osv. Vi mener, at antallet af nyankomne børn og unge er så lille, at man med hensyn til en god integration og den personlige og faglige udvikling med fordel kunne vælge andre skoler end netop fx Tingbjerg Helhedsskole og på Nørrebro; Rådmandsgade Skole og Nørrebro Park Skole.
Vedlagt er listen over Københavns skoler efter antal af tosprogede elever, uarbejdet af København Kommune for Berlingske i 2017.
Med venlig hilsen
Mogens Petersen
Formand for Nørrebro Lokaludvalg
