Nuuks Plads Metrostationsplads tillæg 1 - lokalplan 489-1

Februar 2021 Høringssvar til Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 489 – Nuuks Plads Metrostationsplads I 2018 tog Københavns Kommune – Borgerepræsentationen og Teknik- og miljøudvalget – en modig beslutning. Man besluttede at sige nej til Lokalplanforslag Nuuks Plads II. Tak for det! Det ser desværre ikke ud til, at man i den nye planlægning har taget højde for de problemer, som blev påpeget i høringssvarene ved første lokalplansforslag. Jeg havde håbet, at der ville blive taget højde for de problemer, der blev påpeget i den forrige lokalplan for Nuuks Plads. I stedet virker det som om,  man har valgt at se bort fra dem, på trods af at den tidligere Miljøredegørelse også er gældende for det nye projekt. Jeg vil her pege på de problemer, som jeg ser i forhold til lokalplansforslaget.   1. Ikke behov for flere butikker, cafeer, restauranter, udeservering, tagterrasser og andre former for kilder til støj og uro. Hele området – her medregner mit eget område, mine umiddelbare naboer, beboere på Rantzausgade, Borups Allé og de mange sidegader har rigeligt  med cafeer, dagligvareforretninger og småhandlende. I præsentationen af det planlagte byggeri skriver man i Forslag til tillæg til Lokalplan 489 bl.a., at (de planlagte) ”butikkerne vil skabe nyt byliv i området og dermed skabe mere tryghed i kvarteret, men også mulige støjgener for naboer”. Hvordan er man kommet frem til denne konklusion, at flere butikker øger trygheden? Det må betragtes om en påstand. Hvad hviler opfattelsen af, at der skulle være særlig utrygt i dette område, og at endnu flere butikker i såfald vil kunne afhjælpe et tilsyneladende udokumenteret problem?   Det antages i forslaget, at ”butikkerne vil skabe nyt byliv i området”. Ja, det er muligvis rigtigt, men en begrundelse for et nyt byggeri bør ikke være, at det skaber noget nyt, men at det nye byggeri beriger området på en positiv måde til gavn for borgerne. 2. Drop den stationsnære fortætning Hvis man ser på befolkningstætheden i de enkelte bydele i København, kommer Nørrebro ind som en klar nummer et. Der bor mere end dobbelt så mange mennesker her som på Østerbro, der er nummer to i rækken. Nørrebro er også den tættest befolkede bydel i skandinavisk sammenhæng. Nørrebro savner rekreative områder og generelt udendørs tilbud. Med en mere visionær tænkning kunne der være rettet op på det i forbindelsen med anlæggelsen af den nye metrostationsplads på Nuuks Plads. Ved flere metrostationer fx Vibenhus Runddel, Trianglen og Aksel Møllers Have har det været muligt at etablere frie arealer omkring metrostationerne, og der har ikke på noget tidspunkt været talt om ”stationsnær fortætning”, som det er tilfældet ved Nuuks Plads. 3. Parkering I lokalplanforslaget er der vedtaget en såkaldt 0-parkeringsnorm, og den planlagte parkeringskælder, der blev nævnt under det første borgermøde, er nu droppet. Det ligger i tiden, at bilerne skal ud af byen, og at vi alle skal cykle, gå eller benytte den offentlige trafik. Men bilerne forsvinder  ikke ud af byen eller væk fra Florsgade og omegn. Det fordrer en plan, og at man kommer beboerne i møde. Under det digitale borgermøde (januar 2021), nævnte man flere gange, at man anerkendte problemet med de nedlagte p-pladser. Hvad løsningen bliver herpå må tiden vise. Det samme gælder muligheder for cykelparkering, som ditto er et problem. 4. Infrastruktur og trafikbelastning i området omkring Nuuks plads Lokalplanen tager ikke hensyn til beboerne i det eksisterende boligområde. Vi er begunstigede med let adgang til busser og Metro. På trods af det vil man i området omkring den planlagte bebyggelse helt forudsigeligt opleve mere tung trafik og dermed mere støj. Der skal etableres en overkørsel fra Florsgade til nybygningen; der skal bl.a. hentes dagrenovation, og det skal foregå fra Florsgade og videre ad Hiort Lorenzens Gade og endelig ad Krügersgade til Ågade. Hvor skal affaldsbeholderne placeres? Det er der tilsyneladende ingen plan for.  Vi sorterer affald, og det involverer talrige beholdere og talrige afhentninger. Beboerne vil opleve øget trafik og støj - som ikke just beriger området.  I Forslag til tillæg til Lokalplan 489 står der side 7: ”Nabobebyggelser i Florsgade, Rantzausgade og Hiort Lorenzens Gade vil opleve en mindre stigning i øget trafik til og fra området, primært i form af søgetrafik. Nye beboere og andre brugere vil benytte parkeringspladser i nærområdet, da der ikke etableres nye parkeringspladser udover til handicapparkering. Dette belaster parkeringsbelægningen i nærområdet og kan betyde dårligere trafiksikkerhed overfor de lette trafikanter. Det vurderes dog, at der i forvejen er en markant p-søgetrafik pga. den høje parkeringsbelægning. ”  Jeg går ud fra at eufemismen ”søgetrafik” dækker over, at bilejerne kører rundt og rundt i området på jagt efter en parkeringsplads – som ikke findes. Dette må igen antages at meføre en belastning på fremtidens og nuværende beboeres mulighed for parkering i fremtiden. 5. Affaldssortering og dagrenovation Det er uklart, hvordan et anlæg for affaldssortering og storskrald (miljøstation) skal placeres, og om det vil tage plads fra området ud mod Florsgade. Det præciseres heller ikke, om den samme miljøstation kan servicere Nyrops bygning, og i givet fald, hvordan affald skal transporteres fra den ene bygning til den andet. Hvis Nyrops bygning skal have egen miljøstation er der ingen præcisering af placering af denne og parkering og til- og afkørsel af renovationsbiler. 6. Pas på miljøet Miljøundersøgelsen beskriver ikke, hvordan de øvrige beboere i området påvirkes at den øgede befolkningstæthed med hensyn til bl.a. støj og trafik. Der er lagt op til en  øgning af bebyggelsesprocenten i et område, der i forvejen er det tættest bebyggede område i hele Norden, og et af de områder i landet med størst luft- og støjforurening. Undersøgelser om forurening og støj fra Nationalt Center for Miljø og Miljøstyrelsen dokumenterer dette. 7. Bevaringsværdige træer Der er fire bevaringsværdige træer på lokalplanområdet. Det ene ofres allerede fra starten, nemlig træet i området mellem de to bygninger. Hvad angår de resterende tre træer, finder jeg ikke en overbevisende beskrivelse af, hvordan byggeriet skal kunne skærme disse træer og deres rødder både i byggeprocessen og efterfølgende. Det er sørgeligt men forståeligt, at det bevaringsværdige træ i det indre byrum mellem bygningerne fældes med forvisning af flagermusene til følge, jf. indsigelse fra Byens Anvendelse, side 4 i Miljøvurdering. Det vil være endnu mere sørgeligt, hvis de øvrige tre træer må ofres i løbet af byggeperioden. Allerede nu ser det ud til at det største træs drypzone rækker ind over det påtænkte byggeri. Der mangler måske en præcisering af, om udgravning i anlægsfasen underminerer de fredede træers rødder. Der bør beskrives en præcis sikring af disse og ikke blot en hensigtserklæring. Det ser umiddelbart ud, som om de skitserede faskiner (se fig. 2 og 3, side 5-6 i rapporten fra Rambøll) kolliderer med de fredede træers rodnet. 8. Ophæv Lokalplanen og tillægget – tænk nyt Man kan genoverveje den eksisterende Lokalplan nr. 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, der blev vedtaget 13. december 2012 i Borgerrepræsentationen.  Med det forbehold, at Landsarkivet ikke var nedlagt på det tidspunkt, kan planen forholdsvis let revideres med nedrivning af Koppel-bygningen og nybygning af ungdomsboliger samt udnyttelse af Nyrop-bygningen som skitseret i det forslag til lokalplan. Der kan skaffes plads til rekreative og kulturelle aktiviteter i denne lokalplan, hvis man reducerer antallet af dagligvareforretninger, mindre forretninger og cafeer. Det vil også dæmpe det trafikale pres med færre til- og frakørsler med fragt- og renovationsvogne. Dermed ville Københavns Kommune bidrage til borgernes sundhed og trivsel i boligmiljøet.

Se venligst vedhæftet PDF. 

Høringssvar til Forslag til tillæg 1 til lokalplan 489 Nuuks Plads Metrostationsplads   Generelle bemærkninger   I den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der gælder for hovedstadsregionen, er der fokus på livskvalitet, klima, trængsel, trafik og sundhed. Den indeholder en vision om at skabe en grøn og innovativ metropol. Hvis dette skal tages alvorligt, kan jeg kun se, at det står i stærk modsætning til det fremlagte tillæg til lokalplan 486 for Nuuks Plads.   I det foreliggende tillæg til lokalplanen er indbygget mange problemer og uklarheder, og på ingen måde indfrier det de ovennævnte visioner Jeg mener, at både forslaget fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området. Det betyder, at en så kraftig fortætning, som forslaget indebærer, hviler på et ufuldstændigt grundlag belastet af manglende eller misvisende dokumentation. Eksempler på dette er illustrationer, der viser højdeforskelle mellem eksisterende byggeri og nybyggeri i en forskønnet vinkel. Der mangler præciseringer af udendørsområderne, både brug og indretning. Især trafik- og miljøforhold er utilstrækkeligt dokumenteret og vægtet i vurderingen.   På side 7 i redegørelsen nævnes, at “butikkerne vil skabe nyt byliv i området og dermed skabe mere tryghed i kvarteret, men også mulige støjgener for naboer”.  Vi har sådan set tilstrækkeligt byliv, og området opleves som meget trygt af beboerne. Tværtimod frygter vi, at det øgede byliv som følge af den massive fortætning vil skabe øget frygt og støj, som har vi også rigeligt af i forvejen. Det frie område, der i forvejen er til rådighed i kvarteret, er allerede hårdt belastet, og vil i fremtiden blive belastet ud over, hvad det kan bære, såfremt det påtænkte byggeri realiseres.   I det efterfølgende tager høringssvaret udgangspunkt i de bestemmelser, der er fastlagt i Forslag til tillæg 1 til lokalplan 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, side 24-52. Jeg fremhæver her de forhold, der efter min mening er problematiske.   AD § 1. FORMÅL Hvis man ser på befolkningstætheden i de enkelte bydele i København, kommer Nørrebro ind som en klar nummer et, den er dobbelt så stor som på Østerbro, der er nummer to i rækken. Nørrebro er også den tættest befolkede bydel i skandinavisk sammenhæng. Nørrebro savner rekreative områder og generelt udendørs tilbud. En så kraftig fortætning som beskrevet i tillægget belaster området både miljømæssigt, socialt og trafikalt. Et kompromis, der kunne være en bevarelse af de to bygninger med ombygninger, gerne som beskrevet i forslaget, må være nok. Her bevares begge bygninger i deres profil og kommer til at fremstå i forhold til hinanden som tænkt af Koppelparret. Det vil betyde mindre belastning på kvarteret og giver stadig mulighed for udnyttelse af bygningerne.   AD § 3. ANVENDELSE Forslaget er alt for løst i sine krav til anvendelsen af området. Der bør være klarere definitioner på hvor mange boligenheder inden for hver af kategorierne. I tillægget bør også formuleres krav til typen af boliger. For at få mere diversitet i området kunne det være en mulighed at definere krav om ældreboliger på bekostning af ungdomsboliger.   Det er uklart, hvordan anlæg for affaldssortering og storskrald (miljøstation) placeres, og om det vil tage plads fra det område, der er skraveret og betegnet som byrum i tegning 7a.  Det præciseres heller ikke om den samme miljøstation kan servicere begge bygninger eller hver bygning skal have egne miljøstation. Der er ikke angivelse af placering af miljøstation(er) og dermed heller ikke sikring af, hvordan Københavns Kommunes krav til parkering og til- og frakørsel for renovationsbiler opfyldes. Ligeledes mangler der en estimering af beholderantal og dermed beregning af pladsforbrug til miljøstationerne. Hele området – her medregnet Rantzausgade, Borups Allé og de mange sidegader – er rigeligt dækket ind med dagligvareforretninger og småhandlende, og mange af disse kæmper for at overleve. Ulemper ved tilførsel af forretningsliv på Nuuks Plads overskygger langt fordelene. Placeringen af metroen giver jo netop mulighed for at nå butikslivet, hvor det findes allerede.   AD §4. VEJE Stk. 2 – Adgangsforhold Overkørslen i Florsgade vist på tegning 3 og dens videre udførelse i udkørsel over Hiort Lorenzens Gade medfører farlige situationer. Jeg efterlyser en løsning på, hvordan gående og andre sikres.   Stk. 3-4 – Afvigelser Jeg mangler sikkerhed for, at følgerne af de påtænkte overkørsler (se tegning 3) ikke resulterer i en ændring af vejprofiler, yderligere nedlæggelse af parkeringspladser og indskrænkning af fortove.  Der mangler dokumentation for og illustration af svingradius for til- og frakørsler. De svingende biler, især lastbiler, er tæt på modstående fortov ved udkørsel til Hiort Lorenzens Gade fra Koppelbygningen. Jeg ønsker sikkerhed for, at man ikke fjerner de forholdsvis nyanlagte bede med træer på hjørnerne fra Hiort Lorenzens Gade til Florsgade og Krügersgade. Jeg efterlyser også dokumentation for og visualisering af parkeringsområder for renovationsvogne og en visualisering for disses mulighed for at navigere i området. Allerede giver den meget hyppige renovationskørsel problemer med trafikafviklingen i kvarteret, yderligere belastning med flere trafikpropper og megen tomgang taler for en kraftig minimering af projektet på Nuuks Plads.       AD §5 Bil- og cykelparkering Stk. 1 – Bilparkering Det fremgår, at parkering udelukkende vedrører lokalplanområdet. Tilsyneladende er der ikke taget hensyn til, hvordan det kommer til at påvirkende det eksisterende område og dets borgere.   Det er en skændsel, at Borgerrepræsentationen på et møde den 8. oktober i al ubemærkethed har benyttet sig af muligheden for at vedtage en 0-parkeringsnorm for lokalplanen, samtidig med at man udvider aktiviteten i området i så stor målestok. Erfaringen viser, at på trods af udvidelsen af den kollektive transport med metroen, er der ikke sket en formindskelse af parkeringsbelastningen i kvarteret, tværtimod. Forestil jer, hvor belastet området vil være i fremtiden, når kampen om parkeringspladser går ind. Igen må jeg konstatere, at de nuværende beboeres behov slet ikke er medregnet. Mange må allerede nu forgæves lede efter parkering om aftenen. Og beboere, der ikke har parkeringsproblemet, må lide med den tiltagende støj- og luftforurening. Alt dette underbygger krav om en kraftig minimering af projektet som det er beskrevet i tillægget til lokalplanen   AD §6. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Stk. 1 – Bebyggelsens omfang Det har tidligere været argumenteret, at Koppels bygning var uanvendelig til andet end arkiv. Det er nu bevist, at den med ombygning til anden anvendelse stadig kan bevare sit udtryk i sin ydre form. Ideelt set vil en løsning, hvor man kun anvender Kobbels og Nyrops bygninger, være en tilfredsstillende løsning for kvarteret, idet man så undgår en massiv miljø-, social- og trafikal belastning. Stk. 1 – Bebyggelsens højde I det foreslåede projekt sniger man sig til en ekstra højde på byggeriet, idet man i den maksimale byggehøjde på 20 m ikke medregner de 2½-3½ meter høje tilbygninger på taget i form af elevatortårne og andre småbygninger. Det bør tale for, at man under alle omstændigheder stryger den øverste boligetage på byggeriet, hvilket også gør bygningen mindre massiv og indpasser den bedre i det omkringliggende byggeri i forhold til “tagrendehøjde” og også harmonerer bedre med oprindelige tanke i dimensioneringen af bygningen som pendant til Nyrops bygning.     Ad §7. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1 – Bevaringsværdig bebyggelse m) samt Stk.4 Tage d) - g) Fællesarealer opholdsarealer bør begrænses til stueplan på grund af sikring af livskvalitet hos de omkringboende. Grundlæggende for livskvaliteten i det tætbebyggede område er, at man når man går op i etagerne, kan man være tilbagetrukket fra fællesskabet. Det sikrer også, at hele taget kan anvendes til solceller og at sarkofag-idealet kan bibeholdes og ikke forstyrres af grene og buske, der stritter ud hid og did.     Ad §8. Ubebyggede arealer Stk. 1 – Friarealers størrelse Projektet bør nedskaleres, så det ikke er nødvendigt at indregne hævede dæk, tagterrasser og taghaver i friarealet Der er ikke præciseret, om det areal, der karakteriseres som byrum, er et areal der overtages af kommunen som offentligt område, og hvem der dermed har ansvar for pasning og vedligehold.   Stk. 5 – Byrum Jeg mangler en præcis og målfast oversigt af alle de angivne foranstaltninger: bede, faste opholdsmøbler og cykelparkering, udendørsservering m.v. Det er ikke tilstrækkeligt med upræcise forskønnende og idylliserende computertegnede illustrationer, som ikke viser virkeligheden. Stk. 6 – Kantzoner Kantzone mod Florsgade: Illustrationerne (f.eks. tegning 3) viser ikke, hvorledes overkørslen og indkørslen til vareindlevering til dagligvarebutik etableres, det samme gælder Kantzone mod Hiort Lorenzens Gade, der indeholder udkørslen. Stk. 9 – Bevaringsværdige træer Der er fire bevaringsværdige træer på lokalplanområdet. Det ene ofres allerede fra starten, nemlig træet i området mellem de to bygninger. Hvad angår de resterende tre træer, finder jeg ikke en overbevisende beskrivelse af, hvordan byggeriet skal kunne skærme disse træer og deres rødder både i byggeprocessen og efterfølgende. Allerede nu ser det ud til, at det største træs drypzone rækker ind over det påtænkte nybyggeri. Præcisering af, om udgravning i anlægsfasen underminerer de fredede træers rødder, mangler. Der bør beskrives en præcis sikring af disse og ikke blot en hensigtserklæring. Jeg vil protestere mod, at det bevaringsværdige træ i området mellem de to bygninger fældes med forvisning af flagermusene til følge. Der bør også formuleres som et krav, at de allerede eksisterende træer langs Nyrops bygning ud til Rantzaus Gade og de eksisterende træer på begge sider af Hiort Lorenzens Gade ikke må fjernes.   AD §9. STØJ OG ANDEN FORURENING Der mangler en miljøundersøgelse, der beskriver, hvordan de øvrige beboere i området påvirkes at den øgede befolkningstæthed med hensyn til bl.a. støj og trafik. Der er lagt op til en dramatisk øgning af bebyggelsesprocenten i et område, der i forvejen er det tættest bebyggede område i hele Norden, og et af de områder i landet med størst luft- og støjforurening. Undersøgelser om forurening og støj fra Nationalt Center for Miljø og Miljøstyrelsen dokumenterer dette, men er fuldstændigt ignoreret i lokalplanen.     AD § 13. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN Jeg tager kraftigt afstand mod at ophæve den eksisterende lokalplan nr. 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, der blev vedtaget 13. december 2012 i Borgerrepræsentationen, og som fastlægger området til metrostation samt stationsplads med rekreative funktioner. Tillægget til lokalplanen giver ikke på nogen mulighed for udvikling af livskvalitet, klima, trængsel, trafik og sundhed til glæde for borgerne i området.  

Det forelagte tillæg til lokalplanen bidrager på ingen måde til Region Hovedstaden vækst- og udviklingsstrategi, hvor fokus er på øget livskvalitet, sundhed og klimavenlige løsninger for byens borgere. Konkret indeholder forelagte tillæg til lokalplanen mange og store ulemper for beboerne omkring Nuuks Plads. Se venligst vedhæftede fil for komplet høringssvar.

Februar 2021   Høringssvar til Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 489 – Nuuks Plads Metrostationsplads     I 2018 tog Københavns Kommune – Borgerepræsentationen og Teknik- og miljøudvalget – en modig beslutning. Man besluttede at sige nej til Lokalplanforslag Nuuks Plads II.   En stærkt medvirkende årsag til denne betydningsfulde beslutning var de mange velbegrundede høringssvar og ikke mindst den store modstand mod at rejse et højhus på Nuuks plads. Tak for det! Imidlertid var planen om et højhus ikke den eneste anke mod lokalplanforslaget. Der blev i de mange høringssvar peget på en lang række andre problemer i det planlagte byggeri. Jeg kommer ind på dem senere i dokumentet. Det ser desværre ikke ud til, at man i den nye planlægning har taget højde for de problemer, vi pegede på, og de velbegrundede argumenter, vi den gang fremførte. Jeg havde i den grad håbet, at det ville blive taget højde for mange af de problemer, der blev påpeget i den forrige lokalplan for Nuuks Plads. I stedet virker det, som om man har valgt at ignorere dem, på trods af at den tidligere Miljøredegørelse også er gældende for det nye projekt. Ingen har vel været så naive at tro, at Københavns Kommune ville gentænke hele ideen om Nuuks plads som et åndehul på Nørrebro. Tiden er desværre ikke til den slags tanker: Der skal bygges – bygges tæt – og der skal tjenes penge. Argumenterne for dette er mange, men helt overordnet argumenteres der for, at området vil blive tilført øget værdi, tryghed og kulturel kapital. Der benyttes mange smukke ord og metaforer i det oplæg, som vi nu ved flere lejligheder er blevet præsenteret for. Når bygherren ved flere lejligheder omtaler Nuuks Plads son ”en perle” på Nørrebro, så må man konstatere, at denne perle er dømt til at miste sin glans. Er det det, Københavns Kommune vil? Egentlig tror jeg det ikke, men der er sat en bevægelse i gang, og ingen forsøger eller magter at stoppe den eller reflektere over, hvad det egentlig er der foregår. Ω ”Ret op inden det er for sent!”, siger Holger Bisgaard forhenværende planchef i Københavns Kommune i en Kronik i Politiken (8. januar 2021), og han fortsætter: ”Københavns udvikling er en enorm succes. Men skal den bevares, skal der være mere fokus på grønne områder, på bedre byggeri og flere almene boliger. Drop til gengæld fokus på at få bygget så meget som muligt. Der er brug for nytænkning”.   Der er gode argumenter for at tænke nyt!   1 Drop planer om flere butikker, cafeer, restauranter, udeservering, tagterrasser og andre former for kilder til støj og uro. Under den seneste valgkamp gav flere partier udtryk for stor bekymring for den nuværende mangel på kulturelle og rekreative faciliteter på Nørrebro. Det blev sagt, at det er vanskeligt – hvis ikke umuligt – at skaffe plads til dem. Hele området – her medregner mit eget område, mine umiddelbare naboer, beboere på Rantzausgade, Borups Allé og de mange sidegader – er rigeligt dækket ind med cafeer, dagligvareforretninger og småhandlende, og mange af disse kæmper for at overleve.  I præsentationen af det planlagte byggeri skriver man i Forslag til tillæg til Lokalplan 489 bl.a., at (de planlagte) ”butikkerne vil skabe nyt byliv i området og dermed skabe mere tryghed i kvarteret, men også mulige støjgener for naboer”. Tryghed og støjgener! Er der ikke tale om to modsætninger? Hvordan er man kommet frem til denne konklusion, at flere butikker øger trygheden? Det må betragtes om en påstand. Min kommentar er, at man skal lede længe efter et mere trygt område på Nørrebro. Er der belæg for, at ’tryghed’ er tæt associeret med tilstedeværelsen af butikker?  Og i øvrigt kan man ikke påstå, at der mangler butikker i området. Jeg har også noteret mig tilføjelsen om ”mulige støjgener” (se side 7 i forslaget). Hvordan kan Teknik- og Miljøforvaltningen med åbne øjne acceptere en forudsigelig øgning af støjniveauet i et område, der i forvejen er belastet af trafikstøj fra henholdsvis Ågade og Jagtvej? Københavns Kommune skriver i publikationen Støjpolitik 2018: I København er der mange kilder til støj. Der er vejtrafik, lyde fra arbejdsmaskiner på byggepladser og musik fra værtshuse, restauranter og udeserveringer. [...] Vejstøj er den støjkilde, som påvirker helbredet mest. Københavns Kommune modtager dog langt flere klager over støj fra koncerter, restaurationer, varelevering og byggeaktiviteter. (Kan downloades) Endelig taler man om at ”butikkerne vil skabe nyt byliv i området”. Jeg mangler en begrundelse for denne påstand. Det område vi bor i overfor og omkring Nuuks Plads er velsignet med byliv. Men hvis der med byliv associeres til natteliv, støj, udeservering m.m., så tyder det på mangel på respekt for de mennesker, der bor og lever her med deres børn og familie. Et hjem er et sted, hvor man rekreerer og trives – et sted, hvor man kan have en forudsigelig og god hverdag.   2 Grøn by – Placer solcellepaneler på taget af Koppelbygningen   København vil være en grøn by, og kommunen har udarbejdet en strategi for en grøn udvikling. Hvorfor ikke begynde her på Nuuks Plads? Innovativ, nytænkning og frontløber. Det er nu, det er muligt! Grib stafetten. Ja, hvorfor ikke udnytte det store tagareal på Koppelbygningen til solcellepaneler. Her kan man virkelig tale om nytænkning. Og opgiv så tanken om et opholdsareal på taget, der måske – forudsigeligt? – kan give plads til udeliv, Sound Box og det glade ungdomsliv. Og uendelige problemer for småbørnsfamilier og det arbejdende folk. Vi orker det ikke, ligesom Nørrebroparken, Indre By, Nordhavn og Christianshavn heller ikke orker det.    3 Drop den stationsnære fortætning Hvis man ser på befolkningstætheden i de enkelte bydele i København, kommer Nørrebro ind som en klar nummer et. Der bor mere end dobbelt så mange mennesker her som på Østerbro, der er nummer to i rækken. Nørrebro er også den tættest befolkede bydel i skandinavisk sammenhæng.   Nørrebro savner rekreative områder og generelt udendørs tilbud. Med en mere visionær tænkning kunne der være rettet op på det i forbindelsen med anlæggelsen af den nye metrostationsplads på Nuuks Plads. Ved flere metrostationer fx Vibenhus Runddel, Trianglen og Aksel Møllers Have har det været muligt at etablere frie arealer omkring metrostationerne, og der har ikke på noget tidspunkt været talt om ”stationsnær fortætning”, som det er tilfældet ved Nuuks Plads.   Høj bebyggelsesprocent fører ikke automatisk til en mere attraktiv by. Den tidligere overborgmester Frank Jensen havde et ensidigt fokus på at få bygget så mange boliger som muligt, og det har hverken ført til billigere boliger eller bedre boliger.   4 Parkering I lokalplanforslaget er der vedtaget en såkaldt 0-parkeringsnorm, og den planlagte parkeringskælder, der blev nævnt under det første borgermøde, er nu droppet. Det er et svigt af beboerne i området omkring Nuuks Plads. Ingen beboere skal undskylde eller forklare, hvorfor de har en bil. Der er grund til at komme dem i møde, når man vælger at fratage dem muligheden for at benytte den. Det ligger i tiden, at bilerne skal ud af byen, og at vi alle skal cykle, gå eller benytte den offentlige trafik. Men bilerne forsvinder altså ikke ud af byen eller væk fra Florsgade og omegn med et trylleslag. Det fordrer en plan, og at man kommer beboerne i møde. Under det digitale borgermøde (januar 2021), nævnte man flere gange, at man anerkendte problemet med de nedlagte p-pladser. Hvad er løsningen? Det må stå hen i det uvisse. Nok om bilerne. Hvad med cyklerne? Hvorfor er der ikke medtænkt en løsning på det parkeringsproblem? Vi pegede på manglende cykelparkering under den første høringsrunde, så heller ikke det kan være ukendt for T- og M-forvaltningen.   5 Infrastruktur og trafikbelastning i området omkring Nuuks plads Lokalplanen tager ikke hensyn til beboerne i det eksisterende boligområde. Vi er begunstigede med let adgang til busser og Metro. På trods af det vil man i området omkring den planlagte bebyggelse helt forudsigeligt opleve mere tung trafik og dermed mere støj og utryghed. Der skal etableres en overkørsel fra Florsgade til nybygningen; der skal bl.a. hentes dagrenovation, og det skal foregå fra Florsgade og videre ad Hiort Lorenzens Gade og endelig ad Krügersgade til Ågade. Hvor skal affaldsbeholderne placeres? Det er der ingen plan for. Skal de placeres ud for Florsgade? Vi sorterer affald, og det involverer talrige beholdere og talrige afhentninger. Beboerne vil opleve øget trafik, uro, støj og utryghed. Børn kan ikke længere færdes sikkert her. I Forslag til tillæg til Lokalplan 489 står der side 7: ”Nabobebyggelser i Florsgade, Rantzausgade og Hiort Lorenzens Gade vil opleve en mindre stigning i øget trafik til og fra området, primært i form af søgetrafik. Nye beboere og andre brugere vil benytte parkeringspladser i nærområdet, da der ikke etableres nye parkeringspladser udover til handicapparkering. Dette belaster parkeringsbelægningen i nærområdet og kan betyde dårligere trafiksikkerhed overfor de lette trafikanter. Det vurderes dog, at der i forvejen er en markant p-søgetrafik pga. den høje parkeringsbelægning. ” (min understregning) Jeg går ud fra at eufemismen ”søgetrafik” dækker over, at bilejerne kører rundt og rundt i området på jagt efter en parkeringsplads – som ikke findes. Forestil jer, hvor belastet området vil være i fremtiden, når kampen om parkeringspladser går ind. Igen må jeg konstatere, at de nuværende beboeres behov slet ikke er medregnet.   Og hvad angår cykelparkering er hele området omkring lokalplanområdet allerede nu oversvømmet med cykler. Det er skønt, at det er et populært transportmiddel, men der ikke plads til at parkere i hverken gårde, kældre eller cykelstativer.   Det kan opfattes som om Københavns Kommune og bygherren har et afslappet forhold til forudsigelige problemer.     6 Affaldssortering og dagrenovation   Det er uklart, hvordan et anlæg for affaldssortering og storskrald (miljøstation) skal placeres, og om det vil tage plads fra området ud mod Florsgade. Det præciseres heller ikke, om den samme miljøstation kan servicere Nyrops bygning, og i givet fald, hvordan affald skal transporteres fra den ene bygning til den andet. Hvis Nyrops bygning skal have egen miljøstation er der ingen præcisering af placering af denne og parkering og til- og afkørsel af renovationsbiler.   7 Grønne byrum   I den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der gælder for hovedstadsregionen, er der fokus på livskvalitet, klima, trængsel, trafik og sundhed. Den indeholder en vision om at skabe en grøn og innovativ metropol.   Flere grønne byrum, der tager hensyn til lokale sol- og vindforhold, god infrastruktur og mulighed for at opholde sig mere i byens rum. Det er blandt de målsætninger og visioner som Københavns Kommune har formuleret for københavnerne. Hvis alt dette skal tages alvorligt, kan jeg kun se, at det står i stærk modsætning til det fremlagte forslag til en bebyggelse af Nuuks Plads.   Bygherren har ved flere lejligheder sammenlignet det planlagte byrum med Charlottenborgs indre gård. Det er et byrum, der har stor herlighedsværdi, men sammenligningen holder ikke. Det planlagte byrum vil blive et kedsommeligt og skyggefuldt rum, der stort set vil ligge i skygge det meste af dagen. Det er nemlig omkranset af seks etager høje bygninger på de tre sider.   Jeg mener, at tillægget til Lokalplanen og den tidligere miljøudredning rummer fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området.   8 Pas på miljøet   Miljøundersøgelsen beskriver ikke, hvordan de øvrige beboere i området påvirkes at den øgede befolkningstæthed med hensyn til bl.a. støj og trafik. Der er lagt op til en dramatisk øgning af bebyggelsesprocenten i et område, der i forvejen er det tættest bebyggede område i hele Norden, og et af de områder i landet med størst luft- og støjforurening. Undersøgelser om forurening og støj fra Nationalt Center for Miljø og Miljøstyrelsen dokumenterer dette, men er fuldstændigt ignoreret i lokalplanen.       9 Bevaringsværdige træer   Der er fire bevaringsværdige træer på lokalplanområdet. Det ene ofres allerede fra starten, nemlig træet i området mellem de to bygninger. Hvad angår de resterende tre træer, finder jeg ikke en overbevisende beskrivelse af, hvordan byggeriet skal kunne skærme disse træer og deres rødder både i byggeprocessen og efterfølgende.   Det er sørgeligt men forståeligt, at det bevaringsværdige træ i det indre byrum mellem bygningerne fældes med forvisning af flagermusene til følge, jf. indsigelse fra Byens Anvendelse, side 4 i Miljøvurdering. Det vil være endnu mere sørgeligt, hvis øvrige tre træer må ofres i løbet af byggeperioden. Allerede nu ser det ud til at det største træs drypzone rækker ind over det påtænkte byggeri. Der mangler måske en præcisering af, om udgravning i anlægsfasen underminerer de fredede træers rødder. Der bør beskrives en præcis sikring af disse og ikke blot en hensigtserklæring. Det ser umiddelbart ud, som om de skitserede faskiner (se fig. 2 og 3, side 5-6 i rapporten fra Rambøll) kolliderer med de fredede træers rodnet.     10 Ophæv Lokalplanen og tillægget – tænk nyt   Man kan genoverveje den eksisterende Lokalplan nr. 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, der blev vedtaget 13. december 2012 i Borgerrepræsentationen. Tænk, hvis man kunne vende tilbage til den. Med det forbehold, at Landsarkivet ikke var nedlagt på det tidspunkt, kan planen forholdsvis let revideres med nedrivning af Koppel-bygningen og nybygning af ungdomsboliger samt udnyttelse af Nyrop-bygningen som skitseret i det forslag til lokalplan, jeg sidder med i dag.   Der kan skaffes plads til rekreative og kulturelle aktiviteter i denne lokalplan, hvis man reducerer antallet af dagligvareforretninger, mindre forretninger og cafeer. Det vil også dæmpe det trafikale pres med færre til- og frakørsler med fragt- og renovationsvogne. Dermed ville Københavns Kommune i højere grad sikre borgernes ret til sundhed og trivsel i et godt og trygt boligmiljø.   Kan det virkelig passe, at Københavns Kommuner har opgivet styringsmulighederne og overgivet sig til de private og profitjagende investorer?   Ω   Jeg vil slutte dette høringssvar med igen at henvise til og citere fra Holger Bisgaards kronik i Politiken.   ”København har lige fået ny overborgmester og skal igen have en ny om et år. Det stiller spørgsmålet, om der ikke skal ændres i den strategiske linje, byen har fulgt i de seneste ti år. [...] Frank Jensens fokus på flere boliger har betydet meget høje bebyggelsesprocenter og er gået ud over mulighederne for at skabe en attraktiv by. [...] Den nye overborgmester bør altså have fokus på det grønne og livet mellem husene, som en nødvendig opgave, som ikke er blevet løst de sidste 10-12 år.”