Oprettet: 7. februar 2021
Svarnummer:
45

Indsendt af

Pia Jepsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg har stor forståelse for, at der er et ønske om at bruge det gamle Landsarkiv til noget. Og jeg er glad for at se at Nyrup og Koppels bygninger ikke rives ned. Jeg mener, at ombygningen af det gamle Landsarkiv skal ske i respekt for områdets beboer og arkitektur.
 

Nørrebro er landets og Københavns tættest befolket område. De grønne områder bliver flittigt brugt og om sommeren er det ikke muligt at finde en ledig plads i bydelens grønne områder. Nørrebro har en del små mørke gårde. Der er allerede i dag en trængsel på Nørrebro. Der er en del små lejligheder i gaderne omkring det gamle Landsarkiv og byggeriet kommer til at tage lys fra disse små lejligheder. Jeg har stor forståelse for, at der er behov for at bygge flere boligere i København, men jeg undre mig over at politikerne på Københavns Rådhus ønsker at presse flere folk ind i byens tætteste bebyggede bydel, hvor der i dag er større trængsel end andre steder i byen. Jeg håber, at det er undersøgt om kapaciteten i områdets skoler og daginstitutioner er til flere børn, så vi ikke pludselig står med den udfordring. 
 

Der vil med projektet blive fjernet 12 p-pladser. Det er i dag efter  kl 17 svært for beboerne i området at finde en p-plads. Der er allerede i dag en del unødvendigt kørsel i gaderne for at finde en plads. I det der skal fjernes 12 pladser vil der blive endnu mere unødvendigt kørsel og endnu flere vil blive nødt til at parkere ulovligt.
 

I planerne er der en dagligvarebutik. Der er allerede i dag mange dagligvarebutikker inden for en lille radius. Området mangler derfor ikke en dagligvarebutik. Derimod er gaderne ikke bygget til den lastbiltrafik dagligvaresbutikken vil medføre. Det er allerede i dag svært at cykel i Rantzausgade særligt om morgen, hvor der er en del store lastbiler med varer til de tre dagligvarebutikker der er i gaden. Jeg tænker ikke Rantzausgade bliver mere tryg at cykel i, når der nu også skal være lastbiler i den ende af Rantzausgade. Jeg kan forstå, at det er grunden til, at der skal fjernes 12 p-pladser. 

Jeg er som sagt glad for, at Nyrup og Koppels bygninger bevares. Men jeg ser ikke at det planlagte byggeri passer til Nyrups bygningog slet ikke til Koppels bygning eller heller ikke til området øvrige bygninger.