Høringssvar vedrørende Nuuks Plads Metrostationsplads tillæg 1 - lokalplan 489-1

Februar 2021

 

Høringssvar til Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 489 – Nuuks Plads Metrostationsplads

 

 

I 2018 tog Københavns Kommune – Borgerepræsentationen og Teknik- og miljøudvalget – en modig beslutning. Man besluttede at sige nej til Lokalplanforslag Nuuks Plads II.

 

En stærkt medvirkende årsag til denne betydningsfulde beslutning var de mange velbegrundede høringssvar og ikke mindst den store modstand mod at rejse et højhus på Nuuks plads.

Tak for det!

Imidlertid var planen om et højhus ikke den eneste anke mod lokalplanforslaget. Der blev i de mange høringssvar peget på en lang række andre problemer i det planlagte byggeri. Jeg kommer ind på dem senere i dokumentet.

Det ser desværre ikke ud til, at man i den nye planlægning har taget højde for de problemer, vi pegede på, og de velbegrundede argumenter, vi den gang fremførte. Jeg havde i den grad håbet, at det ville blive taget højde for mange af de problemer, der blev påpeget i den forrige lokalplan for Nuuks Plads. I stedet virker det, som om man har valgt at ignorere dem, på trods af at den tidligere Miljøredegørelse også er gældende for det nye projekt.

Ingen har vel været så naive at tro, at Københavns Kommune ville gentænke hele ideen om Nuuks plads som et åndehul på Nørrebro. Tiden er desværre ikke til den slags tanker: Der skal bygges – bygges tæt – og der skal tjenes penge. Argumenterne for dette er mange, men helt overordnet argumenteres der for, at området vil blive tilført øget værdi, tryghed og kulturel kapital.

Der benyttes mange smukke ord og metaforer i det oplæg, som vi nu ved flere lejligheder er blevet præsenteret for. Når bygherren ved flere lejligheder omtaler Nuuks Plads son ”en perle” på Nørrebro, så må man konstatere, at denne perle er dømt til at miste sin glans.

Er det det, Københavns Kommune vil?

Egentlig tror jeg det ikke, men der er sat en bevægelse i gang, og ingen forsøger eller magter at stoppe den eller reflektere over, hvad det egentlig er der foregår.

Ω

”Ret op inden det er for sent!”, siger Holger Bisgaard forhenværende planchef i Københavns Kommune i en Kronik i Politiken (8. januar 2021), og han fortsætter: ”Københavns udvikling er en enorm succes. Men skal den bevares, skal der være mere fokus på grønne områder, på bedre byggeri og flere almene boliger. Drop til gengæld fokus på at få bygget så meget som muligt. Der er brug for nytænkning”.

 

Der er gode argumenter for at tænke nyt!

 

1 Drop planer om flere butikker, cafeer, restauranter, udeservering, tagterrasser og andre former for kilder til støj og uro.

Under den seneste valgkamp gav flere partier udtryk for stor bekymring for den nuværende mangel på kulturelle og rekreative faciliteter på Nørrebro. Det blev sagt, at det er vanskeligt – hvis ikke umuligt – at skaffe plads til dem.

Hele området – her medregner mit eget område, mine umiddelbare naboer, beboere på Rantzausgade, Borups Allé og de mange sidegader – er rigeligt dækket ind med cafeer, dagligvareforretninger og småhandlende, og mange af disse kæmper for at overleve.

 I præsentationen af det planlagte byggeri skriver man i Forslag til tillæg til Lokalplan 489 bl.a., at (de planlagte) ”butikkerne vil skabe nyt byliv i området og dermed skabe mere tryghed i kvarteret, men også mulige støjgener for naboer”.

Tryghed og støjgener! Er der ikke tale om to modsætninger?

Hvordan er man kommet frem til denne konklusion, at flere butikker øger trygheden? Det må betragtes om en påstand.

Min kommentar er, at man skal lede længe efter et mere trygt område på Nørrebro. Er der belæg for, at ’tryghed’ er tæt associeret med tilstedeværelsen af butikker?  Og i øvrigt kan man ikke påstå, at der mangler butikker i området.

Jeg har også noteret mig tilføjelsen om ”mulige støjgener” (se side 7 i forslaget).

Hvordan kan Teknik- og Miljøforvaltningen med åbne øjne acceptere en forudsigelig øgning af støjniveauet i et område, der i forvejen er belastet af trafikstøj fra henholdsvis Ågade og Jagtvej?

Københavns Kommune skriver i publikationen Støjpolitik 2018:

I København er der mange kilder til støj. Der er vejtrafik, lyde fra arbejdsmaskiner på byggepladser og musik fra værtshuse, restauranter og udeserveringer. [...] Vejstøj er den støjkilde, som påvirker helbredet mest. Københavns Kommune modtager dog langt flere klager over støj fra koncerter, restaurationer, varelevering og byggeaktiviteter. (Kan downloades)

Endelig taler man om at ”butikkerne vil skabe nyt byliv i området”. Jeg mangler en begrundelse for denne påstand. Det område vi bor i overfor og omkring Nuuks Plads er velsignet med byliv.

Men hvis der med byliv associeres til natteliv, støj, udeservering m.m., så tyder det på mangel på respekt for de mennesker, der bor og lever her med deres børn og familie. Et hjem er et sted, hvor man rekreerer og trives – et sted, hvor man kan have en forudsigelig og god hverdag.

 

2 Grøn by – Placer solcellepaneler på taget af Koppelbygningen

 

København vil være en grøn by, og kommunen har udarbejdet en strategi for en grøn udvikling. Hvorfor ikke begynde her på Nuuks Plads? Innovativ, nytænkning og frontløber. Det er nu, det er muligt! Grib stafetten.

Ja, hvorfor ikke udnytte det store tagareal på Koppelbygningen til solcellepaneler. Her kan man virkelig tale om nytænkning.

Og opgiv så tanken om et opholdsareal på taget, der måske – forudsigeligt? – kan give plads til udeliv, Sound Box og det glade ungdomsliv. Og uendelige problemer for småbørnsfamilier og det arbejdende folk.

Vi orker det ikke, ligesom Nørrebroparken, Indre By, Nordhavn og Christianshavn heller ikke orker det.

 

 3 Drop den stationsnære fortætning

Hvis man ser på befolkningstætheden i de enkelte bydele i København, kommer Nørrebro ind som en klar nummer et. Der bor mere end dobbelt så mange mennesker her som på Østerbro, der er nummer to i rækken. Nørrebro er også den tættest befolkede bydel i skandinavisk sammenhæng.

 

Nørrebro savner rekreative områder og generelt udendørs tilbud. Med en mere visionær tænkning kunne der være rettet op på det i forbindelsen med anlæggelsen af den nye metrostationsplads på Nuuks Plads. Ved flere metrostationer fx Vibenhus Runddel, Trianglen og Aksel Møllers Have har det været muligt at etablere frie arealer omkring metrostationerne, og der har ikke på noget tidspunkt været talt om ”stationsnær fortætning”, som det er tilfældet ved Nuuks Plads.

 

Høj bebyggelsesprocent fører ikke automatisk til en mere attraktiv by. Den tidligere overborgmester Frank Jensen havde et ensidigt fokus på at få bygget så mange boliger som muligt, og det har hverken ført til billigere boliger eller bedre boliger.

 

4 Parkering

I lokalplanforslaget er der vedtaget en såkaldt 0-parkeringsnorm, og den planlagte parkeringskælder, der blev nævnt under det første borgermøde, er nu droppet.

Det er et svigt af beboerne i området omkring Nuuks Plads. Ingen beboere skal undskylde eller forklare, hvorfor de har en bil. Der er grund til at komme dem i møde, når man vælger at fratage dem muligheden for at benytte den.

Det ligger i tiden, at bilerne skal ud af byen, og at vi alle skal cykle, gå eller benytte den offentlige trafik. Men bilerne forsvinder altså ikke ud af byen eller væk fra Florsgade og omegn med et trylleslag. Det fordrer en plan, og at man kommer beboerne i møde.

Under det digitale borgermøde (januar 2021), nævnte man flere gange, at man anerkendte problemet med de nedlagte p-pladser. Hvad er løsningen? Det må stå hen i det uvisse.

Nok om bilerne. Hvad med cyklerne? Hvorfor er der ikke medtænkt en løsning på det parkeringsproblem? Vi pegede på manglende cykelparkering under den første høringsrunde, så heller ikke det kan være ukendt for T- og M-forvaltningen.

 

5 Infrastruktur og trafikbelastning i området omkring Nuuks plads

Lokalplanen tager ikke hensyn til beboerne i det eksisterende boligområde.

Vi er begunstigede med let adgang til busser og Metro. På trods af det vil man i området omkring den planlagte bebyggelse helt forudsigeligt opleve mere tung trafik og dermed mere støj og utryghed.

Der skal etableres en overkørsel fra Florsgade til nybygningen; der skal bl.a. hentes dagrenovation, og det skal foregå fra Florsgade og videre ad Hiort Lorenzens Gade og endelig ad Krügersgade til Ågade. Hvor skal affaldsbeholderne placeres? Det er der ingen plan for. Skal de placeres ud for Florsgade?

Vi sorterer affald, og det involverer talrige beholdere og talrige afhentninger. Beboerne vil opleve øget trafik, uro, støj og utryghed. Børn kan ikke længere færdes sikkert her.

I Forslag til tillæg til Lokalplan 489 står der side 7:

”Nabobebyggelser i Florsgade, Rantzausgade og Hiort Lorenzens Gade vil opleve en mindre stigning i øget trafik til og fra området, primært i form af søgetrafik. Nye beboere og andre brugere vil benytte parkeringspladser i nærområdet, da der ikke etableres nye parkeringspladser udover til handicapparkering. Dette belaster parkeringsbelægningen i nærområdet og kan betyde dårligere trafiksikkerhed overfor de lette trafikanter. Det vurderes dog, at der i forvejen er en markant p-søgetrafik pga. den høje parkeringsbelægning. ” (min understregning)

Jeg går ud fra at eufemismen ”søgetrafik” dækker over, at bilejerne kører rundt og rundt i området på jagt efter en parkeringsplads – som ikke findes.

Forestil jer, hvor belastet området vil være i fremtiden, når kampen om parkeringspladser går ind. Igen må jeg konstatere, at de nuværende beboeres behov slet ikke er medregnet.

 

Og hvad angår cykelparkering er hele området omkring lokalplanområdet allerede nu oversvømmet med cykler. Det er skønt, at det er et populært transportmiddel, men der ikke plads til at parkere i hverken gårde, kældre eller cykelstativer.

 

Det kan opfattes som om Københavns Kommune og bygherren har et afslappet forhold til forudsigelige problemer.

 

 

6 Affaldssortering og dagrenovation

 

Det er uklart, hvordan et anlæg for affaldssortering og storskrald (miljøstation) skal placeres, og om det vil tage plads fra området ud mod Florsgade. Det præciseres heller ikke, om den samme miljøstation kan servicere Nyrops bygning, og i givet fald, hvordan affald skal transporteres fra den ene bygning til den andet. Hvis Nyrops bygning skal have egen miljøstation er der ingen præcisering af placering af denne og parkering og til- og afkørsel af renovationsbiler.

 

7 Grønne byrum

 

I den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der gælder for hovedstadsregionen, er der fokus på livskvalitet, klima, trængsel, trafik og sundhed. Den indeholder en vision om at skabe en grøn og innovativ metropol.

 

Flere grønne byrum, der tager hensyn til lokale sol- og vindforhold, god infrastruktur og mulighed for at opholde sig mere i byens rum. Det er blandt de målsætninger og visioner som Københavns Kommune har formuleret for københavnerne.

Hvis alt dette skal tages alvorligt, kan jeg kun se, at det står i stærk modsætning til det fremlagte forslag til en bebyggelse af Nuuks Plads.

 

Bygherren har ved flere lejligheder sammenlignet det planlagte byrum med Charlottenborgs indre gård. Det er et byrum, der har stor herlighedsværdi, men sammenligningen holder ikke. Det planlagte byrum vil blive et kedsommeligt og skyggefuldt rum, der stort set vil ligge i skygge det meste af dagen. Det er nemlig omkranset af seks etager høje bygninger på de tre sider.

 

Jeg mener, at tillægget til Lokalplanen og den tidligere miljøudredning rummer fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området.

 

8 Pas på miljøet

 

Miljøundersøgelsen beskriver ikke, hvordan de øvrige beboere i området påvirkes at den øgede befolkningstæthed med hensyn til bl.a. støj og trafik. Der er lagt op til en dramatisk øgning af bebyggelsesprocenten i et område, der i forvejen er det tættest bebyggede område i hele Norden, og et af de områder i landet med størst luft- og støjforurening. Undersøgelser om forurening og støj fra Nationalt Center for Miljø og Miljøstyrelsen dokumenterer dette, men er fuldstændigt ignoreret i lokalplanen.

 

 

 

9 Bevaringsværdige træer

 

Der er fire bevaringsværdige træer på lokalplanområdet. Det ene ofres allerede fra starten, nemlig træet i området mellem de to bygninger. Hvad angår de resterende tre træer, finder jeg ikke en overbevisende beskrivelse af, hvordan byggeriet skal kunne skærme disse træer og deres rødder både i byggeprocessen og efterfølgende.

 

Det er sørgeligt men forståeligt, at det bevaringsværdige træ i det indre byrum mellem bygningerne fældes med forvisning af flagermusene til følge, jf. indsigelse fra Byens Anvendelse, side 4 i Miljøvurdering. Det vil være endnu mere sørgeligt, hvis øvrige tre træer må ofres i løbet af byggeperioden. Allerede nu ser det ud til at det største træs drypzone rækker ind over det påtænkte byggeri. Der mangler måske en præcisering af, om udgravning i anlægsfasen underminerer de fredede træers rødder. Der bør beskrives en præcis sikring af disse og ikke blot en hensigtserklæring. Det ser umiddelbart ud, som om de skitserede faskiner (se fig. 2 og 3, side 5-6 i rapporten fra Rambøll) kolliderer med de fredede træers rodnet.

 

 

10 Ophæv Lokalplanen og tillægget – tænk nyt

 

Man kan genoverveje den eksisterende Lokalplan nr. 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, der blev vedtaget 13. december 2012 i Borgerrepræsentationen. Tænk, hvis man kunne vende tilbage til den. Med det forbehold, at Landsarkivet ikke var nedlagt på det tidspunkt, kan planen forholdsvis let revideres med nedrivning af Koppel-bygningen og nybygning af ungdomsboliger samt udnyttelse af Nyrop-bygningen som skitseret i det forslag til lokalplan, jeg sidder med i dag.

 

Der kan skaffes plads til rekreative og kulturelle aktiviteter i denne lokalplan, hvis man reducerer antallet af dagligvareforretninger, mindre forretninger og cafeer. Det vil også dæmpe det trafikale pres med færre til- og frakørsler med fragt- og renovationsvogne. Dermed ville Københavns Kommune i højere grad sikre borgernes ret til sundhed og trivsel i et godt og trygt boligmiljø.

 

Kan det virkelig passe, at Københavns Kommuner har opgivet styringsmulighederne og overgivet sig til de private og profitjagende investorer?

 

Ω

 

Jeg vil slutte dette høringssvar med igen at henvise til og citere fra Holger Bisgaards kronik i Politiken.

 

”København har lige fået ny overborgmester og skal igen have en ny om et år. Det stiller spørgsmålet, om der ikke skal ændres i den strategiske linje, byen har fulgt i de seneste ti år. [...] Frank Jensens fokus på flere boliger har betydet meget høje bebyggelsesprocenter og er gået ud over mulighederne for at skabe en attraktiv by. [...] Den nye overborgmester bør altså have fokus på det grønne og livet mellem husene, som en nødvendig opgave, som ikke er blevet løst de sidste 10-12 år.”