Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 7. februar 2021
Svarnummer:
44

Indsendt af

Pia Jepsen

Postnr.

2200

By

København N.

Høringssvar

Jeg har stor forståelse for, at der er et ønske om at bruge det gamle Landsarkiv til noget og det er positivt, at Nyrup og Koppel bygningerne ikke rives ned. Der bør i beslutningen, om hvad bygningerne skal bruges til, ses på området og hvad byggeriet kommer til at betyde for dem der bor i området i dag.

Nørrebro er det tættest bebygget område i landet og København. Der er i forvejen trængsel på de grønneområder i kvarteret og der er stadig små og mørke gårde på Nørrebro. Trængslen på Nørrebro er stor i dag og jeg undre mig over, at der er politikere der mener at det er i orden at presse endnu flere folk ind i byens tætteste befolket bydel. 

En del af lejlighederne omkring det gamle Landsarkiv er små lejligheder og byggeriet vil tage lys fra de eksisterne lejligheder. Det kommer til at betyde, at nuværende beboere vil opleve mørkere lejligheder. 

Efter kl 17 er det i dag svært at finde en p-plads i kvarteret. Fjernes 12 P-pladser vil gør det umuligt for områdets beboere at parkere deres biler. Der er i dag en del unødvendig kørsel i området fordi folk kører rundt for at finde en P-plads. Vi kommer til at opleve endnu mere unødvendigt kørsel og ulovlig parkering i området. 

I planerne er der indtænkt et supermarkede ( hvilket er en grund til at der skal fjernes så mange p-pladser). Der er masser af supermarkeder indenfor en rimelig radius. Det er ikke noget området mangler. Derimod vil vi komme til at opleve lastbilkørsel i et område, hvor der i forvejen ikke er meget plads til lastbiler. 

Jeg er enig i, at det gamle landsarkiv skal bruges til noget. Og har forståelse for, at der mangler boliger i København. Jeg mener at der er andre områder i byen hvor der er plads til flere boliger uden det får en stor betydning for de beboer der bor i de områder. Jeg mener, der er andre ting det gamle Landsarkiv kan bruges til som vil komme alle borgere i København tilgode.