Oprettet: 7. februar 2021
Svarnummer:
37

Indsendt af

Søren Pedersen

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

7. Februar 2021

Høringssvar til Forslag til Nuuks Plads

Tak for at i lyttede, og sagde nej til Lokalplanforslag Nuuks Plads II sidste gang i 2018.

Vi oplever desværre ikke, at man i den nye planlægning har taget højde for alle de udfordringer, der blev påpeget ved den forrige lokalplan omkring Nuuks plads.

Jeg vil gøre det relativt kort. Der er i min optik at alt for mange hager ved det byggeri, som ikke står i mål med de visioner, der er i Københavns kommune.

Der bliver stadig bygget tættere og tættere, og som flere har påpeget bla. Holger Bisgaard forhenværende planchef i Københavns kommune skal fokus være på flere grønne områder, bedre byggerier og flere almene boliger. Der skal ændres fokus, og ikke bare få bygget så meget som muligt. Der er ikke brug for flere cafeer, restauranter, tagterrasser og andre støjgener. Der er heller ikke plads. De eksisterende erhvervsdrivende kæmper i forvejen for at overleve. Hermed ikke sagt, at nye iværksættere ikke må skyde op, det må de selvfølgelig gerne, men at ”skabe” endnu et kunstigt marked er simpelthen ikke nødvendigt.

Man synes med denne løsning omkring Nuuks plads at ignorere støjgener, og sætter nyt byliv lig med tryghed. Tryghed er vel ikke lig med mere støj. Der er i forvejen også masser af trafikstøj fra de store indfaldsveje.

Kampen om at kunne få en parkeringsplads bliver godt nok oprustet med en vedtaget 0-Parkeringsnnorm. Der er i forvejen mangel på pladser, og også mange parkeringsvagter i området. Det bliver kun være, når der forsvinder så stort et antal pladser. Forsvinder parkeringsvagterne med Københavns kommunes bødeblok så også?

Cykelløsningen virker på ingen måde gennem bearbejdet, der er vel nærmest ingen plan for dette?

Tagterrassen er min optik også helt skudt forbi. Den vil give konstante udfordringer med høj musik og fest til langt ud på natte, nuvel man kan lave regler. Realistisk giver det en dårlig kemi naboerne imellem, for de unge vil benytte den, når den er der. Jeg tænker, at vi i vores hjem skal kunne lade op og have relativ ro. Der er også masser af børnefamilier i området.

Kig på befolkningstætheden, der ligger Nørrebro øverst på listen i kommunen, hvor meget skal den presses? Vi er dobbelt så mange som dem, der ligger på andenpladsen, Østerbro

Affaldssortering og dagrenovation virker også som om det er planlagt med løs hånd. Det er uklart, hvordan det skal placeres.

København har en strategi om at være en grøn innovativ metropol. Dette stemmer for mig at se ikke overens med planlægningen omkring Nuuks plads. Der er en del andre metrostationer, hvor det er lykkedes med lidt grønne områder. Der er ikke megen livskvalitet over masser af skygge, et overbebygget område, megen støj, manglende infrastruktur samt alt for mange mennesker på for lidt plads.

Ophæv denne lokalplan og gentænk Nuuks Plads, det kan nås endnu.

Søren Pedersen, Florsgade 7.