2. behandling af forslag til ny budgetmodel for almenskoler

12. august behandlede Børne- og Ungdomsudvalget det revidere forslag til ny budgetmodel og valgte at sende det i høring.

Høringsfrist:

25. september 2020
Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
35
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København
Postnr.:
2400
Se vedhæftede fil med høringsvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Christian Munch Thorsen
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
34
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen Vibenhus Skole
By:
København Ø
Postnr.:
2100
På vegne af skolebestyrelsen på Vibenshus Skole
Læs høringssvar fra Christian Munch Thorsen
Indsendt af:
Anja Ravn Schmidt Joensen
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bellahøj Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Her er Bellahøj Skoles høringssvar til forslag til ny budgetmodel for almenskoler Mvh Skolebestyrelsen på Bellahøj Skole /Anja Ravn Schmidt Joensen, bestyrelsesformand
Læs høringssvar fra Anja Ravn Schmidt Joensen
Indsendt af:
Kalle Jørgensen
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
32
Virksomhed / Organisation :
Nørre Fælled Skole
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Hermed afgives høringssvar til ”Forslag om ny budgetmodel for almenskoler” på vegne af skolebestyrelsen ved Nørre Fælled Skole.    Generelle bemærkninger Nørre Fælled Skole hører til de skoler, der står til at miste flest midler med den foreslåede model – ca. 4 pct. af den årlige bevilling allerede fra skoleåret 2021/22. Det er vi naturligvis meget bekymrede over. Det vil alt andet lige gøre det sværere at opretholde en god og positiv fortælling om skolen, tiltrække og fastholde kvalificerede lærere og ledere, og i det hele taget levere et godt undervisningstilbud. Besparelsen vil efter vores opfattelse ramme Nørre Fælled Skole særlig hårdt. Vi har i flere år kæmpet for en afklaring af vores fremtidige rammevilkår, og disse er først faldet endeligt på plads for mindre end en måned siden, hvor kommunen efter lang tids tøven besluttede at skrinlægge den planlagte sporudvidelse og reducere skolens distrikt, så vi fremover skal være en tosporet skole. Dertil kommer, at vores skoleleder opsagde sin stilling umiddelbart inden sommerferien. Vi er gået i gang med at rekruttere en skoleleder, men vedkommende kan tidligst tiltræde 1. december, hvor indskrivning og planlægning af det kommende skoleår er i fuld gang. Ifølge høringsmaterialet har et mindretal i Børne- og Ungdomsudvalget opfordret forvaltningen til at fremlægge løsningsforslag i forhold til skoler, der befinder sig i en ”særlig strukturel situation”. Det mener vi, at Nørre Fælled Skole gør, og derfor vil vi gerne tilslutte os denne opfordring.   Bemærkninger til modellen Vi har stor sympati for de principper, der ligger til grund for den nye budgetmodel: Transparens, bæredygtighed og incitamenter. Men set fra vores perspektiv vil det foreliggende forslag modarbejde disse hensyn på flere punkter. Hvad bæredygtigheden angår, er ambitionen ifølge høringsmaterialet at sikre mindre udsving i bevillingerne fra år til år. Det er prisværdigt, men hvad med bæredygtigheden her og nu? Med modellen står Nørre Fælled Skole til at blive beskåret meget voldsomt allerede fra skoleåret 2021/22. Vi mener, at dette er en uhørt kort indfasningsperiode til så voldsom en besparelse. Hårde økonomiske opbremsninger, hvor man skal beslutte og gennemføre sparetiltag meget hurtigt, risikerer efter vores opfattelse at resultere i dårligere og mere kortsigtede løsninger. Vi vurderer, at dette strider mod intentionerne i forslaget. I forhold til transparens må vi notere, at vi efter at have læst høringsforslaget med tilhørende bilag stadig har svært ved at gennemskue, hvordan det kan være, at den nye model rammer os så hårdt. Det undrer os, at en skole som vores, med en relativt stor andel tosprogede eller socialt udsatte elever, mister penge med den nye model. Det samme gælder en række andre skoler med relativt svag socioøkonomi. Mellemregningerne fremgår ikke af materialet, men som vi læser formuleringerne omkring socioøkonomien, vil bevillingerne fremover tage udgangspunkt i et gennemsnitstal (det socioøkonomiske indeks) frem for en konkret vurdering af, hvilke elever der har brug for ekstra støtte. Her skal vi bemærke, at socioøkonomien for skolens samlede elevgruppe trækkes op af vores idrætslinje på 7.-9. klassetrin, da den tiltrækker elever fra mange andre skoledistrikter, som med meget få undtagelser er mere velstillede end vores. Hvis det er rigtigt forstået, at tilskuddet til en ”ressourcesvag” elev i 0. klasse reduceres, når vi optager en ”ressourcestærk” elev i 7. klasse, vil vi kraftigt appellere til at genoverveje rimeligheden og fornuften i dette princip. Incitamenter. Modellen skulle angiveligt give incitamenter til mere effektiv skoledrift. Vi har svært ved at vurdere, om dette er tilfældet. Ræsonnementet om, at antallet af klasser er den væsentligste udgiftsdriver, virker fornuftigt, og i det lys er det rimeligt nok, at den samlede bevilling beregnes ud fra klasser frem for elever. I praksis mener vi dog ikke, at det vil ændre incitamenterne væsentligt på Nørre Fælled Skole. Som en relativt lille skole normeret til to spor har vi sjældent mulighed for at ”effektivisere” klassedannelsen i nævneværdig grad.   Bemærkninger til processen Afslutningsvis er vi også nødt til at stille spørgsmålstegn ved timingen i forhold til situationen omkring COVID-19. Siden marts har vilkårene for skolerne været meget usædvanlige. Vi synes selv, at Nørre Fælled Skole har løst opgaven langt over forventning, men det har krævet betydelig kreativitet og fleksibilitet at opretholde et godt undervisningstilbud og en fornuftig ramme om elevernes hverdag. Da alt tyder på, at COVID-19 vil påvirke skolerne nogen tid endnu, virker det som et dårligt valgt tidspunkt at gennemføre så markante ændringer i vores rammevilkår.
Læs høringssvar fra Kalle Jørgensen
Indsendt af:
Lennart Kjellerup
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
31
Virksomhed / Organisation :
Peder Lykke Skolen
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. budgetmodel                                                                                                          25.09.20   Skolerne er meget forskellige stillet i forhold til antal udsatte børn pr. årgang og bestyrelsen kan ikke se at modellen tager højde for dette. Mange udsatte børn betyder mange netværksmøder og lægger ekstra pres på ledelsen og resourcecenteret. Bestyrelsen tænker at modellen bør tildele ressourcer til ledelse og ressourcecenter efter socioøkonomi.   Den ledelsesmæssige og ressourcecenter-opgave er efter bestyrelsens opfattelse noget større på en skole med mange tosprogede og lavt socioøkonomi.    Skolen har for at støtte udsatte elever og deres familier som er i risiko for at miste tilknytningen til læringsfællesskaber i almenområdet søgt at styrke samarbejdet med Borgercenter Børn og Unge via en række samarbejdsprojekter (samskabelsesprocesser): Udvalgte projekter: PMTO på skolen og familien: Kompetenceudvikling af lærere og skolens ressourcecenter, gruppeforløb med familiebehandling for grupper af forældre og elever. Dette samarbejde med en anden forvaltning kræver en stor indsats fra afdelingsleder og ressourcecenter, som må have tæt dialog på ledelses- og ressourcecenterniveau med BBUs ledelse, PMTO-familiebehandler, elevernes sagsbehandlere, familiebehandlere og forældre. Forløbet kræver særligt fokus ift. at allokere ressourcer støtte op om organisering og vikardækning i forbindelse med forløbet. Der er et tæt samarbejde mellem skolens ledelse og sagsbehandlere om visitation af familier til forløbet. Ledelsen deltager desuden i opstart af forløbet og er løbende i dialog med PMTO-familiebehandlere samt deltager i opfølgnings- og evalueringsmøder. Ressourcecentret deltager i alle projektets dele for at sikre forankring i skolens RC. Idrætsprojektet: Som del af indsatsen med at sikre udsatte elever tilbagevenden til skolen efter Corona deltager skolen i et særligt samarbejde med BBU og idrætsprojektet. Her har ledelsen, ressourcecenter og skolesocialrådgiver været i tæt kontakt med idrætsprojektets ledelse og medarbejdere samt sagsbehandlere, forældre og lærere i visitationsfasen, i opstart, opfølgningsmøder og evaluering.   Ledelse og RC: Fraværsindsatser: ressourcecenter, skolesocialrådgiver og afdelingsledere. Fraværsscreening, kontakt med elevernes lærere, fraværsmøder, underretninger og partshøringer af forældre. Deltagelse i familiekursusforløb (BUF-regi) om udsatte elever, hvor indsatsen indgår i en større indsats for eleven og familien. Læse underretninger og skoleudtalelser. Skrive akutte underretninger. Lave §12,2 tilbud til elever som ikke kan trives i klassemiljøet: ansøgning, opfølgning til områdeledelsen, dialog med forældre, sikre underretninger til BBU, allokerer ressourcer og løbende justere tilbud. Ledelse og ressourcecenter har jævnlig kontakt til de mange sagsbehandlere, som er tilknyttet en del af skolens elever, til skolesocialrådgivere, familiebehandlere og forældre. Det kan fx være elever, som får det meget dårligt i løbet af kort tid, så processerne efter underretning skal følges tæt på ledelses- og RC-niveau. Elever med BBU-sager, hvor forældrene er så udsatte, at de ikke kan tage imod hjælp fra BBU, elever, hvis sager i SOF strander i længere perioder fordi der fx er skift i sagsbehandlere eller i overgangen mellem BBU (Borgercenter børn og unge) og BCH (Borgercenter handicap).  I forbindelse med stigningen i tilfælde af vold og trusler mod lærere og pædagoger: Styrke arbejdet i trioen, arbejdet med medarbejdere og elever ift. at sikre kendskab til lovgivning, procedurer, viden om low arousal-teknikker blandt medarbejderne. Håndtering og opfølgning på voldsomme episoder (efterværn). Løbende opkvalificering af medarbejdere via kurser og sparring. Samarbejde med kommunale kompetencecentre: Frejaskolen, Charlottegården, Eksperimental institutionen, Øster Farimagsgade Skole, Blågårds skole. I forbindelse med hvert besøg skal dette koordineres af skolens ressourcecenter og ledelsen skal sørge for de nødvendige ressourcer og med jævne mellemrum deltage i sparringen for at sikre at skolen udvikler sig ift. at kunne inkludere et stigende antal elever med særlige behov. Deltagelse ved et stort antial netværksmøder, aftalefora, BEKU-møder, revisitationsmøder. Følge distriktselever som er visiteret til dagbehandling i en kortere eller længere årrække. Skole- og BUFflex forløb: visitations- og revisitationsprocesser, handleplaner, sparring med kompetencecentre. Koordinering med eksterne rc-personer fx PPR, skolesocialrådgiver, tale-hørelærer, sundhedsplejerske. For at kunne løfte socialt udsatte elever fagligt har det været nødvendigt at ansætte 3 inklusionspædagoger, som arbejde med elever fra 0.-9. klasse. Konkret vil besparelserne betyde en koordinator for RC og en leder mindre på Peder Lykke Skolen.   I lyset at de store besparelser for Peder Lykke Skolen ser bestyrelsen det temmelig svært at fastholde det høje faglige niveau samtidig med at fastholde børnene på en alm. Folkeskole.   Mvh.   Bestyrelsesformand                      Næstformand  Zahid Akhtar                                  Susanne Raben Rasmussen       
Læs høringssvar fra Lennart Kjellerup
Indsendt af:
Bjarne Oppelstrup
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
30
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kirkebjerg skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Se vedlagte høringssvar fra Kirkebjergs skoles skolebestyrelse.
Læs høringssvar fra Bjarne Oppelstrup
Indsendt af:
Forældreforeningen Brug Folkeskolen
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
29
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
(Se vedhæftede PDF)
Læs høringssvar fra Forældreforeningen Brug Folkeskolen
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedlagte høringssvar. 
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
MED-udvalget på Bellahøj Skole
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bellahøj Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Se vedhæftet hørringsvar fra MED-udvalget på Bellahøj Skole.
Læs høringssvar fra MED-udvalget på Bellahøj Skole
Indsendt af:
Steen Brastrup Clasen
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Øster Farimagsgades Skole
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedlagt skrivelse fra Øster Farimagades Skoles Bestyrelse.   
Læs høringssvar fra Steen Brastrup Clasen
Indsendt af:
Sofie Lunøe
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
25
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge
By:
København
Postnr.:
2300
Høringssvar vedrørende ny budgetmodel for skolerne   Skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge har følgende bemærkninger til høringsmaterialet: Nogle af de bærende elementer i den nye budgetmodel giver os anledning til bekymring for, om store skoler (på to matrikler) vil kunne tilbyde eleverne samme kvalitet som mindre skoler. I høringsmaterialet angives det jo også, at modellen overkompenserer skoler med få elever. Men ønsket må være, at alle børn i København stilles lige uanset skolestørrelse. Princippet om at opgøre antallet af klasser helt stringent ud fra 28 børn pr. klasse i forhold til bevillingen af lærerårsværk giver store problemer ud fra et pædagogisk og fagligt perspektiv. Modellen er meget sårbar på skoler med mange spor: Ganske få elevers fraflytning betyder, at det bliver økonomisk nødvendigt at lægge klasser sammen, fordi bevillingen ikke understøtter det faktiske antal lærerårsværk på en årgang. Ved en ganske lille tilflytning på 1-3 elever vil det så være nødvendigt igen at oprette en ekstra klasse på årgangen for ikke at have for mange elever i klasserne. Det er ikke en acceptabel løsning at nedlægge og oprette klasser så ofte, som modellen vil give anledning til i dens helt stringente form. Det er svært at se, hvordan skoler med mange spor skal undgå at komme i underskud, hvis vi ikke vil gå på kompromis med elevernes trivsel og læring. Omvendt er det heller ikke en holdbar løsning at kalkulere med et underskud. De store skoler vil mangle et økonomisk spillerum i denne kalkule. Det nævnes i høringsmaterialet, at der skal være incitament til at drive skolen “effektivt”. Effektivitet tolket udelukkende i økonomisk perspektiv vil i vores optik betyde, at klasser kommer til at opleve flere omlægninger/sammenlægninger i løbet af deres skoletid, end det er pædagogisk forsvarligt. Effektivitet skal ses som andet og mere end kun økonomien. Trivsel og læring påvirkes ved store skift og omlægninger, hvilket er en stor bekymring fra lærernes side. Det angives i materialet, at størrelsen på grundbevillingen stiger i takt med det faktiske antal spor. Dette princip gælder dog kun frem til det 5. spor. Herefter skifter progressionen i bevillingen markant. Når vi ser på den progression, der er lagt i modellen fra en to-sporet op til en 8-sporet skole, ser det ud til, at der er taget udgangspunkt i en stordriftsfordel på store skoler, vi har meget svært ved at genkende. Opgaverne, der skal løses er de samme - ovenikøbet er der en langt større kompleksitet i at drive en stor skole fordelt på to matrikler. I modellen vil en skole med 6 spor f.eks. på ressourcecenter og pædagogisk læringscenter have 250.000 kr. mere i bevilling en 4-sporet skole. Vi er bekymrede for, om der kan opretholdes den samme kvalitet i tilbuddet for op til 20 klasser mere med en yderligere grundbevilling på det lave niveau. Konkret vil vi på Skolen på Islands Brygge om et års tid have 2 matrikler og dermed 2 ressourcecentre og 2 læringscentre. Vi er som minimum nødt til at have en dobbelt bevilling til at finansiere 1 inklusionspædagog og 1 lærerårsværk på hver matrikel. Et ressource- eller læringscenter uden personale er dybest set et rum uden funktion, hvilket i hvert fald ikke er effektivt. Vil der i budgetmodellen indarbejdes et tilstrækkeligt tillæg/ekstra bevilling til store skoler med to matrikler? Det er i modellen uklart, hvordan den nævnte kompensation(de 30 mio fra socioøkonomi) kommer til at virke for den enkelte skole. Her er modellen langt fra gennemsigtig. Det fremgår heller ikke, hvordan man er kommet frem til puljen på 30 mio eller fordelingsnøglen mellem puljen til klasser med mange elever og den klassebaserede pulje (60/40%).  I forhold til ledelse gør den samme problemstilling sig gældende. En skole med 6 spor vil have én afdelingsleder mere end en 4-sporet skole. Igen er det svært at se, hvordan den faglige ledelse kan opretholde samme kvalitet. Ydermere har skolelederen på en stor skole ringere mulighed for at være en del af den daglige personaleledelse, og på ledelsesområdet er der i modellen ikke andre bevillinger, der kan kompensere de store skoler. På administrationsområdet gør det samme sig gældende med en meget lav stigning i bevillingen fra f.eks. 4 til 6 spor.  På vegne af skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge, formand Sofie Lunøe / email sofielunoe@gmail.com / mobil 51 95 11 54
Læs høringssvar fra Sofie Lunøe
Indsendt af:
Nørrebro Park Skole
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Park Skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede høringssvar fra skolebestyrelsen på Nørrebro Park Skole. 
Læs høringssvar fra Nørrebro Park Skole
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Anette Holst, Rektor
Dato: 25. september 2020
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sankt Annæ Gymnasium
By:
Valby
Postnr.:
2500
Den 24. september 2020   Høringssvar til HØRING - 2. behandling af forslag til ny budgetmodel for almenskoler fra Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommune Sangskole Sankt Annæ Gymnasiums bestyrelse har modtaget forslag om ny budgetmodel, som vil medføre en samlet reduktion af vores folkeskoleafdelings budget på 971.276 kroner, hvor de 493.481 kroner fjernes direkte fra folkeskolen, og de 477.795 kroner fjernes fra ledelsen og administrationen af folkeskolen. Der er desuden i perioden fra 2014 og til nu gennemført reduktioner i folkeskoleafdelingens budget på 1,250.000 kroner. Det er bestyrelsens holdning, at vi ikke ser det muligt inden for den foreslåede budgetmodel fortsat at kunne skabe god, faglig og social trivsel for alle vores elever.  I forhold til budgetreduktionen på ledelse og administration er vi helt uforstående overfor baggrunden for dette forslag. Vi kender ikke præmisserne og set i lyset af, at vi er vores eget administrative fællesskab, ser vi det ekstraordinært vanskeligt at skulle løse de administrative opgaver i folkeskolen og i det samlede administrative fællesskab imellem Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen med den foreslåede budgetreduktion. Vi henstiller til, at den samlede budgetreduktion tages af bordet for ledelsen og administrationen i folkeskolen på Sankt Annæ Gymnasium. Desuden opfordrer vi til, at forvaltningen genovervejer den foreslåede budgetmodels grundpræmis, herunder definitionen af os som 2-sporet skole. Efter vores opfattelse er der nemlig ikke en indlysende sammenhæng mellem socioøkonomisk niveau og antallet af børn med behov for særlig støtte, ligesom vi ikke mener, at vi kan sammenlignes med en 2-sporet skole i forhold til administrative opgaver grundet vores særlige profil, vores klassetal på 28 elever, og ekstraordinære administrative opgaver forbundet med optagelse i 3.klasse samt forbundet med 3 afgangsklasser med 27-28 elever i hver. Københavns Kommune har med Sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium et helt unikt skoletilbud, hvor vi er udpeget til at varetage en række forpligtelser i forhold til kommunen, dansk og internationalt musikliv. Det kræver ressourcer og administration af et omfang og en karakter, som ikke altid passer ind i generelle budgetmodeller. Nedenstående præsenterer vi baggrunden for vores høringssvar samt løsningmuligheder. Venlig hilsen Bestyrelsen for Sankt Annæ Gymnasium Jens Kramer Mikkelsen   Baggrund Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole. Folkekoleafdelingen har ca. 580 elever fra 3.-9.klasse med 28 elever i alle klasser. Folkeskolen har ikke eget distrikt, men hele byen samt andre byer som optagelsesområde, og optagelse sker på baggrund af en sangprøve. Tilbud om optagelse gives til alle byens børn i 2.klasse. Der er hvert år mere end 500 ansøgere til de 84 pladser (tre 3.klasser af 28 elever). Det unikke musikalske miljø Folkeskolen, Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor udgør grundstammen i det unikke musikalske miljø, som folkeskoleloven også omtaler. Skolens samlede mission er formuleret i værdigrundlaget: Sankt Annæ Gymnasiums grundlag er et samspil mellem korarbejde på internationalt niveau og almen undervisning i folkeskole og gymnasium. Skolens overordnede vision lyder: Vi uddanner til indsigt, der giver udsyn. Vi skaber fremtidens stemmer i verden. Tidligere budgetreguleringer Som følge af folkeskolereformen i 2014 bortfaldt alle tildelinger til folkeskoler med ekstraordinær undervisning, hvilket betød et bortfald fra august 2014 på ca. 1,8 mio. kr. til sangskole-relateret undervisning. Til gengæld kom der som følge af folkeskolereformen en ændret budgetbevilling, der i et vist omfang skulle kompenserede for bortfaldet af de 1,8 mio.kr. Det er vanskeligt at beregne den konkrete netto-budget-reduktion, men den lå skønsmæssigt i omegnen af 600.000 kr. I perioden fra 2016-2018 skulle sangskolen effektivisere for 5,8 % hvilket betød en yderligere besparelse på 650.000 kr. Besparelsen i perioden fra 2014-2018 beløber sig til ca. 1,250.000 kr.   Ny budgetmodel I henhold til forslag til ny budgetmodel, står Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling til at skulle skæres yderligere 493.481 kroner. Desuden har vi fået oplyst på Strategimøde den 8. september på PP-slides fremsendt af områdeleder Kate Obeid, at folkeskolens budget til ledelse og administration skæres yderligere 477.795 kroner. Denne sidste reduktion tager udgangspunkt i, at vi er defineret som en 2-sporet skole til trods for, at vi i adskillige henseender er 3 sporede med alt, hvad dertil hører. Således ser vi frem til en samlet reduktion i budgettet på 971.276 kroner.   Særlige vilkår og forpligtelser som sangprofilskole uden skoledistrikt Vi giver vores elever en sanguddannelse på internationalt niveau og en folkeskoleuddannelse, der ligger på et højere niveau end socioøkonomisk forventeligt. Dette gør vi for bl.a. at kunne leve op til de forpligtelser vi har i forhold til Københavns Kommune, Kongehuset, Domkirken og en lang række professionelle samarbejdspartnere i dansk og internationalt musikliv. At samskabe elevernes sanguddannelse, koraktiviteter og folkeskoleuddannelse kræver stor sammenhængskraft imellem sangskolen og folkeskolen; En sammenhængskraft som skal være med til at balancere de mange aspekter i det enkelte barns liv: Talentudviklingen hos det enkelte barn, og de mange faglige og sociale aspekter i det inkluderende børnefællesskab. Koordination og samarbejde om elevtrivsel, skolegang og korsang finder sted både på ledelses-, lærer- og elevniveau; bl.a. ved ekstra skolehjemsamtaler og forældremøder med deltagelse fra både sang- og folkeskolepersonale m.v.   Meget høj grad af inklusion Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling har trods vores høje socioøkonomiske niveau ikke færre børn med diagnoser eller andre vanskeligheder end gennemsnittet af skoler i København. Vi har et meget velfungerende ressourcecenter, der igennem en årrække har haft fokus på at øge antallet af forebyggende indsatser omkring vores elever frem for foregribende og indgribende. Dette er lykkedes, hvilket ses i skolens meget lave segregeringstal på 0,0%-0,5% i de sidste 3 år til BUF-specialtilbud, hvor segregeringstallet i 2019 samlet for København er 5,2%. I gennemsnit indstiller vi altså langt færre børn til specialtilbud, bufflex- og skoleflexordninger og andre særlige skoletilbud end andre skoler i Københavns Kommune. Vi ser med bekymring på vores muligheder for at fastholde vores lave segregeringstal og høje faglige og sociale trivsel hos alle vores elever, hvis vi skal implementere den besparelse, der er lagt op til i den nye budgetmodel. Vi ser også, at det er bedre fagligt og socialt for børnene og mere samfundsøkonomisk ansvarligt, at bibeholde eleverne hos os. Organisatorisk kompleksitet Grundet vores sammensatte organisatoriske kompleksitet, hvor folkeskolen kun er en af tre dele af hele Sankt Annæ Gymnasium (de andre to dele gymnasiet og sangskolen), har vi hos os mange medfølgende administrative opgaver. Her kan bl.a. nævnes den koordination, der er forbundet med optagelse af elever på skolen. Optagelse hos os indebærer både en sangprøve, et halslægebesøg samt andre rekrutterings- og udvælgelses-aktiviteter, for at vi skaber grundlaget for de gode børnefællesskaber i klasserne hos os. Når elever starter hos os i 3.klasse, er de 3 klasser typisk samlet af elever fra imellem 35-55 forskellige skoler. Eleverne bærer således mange forskellige skolekulturer og -oplevelser med sig ind hos os.   For at kunne skabe et undervisningsdifferentieret, inkluderende børnefællesskab, foretager vi en screening af alle vores elever i 3.klasse i basisfagene matematik og dansk samt omkring elevtrivsel. Den differentierede indsats koordineres ligeledes med sangskolen, hvilket også kræver ekstra tid af lærerne. Vi vurderer, at dette arbejde samlet kræver ca. 1 årsværk.   Administrativt fællesskab Sankt Annæ indgår sammen med Europaskolen i sit eget administrative fællesskab. Dette betyder at Sankt Annæ løser flere administrative opgaver inden for egen organisation. Ved etableringen af administrative fællesskaber blev Sankt Annæ budgetreduceret med ca. 300.000 kroner: Penge der gik til de andre skolers administrative fællesskaber. Dette på trods af at vi ikke modtager ydelser herfra. Det vil ikke være muligt for Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling og vores administrative fællesskab at løfte de administrative opgaver inden for den foreslåede budgetreduktion. I budgetmodellen regnes Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole som en 2-sporet folkeskole selv om vi har 3 spor. Argumentet her er, at elever hos os først starter i 3.klasse. Dette giver ingen mening, da vi anvender ekstraordinært mange administrative ressourcer på optaget i 3.klasse. Yderligere har vi 28 børn i alle klasser, hvilket er helt ekstraordinært i Københavns Kommune og hvilket også udløser flere administrative opgaver, end de skoler, der har 20 eller 22 børn i klasserne har. Endvidere har vi en ekstraordinær administrativ opgave omkring de mange aktiviteter ud af huset, elever hos os indgår i, samt det faktum at vi ikke er en distriktsskole. Det betyder, at mange af vores elever bor i en afstand til skolen, der giver dem adgang til rejse- og skolekort hos Movia: En ordning vi som folkeskole skal koordinere, og hvor opgaven tidsmæssigt i høj grad er afhængig af de systemer Movia stiller til rådighed for os. Sidst, men ikke mindst har vi 3 afgangsklasser igen med 28 elever, hvilket ligeledes kræver et stort administrativt arbejde. Således mener vi, grundet antallet af elever i vores klasser (28), de ekstra administrative opgaver dette medfører, vores store antal elever i vores afgangsklasser, samt de ekstraordinære opgaver, vi også har i administrationen i folkeskolen i forbindelse med vores mange interne og eksterne sangskoleaktiviteter, at det ikke er rimeligt at se os som en 2-sporet skole. Konklusion Sammenlagt kan det konkluderes, at vi i bestyrelsen er ekstraordinært bekymrede for endnu en nedskæring i vores budget i forhold til fortsat at kunne leve op til de forpligtelser vi har i Københavns Kommune og kongehuset og skabe god, faglig og social trivsel for alle vores elever i det helt særlige skoletilbud og de særlige skolevilkår, som Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling stiller til rådighed for alle skolens elever. Vi har ligeledes en alvorlig bekymring for vores muligheder for at kunne løse vores administrative opgaver. Vi henstiller til, at denne administrative budgetreduktion tages af bordet for ledelsen og administrationen i folkeskolen på Sankt Annæ Gymnasium. Løsningsmuligheder I beskrivelsen af den nye budgetmodel omtales en pulje på 199 millioner kroner til bevilling af ekstra personale, som: ”… gives til alle klasser og gør det muligt at lave holddannelse eller støtte enkelte elevers behov i almenundervisningen. Sammen med grundtildelingen til ressourcecenter kan det ekstra undervisningspersonale således indgå i skolens ressourcer til at skabe inkluderende fællesskaber og sprogstøtte. Størstedelen af midlerne til ekstra undervisningspersonale målrettes store klasser med mere end 22elever i klassen gennem supplerede midler for hver elev fra den 23. elev til den 28. elev i hver klasse. Det sker for at tage hensyn til, at en stor klasse alt andet lige kræver flere ressourcer til at differentiere undervisningen til det enkelte barns behov end en mindre klasse. Det understøtter desuden et fortsat incitament til at tiltrække og fastholde elever på folkeskolerne.” Vi foreslår, at vi via denne pulje udlignes besparelsen på 493.481 kroner.  Alternativt ser vi en mulighed i at tildeles en særbevilling, der udligner besparelsen, med begrundelse i vores særlige sangskoleprofil, og at vi modtager børn fra hele kommunen samt de andre særlige vilkår, der gælder for vores skole. I forhold til budgetreduktionen på ledelse og administration er vi helt uforstående overfor baggrunden for dette forslag. Vi kender ikke præmisserne og set i lyset af, at vi er vores eget administrative fællesskab, ser vi det ekstraordinært vanskeligt at skulle løse de administrative opgaver i folkeskolen og i det samlede administrative fællesskab imellem Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen med den foreslåede budgetreduktion. Begge løsningsforslag tager udgangspunkt i vores ønske om uden kvalitetstab fortsat at kunne udøve vores forpligtelser i kommunen og musiklivet samt skabe god, faglig og social trivsel og inkluderende børnefællesskaber for alle vores elever i det helt særlige skoletilbud, Københavns Kommune har valgt, at vi skal være som kommunens sang-profilskole. 
Læs høringssvar fra Anette Holst, Rektor
Indsendt af:
Skolebestyrelsen Højdevangens skole
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Højdevangens skole
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Højdevangens skole.
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen Højdevangens skole
Indsendt af:
Annemerete Esmark Thers
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sølvgades skole
By:
København K
Postnr.:
1360
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Sølvgades skole
Læs høringssvar fra Annemerete Esmark Thers
Indsendt af:
Johnn Damgaard Pedersen
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolen ved Sundet
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed høringssvar fra skolebestyrelsen på Skolen ved Sundet. På vegne af Skolebestyrelsen Johnni Damgaard Pedersen Skoleleder
Læs høringssvar fra Johnn Damgaard Pedersen
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune
By:
københavn
Postnr.:
2300
Høringssvar: 2. behandling af forslag til ny budgetmodel for almenskoler Amager Vest Lokaludvalg takker for den tilsendte høring vedrørende budgetmodellen for almenskolerne. Lokaludvalget har ikke selv den nødvendige ekspertise til at forholde os kvalificeret til høringen og med den tildelte høringstid har det ikke været muligt for os at få kontakt til skolerne for at lave et fælles høringssvar. Venlig hilsen André Just Vedgren Formand for Amager Vest Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Skolebestyrelsen ved Rådmandsgades Skole
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
17
By:
København N
Postnr.:
2200
   HØRING – 2. behandling af forslag til ny budgetmodel for almenskoler   Først og fremmest er vi meget glade for, at en ny budgetmodel vil være mere transparent og vi som skolebestyrelse meget nemmere og klarere kan læse budgettet. Vi er også sikre på, at det vil være et bedre arbejdsredskab for ledelsen. Det har været enormt uklart, når der som nu er blevet lagt flere og flere poster ind under elevtalsbevillingen. Vi håber derfor, at man med den nye budgetmodel gør op med at lægge kommende budgetændringer ind under elevtallet. For Rådmandsgades Skoles tilfælde vil det med de tal, der er taget udgangspunkt i nu, give en budgetændring på 625.000. Det er mange penge. Det kan nå at ændre sig mange gange frem til den reelle overgang vil ske. Én mulighed som forslaget giver, at der vil blive kompenseret, så forandringen vil slå igennem over 2 år synes rimelig, men bør gælde alle uanset fravigende procentsats i forhold til se samlede bevilling.  Dertil foreslås det, at der rådgives i, hvordan man skaber god økonomi for sin skole med den nye budgetmodel. Vi synes, det er mærkeligt, at man ikke skaber klarhed for det samlede budget i denne høring. Der står cirka 900 mio kroner, der ikke er med i forslaget til nyt budget for skolerne. Vi oplever, at der her ligger nogle af de udfordringer skolerne har med at overholde deres budgetter, der ikke har noget med kerneydelsen at gøre, men vil blive ved med at æde af serviceniveauet, når budgettet til denne del af skolen ikke holder. Hvis vi tager udgangspunkt i Rådmandsgades Skole er denne en to-matrikel skole, hvilket betyder at der er en del dobbeltfunktioner, der skal vedligeholdes: køkkener, biblioteker, kontorer med dertilhørende funktioner og lign. Vi foreslår at denne bevilling retter sig til så den faktisk modsvarer omkostningerne. Det drejer sig om økonomi til drift af ovenstående funktioner og lønmidler til bibliotekar, 1 ekstra afdelingsleder og 1 deltidssekretær 20-25 timer. Vi synes, det vil være en fordel for skoledriften, at gentænke budgettet til indvendig vedligehold: Vi oplever en uretfærdighed på området. Nogle skoler er blevet helhedsrenoveret, så de står skarpe og moderne, og andre som Rådmandsgades skole står slidt og kan umuligt indenfor skolens budgetter vedligeholdes løbende. Vi foreslår, at vedligeholdelsesdelen trækkes ud af skolens budgetter og lægges centralt, så BUF sammen med KEID kan lave et rimeligt vedligehold af alle skoler, så forskellene i fysisk udstråling minimeres. Hvis bygningsdriften (den indvendige) centraliseres vil skolens ledelse have mere tid til at koncentrere sig om kerneopgaven omkring medarbejderne og undervisningen.   Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Rådmandsgades Skole  
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Rådmandsgades Skole
Indsendt af:
Skolebestyrelse Kildevældsskolen, Anette Vejter Bovim
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
16
Virksomhed / Organisation :
Kildevældsskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Et udvalg af skolebestyrelsen på Kildevældsskolen har gennemlæst nye budgetmodel.  Vi er i tvivl om hvordan modellen kan påvirke skoledistrikterne? Vi må antage at der skal ske en fastlåsning af antal klasser på de enkelte skoler, for at kunne styre budgetter og økonomi og vi er i tvivl om hvilke udfordringer eller ulemper dette vil kunne føre med sig. Vi håber at denne diskussion bliver medtaget i forarbejdet inden vedtagelse af den nye budgetmodel, så vi trods gode intentioner ikke ender med en ufleksibel budgetmodel, der ikke kan tage højde for induviduelle behov i lokalområderne eller på de enkelte skoler.
Læs høringssvar fra Skolebestyrelse Kildevældsskolen, Anette Vejter Bovim
Indsendt af:
Annette Andersen
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Husum Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Husum skole tager forslag til efterretning omkring omfordeling af midlerne. Vi vil dog gerne udtrykke bekymring omkring vores mulighed for at føre tilsyn med skolens budget. Den nuværende økonomistyringsmodel med meget få konti, gør det meget svært gennemskueligt hvad et evt. over/underforbrug dækker over. Specielt når vores adm. Leder ikke længere sidder på skolen, men er samlet i et adm. Fællesskab. Kendskabet til daglig drift er dermed meget begrænset og vores evt. spørgsmål omkring skolens budget og opfølgning herpå meget svært/utroligt begrænset.  Vi håber denne bekymring bliver taget til efterretning af forvaltningen.   På vegne af skolebestyrelsen Annette Andersen Skolebestyrelsesformand, Husum skole og fritidsinstitution
Læs høringssvar fra Annette Andersen
Indsendt af:
Laura Blicher Trojaborg
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Gasværksvejens Skole
By:
København V
Postnr.:
1656
Høringssvar vedr. ny budgetmodel. Skolebestyrelsen på Gasværksvejens Skole har drøftet forslaget til ny budgetmodel på skoleområdet. Skolebestyrelsen anerkender behovet for en ny og gennemskuelig budgetmodel og er grundlæggende enig i principperne i den nye model og en omfordeling af de socioøkonomiske midler. Det bekymrer os dog, at Gasværksvejens Skole med den nye model står til at miste 568.399 kr. Det er et stort beløb for en lille skole. Skolebestyrelsen hæfter sig særligt ved følgende: Ledelse: I bilagsmaterialet fremgår det, at grundbevillingen til ledelse svarer til, at man som 2-sporet skole kan ansætte to ledere. I en tid hvor forvaltning og lærere råber på mere faglig ledelse, er det for lidt.I den nuværende bevilling har Gasværksvejens Skole økonomi til en skoleleder og to afdelingsledere. I mange år har det været et bevidst valg at prioritere lærerresurser og bruge en del af ledelsessummen til dette og siden overgangen til AF har Gasværksvejens Skole klaret sig med to ledere. Før AF havde skolen en administrativ leder som foruden de opgaver der nu ligger i AF, varetog mange administrative opgaver, som nu ligger hos skolens nuværende ledelse. Ledelsen på Gasværksvejens Skole deltager i skoleledelsesuddannelsen i Københavns Kommune og i en erkendelse af, at det har været umuligt for to ledere at leve op til intentionerne i denne uddannelse, har skolebestyrelsen ved godkendelsen af budget 2020 besluttet at prioritere ansættelsen af en tredje leder, som netop er ansat. Hvor økonomien til dette skal komme fra i den nye budgetmodel er svært at få øje på. Inklusion: Grundbevillingen til Ressourcecenter/PLC skal ifølge baggrundsmaterialet dække skolens inklusionspædagog og vejlederteamet. I den nye budgetmodel vil Gasværksvejens Skole få 1 million til dette. Vi bruger i dag 840000 kr. til disse funktioner. Men inklusionsarbejdet er ikke gjort med vejlederindsats alene. Diagnoser handler ikke udelukkende om socioøkonomi og skolen har pt 13 elever i en kategori, hvor det forventes at skolen lægger 9 ugentlige klokketimer til hver elev i en dokumenteret indsats inden skolen kan indstille eleven til fx bufflex. Det koster skolen 1.123.000 kr. I baggrundsmaterialet ser det ud til, at disse penge skal findes i den ekstra tildeling, som gives hvis elevtallet i en klasse overstiger 23 elever. Denne tildeling skal også dække holddannelse på grund af mange elever i klassen, almindelig faglig og social støtte, mulighed for at tage på ture ud af huset, ja alle aktiviteter, hvor det kræves, at der er mere end én voksen til en klasse. Ressourcerne til praktisk medhjælp ligger i dag i elevbevillingen og det er alment kendt, at behovet for praktisk medhjælp rammer skoler meget skævt. Vi antager at midlerne til praktisk medhjælp i den nye model ligger i grundbevilling til Ressourcecenter/PLC. På Gasværksvejens Skole bruger vi i indeværende skoleår 530000 på praktisk medhjælp. Vi er klar over at skoleområdet ikke tilføres flere penge samlet set, men for os ser det ud til at socioøkonomisk stærke skoler skal betale og samtidig spises af med en urealistisk minimumsnormering, der ikke levner mange muligheder for ekstra ressourcer til børnene. Vi vil gerne opfordre til at man kigger på grundbevillingerne igen og revurderer fordelingen af de 182 millioner. Til sidst vil vi gerne henlede opmærksomheden på en aktivitet, som ikke er beskrevet i den nye budgetmodel, nemlig Madskolen. Madskolerne modtager i nuværende budgetmodel en grundbevilling, som skal dække en kok og en køkkenassistent/opvasker. PÅ Gasværksvejens Skole har vi 5 ansatte i Madskolen. Dette er nødvendigt for at vi kan leve op til de formål og intentioner, der ligger i at være en Madskole. Det er meningen, at forældrebetalingen skal dække driften og lønudgifter der ikke dækkes af grundbevillingen. Det regnestykke hænger ikke sammen, hvis vi skal holde en måltidspris som svarer til EAT. Vi tilfører hvert år Madskolen cirka ½ million ud af skolens midler til undervisning (løn og drift) og er bekendt med at et lignende billede tegner sig på de øvrige madskoler. Dertil kommer, at det også trækker på ledelsesressourcerne at være Madskole. Ledelsesopgaven omfatter økonomi og budgetstyring, personaleledelse og implementering af idegrundlaget for Madskolerne hos hele personalegruppen på skolen. Det er helt klart en berigelse for Gasværksvejens Skole at være Madskole, men det er ikke gratis. Vi opfordrer til at man i forbindelse med den nye budgetmodel også kigger på madskolernes økonomi.   Skolen er ganske vist opnormeret til tre spor, men da vi stadig kun opretter 2 klasser ved indskrivningen til 0.årgang, kan vi se frem til en meget lang periode med en meget presset økonomi. Besparelser har været på dagsordenen ved skolebestyrelsens budgetdrøftelser de sidste mange år og det er kun lige akkurat, det er lykkedes, at få budgettet til at hænge sammen. Der skal ikke mange uforudsete udgifter til at det skrider. Skolebestyrelsen har svært ved at se, hvordan det med forslaget til ny budgetmodel skal kunne lade sig gøre at levere den kvalitet, vi leverer i dag. Venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Gasværksvejens Skole og KKFO    
Læs høringssvar fra Laura Blicher Trojaborg
Indsendt af:
Skolebestyrelsen på Valby skole
Dato: 24. september 2020
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
Valby skole
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedr. ny budgetmodel fra skolebestyrelsen på Valby skole Skolebestyrelsen er positiv overfor principperne i den nye budgetmodel: Bæredygtighed, transparens og incitament. Enkeltheden og dermed gennemskueligheden har stor betydning for muligheden for at have en reel drøftelse af modellen både nu og i fremtiden, når der skal ske tilpasninger. Enkeltheden giver mulighed for bedre indsigt for skolernes bestyrelser. Det er positivt for Valby Skoles drift, at der er lagt op til en model, hvor det i højere grad er socioøkonomi, der bruges som fordelingsnøgle. Vi oplever, at det stemmer bedre overens med målgruppen af børn, der har behov for støtte i hverdagen. Vi er klar over, at KKFO’en ikke har noget med denne budgetmodel at gøre. Men vi tillader os alligevel at udtrykke vores undren over, at den sociale normering til Valby skoles KKFO helt forsvundet, det er de samme børn, der arbejdes med. Det er på samme måde positivt for Valby Skoles drift, at modellen vægter både klasse og elev. Valby Skole har de sidste fire år haft et gennemsnitligt optag af grunddistriktet på 72 %, med et lille dyk sidste skoleår. På trods af dette høje optag, har vi svært ved at holde en høj klassekvotient. Det er udtryk for, at grunddistriktet ikke er stort nok. Vi optager hvert år en del elever fra andre distrikter. Der er dog lagt et loft for optag udefra, hvilket er helt fornuftigt, så vi ikke udhuler andre skoler. Det har dog den afledte effekt, at vi ind imellem starter med små 0. klasser, da vi mister elever fra indskrivningstidspunktet til skolestart, dels pga. fraflytning og dels pga. privatskoleoptag. Det har store konsekvenser for hele skoleforløbet, når klasserne ikke er fyldt op fra start. Vi er bekymrede for den ramme, der er afsat til administration, vi oplever, at den lettelse, som AF skulle have givet, ikke har lettet i det omfang, der er skåret ned i administrationen. AF har som frygtet øget mængden af dobbeltarbejde. Mange opgaver er nødt til at være tæt på enheden, så der bruges tid på at klæde AF på. Udviklingen på it-området, særligt GDPR, er blevet en overordentlig stor arbejdsopgave de seneste år for både administration og ledelse. Det tager på ugentlig basis meget tid at understøtte vores it-systemer. Opgaver som ikke tidligere eksisterede. Der bruges også ledelsestid på opgaver, som tidligere lå hos den administrative leder, opgaver af administrativ karakter, som er faldet ned mellem to stole, og som kun kan samles op af ledelsen. Valby Skoles ledelsesteam har deltaget i skolelederuddannelsen, som har givet gode værktøjer og på ny understreget vigtigheden af systematisk, professionel faglig ledelse af kerneopgaven. Der er både i København og på landsplan stor fokus på inkluderende fællesskabers betydning for alle børns ret og mulighed for at være en del af folkeskolen. Det er en opgave, som vi meget gerne vil lykkes med, som skolebestyrelse. Vi er derfor nødt til at slå fast, at det afsatte beløb til administration, ikke står mål med opgaven. Vi er bekendt med, at der er lavet en besparelse netop på dette område for ikke at spare på de varme hænder. Og Vi er helt enige i, at der i høj grad er brug varme hænder til at sikre alle børns læring og personlig udvikling … men der er alligevel et problem, når der ikke er de nødvendige ressourcer til administration. På vegne af bestyrelsen Heiner Lützen Ank Formand for skolebestyrelsen Valby skole  
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen på Valby skole
Indsendt af:
Københavns Skolelederforening SKK
Dato: 23. september 2020
Svarnummer:
12
By:
København V
Postnr.:
1561
Høringssvar vedr. Ny budgetmodel for skolerne   Overordnet er SKK tilfreds med en overskuelig budgetmodel.   Vi er meget positive over tosprogede elever ikke automatisk udløser ressourcer. At være tosproget kan vær ene kæmpe styrke og hvis det ikke er er det vores opfattelse det vil udløse i socioøkonomisk. Det er vigtigt at skoler med en udsat børnegruppe kompenseres i budgetmodellen. Dette kan vi se sker i den nye model. Vi er tilfredse med den nye budgetmodel går fra elevtalsregulering til klasseregulering. Det vil i vores øjne give en bedre planlægning på skolerne og sikre bæredygtigheden på alle skoler. SKK er bekymret for ledelse og administration på såvel to-spors skoler som på skoler større end fire spor. Det kan være vanskeligt at drive faglig ledelse hvis ikke ledelsen er stor nok.   Københavns Skolelederforening Ved. Jeanne Jacobsen, formand
Læs høringssvar fra Københavns Skolelederforening SKK
Indsendt af:
Nana Vaaben på vegne af skolebestyrelsen på Guldberg Skole
Dato: 23. september 2020
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen, Guldberg Skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Guldberg Skole Det er fra et forældreperspektiv meget positivt, at den nye budgetmodel går bort fra tildeling af penge til normalområdet pr. elev, fordi man derved begrænser skolernes incitament til at gennemføre økonomisk begrundede klassesammenlægninger, som kan være utrolig belastende for alle (elever, lærere, ledere, forældre). Gennem en årrække har den forhenværende budgetmodel gjort klassesammenlægninger til et af de eneste håndtag, som skolelederne har kunnet bruge, når de skulle sikre budgetoverholdelse, hvis de tilfældigvis havde større udgifter til børn med særlige behov end antaget. Det nye udspil er positivt – for elever, lærere og forældre – fordi incitamentet til dette nu fjernes. MEN det efterlader skolelederne med et kæmpe problem. For de skal med den nye budgetmodel stadig overholde et budget, der for specialområdet er baseret på antagelser om, hvor mange udgifter der vil være til børn med særlige behov (nu baseres disse antagelser så blot ikke på 2-sprogskriterier men på socioøkonomi). Det vil derfor stadig sige, at hvis en skole er så uheldig, at der er brug for mere specialundervisning end antaget, så har skolelederen ikke andre steder at finde pengene end på normalområdet. Med den gamle model kunne skolelederne sammenlægge nogle klasser og spare lærerlønninger, som så kunne bruges på elever med særlige behov. Det kan de nu ikke længere, hvilket er godt – men hvad pokker skal de så gøre? Hovedparten af udgifterne ligger uden for skoleledernes indflydelse: Huslejen er ikke til forhandling, varmeregningen er allerede barberet med til et minimum (eller lidt under), og en eller anden form for undervisningsmaterialer skal eleverne jo have. Problemet med den foreslåede budgetmodel er, at det stadig er den enkelte skoleleder, der skal håndtere store og uforudsigelige udgifter på specialområdet. Disse udgifter ser ud til at stige kraftigt i disse år, i og med at flere og flere børn bliver diagnosticerede. Så længe dette problem vokser, uden at økonomien til skolerne vokser med, vil der være stor risiko for, at skolelederne tvinges til at finde de manglende penge på normalområdet – eller at undlade at tilbyde børn med særlige behov et skoletilbud, der modsvarer deres behov. Det er kan sagtens forestille sig situationer, hvor en elev vil blive spist af med en lokal løsning på skolen, fordi der ikke er råd til at sende eleven på specialskole. Det er ulovligt og uetisk. Men hvis midlerne ikke rækker, kan skolelederne blive tvunget il at vælge mellem at bryde loven, at bryde budgettet, eller udhule normalområdet. Mange vælger ikke overraskende de sidste af disse tre onder, men det vil højst sandsynligt få som konsekvens, at de ressourcestærke familier trækker deres børn ud af folkeskolerne og finder et bedre alternativ, hvorved problemet forstærkes. Ydermere finder vi, at den foreslåede budgetmodel kommer til at gå uforholdsmæssig hårdt ud over de store skoler. Der lægges op til, at skolerne skal kapacitetsopbygge og have lokale PLC (altså Pædagogiske Læringscentre, som kan håndtere og varetage en del af det ”ekstra” som elever med særlige behov kan have brug for). Det kan der være fine pædagogiske grunde til, i og med at børnene så kan blive på skolen sammen med deres klassekammerater, selvom de i visse timer eller perioder har brug for ekstra støtte. Men samtidig lægges der op til, at de midler der bevilges til netop PLC baseres på en grundbevilling, der ”sikrer at skolen kan have de lovpligtige funktioner” og så øges denne vistnok med en procentsats, som ikke er helt gennemskuelig. Men udfordringen er ikke at sørge for, at der er de lovpligtige funktioner tilstede i PLC på hver skole. Udfordringen er at have at have lærere i et tilstrækkeligt antal timer til at løfte opgaven, og denne udfordring stiger naturligvis proportionelt med antallet af spor og dermed elever på skolen. Det virker som om man forventer stordriftsfordele på dette område, men de findes ikke. Hvis blot 4 elever hver har brug for støtte i 9 timer om ugen, så går der en hel lærerstilling til det. Selvom lærere kan meget – er det dog ikke muligt for dem at være to steder på én gang, så hvis 8 elever hver har brug for støtte i 9 timer om ugen, så kræver det to lærere. En firesporet skole har derfor højst sandsynligt brug for dobbelt så mange lærertimer i PLC som en tosporet skole – men det tager modellen ikke højde for. Vi foreslår derfor at udgifterne til specialområdet følger det samme gode princip, som budgetmodellen lægger op til at indføre på normalområdet – nemlig at kommunen afholder de faktiske udgifter i stedet for at tildele skolerne et budget baseret på estimerede udgifter. Svendborg og Odder Kommune har haft lignende overvejelser og er derfor netop gået bort fra budgetmodeller, hvor den lokale skole bærer ansvaret for budgetoverholdelsen. Alternativt foreslås en kombinationsmodel, hvor skolerne tildeles et beløb på baggrund af de forventede udgifter til specialområdet – og med øje for at en skole med 800 elever skal have dobbelt så meget til PLC som en skole med 400 elever, samt at der som supplement er mulighed for at søge en bufferpulje, som er fælles for skolerne og fordeles på baggrund af den faktiske fordeling af udgifter til børn med særlige behov. I det nuværende forslag vil den enkelte skole stadig skulle håndtere en stor økonomisk usikkerhed, hvilket vi ikke finder hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt for børn eller voksne – ligesom det også er stik imod den oprindelige intention med ændringsforslaget. Der bør være – og skal ifølge loven være - børnenes behov og ikke skoleledernes forpligtelse til at overholde budgettet, der afgør hvilke løsninger, der kan findes for børn med særlige behov.
Læs høringssvar fra Nana Vaaben på vegne af skolebestyrelsen på Guldberg Skole
Indsendt af:
Ida West Jacobsen
Dato: 23. september 2020
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen Lundehusskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
På vegne af Skolebestyrelsen på Lundehusskolen er høringssvar vdr. ny budgetmodel vedhæfet. med venlig hilsen Ida West Jacobsen/ formand for skolebetyrelsen på Lundehusskolen  
Læs høringssvar fra Ida West Jacobsen
Indsendt af:
Else Marie Nygaard
Dato: 23. september 2020
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
Damhusengens Skoles bestyrelse
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vanløse d.23.9.2020       Høringssvar ang. ny budgetmodel for almenskoler Vi bifalder forsøget på at lave en ny budgetmodel for folkeskolen. Det er hensigtsmæssigt at gå fra en elevtals- til en klassereguleret tildelingsmodel. Vi bakker op om, at man i den nye model vil yde et ekstra tilskud til store klasser, for vi er en skole, som tilstræber at danne robuste og langtidsholdbare klassefællesskaber. Der også forhold i modellen, som vi finder bekymrende. For det første: I modellen bliver tilskuddet til tosprogede elever fjernet og man får tildeler penge til ”særligt udsatte børn”. Vi vil miste 1,5 millioner kroner på den konto. Selv om der ikke længere ydes tilskud til tosprogede børn, er der en række opgaver, som vi har løst, og som ikke forsvinder for denne børnegruppe, skønt I ændrer budgetmodellen. Som sammenlagt skole har vi en meget sammensat børnegruppe. Vi er en skole med børn med både høj- og lav socioøkonomisk baggrund. Da man politisk vedtog sammenlægningen, ønskede man, at man skulle have netop en skole med denne bredde. At drive skole med en sammensat børnegruppe er en krævende opgave, ikke mindst hvis man skal lykkes med at løfte en gruppe børn og samtidig fastholde skolen som en attraktivt tilbud for børn, som kommer fra hjem med bedst råd til at vælge et andet skoletilbud. Derfor kan vi ikke bakke op om en model, hvor vi mister 1,5 millioner kroner i forhold til særligt udsatte børn. På dette afgørende punkt står budgetmodellens midler ikke mål med de opgaver, som er pålagt skolens medarbejdere. For det andet: I grundbevillingen er der sat 600.000 kroner af til administration. Her skal vi aflevere 382.000 kroner til administrativt fællesskab, hvilket betyder at der er 218.000 kroner tilbage til aflønning af sekretærer. På det punkt er det budgetmodellen tilsyneladende tænkt underfinansieret. En skole som Damhusengens Skole kan ikke klare sig med en sådan tildeling. Bliver modellen vedtaget vil vi være nødsaget til at tage midlerne fra undervisningspersonalet, hvilket vil bidrage til en udhuling af det tilbud, vi kan give til skolens børn. Vi forstår at dette ikke er en indirekte spareøvelse, og vi bakker op om, at man finder en ny budgetmodel, men vi må bede jer overveje, om modellen tilgodeser en skole med en sammensat børnegruppe som vores, og vi må have svar på, hvordan posten til administration skal dække sekretærbehovet på en skole af Damhusengens Skoles størrelse.   Med venlig hilsen   Damhusengens Skoles bestyrelse
Læs høringssvar fra Else Marie Nygaard
Indsendt af:
Peder Nedergaard
Dato: 23. september 2020
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Heibergskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Heibergskolen
Læs høringssvar fra Peder Nedergaard
Indsendt af:
Kirsten Birk Lassen
Dato: 23. september 2020
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Utterslev Skole
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Utterslev Skole
Læs høringssvar fra Kirsten Birk Lassen
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 23. september 2020
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. ny budgetmodel for almenskoler:
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg

Sider