Oprettet: 25. september 2020
Svarnummer:
25

Indsendt af

Sofie Lunøe

Virksomhed / organisation

Skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Høringssvar vedrørende ny budgetmodel for skolerne

 

Skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge har følgende bemærkninger til høringsmaterialet:

Nogle af de bærende elementer i den nye budgetmodel giver os anledning til bekymring for, om store skoler (på to matrikler) vil kunne tilbyde eleverne samme kvalitet som mindre skoler. I høringsmaterialet angives det jo også, at modellen overkompenserer skoler med få elever. Men ønsket må være, at alle børn i København stilles lige uanset skolestørrelse.

Princippet om at opgøre antallet af klasser helt stringent ud fra 28 børn pr. klasse i forhold til bevillingen af lærerårsværk giver store problemer ud fra et pædagogisk og fagligt perspektiv. Modellen er meget sårbar på skoler med mange spor: Ganske få elevers fraflytning betyder, at det bliver økonomisk nødvendigt at lægge klasser sammen, fordi bevillingen ikke understøtter det faktiske antal lærerårsværk på en årgang. Ved en ganske lille tilflytning på 1-3 elever vil det så være nødvendigt igen at oprette en ekstra klasse på årgangen for ikke at have for mange elever i klasserne. Det er ikke en acceptabel løsning at nedlægge og oprette klasser så ofte, som modellen vil give anledning til i dens helt stringente form. Det er svært at se, hvordan skoler med mange spor skal undgå at komme i underskud, hvis vi ikke vil gå på kompromis med elevernes trivsel og læring. Omvendt er det heller ikke en holdbar løsning at kalkulere med et underskud. De store skoler vil mangle et økonomisk spillerum i denne kalkule. Det nævnes i høringsmaterialet, at der skal være incitament til at drive skolen “effektivt”. Effektivitet tolket udelukkende i økonomisk perspektiv vil i vores optik betyde, at klasser kommer til at opleve flere omlægninger/sammenlægninger i løbet af deres skoletid, end det er pædagogisk forsvarligt. Effektivitet skal ses som andet og mere end kun økonomien. Trivsel og læring påvirkes ved store skift og omlægninger, hvilket er en stor bekymring fra lærernes side.

Det angives i materialet, at størrelsen på grundbevillingen stiger i takt med det faktiske antal spor. Dette princip gælder dog kun frem til det 5. spor. Herefter skifter progressionen i bevillingen markant. Når vi ser på den progression, der er lagt i modellen fra en to-sporet op til en 8-sporet skole, ser det ud til, at der er taget udgangspunkt i en stordriftsfordel på store skoler, vi har meget svært ved at genkende. Opgaverne, der skal løses er de samme - ovenikøbet er der en langt større kompleksitet i at drive en stor skole fordelt på to matrikler.

I modellen vil en skole med 6 spor f.eks. på ressourcecenter og pædagogisk læringscenter have 250.000 kr. mere i bevilling en 4-sporet skole. Vi er bekymrede for, om der kan opretholdes den samme kvalitet i tilbuddet for op til 20 klasser mere med en yderligere grundbevilling på det lave niveau. Konkret vil vi på Skolen på Islands Brygge om et års tid have 2 matrikler og dermed 2 ressourcecentre og 2 læringscentre. Vi er som minimum nødt til at have en dobbelt bevilling til at finansiere 1 inklusionspædagog og 1 lærerårsværk på hver matrikel. Et ressource- eller læringscenter uden personale er dybest set et rum uden funktion, hvilket i hvert fald ikke er effektivt. Vil der i budgetmodellen indarbejdes et tilstrækkeligt tillæg/ekstra bevilling til store skoler med to matrikler?

Det er i modellen uklart, hvordan den nævnte kompensation(de 30 mio fra socioøkonomi) kommer til at virke for den enkelte skole. Her er modellen langt fra gennemsigtig. Det fremgår heller ikke, hvordan man er kommet frem til puljen på 30 mio eller fordelingsnøglen mellem puljen til klasser med mange elever og den klassebaserede pulje (60/40%). 

I forhold til ledelse gør den samme problemstilling sig gældende. En skole med 6 spor vil have én afdelingsleder mere end en 4-sporet skole. Igen er det svært at se, hvordan den faglige ledelse kan opretholde samme kvalitet. Ydermere har skolelederen på en stor skole ringere mulighed for at være en del af den daglige personaleledelse, og på ledelsesområdet er der i modellen ikke andre bevillinger, der kan kompensere de store skoler. På administrationsområdet gør det samme sig gældende med en meget lav stigning i bevillingen fra f.eks. 4 til 6 spor. 

På vegne af skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge,

formand Sofie Lunøe / email sofielunoe@gmail.com / mobil 51 95 11 54

Få nyt om høringer

Abonnér