Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Udkast til Ressource- og Affaldsplan

Udkast til Ressource- og Affaldsplan 2024

Udkastet indeholder kommunens udviklingsaktiviteter inden for affaldsområdet frem til 2024.

Høringsfrist:

30. september 2018
Indsendt af:
Michael Søgaard Jørgensen
Dato: 30. september 2018
Svarnummer:
43
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sektionen for Bæredygtig Design og Omstilling, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
By:
København SV
Postnr.:
2450
Interesse i samarbejde om udvikling og implementering af Ressource- og Affaldsplan 2024 I høringsskrivelsen spørger Københavns kommune bl.a. vidensinstitutioner om de kan se, at udkastet til Ressource- og Affaldsplan 2024 (RAP24) kan skabe værdi for deres organisation og om man vil være interesseret i at samarbejde. Sektionen for Bæredygtig Design og Omstilling (BDO) ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitets campus i København (herefter BDO-AAU) finder RAP24 interessant og på mange områder innovativ og fremadrettet i kraft af • dens fokus på cirkulær økonomi • dens fokus på forskellige produktgruppers forskellige værdikæder og produktkæder • brug af eksperimenter i bydele til at udvikle og afprøve nye strategier og koncepter • udrulning i hele byen på baggrund af erfaringer fra tidligere eksperimenter BDO-AAU er meget Interesseret i at samarbejde med Københavns kommune, virksomheder, forsyningsselskaber og civilsamfundets organisationer i forbindelse med forskning og undervisning på Aalborg Universitet i forbindelse med RAP24’s videre udvikling, implementering, vurdering og forankring gennem bl.a. • samarbejde om udvikling af nye initiativer • følgeforskning til initiativer • opsamling og analyse af erfaringer hos borgere, kommunale aktører og involverede værdikæder AAU vil gerne på sine uddannelser i Bæredygtigt Design og Bæredygtige Byer (Sustainable Cities) samarbejde med kommunen og andre aktører om RAP24. Derudover kan et undervisningssite om cirkulær økonomi, som AAU er ved at færdiggøre, anvendes som element i undervisning i cirkulær økonomi i både kommunens uddannelsesinstitutioner og i forvaltninger, forsyningsselskaber m.m. BDO-AAU er også meget interesseret i at videreudvikle det igangværende samarbejde med bl.a. med Områdefornyelsen i Sydhavnen og efterfølgende i Områdefornyelsen i Bavnehøj inden for cirkulær økonomi og er også meget interesseret i at være med til at udvikle aktiviteterne i det ressourcelaboratorium, der etableres i tilknytning til Sydhavnen Genbrugscenter. BDO-AAU vil også meget gerne deltage i innovationsplatformen Circular Copenhagen. Det er godt og vigtigt, at Københavns kommune som led i RAP24 skitserer, at kommunen vil anvende en række forskellige roller som led i udvikling, implementering og forankring af planen: • indkøber af produkter • bruger af produkter • ramme for børns læring i skoler • etablering af infrastruktur • facilitering af samarbejde mellem forskellige offentlige og private aktører Specifikke kommentarer og forslag til planens mål og midler RAP24’s mål Der bør flere af RAP24’s temaer indføjes målsætninger om genbrug og ikke kun for genanvendelse. RAP24’s forståelse af cirkulær økonomi Cirkulær økonomi defineres ofte som følgende tre principper: • Nedsættelse af ressourceforbrugets hastighed (”slowing down”) ved hjælp af længere produktlevetid baseret på reparation, korrekt brug, opgradering m.m. • Reduktion af ressourceforbrugets størrelse (”narrowing”) gennem reduktion af spild i produktion og brug og ved at dele-/lejeordninger betyder, at færre produkter kan tilfredsstille behovet gennem mere effektiv produktudnyttelse. • Lukning af ressourcestrømme (”closing”) gennem anvendelse af genbrugte komponenter og materialer, der er muliggjort ved at farlige stoffer og materialer undgås og produkter er lette at adskille. RAP24 sætter i sine temaer især fokus på nedsættelse af ressourceforbrugets hastighed gennem reparation og bytteordninger samt lukning af ressourcestrømme gennem genanvendelse af affald. Derimod mangler der i RAP24 indsatser med fokus på deleordninger for at reducere ressourceforbrugets størrelse samt indsatser med fokus på forlænget levetid ved at undgå produktforældelse. Indsats for at opnå øget forståelse af den lineære økonomis dynamikker Som grundlag for sådanne indsatser foreslås det derfor, at kommunen og vidensinstitutioner som led i RAP24 gennem analyser af københavnernes forbrugs- og indkøbsvaner opbygger viden om den lineære økonomis dynamikker, dvs. hvornår og hvorfor produkter taber værdi for borgerne. Den tyske miljøstyrelse bruger i sit oplæg fra 2017 om en strategi mod produktforældelse følgende opdeling: • Mekanisk forældelse: En komponent eller et materiale er af dårlig kvalitet eller går let i stykker – f.eks. bevægelige plastdele i billige motorer i husholdningsapparater, der slides hurtigt. • Funktionel forældelse: Hardware og software i et produkt kan ikke længere arbejde sammen på grund af softwareopdateringer. Eller et produkt kan ikke opgraderes med funktioner, som nye produkter er ”født” med. • Psykologisk forældelse: Et produkt virker stadig, men brugeren er utilfreds med det på grund af nyere, og måske bedre modeller, som man gerne vil have og anskaffer i stedet for. • Økonomisk forældelse: Et produkt har brug for reparation, men det kan ikke betale sig på grund af for høje omkostninger i forhold til at købe et nyt produkt. Forslag om indsats for etablering af deleordninger Som nævnt ovenfor foreslås det at, der i RAP24 tilføjes en indsats for etablering af deleordninger i samarbejde med bl.a. grundejerforeninger, almennyttige boligselskaber, biblioteker m.m. Der findes bl.a. i Miljøstrategisk Årsrapport 2017 en oversigt over en række erfaringer med deleordninger. Rapporten er tilgængelig på www.miljostrategisk.dk Indsamling af drikkekartoner BDO-AAU finder det interessant, at der s. 20 nævnes at der indføres indsamling af drikkekartoner der indeholder plast. Det er vigtigt at der etableres samarbejde med detailhandel, emballageleverandører og aftagere af affaldet om hvordan der kan sikres den størst mulige reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastning samt at der foretages miljøvurderinger i livscyklusperspektiv. Genbrug og forlænget levetid for elektroniske produkter Det er godt, at RAP24 sætter fokus at øge muligheder for genbrug af elektronik, der afleveres på genbrugsstationer ved at gøre indsamling og sortering mere skånsom. Denne indsats bør kombineres med den skitserede indsats med etablering af værkstedsfaciliteter på genbrugsstationer, således at borgerne kan reparere produkter og derved forlænge produkternes levetid. BDO-AAU har sammen med Ingeniørforeningen IDA i 2017 gennemført en undersøgelse af danskernes erfaringer med reparation af varige forbrugsgoder, der viste at det først og fremmest er prisen på reparationer sammenlignet med nyindkøb, som er afgørende for om danskerne reparerer et produkt eller køber et nyt produkt. Det er vigtigt i indsatsen med RAP24’s styrkelse af reparationsmuligheder at skelne mellem forskellige produkter og eventuelle sikkerhedsrisici ved at borgerne selv reparerer produkter og hvor der derfor er behov for professionel assistance. Lige som ved indsatsen i forhold til genanvendelighed af emballage bør der etableres strategiske partnerskaber med detailbranchen og dens leverandører som del af en reparationsindsats om udvikling af billigere professionelle reparationsmuligheder, hvorved produkters levetid kan forlænges, affaldsmængder og ressourceforbrug reduceres. Samtidig vil detailhandel og dens leverandører få adgang til vigtig viden om hvordan deres produkter kan re-designes med henblik på forlængelse af levetider. Strategisk partnerskab med detailbranchen om genanvendelig emballage Det er et innovativt partnerskab med detailbranchen, der beskrives på s. 28 i RAP24 om at kortlægge ”hvilke specifikke produkter, der ikke egner sig til genanvendelse i dag, og hvordan de kan designes på en måde, der gør dem genanvendelige i fremtiden”. Og at kommunen derigennem vil være med til at ”fremme god designpraksis og styrke strategiske partnerskaber med detailbranchen om indkøb af genanvendelige emballager”. AAU bidrager gerne med sine erfaringer med at etablere og analysere denne form for partnerskaber fra tidligere og igangværende forskning. Bygninger og byggeaffald Det skrives på s. 35 i RAP24 at genanvendelsen af byggeaffald er høj uden det nærmere er forklaret hvad der menes med genanvendelse; er brug af byggeaffald til opfyld f.eks. medregnet. Det er spændende at RAP24 vil lave etablere udviklingssamarbejde med offentlige og private bygherrer om genbrug af byggeaffald og systemdesign til håndtering af genbrug af byggematerialer. Det foreslås at der i RAP24 også inkluderes en indsats med på at forlænge bygningers levetid og anvendelse til nye formål (såkaldt ”repurposing” af bygninger). (Ovenstående tekst er også vedhæftet i en layoutet udgave som pdf-fil)
Læs høringssvar fra Michael Søgaard Jørgensen
Indsendt af:
Lene Thing
Dato: 30. september 2018
Svarnummer:
42
Virksomhed / Organisation :
studerende
By:
København SV
Postnr.:
2450
Kære borgerrepræsentation. Som bekymret borger, for vores fælles fremtid i en verden præget af klimaforandringer, synes jeg at det er vigtigt, at der bliver sat penge af til at gennemføre de mål der er beskrevet i udkastet til RAP24, særligt om cirkulær økonomi og genanvendelse, samt bevaring af ressourcer. Jeg håber derfor at det vil blive prioriteret at finansiere planen og gennemføre den med de ambitiøse tiltag som er beskrevet.
Læs høringssvar fra Lene Thing
Indsendt af:
Marianne Bigum
Dato: 30. september 2018
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Folketingskandidat SF
By:
København N
Postnr.:
2200
Fokus på affaldsminimering og cirkulært forbrug Cirkulær økonomi er mere end blot genanvendelse og at skabe sekundære råvarer af høj kvalitet, som kan bruges i nye produkter. Det handler også om et nødvendigt systemskifte mod en bæredygtig klode, og generelt at afkoble væksten fra ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Det mest miljørigtige affald er det, som slet ikke skabes. Det billigste affald at indsamle og håndtere, er det som slet ikke dannes. Københavns kommune bør derfor i tillæg til de andre udmærkede temaer og initiativer i RAP2024 have yderligere et tema, som fokuserer på affaldsminimering og cirkulært forbrug og målsætningerne suppleres med en målsætning om, at der overordnet skal genereres mindre affald (per indbygger og per virksomhed) i København. Forbrugerfokus RAP2024 har fokus på at gøre det nemmere for borgerne at bytte frem for at købe nyt og dermed forlænge aftjente produkters levetid. Men planen har ikke fokus på simpelthen at reducere forbrug. Et reduceret forbrug vil være givende både for miljø og den enkelte, og er absolut nødvendigt hvis vi skal have reel affaldsminimering, mindre ressourceforbrug og knække forbrugskurven, som de sidste mange år har været stigende. RAP2024’s indsats 5.2 ønsker at give børn og unge grundlæggende ressourcebevidsthed, hvilket er meget vigtigt. Men hvad med resten af Københavns borgere? Vi skal da også have øget vores ressourcebevidsthed. Dette mangler jeg fokus på. Dette kunne fx gøres gennem kampagner, men det kunne også være gennem samarbejde med Lokaludvalgene, informationssamarbejde med det Københavnske foreningsliv eller lignende. En sådan indsats vil tjene til formålet at øge borgerbevidstheden om, at man måske kan klare sig med mindre, og introducere Københavnerne for konceptet dematerielt forbrug, hvilket eksempelvis kunne være at bruge penge på byens mange kulturelle tilbud frem for materielle ting. Vi løber hurtigere og hurtigere, for at købe ting vi ikke har brug for, med penge vi enten ikke har eller har brugt dyrebar tid på at tjene. Hvis vi reducerede vores forbrug en smule, kunne vi udover at hjælpe miljø og klima måske få et lykkeligere liv med tid til andre ting? Virksomhedsfokus Hvor kommer det Københavnske affald fra? Overvejende fra Københavnske virksomheder. Skal vi lykkes med at knække affaldskurven og vores ressourceforbrug, bør fokus derfor i lang højere grad være på de københavnske virksomheder, og på at understøtte disse i at levere løsninger og sælge produkter, som generer mindre affald. RAP2024 har fokus på virksomheders egen affaldssortering til genanvendelse og renere affaldsstrømme, men ikke på hvordan deres virksomhedsmodel omstilles til at bruge færre ressourcer og generere mindre affald både hos virksomhederne selv og den efterfølgende forbruger. I København kunne man fx gennem erhvervsaffaldsvejlederne og Københavns Erhvervshus, hjælpe Københavnske virksomheder med at blive affaldsminimerende og cirkulære. Københavns Erhvervshus er med i projekt Bæredygtig Bundlinje, som er er rigtig fint projekt, der giver 100 små- og mellemstore virksomheder i hele Region Hovedstaden hjælp til at udvikle en grøn forretningsmodel med bl.a. fokus på ressourceeffektivitet. Men cirkulære grønne virksomheder er fremtiden, og skal ikke reduceres til små niche virksomheder, men skal være normen og også omfatte de store virksomheder. Projektets tilgang skal derfor bredes langt mere ud, også til de virksomheder, som ikke allerede i dag har en grøn bevidsthed og interesse. Flere og flere af supermarkedskæderne arbejder med at gøre deres emballage genanvendeligt, men bortset fra ganske få supermarkeder (fx LØS Market eller Spidsroden på Nørrebro) har ingen endnu reelt fokus på at minimere emballageforbruget eller endog blive emballagefri. Ligeledes kunne man også med fordel have en særlig indsats overfor de mange af Københavns restauranter og spisesteder, som leverer take-away-løsninger eller serverer mad og drikke i engangsemballage eller på engangsservice. En erhvervsrettet indsats mod omstilling til genbrugsemballage og -service vil direkte betyde, at der genereres mindre affald i København. Ovenstående indsats kan muligvis ikke finansieres af hverken husholdings- eller erhvervstakster, men det bør undersøges og ellers finansieres på anden vis. Uanset hvad vil en affaldsminimerende indsats betyde besparelser på affaldsbudgetterne og ikke mindst være til fordel for miljø- og klima. Det kunne også understøttes politisk fx ved at kommunen stiller krav til at arrangementer i kommunale institutioner og på kommunale arealer ikke tillades at bruge engangsservice. Dette i sig selv vil stimulere grønne cirkulære virksomheder, som kan levere fx genbrugsplastikglas med pant på, som dem vi kender fra Tivoli
Læs høringssvar fra Marianne Bigum
Indsendt af:
Camilla Hegnsborg Kaare Vestermann
Dato: 30. september 2018
Svarnummer:
40
Virksomhed / Organisation :
BL 1, kreds
By:
KBH v
Postnr.:
1551
30. september 2018 Høringssvar BL. 1. kreds - Københavns Kommune - Høring af ”Ressource- og affaldsplan 2024” Københavns Kommune har sendt forslag til ” Ressource- og affaldsplan 2024” i høring. BL’s 1. kreds skal indgive nedenstående generelle bemærkninger. Desuden vil de enkelte almene boligorganisationer indgive egne høringssvar med specifikke kommentarer og bemærkninger. Indledning BL 1. kreds har noteret, at Københavns Kommune med ressource- og affaldsplan 2024 tager de næste skridt mod mere bæredygtighed og cirkulær økonomi, hvor ressourcerne anvendes igen og igen. Det er en ambitiøs bæredygtighedsdagsorden, som BL 1. kreds gerne bidrager til og i øvrigt også selv arbejder for at realisere med BL’s målsætningsprogram 2018-2021 samt ambitioner om at bidrage til realisering af FN’s 17 Verdensmål. I forhold til det fremsendte høringsmateriale skal bemærkes følgende Gebyrstruktur og gennemsigtighed – incitament til sortering BL 1. kreds bemærker, at den gebyrstruktur, som der lægges op til i ”Ressource- og affaldsplan 2024” følger den eksisterende struktur med en takst, der dannes af et grundgebyr, et volumengebyr, ordningsgebyr og administrationsgebyr. Det er BL 1. kreds vurdering af gebyrstrukturen med fordel kunne justeres, så den i endnu højere grad understøtter brugernes incitament til sortering af affald. Den besparelse, som i den eksisterende struktur opnås ved systematisk sortering er relativ begrænset, idet gebyrstrukturen kun har en enkelt vægt, der regulerer den samlede afregning relativt begrænset efter den indsamlede volumen. Kan der inden for det eksisterende omkostningsniveau ske en justering af gebyrstrukturen, så den mere tydeligt tilgodeser brugernes sortering af affald og nedbringelse af volumen, eksempelvis ved at belønne brugerens adfærd ved at give en symbolsk rabat på deres udgifter til renovation. Samtidig opleves afregningerne i de såkaldte puljeordninger, som meget vanskelige at gennemskue for den enkelte boligafdeling, hvilket desværre ikke øger incitamentet til sortering. Nedgravede beholdere med fikseret volumen – incitament til anskaffelse Den eksisterende gebyrstruktur skaber ikke incitament til, at brugerne vælger den affaldsløsning, der som oftest er den teknisk mest fordelagtige løsning nemlig nedgravede beholdere med fikseret volumen. Før det første afregnes de nedgravede beholdere i Københavns Kommune ved tømning på baggrund af beholderens fikserede volumen, hvad enten beholderen er helt eller halvt fyldt. For det andet har de nedgravede affaldsbeholdere med fikseret volumen en relativt høj anskaffelsessum, hvilket begrænser mindre boligafdelingers økonomiske incitament til eksempelvis at lukke affaldsskakter (som udfordrer arbejdsmiljøet) og i stedet anskaffe nedgravede beholdere. Samtidig skal nævnes, at BL’s medlemmer oplever, at det kan være særdeles besværligt at opnå dispensation fra krav om affaldsskakter i nybyggeri. Affaldsskakte harmonerer ikke med krav og ambition om bedre kildesortering. BL 1. kreds vil her foreslå, at Københavns Kommune i lighed med andre kommuner giver et tilskud til anskaffelsen eller på anden vis understøtter et økonomisk incitament til nedgravede beholdere med fikseret volumen - samt at dispensationsadgangen i forhold til affaldsskakte lettes. Aktiviteter der understøtter bedre sortering I den nugældende affaldsplan, er der taget en række initiativer til afprøvning og udbredelse af bedre kildesortering i gårde, og i borgernes hjem. Senest er Københavns Kommunes tilbud om økonomisk støtte til kildesorteringsmoduler i køkkener et positivt tiltag, der gerne ses udvidet med økonomisk støtte til andre sorteringsanlæg også. Anbringelse af affaldsbeholdere og sorteringsanlæg Affaldsbeholdere og sorteringssystemerne skal anbringes på de standpladser og på den måde, som kan aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen. I de almene boliger i Københavns Kommune vanskeliggøres affaldssorteringen af de enkelte boligafdelingers matrikelgrænser og pladsforhold, hvormed de grønne gårdmiljøer ofte bliver skæmmet af affaldssorteringsanlæg, der af hensyn til tømning, skal placeres på de bedste arealer i gårdmiljøet. Her skal BL 1. kreds foreslå, at affaldsanlæggene i højere grad flyttes ud i det offentlige rum på let tilgængelige arealer, hvor brugerne i forvejen passerer, når de skal på gaden. Nedgravede beholdere på gaden, tæt ved porten fremfor i gårdmiljøet vil også kunne lette kommunens adgang til tømning. Beregning på husstandsniveau eller på ejendomsniveau Renovationsafgiften i Københavns Kommune beregnes på husstandsniveau uanset, om der er tale om et rækkehus med egen kildesortering eller en ejendom, hvor alle boligtagere sorterer fælles i en affaldsgård / brug af nedgravede løsninger. Udgiften til renovation dækker udgiften til afhentning-, transport- og behandling af affaldet. Derfor, opfordres der til, at Københavns Kommune indgår i en dialog med BL’s 1. kreds om en eventuel regulering af ydelserne der afspejler den faktuelle effektivisering af, at flere husstandes renovation kan afhentes fra én lokalitet i de almene boliger. Kommunikation mellem boligorganisationerne og kommunen Københavns Kommune kommunikerer gennem ”Nem Affalds-service” med grundejere, viceværter og andre affaldsansvarlige om tømninger mv. BL 1. kreds skal i forbindelse med ”Nem Affalds-service” foreslå, at den enkelte grundejer eller administrator gives mulighed for at tilknyttet alle de ejendomme, som pågældende administrerer på samme Log-In. Dermed undgås den situation, som vi har i dag, hvor brugerne skal logge ind og ud for hver eneste ejendom man administrerer, hvilket er besværligt og tidskrævende. Vi kan ikke umiddelbart af det fremsendte høringsmateriale vurdere, i hvilket omfang kommunens kommunikationsstrategi i forhold til brug af beholdere, sortering mv. tager højde for kommunikationen til borgere, der ikke taler dansk. Dette bør også være et fokusområde ligesom den visuelle kommunikation. Afslutningsvis skal BL 1. kreds kvittere for høringen af ”Ressource- og affaldsplan 2024”, som vi ser frem til at samarbejde med Københavns Kommune om i det fælles arbejde for en bæredygtig by. Med venlig hilsen Formand BL 1. kreds Camilla Hegnsborg og Næstformand Kaare Vestermann
Læs høringssvar fra Camilla Hegnsborg Kaare Vestermann
Indsendt af:
Maria Ekblad
Dato: 30. september 2018
Svarnummer:
39
Virksomhed / Organisation :
Golder Associates A/S
By:
Kongens Lyngby
Postnr.:
2800
Vi har med fornøjelse læst jeres udkast til Ressource- og Affaldsplan 2024 som vi på mange punkter ser som værende ambitiøs og i linje med regeringens Strategi for cirkulær økonomi. Vi har dog følgende bemærkninger til planen: 1. I planens afsnit 4.2 GENBRUG AF BYGGEMATERIALER FRA KOMMUNENS EJENDOMME står der følgende: Københavns Kommune ejer et stor antal ejendomme, der løbende bliver renoveret, mens andre er utidssvarende, og nedrives for at blive erstattet af nyt. I de bygninger, der nedrives, er der oftest mange materialer, der kan genbruges i nye bygninger. En af de store barrierer for at dette sker, er timing. Det er sjældent, en bygning rives ned og der samtidig bygges en ny, som kan bruge netop de materialer, der rives ned. For at imødekomme denne barriere, etableres der en oplagsmulighed, hvor bygge¬materialerne kan opmagasineres, til de skal genbruges i nybyggeri eller til renovering af kommunens øvrige ejendomme. Vi skulle gerne se at der udover at fjerne barriere omkring logistik, blev skubbet til marked igennem at stille konkrete krav til anvendelse af genanvendte og genbrugte materialer i kommunens ejendomme (udover i under afsnit 3.2 plan om at etableres tre nye nærgenbrugsstationer, som så vidt muligt bygges af genbrugsbyggematerialer og afsnit 5.3 København som foregangskommune inden for cirkulære indkøb). 2) Til planens afsnit 6.3. RENERE GENANVENDELSE AF RESSOURCER I BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD vil vi gerne tilføje, at en afgørende faktor her er at de kommunen har klare retningslinjer omkring genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.
Læs høringssvar fra Maria Ekblad
Indsendt af:
Else Brink Laursen
Dato: 30. september 2018
Svarnummer:
38
By:
København N
Postnr.:
2200
I forbindelse med mit arbejde som affaldsmedarbejder i kommunen er jeg stødt på følgende problemstilling som jeg finder relevant at rejse. En borger boende i byggeforeningshus på .......vej henvender sig for at få lov at sortere plast fra husholdningsaffaldet. Ejendommen er betegnet som villa. Altså bliver borgeren tilbudt en plast/metalordning for villaer med tilhørende 240 liter plast/metalbeholder. Hendes affaldsordning fungerer ved, at hun selv kører beholderne frem til fortovet fra haven gennem huset. Indgangsdøren til huset er så smal, at en 240 liters beholder ikke kan passere. Så mit spørgsmål er ganske enkelt: Hvorfor kan husstanden ikke bare blive tilmeldt plastordningen og få en 140 liters plastbeholder til at sortere sit plast i? Med venlig hilsen Else Brink Laursen
Læs høringssvar fra Else Brink Laursen
Indsendt af:
Miljøpunkt Amager
Dato: 30. september 2018
Svarnummer:
37
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Amager
By:
København S
Postnr.:
2300
Miljøpunkt Amagers høringssvar er vedlagt.
Læs høringssvar fra Miljøpunkt Amager
Indsendt af:
Annette Lendal
Dato: 29. september 2018
Svarnummer:
36
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Plastic Change
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedlagte høringsvar på vegne af Plastic Change.
Læs høringssvar fra Annette Lendal
Indsendt af:
Poul Christensen
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
35
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
3F Kastrup
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Dette høringssvar er identisk med svar nr. 32. Eneste forskel er, at der her er tilføjet en pdf med høringssvaret. Denne er langt mere læselig end vores første høringssvar. Venlig hilsen Poul Christensen
Læs høringssvar fra Poul Christensen
Indsendt af:
Jens Peter Mortensen
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
34
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening, København
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Hermed indsendes høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, København. Se venligst vedlagte.
Læs høringssvar fra Jens Peter Mortensen
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Christianshavns Lokaludvalgs høringssvar er vedlagt.
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Poul Christensen
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
32
Virksomhed / Organisation :
3F Kastrup
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Til Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Ressource- og Affaldsplan 2014 Høringssvar fra 3F Kastrup 3F er de københavnske skraldemænds fagforening De knap 350 skraldemænd i Københavns Kommune (ansat i virksomheder der har kontrakt med Københavns kommune om at hente og håndtere affald) er medlemmer af 3F Kastrup. Det er skraldemændene, der sørger for, at affaldet bliver hentet fra husstande, kontorer, virksomheder, institutioner m.v. og herefter håndteret korrekt. Skraldemændene håndterer dagrenovation, storskrald, pap/papir, bioaffald, glas, mobilsug, haveaffald, plastic, træaffald, miljøfarligt affald, elektronikaffald m.v. Det sker med forskellige former beholdere, grej og særligt indrettede køretøjer. Det er skraldemændene, der dagligt og på stedet, melder tilbage om problemer med grej, sortering, adgangsforhold m.v. Skraldemændene er generelt rigtig glade for deres arbejde. De lægger en ære i at affaldet bliver fjernet og håndteret korrekt, i henhold til gældende regulativer og standarder, og de er meget bevidste o, at borgere og virksomheder skal betjenes med høj kvalitet, fleksibilitet og imødekommenhed. Men det er også et hårdt arbejde. De fleste skraldemænd er meget bekymrede for, om de kan blive ved med at klare arbejdet. Mange frygter, at de bliver nødt til at stoppe inden pensionsalderen, måske oven i købet nedslidte og på førtidspension. Hvis det sker, er det et stort tab – dels for den enkelte, dels for virksomhederne der mister dygtige medarbejdere, og dels for kommunen der får en forøget forsørgelsesbyrde og mister skatteindtægter. Skraldemændene er meget opmærksom på, at målsætninger, regler, teknologi, køretøjer og hjælpeudstyr er under hastig udvikling. De ønsker at være med helt fremme når fremtidens renovation skal håndteres, og anser sig – i al beskedenhed - for at være nøglepersoner i den forbindelse. Målsætninger, planer, strategier er nødvendige. Men i sidste ende er det altid skraldemændene, der i hverdagen får tingene til at fungere med hensyn til at holde byen ren. Ressource- og Affaldsplan 2014 (RAP24) 3F og skraldemændene hilser RAP24 velkommen. Det er en ambitiøs plan. Vi er med på vigtigheden af øget genanvendelse og lavere miljøbelastning, herunder ikke mindst lavere CO2-udledning. Vi vil yde vores bidrag til at RAP24 målsætningerne nås. Bemærkninger I det følgende kommer vores bemærkninger til høringsudkastet til RAP24. Dels til hvert af de 7 temaer i RAP24. Dels nogle generelle, tværgående bemærkninger (om skraldemændenes arbejde, det udstyr der anvendes, skraldemændene og borgerne samt skraldemændenes uddannelse) Bemærkninger til tema 1, KØBENHAVNERNE SORTERER MERE – DIALOG OG HANDLING Vi finder disse ord meget interessante: Københavnerne er en bred og forskelligartet målgruppe. For at gøre københavnerne mere opmærksomme på ressourcedagsordenen, er det nødvendigt, at dialogen og kommunikationen tager afsæt i den daglige affaldshåndtering. Affaldsløsningerne tilpasses til lokale forhold og særlige brugersegmenter, så det bliver nemmere at sortere. Det er skraldemændene, der om nogen møder borgerne og virksomhederne i det daglige. Dermed kan de blive nøglepersoner i den dialog og kommunikation, der ønskes i RAP24. I forbindelse med afhentning af affaldet vil skraldemændene kunne vejlede borgerne i, hvordan de kan sortere bedre, sørge for bedre adgangsveje m.v. Møder di ikke lige borgerne face-to-face, kan de aflevere kortfattede ”flyers” eller ”stickers” til at sætte på beholdere m.v., med konkrete, positive anvisninger til, hvordan borgerne kan forbedre deres del af håndteringen. En anden mulighed er at lade skraldemændene møde borgerne i forbindelse med beboermøder, aktivitetsdage, arbejdsdage, o.l., og her vejlede i, hvordan beboere og skraldemænd i samarbejde kan bidrage til bedre affaldshåndtering, og dermed forbedre bidraget til at nå målene i RAP24. Det kunne også overvejes at lade skraldemændene møde skolebørnene, og via dem påvirke familiens ”affalds-adfærd”, foruden på sigt at påvirke dem selv i retning af en mere miljøpositiv adfærd. Vi tror på, at langt de fleste borgere gerne vil gøre det lidt bedre. Vi tror på, at der med en besøgende skraldemand vil blive sat en konkret ansigt på ”systemet”, og at dette vil fremme viljen til mere hensigtsmæssig adfærd blandt borgerne med hensyn til at aflevere affaldet. Det langtfra alle skraldemænd, der vil kunne være gode ”kommunikatører” i så henseende. Men mange kan godt. Tilgængelige, korte kurser (fx i AMU-systemet) i effektiv kommunikation med borgerne/brugerne vil fremme denne type aktivitet. Bemærkninger til tema 2 BEDRE AFLEVERING OG BEDRE AFHENTNING Skraldemændene har, med baggrund i deres daglige arbejde og konkrete erfaringer, rigtig mange ideer til hvordan aflevering og afhentning af affald kan forbedres. Derfor bør det indgå i alle initiativer til forbedringer, at skraldemændenes erfaringer medinddrages. Det vil uden tvivl kunne øge kvaliteten af de indsamlede affaldsfraktioner, dels kunne sikre, at skraldemændenes arbejdsmiljø tilgodeses – med færre skader og mindre nedslidning som nogle af de positive følger). Hertil kommer, at skraldemændene i forbindelse med kontakten med borgerne i det daglige arbejde vil kunne fungere som vejledere med henblik på at få nye metoder, nyt udstyr m.v. til at fungere fra dag 1. Med hensyn til nye affaldsløsninger på vej og offentlige arealer, hvad enten der bliver tale om nedgravede løsninger eller kuber, så vil affaldet blive indhentet med chauffør/kran. Her vil central sortering være at fortrække på adresser hvor pladsen er knap. Med hensyn til alternativ indsamling af plast, metal og drikkekartoner, så er indsamling i todelte eller flerdelte beholdere er ikke en god løsning. De giver arbejdsmiljømæssigt et skævt træk og vrid og er utroligt nedslidende, som de er udformet i dag. Under alle omstændigheder skal skraldemændene tages med på råd i forbindelse med udviklingen af nye metoder og nyt grej. Med hensyn til nye metoder og nyt grej til storskrald, så kan det have store konsekvenser for skraldemændenes arbejdsmiljø. Der er ofte tale om tunge ting, og det bliver ikke bedre af at skraldemændene skal have fat i det flere gange. Vi opfordrer derfor til, at inden man eventuelt erstatter komprimatorbilerne med rumdelte ladvogne til indsamling af storskrald, tages skraldemændene med ind i en grundig vurdering af den arbejdsmiljømæssige side af sagen. Nogle af ordningerne (fraktionerne) er særlig problematiske med hensyn til skraldemændenes arbejdsmiljø. Metoder, grej, indsamlingsfrekvens i Storskrald, Have og Pap indebærer i dag mange tunge/skæve løft, ikke mindst fordi der afleveres maget affald ud over tunge/fyldte beholdere. Generelt bør der overvejes tiltag, der kan modvirke dette. For eksempel hyppigere afhentning, mere fleksibel afhentning, evt. efter ”bestilling” fra borgeren m.v. Bemærkninger til tema 3 FLERE BYTTE- OG GENBRUGSMULIGHEDER Her har vi de samme bemærkninger som til tema 2 – det gælder om at inddrage skraldemændenes erfaringer. Og det gælder om at udnytte, at skraldemændene kan fungere som vejledere. Der skal dog arbejdes med løsninger på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser, hvis der skal være højere ”kvalitet” i affaldsgenstande, der skal kunne gå videre til genbrug. Dette vil typisk forudsætte mere nænsom håndtering, typisk via manuelle løft. Øget genbrug skulle nødig ske på bekostning af skraldemændenes rygge….. Bemærkninger til tema 4 KØBENHAVN FREMMER CIRKULÆR ØKONOMI Også her de samme bemærkninger som til tema 2 – det gælder om at inddrage skraldemændenes erfaringer. Og det gælder om at udnytte, at skraldemændene kan fungere som vejledere. Bemærkninger til tema 5 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED TAGER ANSVAR FOR ØGET GENBRUG OG GENANVENDELSE Det er oplagt at tildele kommunens egne institutioner/arbejdspladser en særlig, fremadrettet rolle og et særligt ansvar i forhold til at nå målene i RAP24. I den forbindelse bør man tage skraldemændenes erfaringer med, når nye initiativer forberedes. Alt andet lige vil brugere og medarbejdere i kommunens institutioner jo skulle leve op til særlige, mere avancerede standarder end borgere og virksomheder skal i almindelighed. Skraldemændene vil kunne give et vigtigt bidrag til den konkrete, daglige vejledning i den forbindelse. Desuden vil de kunne medvirke ved særlige møder for personale, brugere (fx skolebørn, uddannelsessøgende m.fl.) hvor de ”nede på jorden” gennemgår RAP24 målene (eller i hvert fald nogle af dem) samt hvordan man i det små og det daglige kan medvirke til at målene nås. Bemærkninger til tema 6 ØGET GENANVENDELSE AF ERHVERVSAFFALD Skraldemændene kan bidrage med vigtige erfaringer i forbindelse med at forbedre ”kvaliteten” af erhvervsaffaldet samt i forbindelse med at få virksomhederne og de ansatte til at ændre deres ”affaldsadfærd” i retning af bedre sortering m.v. Potentialet for virksomhederne i den forbindelse er, at renere fraktioner vil indebære forbedret økonomi. Herudover vil det kunne pynte på deres CSR-niveau. Bemærkninger til tema 7 NYE TEKNISKE LØSNINGER TIL AFFALDSBEHANDLING Vi er noget tvivlende med hensyn til, om central sortering af affaldet kan give den tilsigtede kvalitetsforøgelse med hensyn til udsortering og genanvendelse (og dermed reduceret klimabelastning). Hvis visionen er, at det skal være robotter, der identificerer og sorterer, så vil vi naturligvis ikke udelukke, at dette kan blive en mulighed, når ellers det avancerede udstyr er udviklet, gennemtestet og nået ned i et realistisk prisleje. Vi frygter dog, at der kan blive meget manuel sortering i et sådant centralt anlæg, og sådanne arbejdspladser er rent arbejdsmiljømæssigt virkelig dårlige. Under alle omstændigheder - selvom noget af sorteringen kommer til at foregå i centrale anlæg, er det stadig afgørende, at ”kvaliteten” af det indsamlede affald er så høj som muligt. Som nævnt overfor, vil skraldemændene, via den daglige kontakt med borgerene/brugerne/virksomhederne kunne bidrage væsentligt hertil. Generelle, tværgående bemærkninger Her kommer der nogle generelle, tværgående bemærkninger (om skraldemændenes arbejde, det udstyr der anvendes, skraldemændene og borgerne samt skraldemændenes uddannelse) Skraldemændenes arbejde i RAP24 Som nævnt er skraldemændenes arbejde hårdt. Det er meget fysisk, og det foregår året rundt, i al slags vejr. Mange må stoppe som skraldemænd i utide, før pensionsalderen, fordi de er slidt op. Vi synes, at det er en mangel ved den ellers så ambitiøse RAP24, at dette aspekt af det samlede københavnske affaldshåndterings- og behandlingssystem slet ikke adresseres. Vi foreslår, at der rettes op på dette. Det kan ske i et særligt afsnit eller tema om ”RAP24 – bedre arbejdsmiljø for skraldemændene”. Herved kan det overordnet slås fast, at arbejdsmiljø, udstyr, køretøjer, metoder m.v. skal være på højeste niveau. Desuden skal de overordnede standarder med hensyn til skraldemændenes arbejdsforhold være ufravigelige. Ved eventuel konkurrenceudsættelse må dårlige løsninger til skade for skraldemændenes arbejde og helbred ikke være det, der muliggør et lavere bud (og måske dermed en kontrakt). Ved indsamling/håndtering i kommunes eget regi, herunder i regi af Amager Ressource Center, skal arbejdsmiljø m.v. også være en overordnet, politisk fastsat parameter, der ikke kan ”handles” med. Det udstyr der anvendes Det er en tilbagevendende frustration blandt skraldemændene, at nyt udstyr er udviklet og ibrugtaget uden at de har været taget med på råd. Det gælder for eksempel beholdere, der ikke er hensigtsmæssige at håndtere, biler med uhensigtsmæssige ud- og indstigningsfaciliteter m.v. I forbindelse med den fortsatte udvikling, herunder hvad der omtales i RAP24, bør det indgå som ufravigeligt, at skraldemændenes erfaringer altid skal medinddrages. Skraldemændene og borgerne Som ovenfor nævnt er der store potentialer i forbindelse med at skraldemændene kan medvirke ved vejledning af borgerne. Et andet borgerrettet aspekt er adgangsforhold til spande, containere m.v. Her bør det fastslås helt overordnet, gerne i forbindelse med RAP24, at et vigtigt kvalitetsaspekt er, at skraldemændene har uhindret og arbejdsmiljømæssigt korrekt adgang. Det skal sikres, at fejl og mangler straks indrapporteres og udbedres hurtigst muligt. Den udførende virksomhed (privat eller offentlig) skal leve op til skærpede krav i den henseende. Skraldemændenes uddannelse Afhentning, håndtering og transport af affald er i dag særdeles komplekst. Det gælder dels metoderne (håndteringen af de mange, og stadig flere, fraktioner), dels grejet (containere, udstyr m.v.). Hertil kommer den hastige indførelse af diverse IT-båret kommunikation i forbindelse med det daglige arbejde. Kravene til skraldemændenes viden er i dag så høje, at der de facto er tale om arbejde på faglært niveau. Der har i en årrække eksisteret en erhvervsuddannelse på området (godschauffør med speciale i renovation). Fremover bør det indgå som et af de strategiske mål i Københavns kommunes tilrettelæggelse af det samlede affaldssystem, at medarbejderne skal løftes til faglært niveau. Dels via at nye medarbejdere rekrutteres via EUD-uddannelsesaftaler, dels at de nuværende medarbejdere løftes til faglært niveau via særlige meritforløb der tager afsæt i den uddannelse og erfaring, de allerede har. Hvad enten arbejdet i fremtiden udføres af private virksomheder eller af kommunen selv, bør der være ufravigelige standarder på dette område. Venlig hilsen Skraldemændene / 3F Kastrup / Poul Christensen
Læs høringssvar fra Poul Christensen
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Indre By Lokaludvalgs høringssvar er vedlagt.
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Erik Krogh Lauritzen
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
30
Virksomhed / Organisation :
Erik Krogh Lauritzen ApS, Lauritzen Advising
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Vedr. Tema 04 København fremmer cirkulær økonomi Ad. 4.2. Genbrug af byggematerialer fra kommunens ejendomme Med hensyn til bygge- og anlægsaffald fokuserer Ressource- og Affaldsplanen 2019-24 mere på affaldshåndtering end på en målrettet ressourceudnyttelse af de genbrugte/genanvendte materialer. Det anbefales at den beskrevne indsats bør suppleres med krav om, at kommunens nybyggeri og anlægsarbejder skal ske med størst mulig andel af genbrugte/genanvendte materialer. Der henvises til et lignende krav, som fremgår af Københavns Kommunes Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 (MBA 2016) pkt. 206 om genanvendelse af nedknuste brokker: "Til vejarbejde skal der bruges nedknuste brokker som erstatning af stabilgrus ….." Det er korrekt, at en af de store barrierer for genbrug/ genanvendelsen er timing, men også den manglende plads på og i nærheden af matriklen er en barriere for genbrug/genanvendelse. Det anbefales derfor at der indføjes ” .., er timing og plads”. Ad. 4.3. Sikre udvikling af cirkulære materialestrømme til virksomheder I øverste afsnit, højre kolonne side 28 beskrives overgang fra lineært system til cirkulært system og et manglende led i værdikæden. Det er ikke helt klart hvad der menes. Jeg gætter på at det handler om spørgsmålet om materialernes transformation fra affald til ressourcer og dermed End-of-Waste (EoW) og EoW kriterier). Det anbefales, at afsnittet præciseres med hvad der menes med lineært system, cirkulært system og det manglende led i værdikæden med beskrivelse af konkrete krav til sporbarhed, renhed og kvalitet samt den anførte vejledning om nødvendig behandling. Vedr. Tema 06 Øget genanvendelse af erhvervsaffald Ad. 6.3. Renere genanvendelse af ressourcer i bygge- og anlægsaffald Med henvisning til Københavns kommunes MBA 2016 pkt. 2.07 – 2.09 og Affaldsbekendtgørelsen forekommer det første afsnit løst og ustruktureret. En indsats, der alene går på kontakt mellem kommunen og bygherrer om krav til kortlægning, sanering og anmeldelse er ikke særlig ambitiøs. Det anbefales, at kommunen går i kontakt med bygherrer m.fl. om indførelse af selektiv nedrivning og konkrete krav til selektiv nedrivning, fx med henvisning til Miljøprojekt 1962, 2017, Projekt om selektiv nedrivning. Indsatsen, nævnt i nederste afsnit, som går på analyse af potentialet for genbrug af udvalgte byggeaffaldsfraktioner og hvorledes offentlige og private bygherrer kan arbejde med løsningsforslag og systemdesign m.v. er særdeles velkommen. Der skal især peges på det store potentiale for ressourceudnyttelse af beton, som er illustreret med billedet af HOFOR-skorstenen og anlæg af SGC. Ud over det nævnte krav i MBA 2.06 om brug af nedknuste brokker i stedet for stabilgrus, bør indsatsen sigte på krav om brug af nedknust beton som tilslag i ny beton i kommunens anlægsprojekter.
Læs høringssvar fra Erik Krogh Lauritzen
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
29
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
28
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vanløse Lokaludvalg takker for muligheden for at svare på Ressource- og Affaldsplan 2024. Lokaludvalget og arbejdsgruppen for Natur og Miljø har drøftet sagen og bedt borgerne om input via hjemmesiden. På den baggrund har Vanløse Lokaludvalg ikke yderligere bemærkninger til planen. Med venlig hilsen Bent Christensen Formand for Vanløse Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
Kbh. v
Postnr.:
1758
Høringssvar vedr. udkast til Affald- og Ressourceplan 2019-24 Vesterbro Lokaludvalg kan tilslutte sig den overordnede intention om, at københavnerne oplever affaldssystemet som et system, der tilstræber større kildesortering, og at planen skal bidrage til grøn vækst og innovation på området. Vesterbro Lokaludvalg kan tilslutte sig de tre overordnede mål, at: • 70 % af husholdningsaffald indsamles til genanvendelse i 2024, hvor det i dag er 45%. • Opfylde KBH2025 Klimaplanen således at bioaffald og plast skal ud af affaldsforbrændingen, således at CO2 udledningen reduceres med 59.000 tons. • Tredoble genbruget i de kommunale bytte- og genbrugsfaciliteter og øge genbruget af byggematerialer. Det er Vesterbro Lokaludvalgs overordnede opfattelse, at københavnerne er villige til at kildesortere, så længe de har pladsen til det oppe i lejlighederne og nede i deres gårde. I planen omtales det, at affaldsdata skal bruges som en motivator for den enkelte borger, det kan formentlig kun gøres, hvis affaldet bliver vejet for hver enkelt ejendom og i København har mange gårde fælles containere, så man kan ikke registrere for hver ejendom. Vi er helt enige i at beholderne tydeligt skal angive hvilket materiale, der skal puttes i, og de skal være let tilgængelige, der skal være nok af dem, og de må ikke være overfyldte. Så kan det formentlig lykkes, at få genanvendt 70% af affaldet. Løsningen for de 34.000 boligenheder, som ikke kan kildesortere fuldt ud med at sætte kuber op, ligesom de glaskuber der er 500 steder, lyder som en udmærket idé. Vores nabolande har allerede containere/kuber ude i det offentlige rum til opsamling af forskellige fraktioner affald. I Tyskland har de kraftige farver på containerne (ikke kun på lågene), så de er genkendelige for beboerne. Det kunne man måske også gøre i København. Indsamling af tekstiler til genanvendelse burde gøres mere effektivt, da meget tøj ikke kan genbruges, da det er for uhygiejnisk eller er gået så meget i stykker, at det ikke kan genbruges. Der bør fortsat være mulighed for tøjcontainere fra forskellige foreninger som Frelsens Hær og Røde Kors. Indsamling af bleer er en god idé, da der er et stigende antal bleer som bliver smidt ud, da København er en by med mange små børn. Hvordan de skal rengøres rent teknisk, skal der være en god løsning på. Afskaffelse eller delvis afskaffelse af storskraldsordningen er en meget dårlig idé i områder som Vesterbro og andre tætte byområder med høj bebyggelse. Henvisning til genbrugsstationer og nærgenbrugsstationer er ikke tilstrækkeligt ift. områder som Vesterbro, hvor ikke alle har bil, og hvor der er mange svage medborgere, som ikke er i stand til at fragte storskrald til f.eks. Vasbygade. På Vesterbro har vi til gengæld 3 offentlige byttestationer og de bliver benyttet meget. Et problem er, at detailbranchen ofte har mange forskellige typer plastik på fødevarer ol. og blander papir og plastic. Derfor bør Københavns Kommune tage initiativ til, at der på landsplan arbejdes med større grad af genanvendelig plastik i detailhandlen, så forbrugerne i højere grad kan kildesortere. At etablere en lagerhal til kommunalt inventar er godt, så de forskellige institutioner og forvaltninger kan genbruge inventar i stedet for at smide det ud. At sætte flere affaldskurve op ude omkring i byen, så det er muligt at sortere lokalt, kan kun bifaldes, hvis der er plads til disse ekstra affaldskurve. Vesterbro Lokaludvalg finder således, at der er rigtig mange gode intentioner i oplægget, men også ting, som bør justeres. Til allersidst omtales to vigtige investeringer: Etablering af et centralt sorteringsanlæg og et biogasanlæg. Et sorteringsanlæg kan få mere af restaffaldet gjort genanvendeligt. Og den nuværende situation, hvor bioaffald køres til Hashøj ved Slagelse eller helt til Sønderjylland, er dels ikke særlig miljøvenlig, dels er det ikke motiverende for borgerne, at bioaffaldet ikke behandles fuldt miljøvenligt. Der er i oplægget kun sat ganske få penge af med en henvisning til at anlæggene skal lånefinansieres. Men det er helt nødvendigt, at der meget tidligt i planperioden afsættes midler til projektering af begge anlæg. Det afsatte beløb er ganske utilstrækkeligt. Samtidig skal der også være en politisk prioritering af at skabe et samarbejde med de øvrige hovedstadskommuner om at bygge anlæggene. Projektering og start på bygning af et biogasanlæg nær København, så transportafstandene minimeres, finder Vesterbro Lokaludvalg er helt afgørende for at nå målsætningerne. Der er i planen ikke redegjort for, hvorledes der tages højde for, at den mindre affaldsmænge, der kommer - uanset om der kommer flere indbyggere i København. Betyder det, at det nye anlæg Amager Bakke ikke kan køre effektivt uden at få tilført betydelige mængder affald fra udlandet? Vesterbro Lokaludvalg skal pege på, at der i planen bør være en redegørelse for, hvordan dette forhold påvirker økonomi, miljø og specielt CO2 udledningen i København negativt, og hvordan problemet løse på den lange bane. Venlig hilsen Thomas Egholm Formand for Vesterbro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Alex Heick
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
se vedhæftede
Læs høringssvar fra Alex Heick
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Vest Lokaludvalg
By:
Købehavn S
Postnr.:
2300
læs det vedhæftede
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Hans S. Christensen
Dato: 28. september 2018
Svarnummer:
24
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
CO2 reduktion Det er prisværdigt, at ét af planens tre hovedmål er at reducere CO2 udledningen. Men så bør man også gøre lidt mere ud af at beskrive det. F.eks. fremgår det ikke klart, om de anførte 59.000 ton skal forstås således, at udledningen på årsbasis forventes at være 59.000 ton mindre i 2024 end i 2018 som en direkte følge af planen, eller om de 59.000 ton angiver noget andet. Ligeledes bør der være angivet tal for den årlige CO2 udledning inden for Ressource- og Affaldsområdet, ligesom den totale reduktion af Københavns CO2 udledning, der er nødvendig for at blive CO2 neutral, bør angives. Den samlede CO2-emission fra Københavns Kommune for kommune som samfund er for 2017 opgjort til 1.486.148 tons. Set i det lys er CO2 målet i bedste fald kun 4% af den nødvendige reduktion. De 59.000 tons CO2 reduktion opnås ved en udgift over perioden på 893 mio. kr. Tema 7: Nye tekniske løsninger står imidlertid for 25.150 tons til en pris af 37 mio. kr., dvs. ca. 40% af reduktionen opnås for 4% af planens udgifter. Det tyder ikke på, at man på nogen måde har ladet CO2 reduktion være afgørende for de foreslåede aktiviteter. Det er fair nok, men så bør CO2 reduktion ikke beskrives som et af 3 hovedmål. Nærgenbrugstationer København har 14 genbrugsstationer, heraf er otte nærgenbrugsstationer. I Brønshøj-Husum bydel er der alene en nærgenbrugsstation i Tingbjerg. Med hensyn til brug af egentlige genbrugspladser anvendes de som befinder sig i tilstødende kommuner og bydele: Herlev, Mørkhøj samt på Bispebjerg. På nær Tingbjergs beboerne er benyttelse af genbrugsstation i praksis betinget af ejerskabet af en bil. Flere mindre nærgenbrugsstationer i Brønshøj-Husum vil derfor kunne øge genbruget i bydelen væsentligt. Planens forslag om kun tre nye nærgenbrugsstationer i hele København er næppe nok til der kan komme flere genbrugsstationer i Brønshøj-Husum. Lokaludvalget ønsker i den kommende planperiode at gå i dialog med borgerne og Teknik- og Miljøforvaltningen med henblik på at undersøge de lokale ønsker og behov vedr. etablering af nærgenbrugsstationer og i så fald, hvilke placeringer, aktiviteter og faciliteter, der kunne være interessante at arbejde videre med. Lokaludvalget foreslår endvidere at nærgenbrugsstationen I Tingbjerg bliver opgraderet, får forbedret adgangsforhold og får udviklet en større synlighed ift bydelens borgere. Om der vil være grundlag for at få knyttet sociale aktiviteter til Tingbjerg Nærgenbrugsstation tænker vi er interessant at få undersøgt. Byttestationer og bytteskabe Lokaludvalget ønsker at fremme skabelsen af lokale byttestationer i tæt samarbejde med lokale foreninger og institutioner. Byttestationerne skal med erfaring fra både haveforeningernes storskraldpladser og de byttestationer der er skudt op rundt om i byen have en lokal forankring og være organiseret således at der kommer flow i materialestrømmen. Arbejdet med at fremme en cirkulær materialeøkonomi i kobling med etableringen af rumlige arbejdspladser, frivillighedskulturer og læringsmiljøer ligger i fin tråd med tankerne bag Naturbyen på EnergiCenter Voldparken. Også etablering af bytteskabe på centrale torve i bydelen i samarbejde med omkringliggende kulturinstitutioner ser Lokaludvalget som en oplagt indsats i den næste planperiode. Synliggørelse af den lokale effekt Lokale initiativer til genbrug og reduktion af affaldsmængden vil kunne øges, hvis man kan se, at det batter noget. Statistik på bydelsniveau over affald i de forskellige fraktioner er en mulighed for at synliggøre indsatsen samt gennem sammenligning med andre bydele at sætte nogle mål. Bedre affaldshåndtering i villakvarterne end de mange skraldebøtter per parcel. Lokaludvalget ser gerne forsøg med nedgravet affaldshåndtering, selvom løsningen kan være dyr. I forhold til boligsociale områder kan man evt. kigge på Solgavl i Tingbjerg, der har haft et godt projekt kørende med information og involvering af beboerne i forhold til affaldssortering. Endelig opfordres Teknik- og Miljøforvaltningen til at give hjemmesiden og kommunikationen med borgerne et eftersyn. Det er fx ikke hensigtsmæssigt, at man kan downloade en pdf-kalender for afhentning af affald, hvor så tiderne efterfølgende ændres. En generel funktion hvor brugerne kan give feed-back og komme med gode ideer, vil også være ønskeligt. Med venlig hilsen Hans S. Christensen Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Palle Lolk Formand for Byudviklingsudvalget / Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Hans S. Christensen
Indsendt af:
Sebastian Kolby Knudsen
Dato: 27. september 2018
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære Teknik og Miljøforvaltning På vegne af Miljøpunkt Nørrebro har jeg hermed vedhæftet høringssvar og bilag til høringsvar til RAP24. Se vedhæftede filer for høringssvar og bilag. Venlig Hilsen Sebastian Kolby Knudsen på vegne af Miljøpunkt Nørrebro.
Læs høringssvar fra Sebastian Kolby Knudsen
Indsendt af:
Amager Ressourcecenter
Dato: 27. september 2018
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
ARC har med stor interesse læst høringsudkast til Ressource- og Affaldsplan 2024. Det er en god og ambitiøs plan med mange nye tiltag og spændende udfordringer. ARC ser frem til at være en aktiv medspiller i at få planen ført ud i livet. Se venligst vedhæftede fil med hele høringssvaret.
Læs høringssvar fra Amager Ressourcecenter
Indsendt af:
Simon Stig-Gylling
Dato: 27. september 2018
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dansk Byggeri
By:
København K
Postnr.:
1358
Se uploadet dokument!
Læs høringssvar fra Simon Stig-Gylling
Indsendt af:
Christina Busk
Dato: 27. september 2018
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Plastindustrien
By:
København V
Postnr.:
1620
Se vedhæftede filer
Læs høringssvar fra Christina Busk
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 27. september 2018
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Kathrine Blichsted Brauer
Dato: 26. september 2018
Svarnummer:
18
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg synes der står virkelig mange fine og gode ambitioner i planen, men jeg synes I glemmer at tænke helt ned på det daglige plan. Jeg tror at hvis vores affaldssortering skal blive endnu bedre og vi skal reducere restaffaldet endnu mere så skal man også tænke løsninger der gør det lettere og attraktivt for den enkelte borger at sortere. Jeg bor med min familie i rækkehus i Kbh NV! Pt. har vi 7 containere i vores forhave. De tager plads, lugter og er ikke særlig kønne at se på. Mange af vores naboer har valgt sortering fra, da de ikke ønsker at plastre deres forhaver til. Jeg må også indrømme at jeg synes det er noget af et batteri at have stående og jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor der kun hentes papir, pap, plast/metal hver 4. måned. Pap containeren er hurtigt fyldt og selvom vi har bedt om en mere, så havner der stadig pap i restaffaldet pga. pladsproblemer. Mit forslag er at I ser på muligheden for at intensivere afhentning af affald mod at reducere i container størrelserne. For at affaldssortering skal blive en helt naturlig del af hverdagen er det vigtigt med et effektivt system der motiverer den enkelte til at være med og som ikke gør hverdagen mere besværlig. Derudover så synes jeg som arkitekt at man skal tænke affaldssorteringen arkitektonisk ind i vores byrum og haverum. Ta’ en tur ned ad en af villavejene og se hvor skæmmende de mange containere er! Grundet kravet om at de skal stå ud til vejen for at man ikke selv skal køre dem ud, så står de ud til vejen mange steder. Flere steder fjernes hække for at give plads og andre steder fylder containerne carporte op så bilerne parkeres på vej arealet. Det er et sørgeligt syn! Mvh Kathrine Blichsted Brauer
Læs høringssvar fra Kathrine Blichsted Brauer
Indsendt af:
Hanne Nielsen
Dato: 26. september 2018
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøbevægelsen NOAH
By:
København N
Postnr.:
2200
Se venligst vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Hanne Nielsen
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 26. september 2018
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Se vedhæftede høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Hanne Nielsen
Dato: 25. september 2018
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Miljøbevægelsen NOAH
By:
Brh
Postnr.:
2700
Høringssvar til Ressource og Affaldsplan Kbh. 2025 Miljøbevægelsen NOAH hilser velkommen, at kommunen satser på at minimere affaldsmængderne og maximere genanvendelse/genbrug og sikre udvik- ling af cirkulære materialestrømme. Vi er klar over, at afbrænding af restaffald og træ afleveret som affald nyttiggøres som varme og elproduktion. Men når affaldsmængderne minimeres op- står der et misforhold mellem affaldsmængder og kedelkapacitet. I den nuværende periode anbefaler vi, at kapaciteten i ARC udnyttes fuldt ud til varme og elproduktion. Hvis dette kræver import af restaffald (RDF) an- befaler vi, at der kun tillades import fra Rigsfællesskabet og i anden række fra Nordeuropa, men naturligvis kun indtil affaldet kan nyttiggøres lokalt. Formålet er at erstatte afbrænding af store mængder importeret biobrændsel og kul i de lokale kræftværker med el og varme fra ARC. Det er dog vigtigt at fastholde, at på længere sigt er det ønskværdigt at varme og elproduktion slet ikke bindes til afbrænding, men derimod til vedvaren- de energikilder som sol og vindkraft og geotermi. Københavns Kommune bør påvirke lovgivningen, så afbrænding af RDF er ligestillet afgiftsmæssigt med afbrænding af biomasse, idet biomassen er ufor- holdsmæssigt gunstigt stillet med fritagelse for CO2- og el-afgifter. Men venlig hilsen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39, 1 2200 N
Læs høringssvar fra Hanne Nielsen
Indsendt af:
Niels Henriksen
Dato: 25. september 2018
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/s
By:
Fredericia
Postnr.:
7000
Se vedlagte høringssvar
Læs høringssvar fra Niels Henriksen

Sider