Oprettet: 28. september 2018
Svarnummer:
32

Indsendt af

Poul Christensen

Virksomhed / organisation

3F Kastrup

Postnr.

2770

By

Kastrup

Høringssvar

Til Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Ressource- og Affaldsplan 2014 Høringssvar fra 3F Kastrup 3F er de københavnske skraldemænds fagforening De knap 350 skraldemænd i Københavns Kommune (ansat i virksomheder der har kontrakt med Københavns kommune om at hente og håndtere affald) er medlemmer af 3F Kastrup. Det er skraldemændene, der sørger for, at affaldet bliver hentet fra husstande, kontorer, virksomheder, institutioner m.v. og herefter håndteret korrekt. Skraldemændene håndterer dagrenovation, storskrald, pap/papir, bioaffald, glas, mobilsug, haveaffald, plastic, træaffald, miljøfarligt affald, elektronikaffald m.v. Det sker med forskellige former beholdere, grej og særligt indrettede køretøjer. Det er skraldemændene, der dagligt og på stedet, melder tilbage om problemer med grej, sortering, adgangsforhold m.v. Skraldemændene er generelt rigtig glade for deres arbejde. De lægger en ære i at affaldet bliver fjernet og håndteret korrekt, i henhold til gældende regulativer og standarder, og de er meget bevidste o, at borgere og virksomheder skal betjenes med høj kvalitet, fleksibilitet og imødekommenhed. Men det er også et hårdt arbejde. De fleste skraldemænd er meget bekymrede for, om de kan blive ved med at klare arbejdet. Mange frygter, at de bliver nødt til at stoppe inden pensionsalderen, måske oven i købet nedslidte og på førtidspension. Hvis det sker, er det et stort tab – dels for den enkelte, dels for virksomhederne der mister dygtige medarbejdere, og dels for kommunen der får en forøget forsørgelsesbyrde og mister skatteindtægter. Skraldemændene er meget opmærksom på, at målsætninger, regler, teknologi, køretøjer og hjælpeudstyr er under hastig udvikling. De ønsker at være med helt fremme når fremtidens renovation skal håndteres, og anser sig – i al beskedenhed - for at være nøglepersoner i den forbindelse. Målsætninger, planer, strategier er nødvendige. Men i sidste ende er det altid skraldemændene, der i hverdagen får tingene til at fungere med hensyn til at holde byen ren. Ressource- og Affaldsplan 2014 (RAP24) 3F og skraldemændene hilser RAP24 velkommen. Det er en ambitiøs plan. Vi er med på vigtigheden af øget genanvendelse og lavere miljøbelastning, herunder ikke mindst lavere CO2-udledning. Vi vil yde vores bidrag til at RAP24 målsætningerne nås. Bemærkninger I det følgende kommer vores bemærkninger til høringsudkastet til RAP24. Dels til hvert af de 7 temaer i RAP24. Dels nogle generelle, tværgående bemærkninger (om skraldemændenes arbejde, det udstyr der anvendes, skraldemændene og borgerne samt skraldemændenes uddannelse) Bemærkninger til tema 1, KØBENHAVNERNE SORTERER MERE – DIALOG OG HANDLING Vi finder disse ord meget interessante: Københavnerne er en bred og forskelligartet målgruppe. For at gøre københavnerne mere opmærksomme på ressourcedagsordenen, er det nødvendigt, at dialogen og kommunikationen tager afsæt i den daglige affaldshåndtering. Affaldsløsningerne tilpasses til lokale forhold og særlige brugersegmenter, så det bliver nemmere at sortere. Det er skraldemændene, der om nogen møder borgerne og virksomhederne i det daglige. Dermed kan de blive nøglepersoner i den dialog og kommunikation, der ønskes i RAP24. I forbindelse med afhentning af affaldet vil skraldemændene kunne vejlede borgerne i, hvordan de kan sortere bedre, sørge for bedre adgangsveje m.v. Møder di ikke lige borgerne face-to-face, kan de aflevere kortfattede ”flyers” eller ”stickers” til at sætte på beholdere m.v., med konkrete, positive anvisninger til, hvordan borgerne kan forbedre deres del af håndteringen. En anden mulighed er at lade skraldemændene møde borgerne i forbindelse med beboermøder, aktivitetsdage, arbejdsdage, o.l., og her vejlede i, hvordan beboere og skraldemænd i samarbejde kan bidrage til bedre affaldshåndtering, og dermed forbedre bidraget til at nå målene i RAP24. Det kunne også overvejes at lade skraldemændene møde skolebørnene, og via dem påvirke familiens ”affalds-adfærd”, foruden på sigt at påvirke dem selv i retning af en mere miljøpositiv adfærd. Vi tror på, at langt de fleste borgere gerne vil gøre det lidt bedre. Vi tror på, at der med en besøgende skraldemand vil blive sat en konkret ansigt på ”systemet”, og at dette vil fremme viljen til mere hensigtsmæssig adfærd blandt borgerne med hensyn til at aflevere affaldet. Det langtfra alle skraldemænd, der vil kunne være gode ”kommunikatører” i så henseende. Men mange kan godt. Tilgængelige, korte kurser (fx i AMU-systemet) i effektiv kommunikation med borgerne/brugerne vil fremme denne type aktivitet. Bemærkninger til tema 2 BEDRE AFLEVERING OG BEDRE AFHENTNING Skraldemændene har, med baggrund i deres daglige arbejde og konkrete erfaringer, rigtig mange ideer til hvordan aflevering og afhentning af affald kan forbedres. Derfor bør det indgå i alle initiativer til forbedringer, at skraldemændenes erfaringer medinddrages. Det vil uden tvivl kunne øge kvaliteten af de indsamlede affaldsfraktioner, dels kunne sikre, at skraldemændenes arbejdsmiljø tilgodeses – med færre skader og mindre nedslidning som nogle af de positive følger). Hertil kommer, at skraldemændene i forbindelse med kontakten med borgerne i det daglige arbejde vil kunne fungere som vejledere med henblik på at få nye metoder, nyt udstyr m.v. til at fungere fra dag 1. Med hensyn til nye affaldsløsninger på vej og offentlige arealer, hvad enten der bliver tale om nedgravede løsninger eller kuber, så vil affaldet blive indhentet med chauffør/kran. Her vil central sortering være at fortrække på adresser hvor pladsen er knap. Med hensyn til alternativ indsamling af plast, metal og drikkekartoner, så er indsamling i todelte eller flerdelte beholdere er ikke en god løsning. De giver arbejdsmiljømæssigt et skævt træk og vrid og er utroligt nedslidende, som de er udformet i dag. Under alle omstændigheder skal skraldemændene tages med på råd i forbindelse med udviklingen af nye metoder og nyt grej. Med hensyn til nye metoder og nyt grej til storskrald, så kan det have store konsekvenser for skraldemændenes arbejdsmiljø. Der er ofte tale om tunge ting, og det bliver ikke bedre af at skraldemændene skal have fat i det flere gange. Vi opfordrer derfor til, at inden man eventuelt erstatter komprimatorbilerne med rumdelte ladvogne til indsamling af storskrald, tages skraldemændene med ind i en grundig vurdering af den arbejdsmiljømæssige side af sagen. Nogle af ordningerne (fraktionerne) er særlig problematiske med hensyn til skraldemændenes arbejdsmiljø. Metoder, grej, indsamlingsfrekvens i Storskrald, Have og Pap indebærer i dag mange tunge/skæve løft, ikke mindst fordi der afleveres maget affald ud over tunge/fyldte beholdere. Generelt bør der overvejes tiltag, der kan modvirke dette. For eksempel hyppigere afhentning, mere fleksibel afhentning, evt. efter ”bestilling” fra borgeren m.v. Bemærkninger til tema 3 FLERE BYTTE- OG GENBRUGSMULIGHEDER Her har vi de samme bemærkninger som til tema 2 – det gælder om at inddrage skraldemændenes erfaringer. Og det gælder om at udnytte, at skraldemændene kan fungere som vejledere. Der skal dog arbejdes med løsninger på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser, hvis der skal være højere ”kvalitet” i affaldsgenstande, der skal kunne gå videre til genbrug. Dette vil typisk forudsætte mere nænsom håndtering, typisk via manuelle løft. Øget genbrug skulle nødig ske på bekostning af skraldemændenes rygge….. Bemærkninger til tema 4 KØBENHAVN FREMMER CIRKULÆR ØKONOMI Også her de samme bemærkninger som til tema 2 – det gælder om at inddrage skraldemændenes erfaringer. Og det gælder om at udnytte, at skraldemændene kan fungere som vejledere. Bemærkninger til tema 5 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED TAGER ANSVAR FOR ØGET GENBRUG OG GENANVENDELSE Det er oplagt at tildele kommunens egne institutioner/arbejdspladser en særlig, fremadrettet rolle og et særligt ansvar i forhold til at nå målene i RAP24. I den forbindelse bør man tage skraldemændenes erfaringer med, når nye initiativer forberedes. Alt andet lige vil brugere og medarbejdere i kommunens institutioner jo skulle leve op til særlige, mere avancerede standarder end borgere og virksomheder skal i almindelighed. Skraldemændene vil kunne give et vigtigt bidrag til den konkrete, daglige vejledning i den forbindelse. Desuden vil de kunne medvirke ved særlige møder for personale, brugere (fx skolebørn, uddannelsessøgende m.fl.) hvor de ”nede på jorden” gennemgår RAP24 målene (eller i hvert fald nogle af dem) samt hvordan man i det små og det daglige kan medvirke til at målene nås. Bemærkninger til tema 6 ØGET GENANVENDELSE AF ERHVERVSAFFALD Skraldemændene kan bidrage med vigtige erfaringer i forbindelse med at forbedre ”kvaliteten” af erhvervsaffaldet samt i forbindelse med at få virksomhederne og de ansatte til at ændre deres ”affaldsadfærd” i retning af bedre sortering m.v. Potentialet for virksomhederne i den forbindelse er, at renere fraktioner vil indebære forbedret økonomi. Herudover vil det kunne pynte på deres CSR-niveau. Bemærkninger til tema 7 NYE TEKNISKE LØSNINGER TIL AFFALDSBEHANDLING Vi er noget tvivlende med hensyn til, om central sortering af affaldet kan give den tilsigtede kvalitetsforøgelse med hensyn til udsortering og genanvendelse (og dermed reduceret klimabelastning). Hvis visionen er, at det skal være robotter, der identificerer og sorterer, så vil vi naturligvis ikke udelukke, at dette kan blive en mulighed, når ellers det avancerede udstyr er udviklet, gennemtestet og nået ned i et realistisk prisleje. Vi frygter dog, at der kan blive meget manuel sortering i et sådant centralt anlæg, og sådanne arbejdspladser er rent arbejdsmiljømæssigt virkelig dårlige. Under alle omstændigheder - selvom noget af sorteringen kommer til at foregå i centrale anlæg, er det stadig afgørende, at ”kvaliteten” af det indsamlede affald er så høj som muligt. Som nævnt overfor, vil skraldemændene, via den daglige kontakt med borgerene/brugerne/virksomhederne kunne bidrage væsentligt hertil. Generelle, tværgående bemærkninger Her kommer der nogle generelle, tværgående bemærkninger (om skraldemændenes arbejde, det udstyr der anvendes, skraldemændene og borgerne samt skraldemændenes uddannelse) Skraldemændenes arbejde i RAP24 Som nævnt er skraldemændenes arbejde hårdt. Det er meget fysisk, og det foregår året rundt, i al slags vejr. Mange må stoppe som skraldemænd i utide, før pensionsalderen, fordi de er slidt op. Vi synes, at det er en mangel ved den ellers så ambitiøse RAP24, at dette aspekt af det samlede københavnske affaldshåndterings- og behandlingssystem slet ikke adresseres. Vi foreslår, at der rettes op på dette. Det kan ske i et særligt afsnit eller tema om ”RAP24 – bedre arbejdsmiljø for skraldemændene”. Herved kan det overordnet slås fast, at arbejdsmiljø, udstyr, køretøjer, metoder m.v. skal være på højeste niveau. Desuden skal de overordnede standarder med hensyn til skraldemændenes arbejdsforhold være ufravigelige. Ved eventuel konkurrenceudsættelse må dårlige løsninger til skade for skraldemændenes arbejde og helbred ikke være det, der muliggør et lavere bud (og måske dermed en kontrakt). Ved indsamling/håndtering i kommunes eget regi, herunder i regi af Amager Ressource Center, skal arbejdsmiljø m.v. også være en overordnet, politisk fastsat parameter, der ikke kan ”handles” med. Det udstyr der anvendes Det er en tilbagevendende frustration blandt skraldemændene, at nyt udstyr er udviklet og ibrugtaget uden at de har været taget med på råd. Det gælder for eksempel beholdere, der ikke er hensigtsmæssige at håndtere, biler med uhensigtsmæssige ud- og indstigningsfaciliteter m.v. I forbindelse med den fortsatte udvikling, herunder hvad der omtales i RAP24, bør det indgå som ufravigeligt, at skraldemændenes erfaringer altid skal medinddrages. Skraldemændene og borgerne Som ovenfor nævnt er der store potentialer i forbindelse med at skraldemændene kan medvirke ved vejledning af borgerne. Et andet borgerrettet aspekt er adgangsforhold til spande, containere m.v. Her bør det fastslås helt overordnet, gerne i forbindelse med RAP24, at et vigtigt kvalitetsaspekt er, at skraldemændene har uhindret og arbejdsmiljømæssigt korrekt adgang. Det skal sikres, at fejl og mangler straks indrapporteres og udbedres hurtigst muligt. Den udførende virksomhed (privat eller offentlig) skal leve op til skærpede krav i den henseende. Skraldemændenes uddannelse Afhentning, håndtering og transport af affald er i dag særdeles komplekst. Det gælder dels metoderne (håndteringen af de mange, og stadig flere, fraktioner), dels grejet (containere, udstyr m.v.). Hertil kommer den hastige indførelse af diverse IT-båret kommunikation i forbindelse med det daglige arbejde. Kravene til skraldemændenes viden er i dag så høje, at der de facto er tale om arbejde på faglært niveau. Der har i en årrække eksisteret en erhvervsuddannelse på området (godschauffør med speciale i renovation). Fremover bør det indgå som et af de strategiske mål i Københavns kommunes tilrettelæggelse af det samlede affaldssystem, at medarbejderne skal løftes til faglært niveau. Dels via at nye medarbejdere rekrutteres via EUD-uddannelsesaftaler, dels at de nuværende medarbejdere løftes til faglært niveau via særlige meritforløb der tager afsæt i den uddannelse og erfaring, de allerede har. Hvad enten arbejdet i fremtiden udføres af private virksomheder eller af kommunen selv, bør der være ufravigelige standarder på dette område. Venlig hilsen Skraldemændene / 3F Kastrup / Poul Christensen

Få nyt om høringer

Abonnér