Foto af lokalplanområdet ved Nuuks Plads II

Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Lokalplanen skal gøre det muligt at bevare det tidligere landsarkivs ældste bygning, samt nyt byggeri på op til 75 m. til primært boliger.

Høringsfrist:

9. maj 2018
Indsendt af:
Cecilie Vognsgaard
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
319
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede dokument
Læs høringssvar fra Cecilie Vognsgaard
Indsendt af:
Mette Pedersen
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
318
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
www.mettepedersen.one
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedhæftet som pdf.
Læs høringssvar fra Mette Pedersen
Indsendt af:
Kenneth Sieverts
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
317
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Kenneth Sieverts
Indsendt af:
Maria Nibe
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
316
By:
København N
Postnr.:
2200
Højhus på Nuuks plads er no go. Jeg er meget ked af at få opført et højhus, som vil skygge og arkitektonisk give området et uhomogent perspektiv i forhold til alle andre ejendomme i området. Hvorfor ikke tænke visionært, eks. Grønne bygninger i max. 5. Sals højde. Så det kunne blive en fryd for øjnene. Mastodont højhus, nej tak
Læs høringssvar fra Maria Nibe
Indsendt af:
Ole Elkær
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
315
Virksomhed / Organisation :
ingen
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Borgerepræsentationen elsker forurening og trafik - kaos. Hvorfor? Der bliver bygget ca. 40 tusinde boliger i Nordhavnen og vel ca det samme i sydhavnen, der bliver bygget meget på Carlsberg grunden, ved posthusgrunden og ved Nørrebro station samt andre steder. Hvorfor også bygge i de små enkeltstående grunde der findes i brokvarterende som fx Nuuks plads og Enghavevej "slagtergårdene? Der er mangel på vuggestuepladser, man kan kun køre med ca 12 km i timen på HC Andersens boulevard i myldretiden. Der er propfyldt på cykelstierne, i metro og busserne. Hvad er borgerrepræsentationens trafik politik? Kaos og forurening, tilsyneladende det eneste svar der er at finde ? Hvorfor ???
Læs høringssvar fra Ole Elkær
Indsendt af:
Nina Rudkjøbing
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
314
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg skal hermed opfordre til at planerne om opførelse af et højhus på Nuuks Plads skrinlægges. Nørrebro er i dag Danmarks tættest befolkede område, hvilket jeg ser som en udfordring. Vi som bor her har lært os at tackle en hverdag med stress, mangfoldighed og trængsel, hvilket stiller særlige krav når vi skal lykkes med at bo så tæt. Vi har lært os kunsten at bo tæt med mange mennesker, men grænsen for større tilførsel af beboere er nået, med mindre det sker ved stærkt begrænset tilførsel af nye boliger i et rolig og organisk tempo. Noget der i disse år rigeligt imødekommes ved moderniseringer og etablering af nye lejligheder i de gamle ejendommes hidtidige tørre- og pulterrum, samt mindre nybyggerier af små ejendomme på de få tomme grunde. Når det er sagt, har vi nået en tærskel for tilførsel af yderligere beboere som overskrides af det skitserede højhus på Nuuks Plads. Som genbo vil jeg blive stærkt berørt af et 75 meter højhus på Nuuks Plads, først og fremmest vil min daglige udsigt til himmelen blive grundigt ødelagt af den kolos der i form af højhuset tårner sig op over tagene. Ligesom når jeg går på gaden, vil mærke den vindturbulens jeg i dag er forskånet for. Jeg er andelshaver i Borupgaard hvor vi holder meget af lys og sol. Vi har det dejligste haveanlæg, hvor der sommeren igennem udspiller sig et herligt ude liv, med børn der leger fra morgen til aften, og de voksne der mødes til en kaffetår eller indtagelse af måltiderne. Jeg er så begejstrede for udelivet at vi, på ejendommens gårdside, har bekostet opsætning af altaner, hvor dem der bor på ”den gode side” af ejendommen har eftermiddags- og aftensol der på visse tidspunkter af dagen, ligesom haven i gården, vil blive ramt af skyggen fra højhuset. Dem der ikke bor på ”den gode side” af ejendommen har indgivet ansøgning til Københavns Kommune om tilladelse til montering af altaner på ejendommens solside, hvilket med opførelse af højhuset, kan ende med endnu en altan med skygge. Os der bor ganske tæt på krydset Jagtvej, Rantzausgade, Borups Allé oplever allerede i dag et sandt helvede med trafik af biler, busser cyklister og fodgængere og henstillede cykler. Dertil kommer, at det er en daglig udfordring at finde parkeringsplads til sin bil, hvor man må køre rundt og forurene medens man i større og større cirkler leder efter en ledig parkeringsplads. Et problem der kun forøges såfremt højhuset måtte blive opført. Ovenfor er nævnt de direkte ulemper for mig som andelshaver i Borupgaard, men derudover ønsker jeg at påpege nogle andre uhensigtsmæssigheder ved planerne om opførelse af det 75 meter høje tårn. Den arkitektoniske sammenhæng og synlige ro vil blive fuldstændig spoleret, såfremt der midt i et gammelt miljø, omgivet af ældre og smukke klassiske femetagers ejendomme, opføres et 75 meter højt boligtårn der i fremtiden vil stå som en skamstøtte på forfejlet byplanlægning. Af nøjagtig samme grunde, som man har forbud mod opførelse af høje huse indenfor voldene, bør dette også gælde det gamle Nørrebro. Til gengæld værdsætter jeg planen om bevarelse af og fremtidig anvendelse af Nyrops smukke bygning, oprindelig opført til landsarkiv. Jeg billiger nedrivning af Koppels sorte magasinbygning, og ønsker at området udlægges som en åben plads til et af de åndehuller vi har så hårdt brug for på Nørrebro. Jeg er ikke modstandere af moderne arkitektur, eller for den sag skyld højhuse, de skal blot ikke ”dumpes” tilfældigt ned blandt klassiske byejendomme hvor de fremstår som ”den grimme ællinger” men samles i nye kvarterer som eksempelvis Nord- og Sydhavnen, Ørestad, Carlsbergbyen o.l. Jeg skal således med afgivelse af mit høringssvar opfordre til at planerne om opførelse af boligtårnet på Nuuks Plads opgives, og pladsen i stedet udlægges til rekreative formål alternativt til opførelse af en boligejendom der visuelt og højdemæssigt flugter med naboejendommene. Afslutningsvis skal jeg udtrykke min undren over pladsens navngivning ”Nuuks Plads”, da jeg ikke ser nogen relation mellem pladsen og byen Nuuk på Grønland. Derfor foreslå jeg pladsen omdøbes til ”Martin Nyrops Plads” alternativt ”Nyrops Plads” og dermed navngives efter Martin Nyrop der var arkitekt og professor og bl.a. tegnede Østre Gasværk, Københavns Rådhus og det fredede Landsarkiv der ligger på pladsen. Nyrops Plads vil falde godt i tråd med navngivningen af de øvrige gader som grænser op til pladsen, og som alle er navngivet efter store mænd med relation til området. For at nævne nogle: Hjort Lorentzensgade, Rantzausgade, Borups Allé, Laurids Skous Gade, Struensesgade, Krügersgade, Ahlmannsgade og naboen Brorsons Kirke. I øvrigt vil denne navneændring bringe pladsens navn i harmoni med navngivningen af de øvrige stationer på Metro Cityringen. Derfor vil jeg opfordre til et navneskift til det naturlige navn ”Martin Nyrops Plads”/”Nyrops Plads” inden ”Nuuks Plads” for alvor tages i anvendelse.
Læs høringssvar fra Nina Rudkjøbing
Indsendt af:
Bestyrelsen i AB Jens Eliasen ved næstformand Henrik Hyldgaard Schmidt
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
313
Virksomhed / Organisation :
AB Jens Eliasen
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar AB Jens Eliasen Højhus på Nuuks Plads Dette høringssvar er afgivet af bestyrelsen i AB Jens Eliasen beliggende Florsgade 3 og 5, 2200 København N. Høringssvaret er udtryk for bestyrelsens holdning til det foreslåede byggeri, og altså ikke nødvendigvis for de enkelte beboere i foreningen. Indledning Først og fremmest ønsker vi som bestyrelse at give udtryk for, at de bekymringer, som kommer til udtryk i nedenstående, ikke skyldes modvilje mod forandringer. Vi ønsker at erindre om, at alene opførelsen af metrostationen for altid vil forandre det område, vi bor i, fra et roligt beboelsesområde til et trafikalt knudepunkt. Når vi taler med beboere og naboer oplever vi generelt, at der er forståelse for denne udvikling. Til gengæld er der langt mindre forståelse for den voldsomme fortætning, som særligt det foreslåede højhus repræsenterer samt de manglende løsninger på de udfordringer, som fortætningen i sammenhæng med metrostationen vil udgøre. Fortætning Nørrebro er et af landets tættest bebyggede områder, og derfor kæmper bydelen i forvejen med for få grønne arealer, for få skole- og daginstitutionspladser samt udfordringer i forhold til parkering og trafik. Det skal ses i sammenhæng med, at både arkitekterne på det foreslåede projekt, Freja Ejendomme og administrative medarbejdere fra Københavns Kommune ved forskellige borgermøde om byggeriet har afvist at forholde sig til den samlede belastning som et boligbyggeri af denne type og metrobyggeriet på Nuuks Plads vil betyde for området Jagtvej, Ågade og Rantzausgade. Det er i den forbindelse blevet sagt, at mangel på netop skolepladser, daginstitutionspladser, grønne arealer og idrætsfaciliteter samt udfordringer med parkering, cykel- og anden trafik er politiske prioriteringer. Netop derfor vil bestyrelsen i AB Jens Eliasen også opfordre politikerne i Borgerrepræsentationen til at tage det ansvar på sig og afvise byggeriet i sin nuværende form samt bede administrationen fremlægge reelle løsninger på de følgevirkninger, der er af den foreslåede fortætning, og forelægge et lavere og mindre fortættende byggeri. Nedenfor uddyber vi nogle af de vigtigste bekymringspunkter, som er berørt oven for. Trafik Administrationen i Københavns Kommune mener ikke, at byggeriet af en metrostation, et højhus og en række ungdomsboliger vil føre til ekstra biltrafik. Det har ikke været muligt på forskellige borgermøder at få at vide, hvordan man kommer frem til denne noget overraskende konklusion, og man har generelt afvist at se på trafikbelastningen samlet for Nuuks Plads og metrostationen. For os som beboere er det klart, at et højhus med 50 lejligheder og 50 ungdomsboliger vil genere megen ekstra trafik. En stor del af denne trafik er sågar planlagt til – og vil i øvrigt som følge af de trafikale forhold i området generelt – blive ledt ind i de små gader omkring Nuuks plads. Det gælder blandt andre Florsgade, Hiort Lorenzens Gade og andre. Eksempelvis skal indkørslen til højhusets kælder ligge på hjørnet mellem Florsgade og Hiort Lorenzens Gade. Det vil som minimum føre til trafik. Leverancer til butikker på Nuuks plads skal ligeledes foregå via Hiort Lorenzens Gade og Florsgade. Her taler vi om tung trafik på små veje og oven i købet med overkørsel af fodgængerområder. For os, der har betragtet trafikken på Jagtvej i myldretiderne, er det ligeledes tydeligt, at passagerer til metroen, der læsses af i bil, ikke kan læsses af på Jagtvej. Det vil ske i de mindre gader eller disse vil blive brugt som tilkørsel til de større veje efter aflæsning. Tilsammen er det en ganske betragteligt ekstra trafik, hvorfor konklusionerne i forhold til byggeriet er misvisende og i øvrig ikke er tænkt sammen med belastningen fra metroen. Parkering Det må også forventes, at metroen og højhuset vil føre til ekstra tryk på parkeringen i området. Det er i forvejen svært at finde en parkeringsplads for beboerne i området. Metroen genererer ikke nye parkeringspladser, hvilket virker underligt i sig selv. Igen tyder al sund fornuft på, at en del af de rejsende vil tage en bil hen til stationen, parkere den og tage toget videre. Det skal ses i sammenhæng med, at det foreslåede byggeri på Nuuks Plads faktisk betyder nedlæggelse af en række parkeringspladser. Bestyrelsen stiller sig desuden undrende over for, at man har valgt at stille så lempelige krav til det antal bilparkeringspladser byggeriet selv skal have i kælderen. Igen synes det at være en beslutning, som bygger på nogle forudsætninger, der er meget svære at se lokalt. Situationen er kort og godt den, at der skal være en metro, et højhusbyggeri, ungdomsboliger, forretninger, cafeer og lignende, men vi skal som beboere ikke forvente ekstra trafik og ekstra tryk på parkeringen. Det virker meget lidt overbevisende og grænser til det komiske. Larm Bestyrelsen i AB Jens Eliasen har stor forståelse for, at Københavns Kommune skal løse boligproblemerne for unge ved blandt andet at oprette ungdomsboliger i basen på højhuset. Der er dog bekymring for, at en tagterasse i fjerde sals højde til fri afbenyttelse for unge mennesker vil betyde betydelig larm og fester særligt i sommerperioden. Det virker ikke til at være en løsning, der på nogen måde indtænker nærheden til og forholdene i de eksisterende bygninger i området. Skygge Et tårn på i alt 78 meter kaster en meget lang skygge og vil påvirke de nærmeste bygninger voldsomt. Nogle mister morgensolen mens andre mister aftensolen. Skyggen vil ligeledes påvirke et af de vigtige grønne åndehuller negativt, nemlig den Grønne Kile. Det er særligt problematisk for Nørrebro, hvor åndehullerne er få. Samtidig vil selve Nuuks Plads formentlig bliver en kold affære, idet pladsen i nogle af de mest afgørende timer vil henligge i skygge. Vind Højhuse skaber ofte turbulente vinde omkring sig. Der plantes træer på pladsen for at modvirke vinden. Men det har ikke på diverse beboermøder været muligt at få et klart svar på, hvad vinden betyder over trækronerne. Vi er som naboer derfor bekymrede for, om vi fortsat kan have åbne vinduer, eller om vinden fra tårnet vil være for voldsom. Indkig For beboerne i området vil bygningen af højhuset og basen under det betyde et betydeligt indkig på den side, der vender væk fra gårde og andet. Det vil sige, at der i nogle af ejendommene ikke mere vil være rum, hvor der ikke er indkig. Æstetik Området omkring Nuuks plads er et arkitektonisk homogent boligområde. De fleste bygninger stammer fra omkring år 1900. Det er smukke, velgjorte bygninger i fem etager. Det er desværre sjældent, at de æstetiske argumenter gør meget indtryk, når byen skal udvikles. Men for mange beboere i området omkring Nuuks plads er der ingen tvivl om, at tårnet på Nuuks plads ikke bliver det ønskede vartegn, men snarere en aparte, fremmed og ikke mindst overdimensioneret bygning uden sammenhæng med det oprindelige. Afsluttende opfordring København vokser og det stiller politikerne i kommunen over for en stor opgave. Det er der fuld forståelse for. Men et højhus på Nuuks Plads er en voldsom fortætning med hænderne for øjnene. Byggeriet og særligt højhuset på Nuuks Plads vil betyde en betydelig forringelse af nogle af de ting, som de nuværende beboere sætter pris på og dermed påvirke glæden ved at bo i området. Derfor håber vi som bestyrelse i AB Jens Eliasen, at politikerne vil høre på de mange borgerprotester og afvise projektet for Nuuks Plads i sin nuværende form. Med venlig hilsen Bestyrelsen i AB Jens Eliasen Florsgade 3-5 2200 København N
Læs høringssvar fra Bestyrelsen i AB Jens Eliasen ved næstformand Henrik Hyldgaard Schmidt
Indsendt af:
Gitte Jul Andersen
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
312
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Jeg protestere mod opførelse af højhus på Nuuks Plads
Læs høringssvar fra Gitte Jul Andersen
Indsendt af:
Arne Sørensen
Dato: 8. maj 2018
Svarnummer:
311
Virksomhed / Organisation :
Borupgård
By:
København
Postnr.:
2200
Upassende med en skyskraber der ikke passer ind i bybilledet og som vil "stjæle" solen fra mange beboere.
Læs høringssvar fra Arne Sørensen
Indsendt af:
Susanne Holm
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
310
By:
København
Postnr.:
2200
Som andelshaver i ejendommen Borupgaard protesteres hermed mod opførelsen af et højhus på på Nuuks Plads. Det er beregnet at skyggen fra det kolosale højhus på 75 meter vil ødelægge tilværelsen for 250 andelshavere, idet der vil kastes en skygge som lægger store dele af græsplænen i mørke, og ditto mange nyopførte altaner. Tre generation har haft et åndehul her, og netop muligheden for, at være sammen i solen har trukket os ud af mørke og isolation for, at nyde børnebørn og børn, der ikke kan sidde stille i skyggen når solen står på. Dette liv mindskes drastisk. Desuden er presset på trafikken stort nok i forvejen. Også navnet Nuuks Plads virker malplaceret på en plads, hvor Martin Nyrop tegnede det fredede Landsarkiv der nu rives ned for, at give plads til ny moderne arkitektur. Københavns arkitektoniske udvikling er i gennem årtier karakteriseret ved borgernes vilje, ønske og evne til, at sige nej såvel som ja. At sige nej til fornyelse, er en moderne udvikling, der afspejler kærligheden til balancen mellem historie og modernitet. Lav dog en mock up og se selv! Eller skal der måske en underskriftsindsamling og viral kampagne til, for at få bl.a. en klarere offentliggørelse af beslutningshavere og navngiven "bygherrerepræsentation"? A. Holm
Læs høringssvar fra Susanne Holm
Indsendt af:
anders holm
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
309
By:
københavn
Postnr.:
2200
Som andelshaver i ejendommen Borupgaard protesteres hermed mod opførelsen af et højhus på på Nuuks Plads. Det er beregnet, at skyggen fra det kolosale højhus på 75 meter vil ødelægge tilværelsen for 250 andelshavere, idet højhuset vil kaste en skygge, som lægger store dele af græsplænen i Borupgaard i mørke, og ditto mange nyopførte altaner. Tre generation har i nu 100 år! haft et åndehul her, og netop muligheden for, at være sammen i solen har trukket os ud af mørke og isolation for, at nyde børnebørn og børn, der ikke kan sidde stille i skyggen når solen står på. Dette liv mindskes drastisk. Desuden er presset på trafikken stort nok i forvejen. Også navnet Nuuks Plads virker malplaceret på en plads, hvor Martin Nyrop tegnede det fredede Landsarkiv der nu rives ned for, at give plads til den ny moderne arkitektur. Københavns arkitektoniske udvikling er i gennem årtier karakteriseret ved borgernes vilje, ønske og evne til, at sige nej såvel som ja. At sige nej til fornyelse, er en moderne konstruktiv udvikling, der afspejler kærligheden til balancen mellem historie og modernitet. Lav dog en mock up og se selv! Eller skal der måske en underskriftsindsamling og viral kampagne til, for at få bl.a. en klarere offentliggørelse af beslutningshavere/proces og navngiven "bygherrerepræsentation"? A. Holm
Læs høringssvar fra anders holm
Indsendt af:
Lasse Köhler
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
308
By:
København N
Postnr.:
2200
Indsigelse mod det fremlagte forslag til lokalplan for Nuuk Plads. Nørrebro er pt. Danmarks tættest befolkede område og jeg ser derfor ingen god argumentation for hvorfor netop dette område skal fortættes yderligere. Det fremføres at projektet vil bidrage til mangfoldigheden i området. Som beboer på Nørrebro føler jeg at ’vi’ er relativt mangfoldige i forvejen – en mangfoldighed jeg sætter stor pris på. Jeg forstår imidlertid ikke hvordan mangfoldigheden øges gennem dette projekt. Hvem er det, der pt. Ikke er repræsenteret i beboersammensætningen på Nørrebro? Københavns Kommune er svært presset på deres pasningsgaranti i institutioner og på deres skolepladser. Ved at øge befolkningstætheden, vil man sætte institutioner og skoler under yderligere pres, og børnene vil få endnu vanskeligere adgang til ophold i grønne områder, da friarealerne vil skulle deles mellem endnu flere mennesker. Yderligere virker det ikke velovervejet at minimere andelen af parkeringspladser til 1 parkeringsplads pr. 200 m2. Såfremt man øger tætheden, med hvad jeg vil formode bliver nogle dyre lejligheder, vil der også komme flere biler i området. I forvejen er parkeringen belastet, og nedlæggelse af p-pladser vil ikke gøre situationen nemmere. Jeg har desuden svært ved at finde antallet af nye ejerlejligheder – men dette vil være nyttigt at få oplyst. Cykelparkering vil primært være at finde i kælderniveau. Med en nyt mad-mekka, dagligvareindkøb og metrostation virker det svært optimistisk at tro, at folk vil bære deres cykler ned i en kælder for kort at opholde sig på pladsen. Det er absolut positivt at fremme offentlig transport, og at benytte cykler i byen, men ønsker man at gøre dette, er man også nødt til at skabe rimelige forhold. Når folk tager cyklen i stedet for bilen, forventer de at kunne parkere tæt på deres ærinde. Du får aldrig en cyklist til at parkere langt væk fra sit ærinde eller til at slæbe sin cykel ned af en stejl trappe. Cyklerne kommer til at være der. De rette forhold for at få dette til at lykkes, kan lige så godt blive skabt fra start – dette ved at tilføre nok cykelparkeringspladser. Jeg anderkender, at den signifikante beboertilvækst, som København i disse år er underlagt, fordrer opførelsen af nye boliger. Jeg stiller mig imidlertid svært kritisk overfor præmissen for dette byggeri. Nørrebro har ikke brug for yderligere fortætning; vi har brug for flere engagerende og rekreative byrum med plads til de 80.000 mennesker som bor her i forvejen.
Læs høringssvar fra Lasse Köhler
Indsendt af:
Jannik elkær
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
307
By:
København
Postnr.:
2200
Nej tak til et stort højhus på Nuuks Plads. Renovering er tiltrængt og relevant, men da Nørrebro i forvejen er den tættest befolkede bydel i København, burde der i stedet fokuseres på at skabe flere grønne arealer og mere luft.
Læs høringssvar fra Jannik elkær
Indsendt af:
K. Malmkjær
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
306
By:
N
Postnr.:
2200
Jeg skal hermed gøre indsigelse mod lokalplanforslaget. Bortset fra bevarelsen af den gamle del af landsarkivet, har jeg svært ved at finde et eneste aspekt af forslaget, som ikke er en fornærmelse mod kvarterets nuværende beboere og mod kommunens skatteydere i almindelighed. Forslaget vil medføre en betydelig forringelse af livskvaliteten og ejendomsværdierne i nabokarreerne på alle parametre: mere støj, mindre lys, mere lugt, mere blæst, for mange cykler, for mange biler, trængsel i trafikken, trængsel om de grønne områder, mangel på skoler og andre faciliteter for børn og unge. Til gengæld for disse tab bliver der bygget nogle boliger uden bopælspligt, dvs uden skatteindtjening til kommunen, og nogle butikker, selvom der allerede er tomme butikslokaler i området. At bo i byen er sjældent noget man selv vælger, men nødvendigt af hensyn til uddannelse, arbejde eller familie. Men det er altid et kompromis, mellem pris, lys, støj, plads, privatliv og transport. "Spydspidsen" ved Nuuks plads er i dag (bortset fra Metro-byggeriet) et tætpakket, men relativt roligt og privat hjørne uden for meget gennemgående trafik, hverken til fods eller kørende. Det er præget af ensartede bygninger med meget små gårde, kig lige ind i stueetagerne, langt til S-toget og upålidelige busforbindelser. Det ligger godt, hvis man arbejder inde i byen, men hvis den anden i familien skal til Høje Tåstrup, Nærum, eller Værløse for at arbejde, og stadig nå hjem inden børnehaven lukker, så skal man have en bil. Hvis man har sommerhus, måske på Lolland, kan man måske cykle på arbejde hver dag, men skal bruge en bil i weekenden. Det vil en metrostation ikke nødvendigvis ændre på. Man må formode, at folk har valgt at bo netop her blandt andet af disse grunde: områdets begrænsninger opvejes af dets fordele for lige netop os. Hvis man vil have folk til at tage 30-årige lån for at kunne betale mindre formuer for en 2-3 værelses lejlighed i byen, må man levere en vis forudsigelighed. Det kan godt være svært at sige, hvad der sker de næste 30 år, men det er hvad der forventes af boligkøberne i dag. Hvis man vil gøre byen attraktiv for andre end fidusmagere og ejendomsspekulanter, hvis man vil gøre det attraktivt for almindelige familier at foretage den investering, så må kommunen hjælpe med en langsigtet og pålidelig byplanlægning. Man kunne have valgt at tilføje en karre af samme karakter som de eksisterende. Eller man kunne have valgt en sydøstvendt hestesko, der er skærmet mod Jagtvejs støj, og i stedet åbner en plads mod solen og de omkringboende. Men i stedet forslår man at ændre områdets karakter. Der skal være butikker, cafeer, restauranter, udendørsservering og lastbilramper henover fortorvet. Der skal være taghaver, reserveret til de nye bebyggelser, med frit indblik til os andre og fest på taget til langt ud på natten. Der skal åbnes en korridor ("transitrum") for blæst og støj og lugt fra Jagtvejs busser og biler, lige ind i kvarteret. Der skal gøres plads til alt og alle, undtagen os, der allerede bor her. Der skal være liv i gaden, forstår man, for "sådan er det jo at bo i byen" (citat fra et svar ved borgermødet). Jeg må minde om, at sådan er det jo netop ikke i dag. Spydspidsen er et sted hvor folk bor og lever, putter deres børn om aftenen og står op og går på arbejde om morgenen. Ikke et transitrum, hvor blæsten leger med papkopper og pizzabakker i hjørnerne og ingen føler ansvar. Det foreslås at nedrive Koppels fantastiske arkivbygning, som man på en eller anden måde har undgået at gøre bevaringsværdig. Bygningen forener på næsten magisk vis det markante og det diskrete, og er en af de få bygninger fra perioden, der stadig holder. Det postuleres i forslaget, at forholdene for cyklister i området er "gode", med henvisning til den grønne sti, på trods af, at den grønne sti er lukket af mod "Spydspidsen", så man kun kan komme ind på den via busslusen ved Rantzausgade, som er alt andet end sikker, eller ved at slæbe sin cykel op ad en høj trappe. Disse forhold foreslås nu forværret ved at føre lastbiler med varer ind gennem både Florsgade og Hiort Lorenzens Gade, hvor der ikke er cykelstier, samt ved at etablere to-sporet rampe til butiks- og beboerparkering på Hiort Lorenzens Gade. Der må derfor forventes en forholdsmæssigt voldsom stigning i trafikken på Hiort Lorenzens Gade og Florsgade, men der er ingen vurdering af de øgede støj- og trafikforureningsgener for de eksisterende beboere på gaderne. Det postuleres i forslaget, at der indrettes nok P-pladser til den nye bebyggelse som en del af bebyggelsen selv, men derudover stjæler forslaget 18 P-pladser til varelevering. Det postuleres også, at der bliver genetableret 10 pladser, der har været brugt til metrobyggeplads. Et hurtigt blik ud af mit vindue viser kun 5 almindelige pladser reetableret i det allerede færdige stykke af Hiort Lorenzens Gade, hvor der førhen var skråparkering hele vejen ned langs landsarkivet. Ved borgermødet var der ingen forståelse for de mange forskellige kritikpunkter, der blev rejst, selv ikke dem, der kunne afhjælpes med relativt små ændringer. Et krav om lidt højere hegn om taghaven, fx 1,80, over mod naboerne, ville fx svare til, hvad man kan forvente i en almindelig have. Som nabo til metrobyggeriet synes jeg allerede, vi har stået model til for meget. Hvis dette forslag også bliver vedtaget kan jeg garantere, at jeg snarest muligt vil tage mig selv, min topskat og mit veluddannede afkom og investere et 30-årigt realkreditlån i en kommune, hvor man tager sine egne fastboende borgere mere alvorligt end besøgende, pendlere, investorer og eventmagere. Derfra vil jeg så glæde mig til i fremtiden at tage bilen ind til byen, betale så meget for at parkere, at jeg føler, jeg har mere ret til pladsen end beboerne, deltage i larmende events til langt ud på natten, spise, drikke, synge og råbe, efterlade mit affald, og møde enhver beklagelse fra lokale beboere med mantraet "sådan er det jo, når man har valgt at bo i byen".
Læs høringssvar fra K. Malmkjær
Indsendt af:
Steffen Hougaard
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
305
Virksomhed / Organisation :
Herr
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Til lokalplan ved Nuuk's Plads. (Første indsendelse gik galt, prøver igen) Jeg cykler forbi dette sted 2-4 gange hver uge. Jeg synes at det er fin plads nu. De nuværende bygninger passer til stedet. Nybyggeri bør være 4-5-6 etager, ikke sådan en mastodont som er foreslået.
Læs høringssvar fra Steffen Hougaard
Indsendt af:
Rasmus Hurp
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
304
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg skal hermed opfordre til at planerne om opførelse af et højhus på Nuuks Plads skrinlægges. Nørrebro er i dag Danmarks tættest befolkede område, hvilket jeg ser som en udfordring. Vi som bor her har lært os at tackle en hverdag med stress, mangfoldighed og trængsel, hvilket stiller særlige krav når vi skal lykkes med at bo så tæt. Vi har lært os kunsten at bo tæt med mange mennesker, men grænsen for større tilførsel af beboere er nået, med mindre det sker ved stærkt begrænset tilførsel af nye boliger i et rolig og organisk tempo. Noget der i disse år rigeligt imødekommes ved moderniseringer og etablering af nye lejligheder i de gamle ejendommes hidtidige tørre- og pulterrum, samt mindre nybyggerier af små ejendomme på de få tomme grunde. Når det er sagt, har vi nået en tærskel for tilførsel af yderligere beboere som overskrides af det skitserede højhus på Nuuks Plads. Som genbo vil jeg blive stærkt berørt af et 75 meter højhus på Nuuks Plads, først og fremmest vil min daglige udsigt til himmelen blive grundigt ødelagt af den kolos der i form af højhuset tårner sig op over tagene. Ligesom når jeg går på gaden, vil mærke den vindturbulens jeg i dag er forskånet for. Jeg er andelshaver i Borupgaard hvor vi holder meget af lys og sol. Vi har det dejligste haveanlæg, hvor der sommeren igennem udspiller sig et herligt ude liv, med børn der leger fra morgen til aften, og de voksne der mødes til en kaffetår eller indtagelse af måltiderne. Jeg og mine bofæller er så begejstrede for udelivet at vi, på ejendommens gårdside, har bekostet opsætning af altaner, hvor dem der bor på ”den gode side” af ejendommen har eftermiddags- og aftensol der på visse tidspunkter af dagen, ligesom haven i gården, vil blive ramt af skyggen fra højhuset. Dem der ikke bor på ”den gode side” af ejendommen har indgivet ansøgning til Københavns Kommune om tilladelse til montering af altaner på ejendommens solside, hvilket med opførelse af højhuset, kan ende med endnu en altan med skygge. Os der bor ganske tæt på krydset Jagtvej, Rantzausgade, Borups Allé oplever allerede i dag et sandt helvede med trafik af biler, busser cyklister og fodgængere og henstillede cykler. Dertil kommer, at det er en daglig udfordring at finde parkeringsplads til sin bil, hvor man må køre rundt og forurene medens man i større og større cirkler leder efter en ledig parkeringsplads. Et problem der kun forøges såfremt højhuset måtte blive opført. Ovenfor er nævnt de direkte ulemper for mig som andelshaver i Borupgaard, men derudover ønsker jeg at påpege nogle andre uhensigtsmæssigheder ved planerne om opførelse af det 75 meter høje tårn. Den arkitektoniske sammenhæng og synlige ro vil blive fuldstændig spoleret, såfremt der midt i et gammelt miljø, omgivet af ældre og smukke klassiske femetagers ejendomme, opføres et 75 meter højt boligtårn der i fremtiden vil stå som en skamstøtte på forfejlet byplanlægning. Af nøjagtig samme grunde, som man har forbud mod opførelse af høje huse indenfor voldene, bør dette også gælde det gamle Nørrebro. Til gengæld værdsætter jeg planen om bevarelse af og fremtidig anvendelse af Nyrops smukke bygning, oprindelig opført til landsarkiv. Jeg billiger nedrivning af Koppels sorte magasinbygning, og ønsker at området udlægges som en åben plads til et af de åndehuller vi har så hårdt brug for på Nørrebro. Jeg er ikke modstandere af moderne arkitektur, eller for den sag skyld højhuse, de skal blot ikke ”dumpes” tilfældigt ned blandt klassiske byejendomme hvor de fremstår som ”den grimme ællinger” men samles i nye kvarterer som eksempelvis Nord- og Sydhavnen, Ørestad, Carlsbergbyen o.l. Jeg skal således med afgivelse af mit høringssvar opfordre til at planerne om opførelse af boligtårnet på Nuuks Plads opgives, og pladsen i stedet udlægges til rekreative formål alternativt til opførelse af en boligejendom der visuelt og højdemæssigt flugter med naboejendommene. Afslutningsvis skal jeg udtrykke min undren over pladsens navngivning ”Nuuks Plads”, da jeg ikke ser nogen relation mellem pladsen og byen Nuuk på Grønland. Derfor foreslå jeg pladsen omdøbes til ”Martin Nyrops Plads” alternativt ”Nyrops Plads” og dermed navngives efter Martin Nyrop der var arkitekt og professor og bl.a. tegnede Østre Gasværk, Københavns Rådhus og det fredede Landsarkiv der ligger på pladsen. Nyrops Plads vil falde godt i tråd med navngivningen af de øvrige gader som grænser op til pladsen, og som alle er navngivet efter store mænd med relation til området. For at nævne nogle: Hjort Lorentzensgade, Rantzausgade, Borups Allé, Laurids Skous Gade, Struensesgade, Krügersgade, Ahlmannsgade og naboen Brorsons Kirke. I øvrigt vil denne navneændring bringe pladsens navn i harmoni med navngivningen af de øvrige stationer på Metro Cityringen. Derfor vil jeg opfordre til et navneskift til det naturlige navn ”Martin Nyrops Plads”/”Nyrops Plads” inden ”Nuuks Plads” for alvor tages i anvendelse.
Læs høringssvar fra Rasmus Hurp
Indsendt af:
Andreas Høgild Ark. m.a.a.
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
303
By:
København N
Postnr.:
2200
Projektet synes udsprunget af, at det (endnu) ikke er lykkedes at finde en ny funktion til det eksisterende bygningskompleks, samt en søgen efter en forrentning defineret som et specifikt antal kvadratmeter. Mange bygningsværker før dette har været dømt til nedrivning ...indtil en stedsspecifik ny funktion har vist sig! At forsøge med et miks af standart-anvendelserne ”Bolig, butik og kontor”. Og at anbringe de 9000 ”manglende” kvadratmeter i et meget dyrt bygget tårn er ikke vejen. Projektet indeholder en række svage punkter: Den nye plads: Kastevindene og skyggen fra højhuset hele eftermiddagen, vil gøre ophold der lidet attraktivt. Pladsdannelsen ville blive smukkere hvis de to bygninger netop IKKE var parallelle. Butikkerne, cafeer etc. i Nyrops bygning: Disse vil være i 3 små etager. En meget svært anvendelig arealfordeling, som risikerer ikke at kunne udlejes, og dermed ikke at danne liv i byrummet, med skygge og kastevinde. Det slanke Højhus: Bygningen ligger fuldstændig uartikuleret i forhold til alle andre, hvad angår sigtelinier, højde, forholdet at bunden af tårnet ”svæver” en etage over basen, proportioner mellem basen og højhuset etc. Boligernes lille dybde (6 m), manglen på altan og udearealer, begrænser anvendeligheden som ”familieboliger”. Ungdomsboligerne i basen: Bygningens hakkede plan har ingen mening. Den gør blot bygningsværket udflydende og planløsningen hakket. Tagterrassen skal give fester og støj til hele kvarteret! Blot som input et par forslag. Vandrehjem indrettet i det eksisterende kompleks, kunne være en mulighed. Et sådant kan (modsat hotel) fungere med en ydmyg men tilgængelig (metro) placering. Det kræver ikke parkering, belaster ikke den overbelastede folkeskole, og kunne understøtte turistlivet i Jægersborggade og en byfornyet Rantzausgade i stedet for at konkurrere dermed. Nyrops bygning kan indeholde karakteristiske sovesale. Koppels bygning kan have små skibskahyt-agtige værelser med alkover i, hvor den lave loftshøjde bliver en pointe. Midterbygningens plan går fint op med reception, morgenmadsrestaurant, solhave, lidt administration etc. Vil man absolut have mere plads, kunne Koppels bygning eventuelt øges med et par arkitektonisk interessante etager (Arkivet er kraftigt dimensioneret)... De to kælderetager kan evt. udlejes til arkiv, servercentral, hobbyklub e. lign. eller bruges som reservoir til skybrudssikring. Det giver ikke 12000 meget dyrt byggede men måske blot 8000-9000 billige kvadratmeter ...og kanske samme forrentning i procent af den investerede kapital. Men det smukkeste ville være de to længer med en klar midterplads. Evt. med en ny midterbygning mindre af areal, men i 2-3 etager, med adgang til længerne via bro med kig og gangvej under, som helt oprindeligt i 1891. Funktionen? Det kunne være Blågårds Bibliotek der finder nyt hjem i i Nyrops bygning, med hylder og det hele bevaret. Kollegium/ungdomsboliger el.lign. i Kobbels eller en reinkarnation deraf med større etagehøjde men på det gamle fundament. ...Eller en helt tredje funktion som kunne løfte Vores noget sovebyagtige kvarter.
Læs høringssvar fra Andreas Høgild Ark. m.a.a.
Indsendt af:
Erik Rudkjøbing
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
302
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej Tak til et kæmpe kolos af et højhus på Nuuks plads.
Læs høringssvar fra Erik Rudkjøbing
Indsendt af:
Erik Ljungberg
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
301
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej tak til Højhus på Nuuks Plads. Der er få steder i på Nørrebro med kig til himlen, Nuuks plads er et af de steder, og det ville være ærgerligt at ødelægge dette med en stor klods på 75 m. Højhuset passer ikke ind i omgivelserne. Pladsen, og de i forvejen mange mennesker på Nørrebro, vil være bedre tjent med enten rekreative omgivelser, eller måske en institution til småfolk eller en skole eller en svømmehal. Listen er lang over mangel på tilbud til vi, som i forvejen bor på Nørrebro, men højhuse er ikke på ønskelisten. Så nej tak til Højhus på Nuuks Plads.
Læs høringssvar fra Erik Ljungberg
Indsendt af:
Christian Grevsen
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
300
By:
Kbh n
Postnr.:
2200
Jeg er imod højhuset da det vil skygge for os samt de familier der vil bo der skal kunne parkere og ser er ikke parkeringspladser nok
Læs høringssvar fra Christian Grevsen
Indsendt af:
Casper Bertelsen
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
299
By:
København n
Postnr.:
2200
Nej tak!
Læs høringssvar fra Casper Bertelsen
Indsendt af:
Caroline
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
298
By:
Kbh n
Postnr.:
2200
Nej tak til et stort højhus på Nuuks Plads. Renovering er tiltrængt og relevant, men da Nørrebro i forvejen er den tættest befolket bydel i København, burde der i stedet fokuseres på at skabe flere grønne arealer og mere luft.
Læs høringssvar fra Caroline
Indsendt af:
Maria
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
297
By:
Kbh n
Postnr.:
2200
Højhus på Nuuks Plads nej tak. Vi er i forvejen en meget belastet bydel med meget komprimeret trafik og et højhus vil tiltrække yderligere biler og offentlige transporter, hvilket ikke vil være for bydelens bedste. Der findes mange pladser, marker mm. i udkanten af København, hvor et sådan højhus ville kunne give langt bedre mening og profit set i et bæredygtigt og demografisk perspektiv.
Læs høringssvar fra Maria
Indsendt af:
Bent Johnsen
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
296
By:
KøbenhavN
Postnr.:
2200
Helt urimeligt at mase et højhus ind i et tæt bebygget brokvarter.
Læs høringssvar fra Bent Johnsen
Indsendt af:
Birgitte Teglbjærg
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
295
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg protesterer... Et Højhus på 75-80 meters højde tæt, tæt på 5 etagers bygninger fra cirka 1895-1900 i området omkring Nuuks Plads, synes jeg, er fuldstændig uhørt. Kommunen bør bygge i tilsvarende højde som resten af bygningerne, og bygge almenboliger, efter min mening! Som planen ser ud nu, tager man ikke højde for Højhusets konsekvenser: 1) Konstant skygge på pladsen og andre steder i området, og hvor man på pladsen lokker med hyggelige, solrige, vindfrie udendørs pladser ved Martin Nyrups bygning. Hvem ønsker at drikke kaffe/hygge sig der i skygge og stormvejr? 2) Konstant blæsevejr på pladsen! Sammenlign med Hammerichsgade i centrum! 3) Trafikale problemer omkring pladsen. Plads til cykler og bilister, der vil bruge metroen. I forvejen fjerner kommunen mindst 10 parkeringspladser i området. Cyklister har også meget svært ved at få plads. 4) Ingen garanti for, at højhuset skal benyttes til almennyttige boliger eller til bopæl med helårsstatus. 5) At lokke med butikker i underetagen af Højhuset er unødvendigt. Beboere i området er velforsynede med detailforretninger. 6) Skulle der flytte fastboende familier ind i dette højhus, hvor skal deres børn så gå i skole og daginstitution? Hvor skal de lege? På Nuuks Plads? Jeg kunne skrive en lang afhandling om dette uigennemtænkte projekt, der lugter langt væk af penge, der skal tjenes ind. Jeg anmoder kommunen om tage højde for, at vi er Danmarks og Nordens TÆTTEST BEFOLKEDE område lige præcis her, og vi har brug for rekreative områder til både små, unge, voksne og ældre. Lav i stedet bedre parkering og transport for folk udenfor København og i yderområderne af København, så vi bevarer Københavns særegenhed. Vores skyline i København bør ikke være en kopi af New York! Birgitte Teglbjærg
Læs høringssvar fra Birgitte Teglbjærg
Indsendt af:
Kirsten Bastholm (privat)
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
294
By:
N
Postnr.:
2200
NEJ TIL HØJHUS PÅ NUUKS PLADS! Der er alt galt med tanken om at plante en kæmpe kolos på den lille Nuuks Plads. Det smadrer det ellers homogene udtryk, der kendetegner området. Det skaber turbulens. Det tager udsyn og lys. Det lægger yderligere pres på trafikken i området - bilisme og cyklisme. Parkering, der allerede er en udfordring bliver endnu sværere, især cykler kommer til at flyde over det hele - se bare på Frb.Center eller Forum Metroplads. Ikke mindst er der allerede dobbelt så befolkningstæt som i byens (nordens) næst tættest befolkede område og vi er ikke forkælede med rekreative muligheder udendørs - eller indendørs. Det er en skam, at vores folkevalgte ikke i stedet for at proppe endnu flere mennesker ind på for lidt plads, bestemmer at området skal udlægges til rekreativt område, der kan støtte op om kulturen og mangfoldigheden på Nørrebro. Vi var mange, der op til kommunalvalget forsøgte at aftvinge de opstillede kandidaters stillingtagen til højhuset. Fornemmelsen efter borgermødet i Nørrebro teater var, at stort set alle kandidaterne mente, at der var bygget nok på Nørrebro. Hvad skete der med det?
Læs høringssvar fra Kirsten Bastholm (privat)
Indsendt af:
Kirsten Bastholm
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
293
Virksomhed / Organisation :
AB Jagtvej 3 - 5
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar om planlagt højhus på Nuuks Plads Hermed AB Jagtvej 3 – 5’s synspunkter om det påtænkte byggeri af et højhus på Nuuks Plads, jf. lokalplan Nuuks Plads II Vi ønsker ikke, at der opføres et 75 meter højt hus på Nuuks Plads Vi bliver umiddelbare naboer til det påtænkte højhus. Huset vil ødelægge vores udsyn, vores lysindfald og det vil skabe vindbelastninger på vores facade. Vi læser i lokalplanlagsforslaget, at arkitekturpolitikken i København tilskriver, at et højhus skal tilføre området arkitektonisk merværdi under hensyn til eksisterende topografi, profil, tæthed, skala og udsigter og sigtelinjer. Nedenfor beskriver vi, hvorfor vi ikke mener, at det påtænkte højhus lever op til kravene om arkitektonisk merværdi for området og hvilke belastninger, vi forventer, at huset i det hele taget vil give. Hensynet til den omkringliggende arkitektur Området er, så langt øjet rækker, domineret af ensartet karrébyggeri, hovedsageligt af røde mursten. Selvom højhuset i den seneste lokalplan er blevet gjort brunt, så ændrer det ikke ved, at et 75 meter højt hus placeret tyve meter fra tætteste nabo i Hiort Lorenzensgade vil fremstå som en grotesk klump, der er presset ind på for lidt plads. Huset karakteriseres i materialet som smalt. Smalhed er et relativt begreb. Det er muligt at 18 x 18 x 75 vil fremstå slankt, hvis det befinder sig alene på et stort område, men når det står presset ind på så lille en plads, som Nuuks Plads er, så bliver det en kolos. Befolkningstætheden på Nørrebro Nørrebro er det mest befolkningstætte område i hele Danmark. På Nørrebro bor vi dobbelt så tæt, som man gør på Østerbro, der er Københavns næst-tættest befolkede område. Det giver i vores øjne ikke mening at presse yderligere boliger ind på kommunens tættest befolkede område med deraf følgende yderligere pres på infrastruktur. Infrastruktur adgang til kulturinstitutioner, velfærdsinstitutioner, grønne områder og trafik Nørrebro er ikke forkælet med kulturinstitutioner og sportsfaciliteter eller grønne områder, boldbaner og legepladser. Vi synes, at en nedlæggelse af arkivet på pladsen burde få ansvarlige politikkere til straks at få iværksat undersøgelser af muligheder for, hvordan den opståede ledige plads kan bidrage til at tilføre området muligheder for udfoldelse af kulturel og rekreativ art. I stedet for at anvende området til at understøtte de beboere, der i forvejen er på Nørrebro, foreslås det at gøre området endnu tættere befolket med medfølgende endnu større pres på institutioner – herunder sports-, kultur-, undervisnings- og velfærdsinstitutioner. Vi synes, at det er udtryk for mangel på respekt overfor de borgere, der allerede er i området. Vores børn, der bor tæt på Nørrebro Park skole skal allerede nu bevæge sig forbi den skole for at gå på Blågårdsskolen. Hvor langt forestiller man sig, at de skal gå, når der kommer endnu flere børn til området? Der er ingen af Nørrebros læger, der er åbne for tilgang. Der er ventelister til institutioner, sportsaktiviteter og pres på de få grønne områder, der findes - den grønne sti, ikke mindst, der med forslaget om et højhus vil opleve at blive lagt i skygge i lange perioder om eftermiddagen. Parkering af biler og cykler Det er allerede nu meget svært at finde en parkeringsplads i området. Området ligger yderligt afgrænset af to voldsomt befærdede veje, der ikke tillader parkering. Vores p-område er kendetegnet ved mange boliger og få parkeringspladser. Vi er bekymrede for, at der med nedlæggelse af det antal p-pladser, der er planlagt og det meget lave krav til etablering af p-pladser i forbindelse med det planlagte byggeri, vil komme yderligere pres på de p-pladser, der ligger i vores område. Det er overraskende, at man har valgt det absolut mindste krav til oprettelse af p-pladser i forbindelse med nybyggeriet. Henset til det store pres, der allerede er, ville det have været oplagt at gøre det modsatte og i stedet anvende det højeste krav. Vi mener ikke, at det præsenterede forslag tager højde for, hvor meget cykler fylder, når der er planlagt mange ungdomsboliger, er en metrostation og der er planlagt både dagligvarebutikker og serviceerhverv i det nye højhus. Vi tror, at den plads, der skal ligge imellem højhuset og Nyrops bygning vil blive belastet af parkerede cykler og vi frygter, at de omkringliggende huse også vil blive plastret til af cykler. Trafik Der vil blive øget tung trafik, hvis der etableres forretning i bunden af højhuset. Vi mener ikke, at de små gader Florsgade og Hiort Lorenzens gade er egnede til at understøtte den form for trafik. Vi synes også, at en kørebane ind over pladsen fra Florsgade udstiller, hvor lidt det område, der præsenteres som et attraktivt udeområde faktisk betyder for planlæggerne. Vi har ikke brug for yderligere dagligvarebutikker i området. Cykeltrafikken i Rantzausgade er allerede livsfarlig. Der tales meget om de planer, der er for området, men faktum er – bortset fra, at det er uendeligt lang tid om at komme i gang – at der er et enormt pres på Rantzausgade, fordi der er mange, især unge mennesker, der har den som hovedfærdselsåre, når de cykler mellem bopæl på Nørrebro og Nordvest og byen til uddannelse m.v. Yderigere 50 ungdomsboliger og familieboliger i højhus vil ikke gøre det problem mindre! Vind Den mest fremherskende vindretning i Danmark er Vest og Sydvest. Det vil sige, at der oftest blæser vind fra Jagtvej eller skråt på det høje hus fra det store kryds Jagtvej, Ågade. Lokalplanen beskæftiger sig alene med den turbulens, der kommer til at opstå på den plads, der skal etableres mellem det høje hus og Nyrops bygning. Vi har i forskellige fora bedt om, at der bliver taget stilling til den turbulens, der vil opstå i det allerede eksisterende omkringliggende miljø. Vi har ikke kunnet få et svar, indtil arkitekten på huset ved borgermødet den 9. april oplyste, at fordi vinden i området mest kommer fra sydøst, så vil der ikke være gene andre steder end på pladsen. Samme arkitekt har tidligere oplyst, at der var foretaget vindsimuleringer og at det høje hus ingen effekt ville have på området. Det viste sig ikke at være tilfældet. Derfor har vi svært ved at tro på, at vindretningen på netop Nuuks Plads er anderledes end i det øvrige land. Vi er modstandere af højhuset, også fordi vi er sikre på, at vi vil blive generet af turbulens både på gadeplan og i niveau med vores boliger, når vi ønsker at åbne vinduer. Vi stiller os i øvrigt skeptiske overfor effekten af de mange planlagte træer på den planlagte plads mellem højhus og Nyrops gamle bygning. Det er meget svært at få træer til at gro i området. Ydermere vil alle de træer, der skal til for at skabe den ønskede læ for vinden, sørge for at den smule sol, der slipper forbi højhuset i hvert fald ikke kommer længere end til trækronerne. Skygge Vores hus kommer til at opleve 1,5 times skygge dagligt i sommerhalvåret. Der er ikke lavet beregninger af, hvor meget skygge, højhuset kommer til at kaste i vinterhalvåret. Det er imidlertid klart, at det kommer til at kaste endnu mere og længere skygger, når solen står lavere på himlen. Argumentet for, at der ikke er blevet lavet skyggesimuleringer for vinterhalvåret er, at der alligevel er skygge over hele området i den periode. Det er usandt og vidner om en ringe indsigt i de faktiske forhold i området. Jagtvej er temmelig åben på hele den side som højhuset er planlagt. Der er foruden Nuuks Plads, den grønne kile og Assistens, der hidtil har sikret lys og luft til beboerne på en af Københavns i øvrigt mest trafikerede gader. Vores gård er smal og derfor ikke disponeret for meget sollys. Med det planlagte højhus vil der blive mindre sol i vores gård. Bygningens benyttelse Vi er bestemt positivt stemt for, at der gives mulighed for etablering af ungdomsboliger i København. Imidlertid er en ødelæggelse af bybilledet for evig tid en dyr pris at betale for 50 ungdomsboliger. De boliger kunne sagtens skaffes på anden vis. Muligvis burde de også hellere placeres et andet sted. Nørrebro er jo allerede kendetegnet ved en meget ung befolkning. Det ville tænkeligt være godt for diversiteten, hvis de unge i stedet blev placeret i andre bydele. Til gengæld ville det give god mening med ældreboliger så tæt på metro. Hvis man har besluttet, at man ønsker at koncentrere den unge del af befolkningen på Nørrebro, så vil vi opfordre til, at man indretter disse boliger i de nuværende bygninger på pladsen. Der er i forslaget lavet så markante ændringer af Nyrops bygning, at man ligeså godt kan ændre den til boliger. Nørrebro har ikke brug for provinsmondæne udgaver af cafeer og spisesteder. Bygningens udformning Dimensionerne på den planlagte lave bygning til ungdomsboliger, er stort set som Koppels bygning, der ligger der nu. Derfor har vi ikke indsigelser til den. Dog vil vi påpege, at vi mener, at det er en dårlig idé at lave fælles tagterrasse i en bygning med ungdomsboliger, der ligger lige ud til naboers vinduer. Vi finder det forundeligt, at der i lokalplanen er gjort så grundige overvejelser omkring, at terrassen skal ligge lavere end Nyrops bygning, men at der overhovedet ikke er tænkt på de naboer, der kommer til at bo 20 meter fra en potentiel festivalplads. Desuden bliver Nyrops bygning fuldstændig overskygget af det monstrum, der lægges for enden, så vi anser det for et komisk hensyn at tage. Koppels bygning Mens Nyrops bygning er erklæret bevaringsværdig, men ikke i et omfang, der forhindrer, at dets udtryk ændres til et pakhus, så har vi fået at vide, at det ikke er muligt at ændre Koppels bygning, fordi den er skabt til at være arkiv med små rum og lavt til loftet. Det er svært at tro på, at man ikke kan ændre på Koppels bygning, så den kunne blive til de ungdomsboliger, der ønskes anlagt der. Hvis man kastede de samme ressourcer i ombygning af den bygning, som man gør i ombygningen af Nyrops bygning, så tror vi, at man kunne skabe spændende og anderledes ungdomsboliger og samtidig bevare et stykke stærkt og tidstypisk arkitektur. Vores Nørrebro Vi er stolte af og glade for vores bydel. Vi elsker den mangfoldighed og tolerance der kendetegner Nørrebro og den foretagsomhed, der er på trods af, at vi ikke har store sportshaller, grønne områder og museer. Rantzausgade er et godt billede på vores del af Nørrebro. Der er de senere år opstået mange små egenartede forretninger, blandt andet omkring Brorsons kirke, hvor der findes et dejligt solrigt torv. Dette torv vil også blive ramt af højhusets skygge til skade for udelivet. Til gengæld tror vi ikke, at påtænkte cafeer og restauranter i Nyrops arkiv vil ramme folkesjælen. Hvem skulle ønske at sidde i skyggen af et højhus med vinden susende om ørerne op ad en bygning, der oprindeligt var et arkiv, der lignede en kirke og i mellemtiden er ombygget til at ligne et pakhus? Vi mener ikke, at det skal tillades at bygge højere end de omkringliggende karreer! Venlig hilsen AB Jagtvej 3 - 5
Læs høringssvar fra Kirsten Bastholm
Indsendt af:
Therese Mørch-Jørgensen
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
292
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er desværre uforstående overfor højden af den pågældende tårn. Det er svært at se hvordan og i hvilket omfang lokalområdet gavnes af tårnet og dets placering. For mig ser det ud som en løsning, der kommer til gavn for meget få -selvom det kaldes for 50 familieboliger er disse boliger ikke garanteret til familier og det er nok de færreste som får råd til at bebo boligerne efter Freja Ejendomme har solgt videre. Det ville klæde Københavns Kommune og Freja Ejendomme at påtage sig ansvaret for at bygge flere boliger på anden vis end at bygge et højt vartegn, blot fordi det kan lade sig gøre. Nørrebro har ikke brug for potens, men for øjenhøjde og venlighed.
Læs høringssvar fra Therese Mørch-Jørgensen
Indsendt af:
Julie Blicher Trojaborg
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
291
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er prisværdigt, at man vil bygge boliger på Nørrebro - hvis det er små og billige studie- eller seniorlejligheder, men det er mig fuldstændigt uforståeligt, at man i et område domineret af 5-etagesejendomme har planer om at tilføre en bygning på 22 etager, hvor kun med 25% er reserveret til almene boliger. Jeg er overbevist om, at det ikke kun, at det er på visualiseringerne, at bygningen vil fremstå som et mastodontisk fremmedlegeme. Jeg håber, at denne høringsproces vil føre til, at Københavns politikere vil lytte til de mange professionnelle, som har ytret sig med både æstetiske og funktionelle argumenter mod de 22 etager på Nuuks Plads.
Læs høringssvar fra Julie Blicher Trojaborg
Indsendt af:
Christian Sørensen
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
290
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2200
Se vedhæftede pdf-fil
Læs høringssvar fra Christian Sørensen

Sider