Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Den eneste fordel jeg kan se ved et højhus på Nuuks Plads er de få beboeres fremragende udsigt. Den kommer desværre ingen andre til gavn. Derudover savner jeg i det udsendte materiale realistiske beregninger for beboelsespriserne, der bør være repræsentative for en familieindkomst på Nørrebro som den er nu -ikke som den ønskes i fremtiden.

Højhus på Nuuks Plads synes at være endnu en skrivebordsløsning! Med alt, hvad et sådant byggeri vil medføre af trafikale, parkeringsmæssige, støj og - for andre beboere i området daglige æstetiske, lys-og skyggemæssige gener- forekommer denne plan, som endnu en af de offentlige irreversible beslutninger, som vi alle skal lide med i al fremtid. Og INGEN har ansvaret, når vi alle erkender en sådan fejldisponering! OG - det er for dyrt at lave om! Tag dog at tænk visionært - skab en by, vi kan både holde af og inspireres ved at se på og gå rundt i - rammer mennesker kan trives i. Grundlæggende er vor alles behov temmelig ens - skab dog nogle rammer, der kan indfri et godt liv - og vække til lyse, konstruktive tanker! I stedet for at oparbejde miljøer, der fremmer stress, depression og sociale problemer. Mvh en mangeårig københavner med stort K - og rigtig by-menneske "på godt".

Højhus er en helt forfærdelig idé! Skæmmende for lokalområdet, og det passer på ingen måde ind i miljøet omkring Nuuks Plads. At politikerne har fået italesat sig en ny ‘tradition’, omkring at man kan bygge højt ved stationer, er på ingen måde en god grund!! Der er IKKE en tradition for at bygge så højt på brokvartererne. Dette højhus indgår ikke engang i en samlet lokalplan med flere højhuse som f.eks. den nye Carlsberg-by. Højhuset er helt malplaceret og vil ødelægge en masse ved at kaste urimelig lange skygger! Det vil heller ikke bidrage til et miljø omkring pladsen (som i forvejen er problematisk ift. ophold) med dårligere vindforhold end nu osv. Jeg har kigget høringssvarene igennem, og det er godt nok langt, langt, langt de fleste, som blankt AFVISER højhuset og skriver NEJ TAK. Hvis politikerne og Københavns Kommune sender en høring som denne ud og så alligevel ender med ikke at respektere borgernes ønske, vil det godt nok være stygt. I må lytte! Folk vil ikke have det højhus på Nuuks Plads, og byggeriet af højhuset vil være helt respektløst. Fint nok fsva. resten af planen med at fornye pladsen, åbne den ene facade osv. Venlig hilsen Katrine Andersen

Jeg skal hermed opfordre til at planerne om opførelse af et højhus på Nuuks Plads skrinlægges. Nørrebro er i dag Danmarks tættest befolkede område, hvilket jeg ser som en udfordring. Vi som bor her har lært os at tackle en hverdag med stress, mangfoldighed og trængsel, hvilket stiller særlige krav når vi skal lykkes med at bo så tæt. Vi har lært os kunsten at bo tæt med mange mennesker, men grænsen for større tilførsel af beboere er nået, med mindre det sker ved stærkt begrænset tilførsel af nye boliger i et rolig og organisk tempo. Noget der i disse år rigeligt imødekommes ved moderniseringer og etablering af nye lejligheder i de gamle ejendommes hidtidige tørre- og pulterrum, samt mindre nybyggerier af små ejendomme på de få tomme grunde. Når det er sagt, har vi nået en tærskel for tilførsel af yderligere beboere som overskrides af det skitserede højhus på Nuuks Plads. Som genbo vil jeg blive stærkt berørt af et 75 meter højhus på Nuuks Plads, først og fremmest vil min daglige udsigt til himmelen blive grundigt ødelagt af den kolos der i form af højhuset tårner sig op over tagene. Ligesom når jeg går på gaden, vil mærke den vindturbulens jeg i dag er forskånet for. Jeg er andelshaver i Borupgaard hvor vi holder meget af lys og sol. Vi har det dejligste haveanlæg, hvor der sommeren igennem udspiller sig et herligt ude liv, med børn der leger fra morgen til aften, og de voksne der mødes til en kaffetår eller indtagelse af måltiderne. Jeg og mine bofæller er så begejstrede for udelivet at vi, på ejendommens gårdside, har bekostet opsætning af altaner, hvor dem der bor på ”den gode side” af ejendommen har eftermiddags- og aftensol der på visse tidspunkter af dagen, ligesom haven i gården, vil blive ramt af skyggen fra højhuset. Dem der ikke bor på ”den gode side” af ejendommen har indgivet ansøgning til Københavns Kommune om tilladelse til montering af altaner på ejendommens solside, hvilket med opførelse af højhuset, kan ende med endnu en altan med skygge. Os der bor ganske tæt på krydset Jagtvej, Rantzausgade, Borups Allé oplever allerede i dag et sandt helvede med trafik af biler, busser cyklister og fodgængere og henstillede cykler. Dertil kommer, at det er en daglig udfordring at finde parkeringsplads til sin bil, hvor man må køre rundt og forurene medens man i større og større cirkler leder efter en ledig parkeringsplads. Et problem der kun forøges såfremt højhuset måtte blive opført. Ovenfor er nævnt de direkte ulemper for mig som andelshaver i Borupgaard, men derudover ønsker jeg at påpege nogle andre uhensigtsmæssigheder ved planerne om opførelse af det 75 meter høje tårn. Den arkitektoniske sammenhæng og synlige ro vil blive fuldstændig spoleret, såfremt der midt i et gammelt miljø, omgivet af ældre og smukke klassiske femetagers ejendomme, opføres et 75 meter højt boligtårn der i fremtiden vil stå som en skamstøtte på forfejlet byplanlægning. Af nøjagtig samme grunde, som man har forbud mod opførelse af høje huse indenfor voldene, bør dette også gælde det gamle Nørrebro. Til gengæld værdsætter jeg planen om bevarelse af og fremtidig anvendelse af Nyrops smukke bygning, oprindelig opført til landsarkiv. Jeg billiger nedrivning af Koppels sorte magasinbygning, og ønsker at området udlægges som en åben plads til et af de åndehuller vi har så hårdt brug for på Nørrebro. Jeg er ikke modstandere af moderne arkitektur, eller for den sag skyld højhuse, de skal blot ikke ”dumpes” tilfældigt ned blandt klassiske byejendomme hvor de fremstår som ”den grimme ællinger” men samles i nye kvarterer som eksempelvis Nord- og Sydhavnen, Ørestad, Carlsbergbyen o.l. Jeg skal således med afgivelse af mit høringssvar opfordre til at planerne om opførelse af boligtårnet på Nuuks Plads opgives, og pladsen i stedet udlægges til rekreative formål alternativt til opførelse af en boligejendom der visuelt og højdemæssigt flugter med naboejendommene. Afslutningsvis skal jeg udtrykke min undren over pladsens navngivning ”Nuuks Plads”, da jeg ikke ser nogen relation mellem pladsen og byen Nuuk på Grønland. Derfor foreslå jeg pladsen omdøbes til ”Martin Nyrops Plads” alternativt ”Nyrops Plads” og dermed navngives efter Martin Nyrop der var arkitekt og professor og bl.a. tegnede Østre Gasværk, Københavns Rådhus og det fredede Landsarkiv der ligger på pladsen. Nyrops Plads vil falde godt i tråd med navngivningen af de øvrige gader som grænser op til pladsen, og som alle er navngivet efter store mænd med relation til området. For at nævne nogle: Hjort Lorentzensgade, Rantzausgade, Borups Allé, Laurids Skous Gade, Struensesgade, Krügersgade, Ahlmannsgade og naboen Brorsons Kirke. I øvrigt vil denne navneændring bringe pladsens navn i harmoni med navngivningen af de øvrige stationer på Metro Cityringen. Derfor vil jeg opfordre til et navneskift til det naturlige navn ”Martin Nyrops Plads”/”Nyrops Plads” inden ”Nuuks Plads” for alvor tages i anvendelse.

Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Generelle bemærkninger Jeg bifalder, at der skal ske noget med Nuuks Plads, men vurderer, at der i lokalplanforslaget er indbygget så mange forudsigelige (og uforudsigelige) problemer og uklarheder, at en realisering af forslaget næppe kan blive til glæde for nogen. Der er tilsyneladende brug for utallige afværgeforanstaltninger for at kunne gennemføre projektet, og alene det taler imod det planlagte byggeri (se konklusionerne i Miljøvurdering af 2. januar 2017, s. 18). I den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der gælder for hovedstadsregionen, er der fokus på livskvalitet, klima, trængsel, trafik og sundhed. Den indeholder en vision om at skabe en grøn og innovativ metropol ned flere grønne byrum, der tager hensyn til lokale sol- og vindforhold, god infrastruktur og mulighed for at opholde sig mere i byens rum. Det er blandt de målsætninger og visioner som Københavns Kommune har formuleret for københavnerne. Hvis denne hensigtserklæring skal tages alvorligt, kan jeg kun se, at det står i stærk modsætning til det fremlagte Forslag til en lokalplan for Nuuks Plads. Jeg mener, at både forslaget til lokalplanen og miljøvurderingen rummer fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området. Det betyder, at beslutningen om at ’plante’ et 75-80 meter højt hus i en ellers homogen boligmasse med en højde på 20 – 25 meter risikerer at blive truffet på et uoplyst grundlag belastet af manglende eller misvisende dokumentation. De illustrationer, der viser forskellige udgaver af det påtænkte højhus i forslaget til lokalplanen, se fx side 7, 10, 11 og 12, er ikke retvisende. Se især overgang mellem base og højhus og illustrationen side 10 øverst, hvor den reelle højde er manipuleret. De forventede skyggevirkninger er helt utilstrækkeligt dokumenteret og vægtet i vurderingen. Skyggegenerne beskrives kun ved jævndøgn og sommersolhverv og ikke i vintermånederne, hvor der i særlig grad er brug for lys og udsyn og ikke kun sol. Skyggegener i Hans Tavsens Park og for beboere i Rantzausgade og Borupsallé er overhovedet ikke beskrevet. Højhuset vil kaste skygger i Nørrebroparken / (Hans Tavsens Park / Den grønne sti: min tilføjelse) det meste af året om eftermiddagen eller aftenen (se side 10 og 18 i Miljøvurdering), og det vil desuden mørklægge store dele af de fælles gårdanlæg i området. Det betragter jeg som katastrofalt – Nørrebroparken / Hans Tavsens Park er et grønt åndehul, hvor et stort antal af bydelens beboere elsker at opholde sig. Hvordan harmonerer det med visionerne for fx Hans Tavsens Park? ”Med vinderprojektet NØRREBROSJÆLEN skaber SLA et integreret byrums- og klimatilpasningsprojekt ved Hans Tavsens Park på Indre Nørrebro. Projektet kombinerer grøn bynatur, nørrebro’sk fællesskab og innovative skybrudsløsninger, og bygger videre på stedets store eksisterende kvaliteter og helt særlige ånd”. (Downloadet den 04-05-18 http://www.sla.dk/dk/projects/hanstavsenspark/) Hvordan harmonerer visionerne i dette vinderprojekt med skygger fra et højhus? 2 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Gårdanlæggene er frirum, hvor vi møder vores naboer, spiser sammen, og hvor børn kan lege sikkert. Se fx illustrationen side 18 i forslag til lokalplan, som viser fritidsområder (01) i området – obs. her er også Assistens Kirkegård inkluderet. Kort sagt, der er kun et meget begrænsede fritidsområde til rådighed for børn og familier. Det område, der er til rådighed i forbindelse med Den grønne sti, vil i fremtiden blive yderligere belastet året rundt og ud over, hvad det kan bære. En nærlæsning af forslaget til en lokalplan og af den tilhørende miljøvurdering afslører fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området. Ifølge miljøvurderingen vil højhuset skabe turbulens. Det imødegås i forslaget til lokalplan af optimistiske forventninger til effekten af beplantning o.a. – træer, buske og perforerede portelementer/læskærme – på vind og turbulens på den centrale plads mellem bygningerne. De angivne portelementer/læskærme ind til Nyrop-bygningen vil fx kun virke, hvis de er permanente. Ud fra illustrationen side 6 i lokalplanen er det umuligt at afgøre, om de nævnte portelementer/læskærme er standfaste. Hvis de i tænkt som porte, der kan åbnes og lukkes (se side 29, §6 stk. 3, afsnit f) har de kun effekt en del af døgnet, nemlig når de er åbne. Jeg føler mig på ingen måde overbevist om, at den skitserede beplantning kan afhjælpe de problemer, der opstår som følge af vind. I gaderne omkring lokalområdet ses eksempelvis træer, der blev plantet for 10 år siden, og som kun har udviklet sig meget lidt i både højde og bredde. På det tidspunkt blev området Florsgade – Hiort Lorenzens gade – Laurids Skaus gade gennemrenoveret. Desværre har beplantningen det ikke godt, og det gælder både træer og mindre buske. Der mangler i øvrigt en præcisering af, i hvilket omfang de såkaldt begrønnede arealer skal vedligeholdes, og hvem der har ansvaret for dette i hele området. Jeg mangler også dokumentation for, hvordan vindforholdene og turbulensen vil være i de gader, der ligger rundt om pladsen og over gadeniveau. I det efterfølgende tager høringssvaret tage udgangspunkt i de bestemmelser, der er fastlagt i Forslag til lokalplan – Nuuks Plads II, side 24-42. Jeg har valgt at fremhæve de forhold, der efter min mening er problematiske. AD § 1. FORMÅL Hvis man ser på befolkningstætheden i de enkelte bydele i København, kommer Nørrebro ind som en klar nummer et. Der bor mere end dobbelt så mange mennesker her som på Østerbro, der er nummer to i rækken. Nørrebro er også den tættest befolkede bydel i skandinavisk sammenhæng. Nørrebro savner rekreative områder og generelt udendørs tilbud. Det kunne der med en mere visionær tænkning være rettet op på i forbindelsen med anlæggelsen af den nye metrostationsplads på Nuuks Plads. Det er fx tilfældet ved metrostationerne på Østerbro ved Trianglen og ved Aksel Møllers Have, hvor det har det været muligt at etablere frie arealer omkring metrostationerne, og hvor man ikke på noget tidspunkt har talt om ”stationsnær fortætning”, som det er tilfældet ved Nuuks Plads. 3 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 AD § 3. ANVENDELSE Stk. 1-3 – underområde 1, 2 og 3 Den centrale plads – Område I – mellem de to bygninger defineres som byrum ifølge tegning II, mens forpladsen – Område II – ved metroen defineres som rekreativt område. Betyder det, at den centrale plads ikke er et rekreativt område? Det jeg vil påpege er, at der mangler rekreative faciliteter i hele området. Stk. 4 – Almene boliger Det er fastlagt, at de almene boliger, der er en del af projektet udgør 25 % af det samlede boligareal, og at de skal udbydes som ungdomsboliger: bygning A. Når det drejer sig om boligerne i højhuset – bygning B – er det fx ikke muligt at få oplyst, om de såkaldte 'familieboliger' er ejer- eller lejeboliger, og det er heller ikke muligt at få oplyst, om der er bopælspligt. Boligerne er i lokalplanen defineret som helårsboliger. Og nu nærmer vi os sagens kerne, nemlig hvem der i den sidste ende afgør, hvordan disse boliger skal udbydes. Ifølge den repræsentant for Freja Ejendomme (læs: statens ejendomme), der var til stede ved Borgermødet den 18. april, har hverken stat eller kommune noget at sige fra det øjeblik, hvor staten har solgt grunden og det medfølgende projekt. Om lejlighederne i højhuset udlejes eller sælges er investorernes sag – i dette tilfælde Gefion Group som sammen med Ejendomsselskabet Norden har indledt et samarbejde vedr. ejendommen Nuuks Plads. Om lejlighederne benyttes til airbnb er ude af statslige og kommunale hænder, og der ikke fra kommunal eller statslig side kan stilles krav om bopælspligt. Hvordan stemmer alt dette overens med ønsket om flere boliger til københavnerne? Hvordan harmonerer det med flere almene boliger til helt almindelige lønmodtagere? Hvordan harmonerer det med flere politikeres udtalelser om flere billige boliger til københavnerne? Endelig er det uklart, hvem der skal administrere boligerne. Sagt på en anden måde: Stat og kommune fralægger sig / afgiver enhver form for ansvar og indflydelse, når projektet og grunden er solgt. Stk. 6 – Fællesanlæg Det er uklart, hvordan et anlæg for affaldssortering og storskrald (miljøstation) kan placeres, og om det vil tage plads fra Område I, der ikke er defineret som rekreativt område, men som byrum. Det præciseres heller ikke om den samme miljøstation kan servicere Nyrops bygning, og i givet fald, hvordan affald skal transporteres fra den ene bygning til den anden. Hvis Nyrops bygning skal have egen miljøstation, er der ingen præcisering af placeringen af denne. Hvad med parkering og til- og frakørsel af renovationsbiler, der opfylder de krav, der er nævnt i oplægget? Stk. 9 – Butiksarealer Under valgkampen i forbindelse med kommunalvalget 2017 gav flere partier udtryk for stor bekymring for den nuværende mangel på kulturelle og rekreative faciliteter på Nørrebro. Det blev sagt, at det er vanskeligt – hvis ikke umuligt – at skaffe plads til dem. 4 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Der kan skaffes plads til rekreative og kulturelle aktiviteter i denne lokalplan, hvis man reducerer antallet af dagligvareforretninger, mindre forretninger og cafeer. Det vil også dæmpe det trafikale pres med færre til- og frakørsler med fragt- og renovationsbiler. Hele området – her medregner mit eget område, mine umiddelbare naboer, beboere på Rantzausgade, Borups Allé og de mange sidegader – er rigeligt dækket ind med cafeer, dagligvareforretninger og småhandlende, og mange af disse kæmper for at overleve. (OBS.: I 2017 lukkede 178 cafeer og restauranter i DK.) AD §4. VEJ, STI- OG ADGANGSFORHOLD SAMT PARKERING Stk. 3 – Adgangsforhold Overkørslen i Florsgade og dens videreførelse ind over opholdsarealet i Område I (tegning 3), medfører farlige situationer. Jeg efterlyser en løsning på, hvordan gående og andre sikres. Billedet på side 11 i lokalplanforslaget er en romantisk visualisering uden realitetspræg. Terrorsikring er ikke medtænkt. Når en lastbil uden videre kan køre ind på det det fælles opholdsareal, vil det også kunne gælde en person med onde hensigter. Stk. 4 – Afvigelser Jeg mangler sikkerhed for, at følgerne af de påtænkte overkørsler (se Miljøvurdering tegning 3) ikke resulterer i en ændring af vejprofiler, yderligere nedlæggelse af parkeringspladser og indskrænkning af fortove. Især i forbindelsen med ind- og udkørslen til Hiort Lorenzens Gade fra rampe og P-kælder. Der mangler dokumentation for og illustration af svingradius for til- og frakørsler. Det, der blev visualiseret på borgermødet, så betænkeligt snævert ud. De svingende biler, især lastbiler, er tæt på modstående fortov ved udkørsel til Hiort Lorenzens Gade fra parkeringskælderen. Jeg efterlyser også dokumentation for placering af affaldscontainere og parkeringsområder for renovationsvogne og en visualisering af disses mulighed for at navigere i området. Stk. 5-8 – Bil- og cykelparkering Det fremgår, at parkering udelukkende vedrører lokalplanområdet. Tilsyneladende er der ikke taget hensyn til, hvordan det kommer til at påvirke det eksisterende område og dets borgere. På trods af at de fastsatte parkeringsnormer lovgivningsmæssigt tilsyneladende er i orden vurderer jeg, at normen er stærkt underdimensioneret og ikke opfylder de reelle behov. Jeg vurderer, at en parkeringskælder med 65 parkeringspladser, der skal dække behovet for 60 boliger + ungdomsboliger + erhvervsdrivende, er helt utilstrækkeligt. Reelt er der kun 57 pladser til rådighed, da der skal være tre pladser reserveret til handicappede. Forestil jer, hvor belastet området vil være i fremtiden, når kampen om parkeringspladser går ind. Igen må jeg konstatere, at de nuværende beboeres behov slet ikke er medregnet. Og hvad angår cykelparkering er hele området omkring lokalplanområdet allerede nu oversvømmet med cykler. Det er skønt, at det er et populært transportmiddel, men der ikke tilstrækkelig plads til at parkere i hverken gårde, kældre eller cykelstativer. 5 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Jeg må spørge, hvordan man vil håndhæve / kontrollerer, at beboere i det nye byggeri benytter cykelparkeringen i parkeringskælderen? AD §5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Det er et helt forfejlet forslag, at opføre et højhus på ca. 80 meter tæt på Jagtvej og Rantzausgade. I forslaget til lokalplan angives husets højde til 75 meter, men på et spørgsmål om den reelle højde på borgermødet, blev højden angivet til ca. 80 meter. Stk. 5 – Områder der ikke må bebygges Der mangler en sikkerhed for, at kollektive anlæg, som nævnt under §3, ikke må placeres i dette område. AD §6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Det planlagte højhus er et fremmedelement i en i øvrigt harmonisk og klassisk karrébebyggelse. Nørrebros arkitektoniske kendetegn er det karakteristiske femetagers karrébyggeri; det er det arkitektoniske udsagn, jeg anser for kulturelt bæredygtigt, og som skaber livskvalitet i vores bydel. Vores bydels kendetegn er ikke tårne i modsætning til den indre bys variation af kobberbelagte tårne. Jeg vil hævde, at vores bydel også er en historisk bydel, som har krav på samme omsorg for historien, som Kommuneplan 2015 fastholder for indre by. Det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at forstå, hvorfor København og i dette tilfælde Nørrebro pludselig har et behov for pejlemærker og vartegn og en helt ny identitet, som det gentagne gange understreges i forslaget til lokalplanen. Det karakteristiske karrébyggeri giver os alle muligheden for at se himlen på trods af den tætte bebyggelse. Det er selve forudsætningen for det frie udsyn til himlen. Et alternativ kunne være karrébyggeri i en ny fortolkning på lokalplanområdet, der kulturelt bæredygtigt og på harmonisk vis kan føje sig ind i det eksisterende bygningskultur. AD §7. UBEBYGGEDE AREALER Stk. 1 – Friarealers størrelse og overordnede indretning Kravet til friareal bør ikke fraviges i forhold til den bevaringsværdige arkivbygning; det er jo netop den bygning, hvor der er behov for friarealer med de påtænkte tilstødende udendørsfaciliteter. Det betyder jo også et yderligere pres på de øvrige friarealer. Der er ikke præciseret, hvilket areal der overtages af kommunen som offentligt område, og hvem der dermed har ansvar for pasning og vedligehold. Der er ikke i beregningen taget højde for, at friarealet på den centrale plads begrænses på grund af den skrå tilkørsel fra Florsgade. Den må betragtes som et tilkørselsareal. Stk. 3 – Indretning af friarealer Der står, at indretning skal give ”trygge muligheder for adgang til metrostationen gennem hele området”. Den skrå overkørsel fra Florsgade og videre over ”den centrale plads”, der forbindes 6 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 med overkørslen, kan man ikke kalde ”en tryg mulighed for adgang til metrostationen” og ophold på pladsen. Endnu en gang sløres løsningen og de reelle forhold (se illustrationen side 11). Stk. 4 – Belægninger Der henvises til en tegning nr. 7, hvor der angiveligt skulle kunne ses nogle beplantningszoner. Disse beplantningszoner findes ikke på tegningen. Stk. 8 – Fællesanlæg Der står: ” Det er en betingelse for ibrugtagning, at ubebyggede arealer og parkeringsanlæg indgår i fællesanlæg”. Det fremgår ikke klart, hvem de ubebyggede arealer og parkeringsanlæg er fælles for: os eller de andre? Stk. 9 – Beplantning i underområde I Der tales om 6 beplantningszoner, hvor der henvises til tegning nr. 6, men der er kun angivet 5 på tegningen. Der mangler evidens for, at beplantninger har en effekt på vindforholdene. Der mangler angivelse af, hvor lang en tidshorisont man regner med, før træerne har den optimale højde og giver det lovede vindkomfort-niveau. Og i øvrigt savner jeg en definition af, hvad der forstås ved vindkomfort. Også i denne forbindelse er illustrationerne forførende og fantasifulde med træer i 3. sals højde. Hvis hele dette planteprojekt ad åre, når den ønskede højde, må man forvente, at det bliver en overordentlig skyggefuld plads. Stk. 11 – Bevaringsværdige træer og beplantning Der er fire bevaringsværdige træer på lokalplanområdet. Det ene ofres allerede fra starten, nemlig træet i området mellem de to bygninger. Hvad angår de resterende tre træer, finder jeg ikke en overbevisende beskrivelse af, hvordan byggeriet skal kunne skærme disse træer og deres rødder både i byggeprocessen og efterfølgende. Jeg vil protestere mod, at det bevaringsværdige træ i området mellem de to bygninger fældes med forvisning af flagermusene til følge, jf. indsigelse fra Byens Anvendelse, side 4 i Miljøvurdering. Jeg vil ligeledes protestere mod, formuleringen ”De på tegning nr. 6 markerede bevaringsværdige træer må ikke beskæres eller fjernes uden særlig tilladelse fra Teknik- og Miljøudvalget, som giver mulighed for beskæring og fældning.” Allerede nu ser det ud til at det største træs drypzone rækker ind over det skitserede byggeri, med andre ord: De træer bliver nok fældet! AD §8. BYRUM OG KANTZONER Stk 1 – Fastlæggelse af byrum Hvordan kan man kalde taghaven et byrum, når der ikke sikres offentlig adgang. Stk. 2 – Indretning af byrum 7 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Det er svært at forestille sig, at der bliver solrigt på den centrale plads; den er omgivet af højt byggeri og tænkes beplantet med en blanding af høje træer og tæt bevoksning, for at sikre tålelige vindforhold. Der mangler en skyggesimulering på den centrale plads, som kan dokumentere påstanden om, at byrummet vil byde på mange solskinstimer, jf. side 32 i lokalplanen: ”Byrum skal have gode solforhold og indrettes med lægivende og støjdæmpede foranstaltninger.” Jeg mangler en præcis målfast præcisering af alle de angivne foranstaltninger: bede, faste opholdsmøbler og cykelparkering, udendørsservering m.v. Det er ikke tilstrækkeligt med upræcise forskønnende og idylliserende computertegnede illustrationer, som ikke viser virkeligheden. Stk. 3 og 4 – Placering og indretning af kantzoner – tegning nr. 8 Kantzone D, mod Hiort Lorenzens gade, vil støde sammen med ud- og indkørsler til parkeringskælderen. Det er uklart, hvor langt kantsoklen kan anvendes som siddemulighed. Vil parkering af elementer til renovation få betydning for udformningen af og siddemulighederne på kantzonen? Det er nok mere realistisk at soklen vil blive brugt som cykelparkering; al erfaring viser det. Vær realistisk! Kantzone E, mod den centrale plads: Illustrationen viser kun en del af denne kantzone og ikke hvorledes overkørslen og vareindlevering til dagligvarebutik etableres. Hvordan kan man sikre tryg færdsel og siddemuligheder? AD §9. STØJ OG ANDEN FORURENING Stk. 3 – Betingelser for ibrugtagning Se fx Miljøvurdering, Bilag C, Lydnotat, side 3, hvor der står: ”... at støjniveauet på forpladsen mod Jagtvej vil være op til 70 dB(A).” Miljøvurderingen beskriver ikke, hvordan de øvrige beboere i området påvirkes af den øgede befolkningstæthed: støj og trafik. Der er lagt op til en dramatisk øgning af bebyggelsesprocenten i et område, der i forvejen er det tættest bebyggede område i hele Norden, og et af de områder i landet med størst luft- og støjforurening. Undersøgelser om forurening og støj fra Nationalt Center for Miljø og Miljøstyrelsen dokumenterer dette, men det er fuldstændig ignoreret i lokalplanen. AD § 10. REGNVAND I UNDEROMRÅDE Præcisering af om udgravning i anlægsfasen underminerer de fredede træers rødder mangler. Der bør beskrives en præcis sikring af disse og ikke blot en hensigtserklæring. Det ser umiddelbart ud som om de skitserede faskiner (se fig. 2 og 3, side 5-6 i rapporten fra Rambøll) kolliderer med de fredede træers rodnet. AD § 13. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN Man kan genoverveje den eksisterende lokalplan nr. 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, der blev vedtaget 13. december 2012 i Borgerrepræsentationen. Lad mig understrege, at der er et stærkt ønske om at følge den. Med det forbehold, at Landsarkivet ikke var nedlagt på det tidspunkt, kan planen forholdsvis let revideres med nedrivning af Koppel-bygningen og nybygning af ungdomsboliger samt udnyttelse af Nyrop-bygningen som skitseret i det forslag til lokalplan, jeg sidder med i dag. Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Høringssvar til Forslag til lokalplan – Nuuks Plads II Generelle bemærkninger Jeg bifalder, at der skal ske noget med Nuuks Plads, men vurderer, at der i lokalplanforslaget er indbygget så mange forudsigelige (og uforudsigelige) problemer og uklarheder, at en realisering af forslaget næppe kan blive til glæde for nogen. Der er tilsyneladende brug for utallige afværgeforanstaltninger for at kunne gennemføre projektet, og alene det taler imod det planlagte byggeri (se konklusionerne i Miljøvurdering af 2. januar 2017, s. 18). I den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der gælder for hovedstadsregionen, er der fokus på livskvalitet, klima, trængsel, trafik og sundhed. Den indeholder en vision om at skabe en grøn og innovativ metropol ned flere grønne byrum, der tager hensyn til lokale sol- og vindforhold, god infrastruktur og mulighed for at opholde sig mere i byens rum. Det er blandt de målsætninger og visioner som Københavns Kommune har formuleret for københavnerne. Hvis denne hensigtserklæring skal tages alvorligt, kan jeg kun se, at det står i stærk modsætning til det fremlagte Forslag til en lokalplan for Nuuks Plads. Jeg mener, at både forslaget til lokalplanen og miljøvurderingen rummer fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området. Det betyder, at beslutningen om at ’plante’ et 75-80 meter højt hus i en ellers homogen boligmasse med en højde på 20 – 25 meter risikerer at blive truffet på et uoplyst grundlag belastet af manglende eller misvisende dokumentation. De illustrationer, der viser forskellige udgaver af det påtænkte højhus i forslaget til lokalplanen, se fx side 7, 10, 11 og 12, er ikke retvisende. Se især overgang mellem base og højhus og illustrationen side 10 øverst, hvor den reelle højde er manipuleret. De forventede skyggevirkninger er helt utilstrækkeligt dokumenteret og vægtet i vurderingen. Skyggegenerne beskrives kun ved jævndøgn og sommersolhverv og ikke i vintermånederne, hvor der i særlig grad er brug for lys og udsyn og ikke kun sol. Skyggegener i Hans Tavsens Park og for beboere i Rantzausgade og Borupsallé er overhovedet ikke beskrevet. Højhuset vil kaste skygger i Nørrebroparken / (Hans Tavsens Park / Den grønne sti: min tilføjelse) det meste af året om eftermiddagen eller aftenen (se side 10 og 18 i Miljøvurdering), og det vil desuden mørklægge store dele af de fælles gårdanlæg i området. Det betragter jeg som katastrofalt – Nørrebroparken / Hans Tavsens Park er et grønt åndehul, hvor et stort antal af bydelens beboere elsker at opholde sig. Hvordan harmonerer det med visionerne for fx Hans Tavsens Park? ”Med vinderprojektet NØRREBROSJÆLEN skaber SLA et integreret byrums- og klimatilpasningsprojekt ved Hans Tavsens Park på Indre Nørrebro. Projektet kombinerer grøn bynatur, nørrebro’sk fællesskab og innovative skybrudsløsninger, og bygger videre på stedets store eksisterende kvaliteter og helt særlige ånd”. (Downloadet den 04-05-18 http://www.sla.dk/dk/projects/hanstavsenspark/) Hvordan harmonerer visionerne i dette vinderprojekt med skygger fra et højhus? 2 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Gårdanlæggene er frirum, hvor vi møder vores naboer, spiser sammen, og hvor børn kan lege sikkert. Se fx illustrationen side 18 i forslag til lokalplan, som viser fritidsområder (01) i området – obs. her er også Assistens Kirkegård inkluderet. Kort sagt, der er kun et meget begrænsede fritidsområde til rådighed for børn og familier. Det område, der er til rådighed i forbindelse med Den grønne sti, vil i fremtiden blive yderligere belastet året rundt og ud over, hvad det kan bære. En nærlæsning af forslaget til en lokalplan og af den tilhørende miljøvurdering afslører fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området. Ifølge miljøvurderingen vil højhuset skabe turbulens. Det imødegås i forslaget til lokalplan af optimistiske forventninger til effekten af beplantning o.a. – træer, buske og perforerede portelementer/læskærme – på vind og turbulens på den centrale plads mellem bygningerne. De angivne portelementer/læskærme ind til Nyrop-bygningen vil fx kun virke, hvis de er permanente. Ud fra illustrationen side 6 i lokalplanen er det umuligt at afgøre, om de nævnte portelementer/læskærme er standfaste. Hvis de i tænkt som porte, der kan åbnes og lukkes (se side 29, §6 stk. 3, afsnit f) har de kun effekt en del af døgnet, nemlig når de er åbne. Jeg føler mig på ingen måde overbevist om, at den skitserede beplantning kan afhjælpe de problemer, der opstår som følge af vind. I gaderne omkring lokalområdet ses eksempelvis træer, der blev plantet for 10 år siden, og som kun har udviklet sig meget lidt i både højde og bredde. På det tidspunkt blev området Florsgade – Hiort Lorenzens gade – Laurids Skaus gade gennemrenoveret. Desværre har beplantningen det ikke godt, og det gælder både træer og mindre buske. Der mangler i øvrigt en præcisering af, i hvilket omfang de såkaldt begrønnede arealer skal vedligeholdes, og hvem der har ansvaret for dette i hele området. Jeg mangler også dokumentation for, hvordan vindforholdene og turbulensen vil være i de gader, der ligger rundt om pladsen og over gadeniveau. I det efterfølgende tager høringssvaret tage udgangspunkt i de bestemmelser, der er fastlagt i Forslag til lokalplan – Nuuks Plads II, side 24-42. Jeg har valgt at fremhæve de forhold, der efter min mening er problematiske. AD § 1. FORMÅL Hvis man ser på befolkningstætheden i de enkelte bydele i København, kommer Nørrebro ind som en klar nummer et. Der bor mere end dobbelt så mange mennesker her som på Østerbro, der er nummer to i rækken. Nørrebro er også den tættest befolkede bydel i skandinavisk sammenhæng. Nørrebro savner rekreative områder og generelt udendørs tilbud. Det kunne der med en mere visionær tænkning være rettet op på i forbindelsen med anlæggelsen af den nye metrostationsplads på Nuuks Plads. Det er fx tilfældet ved metrostationerne på Østerbro ved Trianglen og ved Aksel Møllers Have, hvor det har det været muligt at etablere frie arealer omkring metrostationerne, og hvor man ikke på noget tidspunkt har talt om ”stationsnær fortætning”, som det er tilfældet ved Nuuks Plads. 3 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 AD § 3. ANVENDELSE Stk. 1-3 – underområde 1, 2 og 3 Den centrale plads – Område I – mellem de to bygninger defineres som byrum ifølge tegning II, mens forpladsen – Område II – ved metroen defineres som rekreativt område. Betyder det, at den centrale plads ikke er et rekreativt område? Det jeg vil påpege er, at der mangler rekreative faciliteter i hele området. Stk. 4 – Almene boliger Det er fastlagt, at de almene boliger, der er en del af projektet udgør 25 % af det samlede boligareal, og at de skal udbydes som ungdomsboliger: bygning A. Når det drejer sig om boligerne i højhuset – bygning B – er det fx ikke muligt at få oplyst, om de såkaldte 'familieboliger' er ejer- eller lejeboliger, og det er heller ikke muligt at få oplyst, om der er bopælspligt. Boligerne er i lokalplanen defineret som helårsboliger. Og nu nærmer vi os sagens kerne, nemlig hvem der i den sidste ende afgør, hvordan disse boliger skal udbydes. Ifølge den repræsentant for Freja Ejendomme (læs: statens ejendomme), der var til stede ved Borgermødet den 18. april, har hverken stat eller kommune noget at sige fra det øjeblik, hvor staten har solgt grunden og det medfølgende projekt. Om lejlighederne i højhuset udlejes eller sælges er investorernes sag – i dette tilfælde Gefion Group som sammen med Ejendomsselskabet Norden har indledt et samarbejde vedr. ejendommen Nuuks Plads. Om lejlighederne benyttes til airbnb er ude af statslige og kommunale hænder, og der ikke fra kommunal eller statslig side kan stilles krav om bopælspligt. Hvordan stemmer alt dette overens med ønsket om flere boliger til københavnerne? Hvordan harmonerer det med flere almene boliger til helt almindelige lønmodtagere? Hvordan harmonerer det med flere politikeres udtalelser om flere billige boliger til københavnerne? Endelig er det uklart, hvem der skal administrere boligerne. Sagt på en anden måde: Stat og kommune fralægger sig / afgiver enhver form for ansvar og indflydelse, når projektet og grunden er solgt. Stk. 6 – Fællesanlæg Det er uklart, hvordan et anlæg for affaldssortering og storskrald (miljøstation) kan placeres, og om det vil tage plads fra Område I, der ikke er defineret som rekreativt område, men som byrum. Det præciseres heller ikke om den samme miljøstation kan servicere Nyrops bygning, og i givet fald, hvordan affald skal transporteres fra den ene bygning til den anden. Hvis Nyrops bygning skal have egen miljøstation, er der ingen præcisering af placeringen af denne. Hvad med parkering og til- og frakørsel af renovationsbiler, der opfylder de krav, der er nævnt i oplægget? Stk. 9 – Butiksarealer Under valgkampen i forbindelse med kommunalvalget 2017 gav flere partier udtryk for stor bekymring for den nuværende mangel på kulturelle og rekreative faciliteter på Nørrebro. Det blev sagt, at det er vanskeligt – hvis ikke umuligt – at skaffe plads til dem. 4 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Der kan skaffes plads til rekreative og kulturelle aktiviteter i denne lokalplan, hvis man reducerer antallet af dagligvareforretninger, mindre forretninger og cafeer. Det vil også dæmpe det trafikale pres med færre til- og frakørsler med fragt- og renovationsbiler. Hele området – her medregner mit eget område, mine umiddelbare naboer, beboere på Rantzausgade, Borups Allé og de mange sidegader – er rigeligt dækket ind med cafeer, dagligvareforretninger og småhandlende, og mange af disse kæmper for at overleve. (OBS.: I 2017 lukkede 178 cafeer og restauranter i DK.) AD §4. VEJ, STI- OG ADGANGSFORHOLD SAMT PARKERING Stk. 3 – Adgangsforhold Overkørslen i Florsgade og dens videreførelse ind over opholdsarealet i Område I (tegning 3), medfører farlige situationer. Jeg efterlyser en løsning på, hvordan gående og andre sikres. Billedet på side 11 i lokalplanforslaget er en romantisk visualisering uden realitetspræg. Terrorsikring er ikke medtænkt. Når en lastbil uden videre kan køre ind på det det fælles opholdsareal, vil det også kunne gælde en person med onde hensigter. Stk. 4 – Afvigelser Jeg mangler sikkerhed for, at følgerne af de påtænkte overkørsler (se Miljøvurdering tegning 3) ikke resulterer i en ændring af vejprofiler, yderligere nedlæggelse af parkeringspladser og indskrænkning af fortove. Især i forbindelsen med ind- og udkørslen til Hiort Lorenzens Gade fra rampe og P-kælder. Der mangler dokumentation for og illustration af svingradius for til- og frakørsler. Det, der blev visualiseret på borgermødet, så betænkeligt snævert ud. De svingende biler, især lastbiler, er tæt på modstående fortov ved udkørsel til Hiort Lorenzens Gade fra parkeringskælderen. Jeg efterlyser også dokumentation for placering af affaldscontainere og parkeringsområder for renovationsvogne og en visualisering af disses mulighed for at navigere i området. Stk. 5-8 – Bil- og cykelparkering Det fremgår, at parkering udelukkende vedrører lokalplanområdet. Tilsyneladende er der ikke taget hensyn til, hvordan det kommer til at påvirke det eksisterende område og dets borgere. På trods af at de fastsatte parkeringsnormer lovgivningsmæssigt tilsyneladende er i orden vurderer jeg, at normen er stærkt underdimensioneret og ikke opfylder de reelle behov. Jeg vurderer, at en parkeringskælder med 65 parkeringspladser, der skal dække behovet for 60 boliger + ungdomsboliger + erhvervsdrivende, er helt utilstrækkeligt. Reelt er der kun 57 pladser til rådighed, da der skal være tre pladser reserveret til handicappede. Forestil jer, hvor belastet området vil være i fremtiden, når kampen om parkeringspladser går ind. Igen må jeg konstatere, at de nuværende beboeres behov slet ikke er medregnet. Og hvad angår cykelparkering er hele området omkring lokalplanområdet allerede nu oversvømmet med cykler. Det er skønt, at det er et populært transportmiddel, men der ikke tilstrækkelig plads til at parkere i hverken gårde, kældre eller cykelstativer. 5 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Jeg må spørge, hvordan man vil håndhæve / kontrollerer, at beboere i det nye byggeri benytter cykelparkeringen i parkeringskælderen? AD §5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Det er et helt forfejlet forslag, at opføre et højhus på ca. 80 meter tæt på Jagtvej og Rantzausgade. I forslaget til lokalplan angives husets højde til 75 meter, men på et spørgsmål om den reelle højde på borgermødet, blev højden angivet til ca. 80 meter. Stk. 5 – Områder der ikke må bebygges Der mangler en sikkerhed for, at kollektive anlæg, som nævnt under §3, ikke må placeres i dette område. AD §6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Det planlagte højhus er et fremmedelement i en i øvrigt harmonisk og klassisk karrébebyggelse. Nørrebros arkitektoniske kendetegn er det karakteristiske femetagers karrébyggeri; det er det arkitektoniske udsagn, jeg anser for kulturelt bæredygtigt, og som skaber livskvalitet i vores bydel. Vores bydels kendetegn er ikke tårne i modsætning til den indre bys variation af kobberbelagte tårne. Jeg vil hævde, at vores bydel også er en historisk bydel, som har krav på samme omsorg for historien, som Kommuneplan 2015 fastholder for indre by. Det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at forstå, hvorfor København og i dette tilfælde Nørrebro pludselig har et behov for pejlemærker og vartegn og en helt ny identitet, som det gentagne gange understreges i forslaget til lokalplanen. Det karakteristiske karrébyggeri giver os alle muligheden for at se himlen på trods af den tætte bebyggelse. Det er selve forudsætningen for det frie udsyn til himlen. Et alternativ kunne være karrébyggeri i en ny fortolkning på lokalplanområdet, der kulturelt bæredygtigt og på harmonisk vis kan føje sig ind i det eksisterende bygningskultur. AD §7. UBEBYGGEDE AREALER Stk. 1 – Friarealers størrelse og overordnede indretning Kravet til friareal bør ikke fraviges i forhold til den bevaringsværdige arkivbygning; det er jo netop den bygning, hvor der er behov for friarealer med de påtænkte tilstødende udendørsfaciliteter. Det betyder jo også et yderligere pres på de øvrige friarealer. Der er ikke præciseret, hvilket areal der overtages af kommunen som offentligt område, og hvem der dermed har ansvar for pasning og vedligehold. Der er ikke i beregningen taget højde for, at friarealet på den centrale plads begrænses på grund af den skrå tilkørsel fra Florsgade. Den må betragtes som et tilkørselsareal. Stk. 3 – Indretning af friarealer Der står, at indretning skal give ”trygge muligheder for adgang til metrostationen gennem hele området”. Den skrå overkørsel fra Florsgade og videre over ”den centrale plads”, der forbindes 6 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 med overkørslen, kan man ikke kalde ”en tryg mulighed for adgang til metrostationen” og ophold på pladsen. Endnu en gang sløres løsningen og de reelle forhold (se illustrationen side 11). Stk. 4 – Belægninger Der henvises til en tegning nr. 7, hvor der angiveligt skulle kunne ses nogle beplantningszoner. Disse beplantningszoner findes ikke på tegningen. Stk. 8 – Fællesanlæg Der står: ” Det er en betingelse for ibrugtagning, at ubebyggede arealer og parkeringsanlæg indgår i fællesanlæg”. Det fremgår ikke klart, hvem de ubebyggede arealer og parkeringsanlæg er fælles for: os eller de andre? Stk. 9 – Beplantning i underområde I Der tales om 6 beplantningszoner, hvor der henvises til tegning nr. 6, men der er kun angivet 5 på tegningen. Der mangler evidens for, at beplantninger har en effekt på vindforholdene. Der mangler angivelse af, hvor lang en tidshorisont man regner med, før træerne har den optimale højde og giver det lovede vindkomfort-niveau. Og i øvrigt savner jeg en definition af, hvad der forstås ved vindkomfort. Også i denne forbindelse er illustrationerne forførende og fantasifulde med træer i 3. sals højde. Hvis hele dette planteprojekt ad åre, når den ønskede højde, må man forvente, at det bliver en overordentlig skyggefuld plads. Stk. 11 – Bevaringsværdige træer og beplantning Der er fire bevaringsværdige træer på lokalplanområdet. Det ene ofres allerede fra starten, nemlig træet i området mellem de to bygninger. Hvad angår de resterende tre træer, finder jeg ikke en overbevisende beskrivelse af, hvordan byggeriet skal kunne skærme disse træer og deres rødder både i byggeprocessen og efterfølgende. Jeg vil protestere mod, at det bevaringsværdige træ i området mellem de to bygninger fældes med forvisning af flagermusene til følge, jf. indsigelse fra Byens Anvendelse, side 4 i Miljøvurdering. Jeg vil ligeledes protestere mod, formuleringen ”De på tegning nr. 6 markerede bevaringsværdige træer må ikke beskæres eller fjernes uden særlig tilladelse fra Teknik- og Miljøudvalget, som giver mulighed for beskæring og fældning.” Allerede nu ser det ud til at det største træs drypzone rækker ind over det skitserede byggeri, med andre ord: De træer bliver nok fældet! AD §8. BYRUM OG KANTZONER Stk 1 – Fastlæggelse af byrum Hvordan kan man kalde taghaven et byrum, når der ikke sikres offentlig adgang. Stk. 2 – Indretning af byrum 7 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Det er svært at forestille sig, at der bliver solrigt på den centrale plads; den er omgivet af højt byggeri og tænkes beplantet med en blanding af høje træer og tæt bevoksning, for at sikre tålelige vindforhold. Der mangler en skyggesimulering på den centrale plads, som kan dokumentere påstanden om, at byrummet vil byde på mange solskinstimer, jf. side 32 i lokalplanen: ”Byrum skal have gode solforhold og indrettes med lægivende og støjdæmpede foranstaltninger.” Jeg mangler en præcis målfast præcisering af alle de angivne foranstaltninger: bede, faste opholdsmøbler og cykelparkering, udendørsservering m.v. Det er ikke tilstrækkeligt med upræcise forskønnende og idylliserende computertegnede illustrationer, som ikke viser virkeligheden. Stk. 3 og 4 – Placering og indretning af kantzoner – tegning nr. 8 Kantzone D, mod Hiort Lorenzens gade, vil støde sammen med ud- og indkørsler til parkeringskælderen. Det er uklart, hvor langt kantsoklen kan anvendes som siddemulighed. Vil parkering af elementer til renovation få betydning for udformningen af og siddemulighederne på kantzonen? Det er nok mere realistisk at soklen vil blive brugt som cykelparkering; al erfaring viser det. Vær realistisk! Kantzone E, mod den centrale plads: Illustrationen viser kun en del af denne kantzone og ikke hvorledes overkørslen og vareindlevering til dagligvarebutik etableres. Hvordan kan man sikre tryg færdsel og siddemuligheder? AD §9. STØJ OG ANDEN FORURENING Stk. 3 – Betingelser for ibrugtagning Se fx Miljøvurdering, Bilag C, Lydnotat, side 3, hvor der står: ”... at støjniveauet på forpladsen mod Jagtvej vil være op til 70 dB(A).” Miljøvurderingen beskriver ikke, hvordan de øvrige beboere i området påvirkes af den øgede befolkningstæthed: støj og trafik. Der er lagt op til en dramatisk øgning af bebyggelsesprocenten i et område, der i forvejen er det tættest bebyggede område i hele Norden, og et af de områder i landet med størst luft- og støjforurening. Undersøgelser om forurening og støj fra Nationalt Center for Miljø og Miljøstyrelsen dokumenterer dette, men det er fuldstændig ignoreret i lokalplanen. AD § 10. REGNVAND I UNDEROMRÅDE Præcisering af om udgravning i anlægsfasen underminerer de fredede træers rødder mangler. Der bør beskrives en præcis sikring af disse og ikke blot en hensigtserklæring. Det ser umiddelbart ud som om de skitserede faskiner (se fig. 2 og 3, side 5-6 i rapporten fra Rambøll) kolliderer med de fredede træers rodnet. AD § 13. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN Man kan genoverveje den eksisterende lokalplan nr. 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, der blev vedtaget 13. december 2012 i Borgerrepræsentationen. Lad mig understrege, at der er et stærkt ønske om at følge den. Med det forbehold, at Landsarkivet ikke var nedlagt på det tidspunkt, kan planen forholdsvis let revideres med nedrivning af Koppel-bygningen og nybygning af ungdomsboliger samt udnyttelse af Nyrop-bygningen som skitseret i det forslag til lokalplan, jeg sidder med i dag.til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Høringssvar til Forslag til lokalplan – Nuuks Plads II Generelle bemærkninger Jeg bifalder, at der skal ske noget med Nuuks Plads, men vurderer, at der i lokalplanforslaget er indbygget så mange forudsigelige (og uforudsigelige) problemer og uklarheder, at en realisering af forslaget næppe kan blive til glæde for nogen. Der er tilsyneladende brug for utallige afværgeforanstaltninger for at kunne gennemføre projektet, og alene det taler imod det planlagte byggeri (se konklusionerne i Miljøvurdering af 2. januar 2017, s. 18). I den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der gælder for hovedstadsregionen, er der fokus på livskvalitet, klima, trængsel, trafik og sundhed. Den indeholder en vision om at skabe en grøn og innovativ metropol ned flere grønne byrum, der tager hensyn til lokale sol- og vindforhold, god infrastruktur og mulighed for at opholde sig mere i byens rum. Det er blandt de målsætninger og visioner som Københavns Kommune har formuleret for københavnerne. Hvis denne hensigtserklæring skal tages alvorligt, kan jeg kun se, at det står i stærk modsætning til det fremlagte Forslag til en lokalplan for Nuuks Plads. Jeg mener, at både forslaget til lokalplanen og miljøvurderingen rummer fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området. Det betyder, at beslutningen om at ’plante’ et 75-80 meter højt hus i en ellers homogen boligmasse med en højde på 20 – 25 meter risikerer at blive truffet på et uoplyst grundlag belastet af manglende eller misvisende dokumentation. De illustrationer, der viser forskellige udgaver af det påtænkte højhus i forslaget til lokalplanen, se fx side 7, 10, 11 og 12, er ikke retvisende. Se især overgang mellem base og højhus og illustrationen side 10 øverst, hvor den reelle højde er manipuleret. De forventede skyggevirkninger er helt utilstrækkeligt dokumenteret og vægtet i vurderingen. Skyggegenerne beskrives kun ved jævndøgn og sommersolhverv og ikke i vintermånederne, hvor der i særlig grad er brug for lys og udsyn og ikke kun sol. Skyggegener i Hans Tavsens Park og for beboere i Rantzausgade og Borupsallé er overhovedet ikke beskrevet. Højhuset vil kaste skygger i Nørrebroparken / (Hans Tavsens Park / Den grønne sti: min tilføjelse) det meste af året om eftermiddagen eller aftenen (se side 10 og 18 i Miljøvurdering), og det vil desuden mørklægge store dele af de fælles gårdanlæg i området. Det betragter jeg som katastrofalt – Nørrebroparken / Hans Tavsens Park er et grønt åndehul, hvor et stort antal af bydelens beboere elsker at opholde sig. Hvordan harmonerer det med visionerne for fx Hans Tavsens Park? ”Med vinderprojektet NØRREBROSJÆLEN skaber SLA et integreret byrums- og klimatilpasningsprojekt ved Hans Tavsens Park på Indre Nørrebro. Projektet kombinerer grøn bynatur, nørrebro’sk fællesskab og innovative skybrudsløsninger, og bygger videre på stedets store eksisterende kvaliteter og helt særlige ånd”. (Downloadet den 04-05-18 http://www.sla.dk/dk/projects/hanstavsenspark/) Hvordan harmonerer visionerne i dette vinderprojekt med skygger fra et højhus? 2 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Gårdanlæggene er frirum, hvor vi møder vores naboer, spiser sammen, og hvor børn kan lege sikkert. Se fx illustrationen side 18 i forslag til lokalplan, som viser fritidsområder (01) i området – obs. her er også Assistens Kirkegård inkluderet. Kort sagt, der er kun et meget begrænsede fritidsområde til rådighed for børn og familier. Det område, der er til rådighed i forbindelse med Den grønne sti, vil i fremtiden blive yderligere belastet året rundt og ud over, hvad det kan bære. En nærlæsning af forslaget til en lokalplan og af den tilhørende miljøvurdering afslører fortielser og forskønnelser, der dækker over mange og store ulemper for området. Ifølge miljøvurderingen vil højhuset skabe turbulens. Det imødegås i forslaget til lokalplan af optimistiske forventninger til effekten af beplantning o.a. – træer, buske og perforerede portelementer/læskærme – på vind og turbulens på den centrale plads mellem bygningerne. De angivne portelementer/læskærme ind til Nyrop-bygningen vil fx kun virke, hvis de er permanente. Ud fra illustrationen side 6 i lokalplanen er det umuligt at afgøre, om de nævnte portelementer/læskærme er standfaste. Hvis de i tænkt som porte, der kan åbnes og lukkes (se side 29, §6 stk. 3, afsnit f) har de kun effekt en del af døgnet, nemlig når de er åbne. Jeg føler mig på ingen måde overbevist om, at den skitserede beplantning kan afhjælpe de problemer, der opstår som følge af vind. I gaderne omkring lokalområdet ses eksempelvis træer, der blev plantet for 10 år siden, og som kun har udviklet sig meget lidt i både højde og bredde. På det tidspunkt blev området Florsgade – Hiort Lorenzens gade – Laurids Skaus gade gennemrenoveret. Desværre har beplantningen det ikke godt, og det gælder både træer og mindre buske. Der mangler i øvrigt en præcisering af, i hvilket omfang de såkaldt begrønnede arealer skal vedligeholdes, og hvem der har ansvaret for dette i hele området. Jeg mangler også dokumentation for, hvordan vindforholdene og turbulensen vil være i de gader, der ligger rundt om pladsen og over gadeniveau. I det efterfølgende tager høringssvaret tage udgangspunkt i de bestemmelser, der er fastlagt i Forslag til lokalplan – Nuuks Plads II, side 24-42. Jeg har valgt at fremhæve de forhold, der efter min mening er problematiske. AD § 1. FORMÅL Hvis man ser på befolkningstætheden i de enkelte bydele i København, kommer Nørrebro ind som en klar nummer et. Der bor mere end dobbelt så mange mennesker her som på Østerbro, der er nummer to i rækken. Nørrebro er også den tættest befolkede bydel i skandinavisk sammenhæng. Nørrebro savner rekreative områder og generelt udendørs tilbud. Det kunne der med en mere visionær tænkning være rettet op på i forbindelsen med anlæggelsen af den nye metrostationsplads på Nuuks Plads. Det er fx tilfældet ved metrostationerne på Østerbro ved Trianglen og ved Aksel Møllers Have, hvor det har det været muligt at etablere frie arealer omkring metrostationerne, og hvor man ikke på noget tidspunkt har talt om ”stationsnær fortætning”, som det er tilfældet ved Nuuks Plads. 3 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 AD § 3. ANVENDELSE Stk. 1-3 – underområde 1, 2 og 3 Den centrale plads – Område I – mellem de to bygninger defineres som byrum ifølge tegning II, mens forpladsen – Område II – ved metroen defineres som rekreativt område. Betyder det, at den centrale plads ikke er et rekreativt område? Det jeg vil påpege er, at der mangler rekreative faciliteter i hele området. Stk. 4 – Almene boliger Det er fastlagt, at de almene boliger, der er en del af projektet udgør 25 % af det samlede boligareal, og at de skal udbydes som ungdomsboliger: bygning A. Når det drejer sig om boligerne i højhuset – bygning B – er det fx ikke muligt at få oplyst, om de såkaldte 'familieboliger' er ejer- eller lejeboliger, og det er heller ikke muligt at få oplyst, om der er bopælspligt. Boligerne er i lokalplanen defineret som helårsboliger. Og nu nærmer vi os sagens kerne, nemlig hvem der i den sidste ende afgør, hvordan disse boliger skal udbydes. Ifølge den repræsentant for Freja Ejendomme (læs: statens ejendomme), der var til stede ved Borgermødet den 18. april, har hverken stat eller kommune noget at sige fra det øjeblik, hvor staten har solgt grunden og det medfølgende projekt. Om lejlighederne i højhuset udlejes eller sælges er investorernes sag – i dette tilfælde Gefion Group som sammen med Ejendomsselskabet Norden har indledt et samarbejde vedr. ejendommen Nuuks Plads. Om lejlighederne benyttes til airbnb er ude af statslige og kommunale hænder, og der ikke fra kommunal eller statslig side kan stilles krav om bopælspligt. Hvordan stemmer alt dette overens med ønsket om flere boliger til københavnerne? Hvordan harmonerer det med flere almene boliger til helt almindelige lønmodtagere? Hvordan harmonerer det med flere politikeres udtalelser om flere billige boliger til københavnerne? Endelig er det uklart, hvem der skal administrere boligerne. Sagt på en anden måde: Stat og kommune fralægger sig / afgiver enhver form for ansvar og indflydelse, når projektet og grunden er solgt. Stk. 6 – Fællesanlæg Det er uklart, hvordan et anlæg for affaldssortering og storskrald (miljøstation) kan placeres, og om det vil tage plads fra Område I, der ikke er defineret som rekreativt område, men som byrum. Det præciseres heller ikke om den samme miljøstation kan servicere Nyrops bygning, og i givet fald, hvordan affald skal transporteres fra den ene bygning til den anden. Hvis Nyrops bygning skal have egen miljøstation, er der ingen præcisering af placeringen af denne. Hvad med parkering og til- og frakørsel af renovationsbiler, der opfylder de krav, der er nævnt i oplægget? Stk. 9 – Butiksarealer Under valgkampen i forbindelse med kommunalvalget 2017 gav flere partier udtryk for stor bekymring for den nuværende mangel på kulturelle og rekreative faciliteter på Nørrebro. Det blev sagt, at det er vanskeligt – hvis ikke umuligt – at skaffe plads til dem. 4 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Der kan skaffes plads til rekreative og kulturelle aktiviteter i denne lokalplan, hvis man reducerer antallet af dagligvareforretninger, mindre forretninger og cafeer. Det vil også dæmpe det trafikale pres med færre til- og frakørsler med fragt- og renovationsbiler. Hele området – her medregner mit eget område, mine umiddelbare naboer, beboere på Rantzausgade, Borups Allé og de mange sidegader – er rigeligt dækket ind med cafeer, dagligvareforretninger og småhandlende, og mange af disse kæmper for at overleve. (OBS.: I 2017 lukkede 178 cafeer og restauranter i DK.) AD §4. VEJ, STI- OG ADGANGSFORHOLD SAMT PARKERING Stk. 3 – Adgangsforhold Overkørslen i Florsgade og dens videreførelse ind over opholdsarealet i Område I (tegning 3), medfører farlige situationer. Jeg efterlyser en løsning på, hvordan gående og andre sikres. Billedet på side 11 i lokalplanforslaget er en romantisk visualisering uden realitetspræg. Terrorsikring er ikke medtænkt. Når en lastbil uden videre kan køre ind på det det fælles opholdsareal, vil det også kunne gælde en person med onde hensigter. Stk. 4 – Afvigelser Jeg mangler sikkerhed for, at følgerne af de påtænkte overkørsler (se Miljøvurdering tegning 3) ikke resulterer i en ændring af vejprofiler, yderligere nedlæggelse af parkeringspladser og indskrænkning af fortove. Især i forbindelsen med ind- og udkørslen til Hiort Lorenzens Gade fra rampe og P-kælder. Der mangler dokumentation for og illustration af svingradius for til- og frakørsler. Det, der blev visualiseret på borgermødet, så betænkeligt snævert ud. De svingende biler, især lastbiler, er tæt på modstående fortov ved udkørsel til Hiort Lorenzens Gade fra parkeringskælderen. Jeg efterlyser også dokumentation for placering af affaldscontainere og parkeringsområder for renovationsvogne og en visualisering af disses mulighed for at navigere i området. Stk. 5-8 – Bil- og cykelparkering Det fremgår, at parkering udelukkende vedrører lokalplanområdet. Tilsyneladende er der ikke taget hensyn til, hvordan det kommer til at påvirke det eksisterende område og dets borgere. På trods af at de fastsatte parkeringsnormer lovgivningsmæssigt tilsyneladende er i orden vurderer jeg, at normen er stærkt underdimensioneret og ikke opfylder de reelle behov. Jeg vurderer, at en parkeringskælder med 65 parkeringspladser, der skal dække behovet for 60 boliger + ungdomsboliger + erhvervsdrivende, er helt utilstrækkeligt. Reelt er der kun 57 pladser til rådighed, da der skal være tre pladser reserveret til handicappede. Forestil jer, hvor belastet området vil være i fremtiden, når kampen om parkeringspladser går ind. Igen må jeg konstatere, at de nuværende beboeres behov slet ikke er medregnet. Og hvad angår cykelparkering er hele området omkring lokalplanområdet allerede nu oversvømmet med cykler. Det er skønt, at det er et populært transportmiddel, men der ikke tilstrækkelig plads til at parkere i hverken gårde, kældre eller cykelstativer. 5 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Jeg må spørge, hvordan man vil håndhæve / kontrollerer, at beboere i det nye byggeri benytter cykelparkeringen i parkeringskælderen? AD §5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Det er et helt forfejlet forslag, at opføre et højhus på ca. 80 meter tæt på Jagtvej og Rantzausgade. I forslaget til lokalplan angives husets højde til 75 meter, men på et spørgsmål om den reelle højde på borgermødet, blev højden angivet til ca. 80 meter. Stk. 5 – Områder der ikke må bebygges Der mangler en sikkerhed for, at kollektive anlæg, som nævnt under §3, ikke må placeres i dette område. AD §6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Det planlagte højhus er et fremmedelement i en i øvrigt harmonisk og klassisk karrébebyggelse. Nørrebros arkitektoniske kendetegn er det karakteristiske femetagers karrébyggeri; det er det arkitektoniske udsagn, jeg anser for kulturelt bæredygtigt, og som skaber livskvalitet i vores bydel. Vores bydels kendetegn er ikke tårne i modsætning til den indre bys variation af kobberbelagte tårne. Jeg vil hævde, at vores bydel også er en historisk bydel, som har krav på samme omsorg for historien, som Kommuneplan 2015 fastholder for indre by. Det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at forstå, hvorfor København og i dette tilfælde Nørrebro pludselig har et behov for pejlemærker og vartegn og en helt ny identitet, som det gentagne gange understreges i forslaget til lokalplanen. Det karakteristiske karrébyggeri giver os alle muligheden for at se himlen på trods af den tætte bebyggelse. Det er selve forudsætningen for det frie udsyn til himlen. Et alternativ kunne være karrébyggeri i en ny fortolkning på lokalplanområdet, der kulturelt bæredygtigt og på harmonisk vis kan føje sig ind i det eksisterende bygningskultur. AD §7. UBEBYGGEDE AREALER Stk. 1 – Friarealers størrelse og overordnede indretning Kravet til friareal bør ikke fraviges i forhold til den bevaringsværdige arkivbygning; det er jo netop den bygning, hvor der er behov for friarealer med de påtænkte tilstødende udendørsfaciliteter. Det betyder jo også et yderligere pres på de øvrige friarealer. Der er ikke præciseret, hvilket areal der overtages af kommunen som offentligt område, og hvem der dermed har ansvar for pasning og vedligehold. Der er ikke i beregningen taget højde for, at friarealet på den centrale plads begrænses på grund af den skrå tilkørsel fra Florsgade. Den må betragtes som et tilkørselsareal. Stk. 3 – Indretning af friarealer Der står, at indretning skal give ”trygge muligheder for adgang til metrostationen gennem hele området”. Den skrå overkørsel fra Florsgade og videre over ”den centrale plads”, der forbindes 6 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 med overkørslen, kan man ikke kalde ”en tryg mulighed for adgang til metrostationen” og ophold på pladsen. Endnu en gang sløres løsningen og de reelle forhold (se illustrationen side 11). Stk. 4 – Belægninger Der henvises til en tegning nr. 7, hvor der angiveligt skulle kunne ses nogle beplantningszoner. Disse beplantningszoner findes ikke på tegningen. Stk. 8 – Fællesanlæg Der står: ” Det er en betingelse for ibrugtagning, at ubebyggede arealer og parkeringsanlæg indgår i fællesanlæg”. Det fremgår ikke klart, hvem de ubebyggede arealer og parkeringsanlæg er fælles for: os eller de andre? Stk. 9 – Beplantning i underområde I Der tales om 6 beplantningszoner, hvor der henvises til tegning nr. 6, men der er kun angivet 5 på tegningen. Der mangler evidens for, at beplantninger har en effekt på vindforholdene. Der mangler angivelse af, hvor lang en tidshorisont man regner med, før træerne har den optimale højde og giver det lovede vindkomfort-niveau. Og i øvrigt savner jeg en definition af, hvad der forstås ved vindkomfort. Også i denne forbindelse er illustrationerne forførende og fantasifulde med træer i 3. sals højde. Hvis hele dette planteprojekt ad åre, når den ønskede højde, må man forvente, at det bliver en overordentlig skyggefuld plads. Stk. 11 – Bevaringsværdige træer og beplantning Der er fire bevaringsværdige træer på lokalplanområdet. Det ene ofres allerede fra starten, nemlig træet i området mellem de to bygninger. Hvad angår de resterende tre træer, finder jeg ikke en overbevisende beskrivelse af, hvordan byggeriet skal kunne skærme disse træer og deres rødder både i byggeprocessen og efterfølgende. Jeg vil protestere mod, at det bevaringsværdige træ i området mellem de to bygninger fældes med forvisning af flagermusene til følge, jf. indsigelse fra Byens Anvendelse, side 4 i Miljøvurdering. Jeg vil ligeledes protestere mod, formuleringen ”De på tegning nr. 6 markerede bevaringsværdige træer må ikke beskæres eller fjernes uden særlig tilladelse fra Teknik- og Miljøudvalget, som giver mulighed for beskæring og fældning.” Allerede nu ser det ud til at det største træs drypzone rækker ind over det skitserede byggeri, med andre ord: De træer bliver nok fældet! AD §8. BYRUM OG KANTZONER Stk 1 – Fastlæggelse af byrum Hvordan kan man kalde taghaven et byrum, når der ikke sikres offentlig adgang. Stk. 2 – Indretning af byrum 7 Høringssvar til Forslag til Lokalplan – Nuuks Plads II: Maj 2018 Det er svært at forestille sig, at der bliver solrigt på den centrale plads; den er omgivet af højt byggeri og tænkes beplantet med en blanding af høje træer og tæt bevoksning, for at sikre tålelige vindforhold. Der mangler en skyggesimulering på den centrale plads, som kan dokumentere påstanden om, at byrummet vil byde på mange solskinstimer, jf. side 32 i lokalplanen: ”Byrum skal have gode solforhold og indrettes med lægivende og støjdæmpede foranstaltninger.” Jeg mangler en præcis målfast præcisering af alle de angivne foranstaltninger: bede, faste opholdsmøbler og cykelparkering, udendørsservering m.v. Det er ikke tilstrækkeligt med upræcise forskønnende og idylliserende computertegnede illustrationer, som ikke viser virkeligheden. Stk. 3 og 4 – Placering og indretning af kantzoner – tegning nr. 8 Kantzone D, mod Hiort Lorenzens gade, vil støde sammen med ud- og indkørsler til parkeringskælderen. Det er uklart, hvor langt kantsoklen kan anvendes som siddemulighed. Vil parkering af elementer til renovation få betydning for udformningen af og siddemulighederne på kantzonen? Det er nok mere realistisk at soklen vil blive brugt som cykelparkering; al erfaring viser det. Vær realistisk! Kantzone E, mod den centrale plads: Illustrationen viser kun en del af denne kantzone og ikke hvorledes overkørslen og vareindlevering til dagligvarebutik etableres. Hvordan kan man sikre tryg færdsel og siddemuligheder? AD §9. STØJ OG ANDEN FORURENING Stk. 3 – Betingelser for ibrugtagning Se fx Miljøvurdering, Bilag C, Lydnotat, side 3, hvor der står: ”... at støjniveauet på forpladsen mod Jagtvej vil være op til 70 dB(A).” Miljøvurderingen beskriver ikke, hvordan de øvrige beboere i området påvirkes af den øgede befolkningstæthed: støj og trafik. Der er lagt op til en dramatisk øgning af bebyggelsesprocenten i et område, der i forvejen er det tættest bebyggede område i hele Norden, og et af de områder i landet med størst luft- og støjforurening. Undersøgelser om forurening og støj fra Nationalt Center for Miljø og Miljøstyrelsen dokumenterer dette, men det er fuldstændig ignoreret i lokalplanen. AD § 10. REGNVAND I UNDEROMRÅDE Præcisering af om udgravning i anlægsfasen underminerer de fredede træers rødder mangler. Der bør beskrives en præcis sikring af disse og ikke blot en hensigtserklæring. Det ser umiddelbart ud som om de skitserede faskiner (se fig. 2 og 3, side 5-6 i rapporten fra Rambøll) kolliderer med de fredede træers rodnet. AD § 13. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN Man kan genoverveje den eksisterende lokalplan nr. 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, der blev vedtaget 13. december 2012 i Borgerrepræsentationen. Lad mig understrege, at der er et stærkt ønske om at følge den. Med det forbehold, at Landsarkivet ikke var nedlagt på det tidspunkt, kan planen forholdsvis let revideres med nedrivning af Koppel-bygningen og nybygning af ungdomsboliger samt udnyttelse af Nyrop-bygningen som skitseret i det forslag til lokalplan, jeg sidder med i dag.