Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Oprettet: 8. maj 2018
Svarnummer:
379

Indsendt af

Mathias Teglbjærg

Postnr.

2000

By

Frederiksberg

Høringssvar

Til rette vedkommende Naturligvis skal man ikke bygge et højhus på Nuuks plads. Alene udsigten for beboerne i området til at se og høre på et nyt byggeri gennem ca. fem år efter mere end 10 års metrobyggeri bør være grund nok til ikke at bygge. Man kan ganske enkelt ikke byde beboere, at de skal tåle byggeri i, hvad der svarer til, 1/5-1/6 af et menneskeliv. Dertil er der følgende andre årsager til hvorfor, man ikke bør bygge. Årsager eller udfordringer, som det umiddelbart ikke virker som om, der er taget stilling til: Vind- og sol/skyggeforhold Parkeringsmuligheder Kommende pladsmangel på institutioner En i forvejen alt for tætbebygget bydel Mangel på almene boliger kontra ejerboliger Sidst men ikke mindst virker det ikke som om, at beboerne overhovedet er blevet hørt inden det blev godkendt i teknik- og miljøudvalget. Endvidere har det efter sigende ligeså været en formalitet hos økonomiudvalget og borgerrepræsentationen at få det godkendt. Dette er ekstremt mærkværdigt, da jeg er sikker på, at der ikke findes en eneste borger, der bakker op om dette byggeri, skulle de blive spurgt. Jeg håber og krydser fingre for, at det byggeri aldrig ser dagens lys. Med venlig hilsen Mathias Teglbjærg Medlem af Enhedslisten FRB P.S. Dette skriv er også vedhæftet som PDF-fil.