Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Høringssvar om planlagt højhus på Nuuks Plads Hermed AB Jagtvej 3 – 5’s synspunkter om det påtænkte byggeri af et højhus på Nuuks Plads, jf. lokalplan Nuuks Plads II Vi ønsker ikke, at der opføres et 75 meter højt hus på Nuuks Plads Vi bliver umiddelbare naboer til det påtænkte højhus. Huset vil ødelægge vores udsyn, vores lysindfald og det vil skabe vindbelastninger på vores facade. Vi læser i lokalplanlagsforslaget, at arkitekturpolitikken i København tilskriver, at et højhus skal tilføre området arkitektonisk merværdi under hensyn til eksisterende topografi, profil, tæthed, skala og udsigter og sigtelinjer. Nedenfor beskriver vi, hvorfor vi ikke mener, at det påtænkte højhus lever op til kravene om arkitektonisk merværdi for området og hvilke belastninger, vi forventer, at huset i det hele taget vil give. Hensynet til den omkringliggende arkitektur Området er, så langt øjet rækker, domineret af ensartet karrébyggeri, hovedsageligt af røde mursten. Selvom højhuset i den seneste lokalplan er blevet gjort brunt, så ændrer det ikke ved, at et 75 meter højt hus placeret tyve meter fra tætteste nabo i Hiort Lorenzensgade vil fremstå som en grotesk klump, der er presset ind på for lidt plads. Huset karakteriseres i materialet som smalt. Smalhed er et relativt begreb. Det er muligt at 18 x 18 x 75 vil fremstå slankt, hvis det befinder sig alene på et stort område, men når det står presset ind på så lille en plads, som Nuuks Plads er, så bliver det en kolos. Befolkningstætheden på Nørrebro Nørrebro er det mest befolkningstætte område i hele Danmark. På Nørrebro bor vi dobbelt så tæt, som man gør på Østerbro, der er Københavns næst-tættest befolkede område. Det giver i vores øjne ikke mening at presse yderligere boliger ind på kommunens tættest befolkede område med deraf følgende yderligere pres på infrastruktur. Infrastruktur adgang til kulturinstitutioner, velfærdsinstitutioner, grønne områder og trafik Nørrebro er ikke forkælet med kulturinstitutioner og sportsfaciliteter eller grønne områder, boldbaner og legepladser. Vi synes, at en nedlæggelse af arkivet på pladsen burde få ansvarlige politikkere til straks at få iværksat undersøgelser af muligheder for, hvordan den opståede ledige plads kan bidrage til at tilføre området muligheder for udfoldelse af kulturel og rekreativ art. I stedet for at anvende området til at understøtte de beboere, der i forvejen er på Nørrebro, foreslås det at gøre området endnu tættere befolket med medfølgende endnu større pres på institutioner – herunder sports-, kultur-, undervisnings- og velfærdsinstitutioner. Vi synes, at det er udtryk for mangel på respekt overfor de borgere, der allerede er i området. Vores børn, der bor tæt på Nørrebro Park skole skal allerede nu bevæge sig forbi den skole for at gå på Blågårdsskolen. Hvor langt forestiller man sig, at de skal gå, når der kommer endnu flere børn til området? Der er ingen af Nørrebros læger, der er åbne for tilgang. Der er ventelister til institutioner, sportsaktiviteter og pres på de få grønne områder, der findes - den grønne sti, ikke mindst, der med forslaget om et højhus vil opleve at blive lagt i skygge i lange perioder om eftermiddagen. Parkering af biler og cykler Det er allerede nu meget svært at finde en parkeringsplads i området. Området ligger yderligt afgrænset af to voldsomt befærdede veje, der ikke tillader parkering. Vores p-område er kendetegnet ved mange boliger og få parkeringspladser. Vi er bekymrede for, at der med nedlæggelse af det antal p-pladser, der er planlagt og det meget lave krav til etablering af p-pladser i forbindelse med det planlagte byggeri, vil komme yderligere pres på de p-pladser, der ligger i vores område. Det er overraskende, at man har valgt det absolut mindste krav til oprettelse af p-pladser i forbindelse med nybyggeriet. Henset til det store pres, der allerede er, ville det have været oplagt at gøre det modsatte og i stedet anvende det højeste krav. Vi mener ikke, at det præsenterede forslag tager højde for, hvor meget cykler fylder, når der er planlagt mange ungdomsboliger, er en metrostation og der er planlagt både dagligvarebutikker og serviceerhverv i det nye højhus. Vi tror, at den plads, der skal ligge imellem højhuset og Nyrops bygning vil blive belastet af parkerede cykler og vi frygter, at de omkringliggende huse også vil blive plastret til af cykler. Trafik Der vil blive øget tung trafik, hvis der etableres forretning i bunden af højhuset. Vi mener ikke, at de små gader Florsgade og Hiort Lorenzens gade er egnede til at understøtte den form for trafik. Vi synes også, at en kørebane ind over pladsen fra Florsgade udstiller, hvor lidt det område, der præsenteres som et attraktivt udeområde faktisk betyder for planlæggerne. Vi har ikke brug for yderligere dagligvarebutikker i området. Cykeltrafikken i Rantzausgade er allerede livsfarlig. Der tales meget om de planer, der er for området, men faktum er – bortset fra, at det er uendeligt lang tid om at komme i gang – at der er et enormt pres på Rantzausgade, fordi der er mange, især unge mennesker, der har den som hovedfærdselsåre, når de cykler mellem bopæl på Nørrebro og Nordvest og byen til uddannelse m.v. Yderigere 50 ungdomsboliger og familieboliger i højhus vil ikke gøre det problem mindre! Vind Den mest fremherskende vindretning i Danmark er Vest og Sydvest. Det vil sige, at der oftest blæser vind fra Jagtvej eller skråt på det høje hus fra det store kryds Jagtvej, Ågade. Lokalplanen beskæftiger sig alene med den turbulens, der kommer til at opstå på den plads, der skal etableres mellem det høje hus og Nyrops bygning. Vi har i forskellige fora bedt om, at der bliver taget stilling til den turbulens, der vil opstå i det allerede eksisterende omkringliggende miljø. Vi har ikke kunnet få et svar, indtil arkitekten på huset ved borgermødet den 9. april oplyste, at fordi vinden i området mest kommer fra sydøst, så vil der ikke være gene andre steder end på pladsen. Samme arkitekt har tidligere oplyst, at der var foretaget vindsimuleringer og at det høje hus ingen effekt ville have på området. Det viste sig ikke at være tilfældet. Derfor har vi svært ved at tro på, at vindretningen på netop Nuuks Plads er anderledes end i det øvrige land. Vi er modstandere af højhuset, også fordi vi er sikre på, at vi vil blive generet af turbulens både på gadeplan og i niveau med vores boliger, når vi ønsker at åbne vinduer. Vi stiller os i øvrigt skeptiske overfor effekten af de mange planlagte træer på den planlagte plads mellem højhus og Nyrops gamle bygning. Det er meget svært at få træer til at gro i området. Ydermere vil alle de træer, der skal til for at skabe den ønskede læ for vinden, sørge for at den smule sol, der slipper forbi højhuset i hvert fald ikke kommer længere end til trækronerne. Skygge Vores hus kommer til at opleve 1,5 times skygge dagligt i sommerhalvåret. Der er ikke lavet beregninger af, hvor meget skygge, højhuset kommer til at kaste i vinterhalvåret. Det er imidlertid klart, at det kommer til at kaste endnu mere og længere skygger, når solen står lavere på himlen. Argumentet for, at der ikke er blevet lavet skyggesimuleringer for vinterhalvåret er, at der alligevel er skygge over hele området i den periode. Det er usandt og vidner om en ringe indsigt i de faktiske forhold i området. Jagtvej er temmelig åben på hele den side som højhuset er planlagt. Der er foruden Nuuks Plads, den grønne kile og Assistens, der hidtil har sikret lys og luft til beboerne på en af Københavns i øvrigt mest trafikerede gader. Vores gård er smal og derfor ikke disponeret for meget sollys. Med det planlagte højhus vil der blive mindre sol i vores gård. Bygningens benyttelse Vi er bestemt positivt stemt for, at der gives mulighed for etablering af ungdomsboliger i København. Imidlertid er en ødelæggelse af bybilledet for evig tid en dyr pris at betale for 50 ungdomsboliger. De boliger kunne sagtens skaffes på anden vis. Muligvis burde de også hellere placeres et andet sted. Nørrebro er jo allerede kendetegnet ved en meget ung befolkning. Det ville tænkeligt være godt for diversiteten, hvis de unge i stedet blev placeret i andre bydele. Til gengæld ville det give god mening med ældreboliger så tæt på metro. Hvis man har besluttet, at man ønsker at koncentrere den unge del af befolkningen på Nørrebro, så vil vi opfordre til, at man indretter disse boliger i de nuværende bygninger på pladsen. Der er i forslaget lavet så markante ændringer af Nyrops bygning, at man ligeså godt kan ændre den til boliger. Nørrebro har ikke brug for provinsmondæne udgaver af cafeer og spisesteder. Bygningens udformning Dimensionerne på den planlagte lave bygning til ungdomsboliger, er stort set som Koppels bygning, der ligger der nu. Derfor har vi ikke indsigelser til den. Dog vil vi påpege, at vi mener, at det er en dårlig idé at lave fælles tagterrasse i en bygning med ungdomsboliger, der ligger lige ud til naboers vinduer. Vi finder det forundeligt, at der i lokalplanen er gjort så grundige overvejelser omkring, at terrassen skal ligge lavere end Nyrops bygning, men at der overhovedet ikke er tænkt på de naboer, der kommer til at bo 20 meter fra en potentiel festivalplads. Desuden bliver Nyrops bygning fuldstændig overskygget af det monstrum, der lægges for enden, så vi anser det for et komisk hensyn at tage. Koppels bygning Mens Nyrops bygning er erklæret bevaringsværdig, men ikke i et omfang, der forhindrer, at dets udtryk ændres til et pakhus, så har vi fået at vide, at det ikke er muligt at ændre Koppels bygning, fordi den er skabt til at være arkiv med små rum og lavt til loftet. Det er svært at tro på, at man ikke kan ændre på Koppels bygning, så den kunne blive til de ungdomsboliger, der ønskes anlagt der. Hvis man kastede de samme ressourcer i ombygning af den bygning, som man gør i ombygningen af Nyrops bygning, så tror vi, at man kunne skabe spændende og anderledes ungdomsboliger og samtidig bevare et stykke stærkt og tidstypisk arkitektur. Vores Nørrebro Vi er stolte af og glade for vores bydel. Vi elsker den mangfoldighed og tolerance der kendetegner Nørrebro og den foretagsomhed, der er på trods af, at vi ikke har store sportshaller, grønne områder og museer. Rantzausgade er et godt billede på vores del af Nørrebro. Der er de senere år opstået mange små egenartede forretninger, blandt andet omkring Brorsons kirke, hvor der findes et dejligt solrigt torv. Dette torv vil også blive ramt af højhusets skygge til skade for udelivet. Til gengæld tror vi ikke, at påtænkte cafeer og restauranter i Nyrops arkiv vil ramme folkesjælen. Hvem skulle ønske at sidde i skyggen af et højhus med vinden susende om ørerne op ad en bygning, der oprindeligt var et arkiv, der lignede en kirke og i mellemtiden er ombygget til at ligne et pakhus? Vi mener ikke, at det skal tillades at bygge højere end de omkringliggende karreer! Venlig hilsen AB Jagtvej 3 - 5