Foto af lokalplanområdet ved Nuuks Plads II

Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Lokalplanen skal gøre det muligt at bevare det tidligere landsarkivs ældste bygning, samt nyt byggeri på op til 75 m. til primært boliger.

Høringsfrist:

9. maj 2018
Indsendt af:
Uffe Gjøl Sørensen
Dato: 6. maj 2018
Svarnummer:
259
By:
København K
Postnr.:
1415
Nej tak til flere højhuse i København. Byens profil med enkelte markante tårne skal der værnes om.
Læs høringssvar fra Uffe Gjøl Sørensen
Indsendt af:
Anne-Marie Lam
Dato: 6. maj 2018
Svarnummer:
258
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg skal hermed opfordre til at planerne om opførelse af et højhus på Nuuks Plads skrinlægges. Nørrebro er i dag Danmarks tættest befolkede område, hvilket jeg ser som en udfordring. Vi som bor her har lært os at tackle en hverdag med stress, mangfoldighed og trængsel, hvilket stiller særlige krav når vi skal lykkes med at bo så tæt. Vi har lært os kunsten at bo tæt med mange mennesker, men grænsen for større tilførsel af beboere er nået, med mindre det sker ved stærkt begrænset tilførsel af nye boliger i et rolig og organisk tempo. Noget der i disse år rigeligt imødekommes ved moderniseringer og etablering af nye lejligheder i de gamle ejendommes hidtidige tørre- og pulterrum, samt mindre nybyggerier af små ejendomme på de få tomme grunde. Når det er sagt, har vi nået en tærskel for tilførsel af yderligere beboere som overskrides af det skitserede højhus på Nuuks Plads. Som genbo vil jeg blive stærkt berørt af et 75 meter højhus på Nuuks Plads, først og fremmest vil min daglige udsigt til himmelen blive grundigt ødelagt af den kolos der i form af højhuset tårner sig op over tagene. Ligesom når jeg går på gaden, vil mærke den vindturbulens jeg i dag er forskånet for. Jeg er andelshaver i Borupgaard hvor vi holder meget af lys og sol. Vi har det dejligste haveanlæg, hvor der sommeren igennem udspiller sig et herligt ude liv, med børn der leger fra morgen til aften, og de voksne der mødes til en kaffetår eller indtagelse af måltiderne. Jeg og mine bofæller er så begejstrede for udelivet at vi, på ejendommens gårdside, har bekostet opsætning af altaner, hvor dem der bor på ”den gode side” af ejendommen har eftermiddags- og aftensol der på visse tidspunkter af dagen, ligesom haven i gården, vil blive ramt af skyggen fra højhuset. Dem der ikke bor på ”den gode side” af ejendommen har indgivet ansøgning til Københavns Kommune om tilladelse til montering af altaner på ejendommens solside, hvilket med opførelse af højhuset, kan ende med endnu en altan med skygge. Os der bor ganske tæt på krydset Jagtvej, Rantzausgade, Borups Allé oplever allerede i dag et sandt helvede med trafik af biler, busser cyklister og fodgængere og henstillede cykler. Dertil kommer, at det er en daglig udfordring at finde parkeringsplads til sin bil, hvor man må køre rundt og forurene medens man i større og større cirkler leder efter en ledig parkeringsplads. Et problem der kun forøges såfremt højhuset måtte blive opført. Ovenfor er nævnt de direkte ulemper for mig som andelshaver i Borupgaard, men derudover ønsker jeg at påpege nogle andre uhensigtsmæssigheder ved planerne om opførelse af det 75 meter høje tårn. Den arkitektoniske sammenhæng og synlige ro vil blive fuldstændig spoleret, såfremt der midt i et gammelt miljø, omgivet af ældre og smukke klassiske femetagers ejendomme, opføres et 75 meter højt boligtårn der i fremtiden vil stå som en skamstøtte på forfejlet byplanlægning. Af nøjagtig samme grunde, som man har forbud mod opførelse af høje huse indenfor voldene, bør dette også gælde det gamle Nørrebro. Til gengæld værdsætter jeg planen om bevarelse af og fremtidig anvendelse af Nyrops smukke bygning, oprindelig opført til landsarkiv. Jeg billiger nedrivning af Koppels sorte magasinbygning, og ønsker at området udlægges som en åben plads til et af de åndehuller vi har så hårdt brug for på Nørrebro. Jeg er ikke modstandere af moderne arkitektur, eller for den sag skyld højhuse, de skal blot ikke ”dumpes” tilfældigt ned blandt klassiske byejendomme hvor de fremstår som ”den grimme ællinger” men samles i nye kvarterer som eksempelvis Nord- og Sydhavnen, Ørestad, Carlsbergbyen o.l. Jeg skal således med afgivelse af mit høringssvar opfordre til at planerne om opførelse af boligtårnet på Nuuks Plads opgives, og pladsen i stedet udlægges til rekreative formål alternativt til opførelse af en boligejendom der visuelt og højdemæssigt flugter med naboejendommene. Afslutningsvis skal jeg udtrykke min undren over pladsens navngivning ”Nuuks Plads”, da jeg ikke ser nogen relation mellem pladsen og byen Nuuk på Grønland. Derfor foreslå jeg pladsen omdøbes til ”Martin Nyrops Plads” alternativt ”Nyrops Plads” og dermed navngives efter Martin Nyrop der var arkitekt og professor og bl.a. tegnede Østre Gasværk, Københavns Rådhus og det fredede Landsarkiv der ligger på pladsen. Nyrops Plads vil falde godt i tråd med navngivningen af de øvrige gader som grænser op til pladsen, og som alle er navngivet efter store mænd med relation til området. For at nævne nogle: Hjort Lorentzensgade, Rantzausgade, Borups Allé, Laurids Skous Gade, Struensesgade, Krügersgade, Ahlmannsgade og naboen Brorsons Kirke. I øvrigt vil denne navneændring bringe pladsens navn i harmoni med navngivningen af de øvrige stationer på Metro Cityringen. Derfor vil jeg opfordre til et navneskift til det naturlige navn ”Martin Nyrops Plads”/”Nyrops Plads” inden ”Nuuks Plads” for alvor tages i anvendelse.
Læs høringssvar fra Anne-Marie Lam
Indsendt af:
Pia Jepsen
Dato: 6. maj 2018
Svarnummer:
257
By:
København N.
Postnr.:
2200
Jeg har stor forståelse for, at der skal bygges flere boliger i København. Jeg mener dog, at det skal ske under hensyn til de eksisterende boliger. Nørrebro er byens tættest befolket område og består af mange mindre boliger, hvor dagslyset har betydning for boligernes beboere. Et højhus i op til 75 meter vil være en forringelse for boligerne omkring Nuuks Plads. I Florsgade er de fleste lejligheder mindre to værelses Nørrebro lejligheder med et vindue ud til Nuuks Plads. Højhuset vil forringe disse beboeres boligforhold både hvad angår skyggegener og vindforhold. Endvidere er Nørrebro Københavns mindst grønneområde. Der er 2,6 kvm grønneområder pr. indbygger på Nørrebro mod 34,2 kvm pr. gennemsnitlig Københavner, det har også en betydning for kvarterets beboere. En solrig dag bliver de grønneområder benyttet af flere københavnere og det er i dag svært at finde en ledig plads. Pga. manglede boliger i København, har jeg ikke noget imod byggeriet af en 2-3 etagers bygning som i forslaget skal være ungdomsboliger. Planen er, at der skal være en tagterrasse. Tagterrassen er efter min vurdering også en forringelse af de omkringliggende boliger, da den om sommeren vil medføre mere støj og vil være meget tæt på de omkringliggende boligere. Der skal nedlægges 16-18 offentlige p-pladser. I forbindelse med metrobyggeriet blev der nedlagt et større antal p-pladser. Enkelte er kommet tilbage i forbindelse med åbningen af Hjort Lorenzens gade. Alligevel er det i dag ikke muligt at finde p-pladser i området for områdets beboere efter kl.17 på hverdage. De nye p-pladser i det nye byggeris kælder er ikke for de nuværende beboere. 50 ungdomsboliger og 50 familieboliger kommer også til at lægge et ekstra pres på kvarterets instutioner og skoler. Jeg ser ingen løsninger på dette i forslaget. Generelt er det min oplevelse, at det materiale der er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan ikke tager højde for de nuværende boliger og beboere. Projektet bliver en forringelse for de eksisterende boliger som er traditionelle Nørrebro lejligheder bygget omkring 1900.
Læs høringssvar fra Pia Jepsen
Indsendt af:
Michael Ulrik Stobbe
Dato: 6. maj 2018
Svarnummer:
256
Virksomhed / Organisation :
1976
By:
København N
Postnr.:
2200
Har egentligt lært at man skal holde sin kæft, hvis man ikke har noget godt at sige. Det kan jeg dog ikke undlade her. Utilstedeligt er det eneste jeg kan tænke når jeg ser den plan, man kan da i det mindste undlade at bygge et tårn, der tårner sig om som en skændsel. Det ligner brunt lort med brunt lort på, hvis det er tegnet af en arkitekt, er vi alle arkitekter. Helt seriøst Nej tak. Men hvis man også kan stille spørgsmål her, vil jeg da gerne have en liste over hvem, hvornår og hvor, diverse møder er blevet afholdt, og hvem der har været til stede. Hvilke person sammenfald er der at finde, i forbindelse med dette projekt. Er det sandt at der er tidligere embedsmænd ansat for at få dette gennemført. NUVEL DET BLIVER UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER NEJ TAK HERFRA.
Læs høringssvar fra Michael Ulrik Stobbe
Indsendt af:
Joan Graakjær
Dato: 5. maj 2018
Svarnummer:
255
By:
Kbhvn K
Postnr.:
1363
Fint at bevare den gamle bygning, men fri os fra flere rædsler som skræmmer Københavns flotte himmel og lyset som mindskes i takt med mere eller mindre talentfulde arkitekter, som håber på udødeliggørelse, slår værre og værre "lort" op, og som vanligt ikke er til at betale for almindelige lønmodtagere, for der er vel ikke tale om lejeboliger, men om ejerboliger.....
Læs høringssvar fra Joan Graakjær
Indsendt af:
Elisabeth Schaldemose
Dato: 5. maj 2018
Svarnummer:
254
By:
København N
Postnr.:
2200
NEJ TIL HØJHUS - Hvor er det hensynsløst overfor de omkringboende og forkert at bygge et højhus på Nuuks Plads. Ud over det forstår jeg ikke hvordan en arkitekt kan tegne noget så grimt og det skriger mod de omkringliggende byggerier - en rigtig øjebæ!
Læs høringssvar fra Elisabeth Schaldemose
Indsendt af:
Ragnhild Nielsen
Dato: 5. maj 2018
Svarnummer:
253
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære Københavns Kommune Jeg er imod, så højt, et højhus på Nuuks plads. Det er fint med flere boliger, særligt til unge, og en ny plads med udadvendte funktioner er godt og kan supplere det byliv, der er spiret frem i området i denne ende af Rantzausgade i de fem år jeg har boet her. Men de ejerlejligheder, der planlægges i højhuset tager mere fra byen end pladsen og dens funktioner giver tilbage. Højhuset, med de forholdsvis få boliger, der planlægges placeret over karrebyens generelle højde på 5-6 etager, vil kaste skygge langt ind i det byliv, der er spiret frem i solen ved Brorsons Kirke og vil, som også beskrevet i redegørelsen, give dårligt mikroklima på pladsen med vindturbulens uanset de tiltag lokalplanens giver mulighed for til at modgå dette. Enhver ekstra bolig vil bygherre selvfølgelig prøve at få med og kommunen ønsker sig skatteborgere/hoveder der kan udløse bloktilskud, men jeg mener slet ikke antallet af nye boliger står mål med de gener et så højt byggeri vil give i form af vind og skygge. Sol og lys er en mangelvare i det tæt bebyggede Nørrebro. Herudover kan man med udgangspunkt i Gehl Architects studier konstatere at højhuse ikke er nogen fantastisk boform, - at folk ikke kommer til at kende hinanden og ikke indgår i byens liv når de sidder oppe i deres fjerne bolig. Jeg kan forstå at man gerne vil markere dette sted, der kommer til at rumme en ny metrostation og at man gerne vil fortætte meget stationsnært. Det er bare blevet for meget! Jeg vil foreslå at hvis man fortsat vil markere, at man så begrænser sig til et projekt, der rager 3-4 etager op over karrebyen og ikke vælter stedets karrestruktur med et højhus helt ude af skala. Og tilføj så højhuset offentlig tilgængelige funktioner, fx et spisested, et træningscenter og en udsigtsterrasse (en blanding mellem kommercielle og ikke kommercielle funktioner), så vi i området i det mindste kan søge udsigten i den bygning, der stikker op over vores tage. Bebyg pladsen mere hensynsfuldt og solidarisk!
Læs høringssvar fra Ragnhild Nielsen
Indsendt af:
Tove Husted Nielsen
Dato: 5. maj 2018
Svarnummer:
252
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej tak til endnu et grimt og umotiveret byggeri i København.
Læs høringssvar fra Tove Husted Nielsen
Indsendt af:
Louise HH Villumsen
Dato: 4. maj 2018
Svarnummer:
251
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening København
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
DN København skal hermed gøre indsigelse til det fremlagte forslag til lokalplan for Nuuk Plads på følgende punkt: Det foreslåede højhus på 75 meter og dermed en forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 206% til 293%. Begrundelse: For det første er området i forvejen tæt bebygget efter københavnske forhold og stærkt belastet af trafikstøj fra de store gennemkørende veje. Selvom området, i henhold til forslag til lokalplan for Nuuk Plads II, er godt betjent med kollektiv trafik og har nem adgang for biltrafik til det overordnede vejnet vil den nye massive bebyggelse medføre endnu større gener for de omkringliggende boligkvarterer. Det foreslåede højhus vil endvidere medføre yderligere gener i form af skyggevirkning og vindturbulens. For det andet, vil det foreslåede højhus bryde markant med kvarterets karakter, som kendetegnes af karré bebyggelse i 4 – 5 etager. Flere af disse er bevaringsværdige eksempler på boligbebyggelse af høj kvalitet fra første halvdel af 1900-tallet. Den eksisterende højdeprofil bør derfor respekteres. DN København skal endvidere beklage, at lokalplanforslaget ikke indeholder konsekvensberegninger i forhold til den mertrafik, som den foreslåede udnyttelse af grunden vil medføre. Endvidere kunne det have været ønskeligt, at lokalplan forslaget indeholdt en vurdering af den vindturbulens, som det foreslåede højhus vil medføre. DN-København skal sluttelig notere, at man finder det positivt, at der etableres en ny grøn plads i området, selvom brugsværdien af denne bliver begrænset på grund af støj og vindturbulens.
Læs høringssvar fra Louise HH Villumsen
Indsendt af:
Sisse Nordentoft
Dato: 4. maj 2018
Svarnummer:
250
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej Tak til højhuset.
Læs høringssvar fra Sisse Nordentoft
Indsendt af:
Helle Sas
Dato: 4. maj 2018
Svarnummer:
249
By:
Copenhagen N
Postnr.:
2200
Da der er mange på Nørrebro, som er bange for, hvordan det kommer til at se ud, mener vi er for mange i bydelen eller som mener vi mangler grønne arealer - vil jeg gerne argumenterer for at beslutningstagere vælger "ud ad boksen". Vi er i et område med voldsom CO2 udslip fra bl.a biler. Lad højhuset være første bygning med hængende haver, som er med til at optage CO2. Og lad bydelen Nørrebro være forgangsbydel, hvor kommunen støtter op ved økonomisk at bidrage til foreninger af alle slags, der ønsker at lave grønne vægge. Lad højhuset være tårnet for grøn urbant miljø. Lad Nørrebro være grøn og trække folk fra hele verden for at blive inspireret.
Læs høringssvar fra Helle Sas
Indsendt af:
Niels Hvass
Dato: 4. maj 2018
Svarnummer:
248
Virksomhed / Organisation :
Strand + Hvass (Design virksomhed på Nørrebro)
By:
København
Postnr.:
2100
Vedr. Lokalplan ”Nuuk Plads II” Indsigelse - Nej til Højhus Forår på Nørrebro. Sidst i april sender forårssolen endelig sine varme stråler ned over Nørrebro, Gader og pladser vækkes til live, livet myldrer frem og mennesker mødes på de få lune og solfyldte pletter. Selv jagtvej får potentiale. Den ellers lidt menneskefjendske stribe mellem ydre og indre Nørrebro, tør op og får liv og knytter de to bydele sammen. Liv mellem husene. De nu åbnede arealer for enden af Ranzaus gade, den kommende Nuuk Plads udviser stort potentiale til et lunt samlingspunkt for både rejsende og områdets beboere. Et samlingspunkt med metrostationen og et hyggeligt café- og butiksliv i Nyrups klassiske Rigsarkiv, men især et samlingspunkt på grund af eftermiddagssolens unikke lange lysindfald fra vest på langs af Jagtvej. Det kunne være så godt. Her er en unik mulighed for at skabe liv og charme i et ellers trafik og bolig belastet område. Derfor er det katastrofalt at man påtænker at opføre et 23 etagers højhus, netop på denne plads, som ellers kunne gøre så meget godt for området. Bygningen vil berøve pladsen både sollys og varme i netop de vigtige eftermiddagstimer, hvor det arbejdende folk får fri og kunne mødes eller nyde en kop kaffe i solen på vej hjem. Det er ikke kun mangel på sollys der vil ødelægge pladsen. Det største problem er i virkeligheden faldvinde og turbulens. Vi ved alle, af erfaring, hvor ubehageligt det er at opholde sig på en kold vind om sust plads. Vi kender alle, de faldvinde og turbulenser og den ubehagelige kulde, der opstår omkring højhuse, (hvis ikke, kan man blot besøge de øde pladser i Nordhavn eller blot ved Idrætsparken på Østerbro, slå derefter en smut ind gennem Brumleby og mærk hvor lunt og rart her er, selv på en blæsende dag. Her er der mærkbar livskvalitet.) Døde byrum skaber negative miljøer Det vil virkelig være ærgerligt at ødelægge det potentiale Nuuk Plads har for at løfte dette lidt forpinte område, et område der virkelig fortjener et løft og et offentligt mødested, fremfor en ubrugelig plads der, som det så ofte er set før, hurtigt går i forfald, da ingen har lyst til at opholde sig der, på grund af skygge, blæst og kulde. Selv den påtænkte grønne beplantning vil få svært ved at trives her. Man mødes ved at færdes i offentlig rum. Naturligvis skal der bygges nye boliger, da København jo vokser og har boligmangel, men det må ikke ødelægge bykernen. Vi har sjældent set noget godt eller charmerende komme ud af at opføre højhuse eller store karreer midt i den klassiske boligmasse, der står oftest kun uopretteligt ødelagte kvarterer tilbage. Byen har netop brug for hyggelige mødepladser. Man skal færdes i byen for at mødes, ikke bo på 20. etage på pladsen, så mødes man netop ikke. Der er jo reelt ikke nogen grund til at boligkoncentrationen skal øges i bykernen, her hvor trafik- og parkeringsbelastningen jo allerede er alt for høj. Byens vækst bør i stedet baseres på de nye områder hvor der er sammenhæng i arkitekturen og infrastrukturen kan planlægges til at imødekomme belastningen. Her kan der så sættes ind for at øge charmen, fremfor at ødelægge kvaliteten i den klassiske boligmasse. Mist ikke denne mulighed Jeg vil virkelig opfordre til besindelse og erkende hvad det er vi mister. Udnyt dog dette fantastisk potentiale og lad Nuuk Plads blive det åndehul, der kan samle området til glæde for beboerne og metrobrugere og trafik og byen generelt. Erfaringen viser at ingen mennesker opholder på pladser ved højhuse, man kan ikke holde ud at være der, da det altid blæser. Der hersker ikke tvivl om at, en kold, vind om sust plads ikke virker, så hvorfor vælge at ødelægge et byrum, der vil kunne blive et fantastisk hyggeligt og samlende sted. Det er sol, varme og læ, der afgør om et område lever eller dør, det er et valg planlæggere må træffe. Det ser desværre ikke ud til at være byen og borgernes tarv der tages hensyn til i dette tilfælde, men i stedet bygherrernes. Det er en trist og katastrofal udvikling for byen. Med venlig hilsen Niels Hvass Erhvervsdrivende på Nørrebro og elsker af vores København.
Læs høringssvar fra Niels Hvass
Indsendt af:
Dorte Ipsen
Dato: 4. maj 2018
Svarnummer:
247
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Borger på Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Man skulle have været en frø! En lille spidssnudet frø på Amager Fælled. Så havde der måske været håb om, at nogen ville få øje på mig og mine frøvenner. Men jeg er ikke en spidssnudet frø, og vi taler ikke om Amager Fælled. Vi tilhører arten homo sapiens, og vi bor på Nørrebro, som nok også kan betegnes som en form for naturområde med en masse arter. Vores specifikke levested findes i området omkring Nuuks plads; et mere mangfoldigt område skal man lede længe efter i København. Men vores levested er truet af enfoldig tankegang og uigennemtænkte byggeplaner. Læs selv videre i de vedhæftede dokumenter.
Læs høringssvar fra Dorte Ipsen
Indsendt af:
Rikke Hadrup
Dato: 3. maj 2018
Svarnummer:
246
Virksomhed / Organisation :
Rikke Hadrup
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej tak til et højhus på Nuuks plads! Flere boliger, særligt til unge, og en ny plads i området er godt og spændende nyt. Men de ejerlejligheder der planlægges ud over 5 sals højde kommer næppe til at huse mere end 100-150 ekstra mennesker. Enhver ekstra bolig er selvfølgelig vigtig, men jeg mener slet ikke antallet står mål med de gener et så stort byggeri vil give i form af larm, vind, skygge, trængsel og miljø. Særligt for de allernærmeste naboer, men også for områdets beboere og brugere i en stor omkreds fra pladsen. Sol og lys er allerede en mangelvare i det tæt bebyggede Nørrebro - og ligeledes andre rekreative 'faciliteter'. Bebyg pladsen mere solidarisk!
Læs høringssvar fra Rikke Hadrup
Indsendt af:
Karen-Marie Eckersberg
Dato: 3. maj 2018
Svarnummer:
245
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg siger nej til et højhus på Nørrebro af flere årsager: 1. Nørrebro er den bydel i København, der er tættest befolket og som samtidig har færrest grønne friarealer. Hvorfor vælge at bygge et højhus her? Københavns kommunes strategi med at byfortætte ved de kommende metrostationer hører simpelthen ikke hjemme på Nørrebro! 2. Det er fint med flere boliger til københavnerne. Jeg mangler dog at få at vide, hvilke boligtyper der vil blive i det høje tårn. Vil de være til at købe for mennesker med almindelig indtægter? Vil der være bopælspligt for førstegangs-købere eller vil vi se det samme, som jeg har set i byggeriet ved havnen? Nemlig at boliger bliver opkøbt med henblik på at udleje via airbnb for senere at blive solgt med stor gevinst, som så kan investeres i ny bolig til udlejning..osv.. Det giver i hvert fald ikke flere boliger til København. 3. Flytter så mange flere mennesker ind, vil det alt andet lige føre til flere biler og mere trafik. I forvejen er trafikken på Jagtvej stillestående i myldretiden. Forurening og støj vil øges. Parkeringsmuligheder vil forringes. Alt dette vil ligeledes blive forstærket af den trafik nye forretninger, cafeer og restauranter vil give. 4. Et højhus vil skygge. Ikke bare for de tætteste naboer, men længere væk - især om vinteren hvor skyggerne er lange og vi hungrer efter lys. Fremfor alt vil huset kaste skygge i Nørrebroparken, som er et af de få grønne områder, der bliver brugt af os (lokale beboere). 5. Mht. vind forudsættes det i forslaget at beplantning og læhegn vil 'afhjælpe' dette. Hvad bygger den forudsætning på? Jeg føler mig ikke overbevist og det er jo for sent, når huset først er bygget. Alt i alt er det min fornemmelse at dette forslag handler mere om penge end om vores (lokalbefolkningens) behov. Jeg vil opfordre til at pladsen gentænkes og at områdets beboere bliver taget alvorligt/inddraget.
Læs høringssvar fra Karen-Marie Eckersberg
Indsendt af:
Sarah Jensen
Dato: 3. maj 2018
Svarnummer:
244
By:
København N
Postnr.:
2209
Nej tak til højhus.
Læs høringssvar fra Sarah Jensen
Indsendt af:
Stine Rørbæk Møller
Dato: 2. maj 2018
Svarnummer:
243
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede
Læs høringssvar fra Stine Rørbæk Møller
Indsendt af:
Helle Bertelsen
Dato: 2. maj 2018
Svarnummer:
242
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej tak til højhus på Nuuks plads! Personligt er jeg bange for at det vil ødelægge min udsigt og mængden af lys der kan komme ind i min lejlighed. Derudover vil det give mange flere mennesker i et tæt befolket område, samt mere forurening og mangel på plads til parkering af både biler og cykler. Et højhus på 75 meter/22 etager! passer slet ikke ind i området, hvor de fine gamle bygninger er på 3-4 etager. Selvfølgelig skal pladsen udnyttes, men hvorfor ikke lave et grønt område som kunne gøre Nørrebro bedre og rarere at opholde sig i, i stedet for et højhus som fjerner lysten til at kigge ud af sit eget vindue?
Læs høringssvar fra Helle Bertelsen
Indsendt af:
Lisbet Gilbe
Dato: 2. maj 2018
Svarnummer:
241
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej tak til højhus på Nuuks plads 4 begrundelser for hvorfor der ikke skal være et høj hus på Nuuks plads: 1) Mangel på p-pladser (mere forurening) 2) Fritidsarealer 3) Institutions- og skole pladser 4) Arkitekturen Ad 1) Som beboer i området, er jeg desværre en af dem som øger forureningen, grundet mangel på p-pladser. Når jeg kommer hjem sent er det meget svært at finde en p-plads, følgende muligheder har jeg: Parker ulovligt, med risiko for p-bøde (dette gør jeg ikke) Kører igennem busslusen, med risiko for en bøde (dette gør jeg ikke) Køre over på den anden side af Jagtvejen, gul zone, og skal betale, på trods af at jeg betaler p-licens for blå Zone (dette gør jeg ikke) Sidste mulighed, som jeg gør, er at kører rundt i området, er jeg heldig tager det mig 10 min og uheldig 30 min, og øger luftforureningen i vores område, som i forvejen er meget stort. Ad 2) I vores ejendom er der kommet rigtige mange nye beboer, dejligt, som gør at i vores gård er der mange dejlige børn, desværre er den ikke så stor, så når man når en alder af ca. 8-10 år er det svært hele tiden at tage hensyns til alle de små, så går man ud for at finde et sted hvor der kan spilles fx fodbold. Dette er meget ofte svært, da alt er optaget af andre og som oftest ældre børn og voksne, tja hvad gør man så, hjem til IPad eller computeren, øv Ad 3) Der er stor mangel på institutionspladser og umiddelbart ser det ikke ud til at der kommer flere, til at løse den nuværende problem, og det samme gælder det for skolerne som også er godt proppet og så tager man på privatskolerne. Ad 4) Ser man på området, er alle bygninger, undtagen det gamle landsarkiv, bygget i slutningen af 1800 beg af 1900. tror det er en af de få steder i København, hvor dette kan ses
Læs høringssvar fra Lisbet Gilbe
Indsendt af:
Anders Rasmussen
Dato: 2. maj 2018
Svarnummer:
240
By:
København N
Postnr.:
2200
Som beboer på Hans Egedes Gade, ganske få meter fra Nuuks Plads, ser jeg med stor bekymring på det planlagte højhusbyggeri. Rent arkitektonisk virker højhuset slet ikke til at være tænkt ind i lokalområdets byggestil. Jeg kan ikke se, hvordan det enorme tårn er hægtet sammen med kvarterets øvrige karrebebyggelse. Uden at være fortidsromantiker, så virker placeringen tilfældig. Uigennemtænkt og umotiveret -- det er i hvert fald svært at se motivet være andet end profit. Socialt bekymrer det mig også, at Danmarks tættest befolkede bydel skal have et boligbyggeri i den størrelsesorden. Jeg ser med glæde på planen om billige ungdomsboliger, men at dømme efter projektmaterialet lader tårnet til hovedsageligt at rumme dyre ejerboliger, hvilket vil have voldsomme konsekvenser for sammensætningen af kvarteret. Jeg kan kun opfordre til, at projektet gentænkes, så det reelt forholder sig til det kvarter i byen, det skal være en del af. Med venlig hilsen Anders Rasmussen
Læs høringssvar fra Anders Rasmussen
Indsendt af:
Andreas Kristensen
Dato: 2. maj 2018
Svarnummer:
239
By:
København K
Postnr.:
1422
Jeg er meget positiv overfor det flotte højhusprojekt, vi savner noget mere variation i byens profil! Desuden er højhuse bæredygtige, da flere mennesker kan bo samme sted og bidrage til højere anvendelse af den nærliggende metro-station. Jeg har ærligt talt svært ved at forstå højhus forskrækkelsen. Bare fordi Nørrebro er præget af (højdemæssigt) ensartede bygninger, er det da ikke et argument for, at det skal blive ved med at være sådan? Hvordan var der nogensinde sket nogen udvikling her i verden hvis alle blev ved med at gøre det samme som altid? Jeg har iøvrigt svært ved at forså kritikken omkring skyggevirkningerne, brede karrébebyggelser lægger hele gader i skygge det meste af døgnet. Så bare fordi det foreslåede højhus kaster længere skygger så er det også en smal skygge, som hurtigt forsvinder igen, modsat dem fra klassiske boligblokke. Mener heller ikke at "NEJ TAK" er noget godt argument, prøv for en gangs skyld at tage "Ja-hatten" på.
Læs høringssvar fra Andreas Kristensen
Indsendt af:
Anders la Cour
Dato: 2. maj 2018
Svarnummer:
238
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
AB Jagtvej 12 / Rantzausgade 74
By:
Kønbenhavn
Postnr.:
2200
Vi, AB Jagtvej 12 / Rantzausgade 74, har fulgt idéen/udviklingen omkring et højhus på Nuuks plads tæt, og har derfor en del bekymringer som vi gerne vil dele med jer: 1. Befolkningstætheden Flere mennesker i Københavns i forvejen tætteste befolkede bydel. Er der virkelig grønne område, skoler, daginstitutioner m.m. til de mange nye beboere som skal flytte ind i højhuset. Vi mener ikke at der kan eller skal presses flere mennesker ind på Nørrebro. 2. Cykel parkering på og omkring Nuuks plads I forvejen er der rigtig mange der cykler på Nørrebro og i gaderne, samt den kommende Metro station vil medføre endnu flere cykler og mangel på parkering. Et højhus vil i den grad belaste vores kvarter med endnu flere cykler, end der er plads og parkering til. 3. Biler i området I området hvor højhuset skal opføres, har vi i forvejen meget tung trafik fra både Jagtvej, Rantzausgade og især Ågade. Et højhus med børnefamilier vil medføre flere biler til bydelen, det kan ikke diskuteres. Er det virkelig fair for et i forvejen hårdt belastet område, at tilføre endnu flere biler, det mener vi ikke! 4. Byggerodet på Nørrebro (Nuuks Plads) Vi har nu levet med byggerod, larm og rystelser i over 5 år fra Metro byggeriet. Vi har intet imod by-udvikling, men vi har brug for fred og ro i området nu, ikke endnu en byggeplads. Vi håber at Københavns kommune vil tage denne klage til efterretning. Der er ikke plads, eller ønske om et højhus på Nuuks plads. Vi håber derfor I vil bruge jeres kræfter på at omdanne Nuuks plads til en åndhul istedet for overbefolket kaos. Vores indsigelse er også vedhæftet, hvor andelsforeningens beboere har meldt sig som afsender.
Læs høringssvar fra Anders la Cour
Indsendt af:
Karen Vibeke Olsen
Dato: 2. maj 2018
Svarnummer:
237
By:
Kbh N.
Postnr.:
2200
NEJ TAK!
Læs høringssvar fra Karen Vibeke Olsen
Indsendt af:
Leo Jakobsen
Dato: 1. maj 2018
Svarnummer:
236
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej tak til 75m højhus ved Nuuks Plads.
Læs høringssvar fra Leo Jakobsen
Indsendt af:
Berit Jelsbak Mortensen
Dato: 1. maj 2018
Svarnummer:
235
By:
København N
Postnr.:
2200
Opførelsen og (fejl)placeringen af et højhus på Nuuks Plads skal revurderes og fjernes fra lokalplansforslaget, så sammenhængen i bydelen opretholdes. Der bør foretages grundlæggende ændringer af projektet, så det reelt forholder sig til det kvarter i byen, det skal være en del af. Man skal have en forståelse for og indlevelse i det område eller kvarter, man bygger i. Det mangler dette projekt (lokalplansforslaget) desværre. Der er umiddelbart ingen sammenhæng i skalaen; intet der hægter det vertikale tårn sammen med kvarterets øvrige karrebebyggelse. Placeringen virker ganske enkelt helt umotiveret. Vibeke Dalgas, arkitekt og professor i byplanlægning har sagt det ganske godt (Weekendavisen 2018-03-23 ”kapløb mod himmelen”): ”Det kan være vanskeligt for politikere at forstå, hvilket ansvar de påtager sig ved at bryde de traditionelle lokale skalaforhold. Men at bygge højhuse er en af de mest krævende byggeopgaver man kan påtage sig både med hensyn til selve husets konstruktion og udformning og til dets arkitektoniske relationer til den omgivende by. (…) Det kan være ødelæggende at lokalisere dem tilfældigt her og der i de ældre bydele.” Hendes opfordring lyder videre: "Til politikerne: Det går simpelthen ikke at bygge flere og flere højhuse i det centrale København uden uhyggelige konsekvenser på sigt for byen som helhed." Jeg håber, at Københavns Kommune er sit ansvar bevidst og forstår at kassere en dårlig ide i tide.
Læs høringssvar fra Berit Jelsbak Mortensen
Indsendt af:
Ditte Maria Bergstrøm
Dato: 1. maj 2018
Svarnummer:
234
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
NEJ TAK TIL HØJHUS PÅ NUUKS PLADS, der kræver 53 (!!!) træer beplantet for at man kan "opsøge lommer med et *acceptabelt* vindmiljø" og der så alligevel "[...] må forventes, at der fortsat kan opleves gener i forbindelse med turbulens fra højhuset". Dette forslag til lokalplan minder mere om et partsindlæg med tydelig fortaler FOR højhus fremfor et nuanceret og objektiv beskrivelse af de reelle konsekvenser, der er ved vedtagelsen af den. Et projekt, der ser godt ud på tegninger, i hypotetiske vindtunneller og arkitekt-manipulerede billeder uden skygge fra de 53 træer, der skal etableres sammen med højhuset for at "opsøge lommer med acceptabelt vindmiljø". Men i den realiserede verden vil skabe en ubrugelig plads og en tagteresse til ungdomsfester der vil gøre det uudholdeligt for de omkringliggende beboelser at være tilstede om sommeren. Med Nuuks plads, og den forstående renovering af Rantzausgade er der en unik mulighed for at skabe en skønt uderum for beboerne på Nørrebro. Dette bliver ødelagt af et højhus, der que sin natur vil skabe så meget skygge og vind at det vil modarbejde den vision der er om at skabe grønne (og brugbare) uderum til Københavnerne.
Læs høringssvar fra Ditte Maria Bergstrøm
Indsendt af:
Ida Rasmussen
Dato: 1. maj 2018
Svarnummer:
233
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Der må virkelig sidde nogle byplanlæggere med bind for øjnene og skamme sig. At bygge et 75 M. højhus (75 m er virkelig højt), midt mellem de smukke gamle bygninger, i et arkitektonisk homogent område er en skændsel. At prøve at bilde borgerne ind, at der bliver tilføjet et rekreativt område og at det vil være boliger til unge og familier er en endnu større løgn. Det er en privat ejer der (naturligvis) vil tjene penge = det er kun velhavende folk, der får råd til den slags boliger. Lad være med at tro, at borgerne er dumme og ikke kan se gennem (svage) argumenter. Bygningen ligner, at den er tegnet af en tegnestue uden visioner og uden fornemmelse for det område huset skal bygges i. Højhuset ligner allermest en bygning der er hoppet væk fra sine venner i Københavns nye kolde byddele- lad os lege det er Ørestaden - over Langebro, forbi Rådhuspladsen, ud af H. C. Andersens Boulevard, for til sidst at holde hvil på Nuuks plads. Det er en ommer - tilbage til Carlsberg, Nordhavn eller Ørestaden - forslaget lugter langt væk af profit. Beboerne i højhuset vil elske at kigge ud på det smukke gamle Nørrebro og Frederiksberg, mens vi andre vil kigge på en fejlplaceret stor mastodont, der er beskæmmende for området. Pinligt og respektløst for byen - pladsen må kunne udnyttes med respekt for området og områdets arkitektoniske historie.
Læs høringssvar fra Ida Rasmussen
Indsendt af:
Majken Barbro WItt
Dato: 1. maj 2018
Svarnummer:
232
By:
København N
Postnr.:
2200
NEJ TAK til 75 m højhus på Nuuks Plads. Jeg erkender at vi har brug for højhuse i byen for at imødekomme de mange tilflyttere til København. Det er dog ikke hensigtsmæssigt at bygge et monster tårn der rager mere en dobbelt i højden af de omliggende huse. Den planlagte bygning vil stjæle betydelig aftensol fra Rantzausgade - et område da nu endelig efter mange år er kommet på banen som et af de mest eftertragtede kvarterer i København. Derfor takker jeg venligst nej til et højhus af den karakter på Nuuks Plads
Læs høringssvar fra Majken Barbro WItt
Indsendt af:
Kirstine Sørensen
Dato: 1. maj 2018
Svarnummer:
231
By:
København S
Postnr.:
2300
Nej Tak
Læs høringssvar fra Kirstine Sørensen
Indsendt af:
Soren Ogelvig Birkmose
Dato: 1. maj 2018
Svarnummer:
230
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Til Københavns Kommune Jeg er 100 % imod, at der opføres et tårn på Nuuks Plads og er enig i alt hvad der er anført i den vedhæftede fil. Jeg synes, at det er så beskæmmende for både Nuuks Plads som for politikerne på Københavns rådhus. Højhuset er grimt og umotiveret, ødelægger både Nuuks Plads og hele kvarteret omkring i mange hundrede meters omkreds. Det kan umuligt være tegnet af en uddannet arkitekt(er). Hvis det er, må han/de ikke lave noget inden for kommunens grænser i al fremtid. Hvis man på rådhuset er så opsat på at få pejlemærker etc. så opfør højhuset på Rådhuspladsen. Der er plads, snart en Metro station og lige i nærheden af de personer, der synes det er så fantastisk med højhuse i København. Ikke mange venlige hilsner Søren Ogelvig Birkmose
Læs høringssvar fra Soren Ogelvig Birkmose

Sider