Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag
Oprettet:
2. maj 2018
Svarnummer:
240
Indsendt af
Anders Rasmussen
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
Som beboer på Hans Egedes Gade, ganske få meter fra Nuuks Plads, ser jeg med stor bekymring på det planlagte højhusbyggeri.
Rent arkitektonisk virker højhuset slet ikke til at være tænkt ind i lokalområdets byggestil. Jeg kan ikke se, hvordan det enorme tårn er hægtet sammen med kvarterets øvrige karrebebyggelse. Uden at være fortidsromantiker, så virker placeringen tilfældig. Uigennemtænkt og umotiveret -- det er i hvert fald svært at se motivet være andet end profit.
Socialt bekymrer det mig også, at Danmarks tættest befolkede bydel skal have et boligbyggeri i den størrelsesorden.
Jeg ser med glæde på planen om billige ungdomsboliger, men at dømme efter projektmaterialet lader tårnet til hovedsageligt at rumme dyre ejerboliger, hvilket vil have voldsomme konsekvenser for sammensætningen af kvarteret.
Jeg kan kun opfordre til, at projektet gentænkes, så det reelt forholder sig til det kvarter i byen, det skal være en del af.
Med venlig hilsen
Anders Rasmussen