Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Oprettet: 7. maj 2018
Svarnummer:
306

Indsendt af

K. Malmkjær

Postnr.

2200

By

N

Høringssvar

Jeg skal hermed gøre indsigelse mod lokalplanforslaget. Bortset fra bevarelsen af den gamle del af landsarkivet, har jeg svært ved at finde et eneste aspekt af forslaget, som ikke er en fornærmelse mod kvarterets nuværende beboere og mod kommunens skatteydere i almindelighed. Forslaget vil medføre en betydelig forringelse af livskvaliteten og ejendomsværdierne i nabokarreerne på alle parametre: mere støj, mindre lys, mere lugt, mere blæst, for mange cykler, for mange biler, trængsel i trafikken, trængsel om de grønne områder, mangel på skoler og andre faciliteter for børn og unge. Til gengæld for disse tab bliver der bygget nogle boliger uden bopælspligt, dvs uden skatteindtjening til kommunen, og nogle butikker, selvom der allerede er tomme butikslokaler i området. At bo i byen er sjældent noget man selv vælger, men nødvendigt af hensyn til uddannelse, arbejde eller familie. Men det er altid et kompromis, mellem pris, lys, støj, plads, privatliv og transport. "Spydspidsen" ved Nuuks plads er i dag (bortset fra Metro-byggeriet) et tætpakket, men relativt roligt og privat hjørne uden for meget gennemgående trafik, hverken til fods eller kørende. Det er præget af ensartede bygninger med meget små gårde, kig lige ind i stueetagerne, langt til S-toget og upålidelige busforbindelser. Det ligger godt, hvis man arbejder inde i byen, men hvis den anden i familien skal til Høje Tåstrup, Nærum, eller Værløse for at arbejde, og stadig nå hjem inden børnehaven lukker, så skal man have en bil. Hvis man har sommerhus, måske på Lolland, kan man måske cykle på arbejde hver dag, men skal bruge en bil i weekenden. Det vil en metrostation ikke nødvendigvis ændre på. Man må formode, at folk har valgt at bo netop her blandt andet af disse grunde: områdets begrænsninger opvejes af dets fordele for lige netop os. Hvis man vil have folk til at tage 30-årige lån for at kunne betale mindre formuer for en 2-3 værelses lejlighed i byen, må man levere en vis forudsigelighed. Det kan godt være svært at sige, hvad der sker de næste 30 år, men det er hvad der forventes af boligkøberne i dag. Hvis man vil gøre byen attraktiv for andre end fidusmagere og ejendomsspekulanter, hvis man vil gøre det attraktivt for almindelige familier at foretage den investering, så må kommunen hjælpe med en langsigtet og pålidelig byplanlægning. Man kunne have valgt at tilføje en karre af samme karakter som de eksisterende. Eller man kunne have valgt en sydøstvendt hestesko, der er skærmet mod Jagtvejs støj, og i stedet åbner en plads mod solen og de omkringboende. Men i stedet forslår man at ændre områdets karakter. Der skal være butikker, cafeer, restauranter, udendørsservering og lastbilramper henover fortorvet. Der skal være taghaver, reserveret til de nye bebyggelser, med frit indblik til os andre og fest på taget til langt ud på natten. Der skal åbnes en korridor ("transitrum") for blæst og støj og lugt fra Jagtvejs busser og biler, lige ind i kvarteret. Der skal gøres plads til alt og alle, undtagen os, der allerede bor her. Der skal være liv i gaden, forstår man, for "sådan er det jo at bo i byen" (citat fra et svar ved borgermødet). Jeg må minde om, at sådan er det jo netop ikke i dag. Spydspidsen er et sted hvor folk bor og lever, putter deres børn om aftenen og står op og går på arbejde om morgenen. Ikke et transitrum, hvor blæsten leger med papkopper og pizzabakker i hjørnerne og ingen føler ansvar. Det foreslås at nedrive Koppels fantastiske arkivbygning, som man på en eller anden måde har undgået at gøre bevaringsværdig. Bygningen forener på næsten magisk vis det markante og det diskrete, og er en af de få bygninger fra perioden, der stadig holder. Det postuleres i forslaget, at forholdene for cyklister i området er "gode", med henvisning til den grønne sti, på trods af, at den grønne sti er lukket af mod "Spydspidsen", så man kun kan komme ind på den via busslusen ved Rantzausgade, som er alt andet end sikker, eller ved at slæbe sin cykel op ad en høj trappe. Disse forhold foreslås nu forværret ved at føre lastbiler med varer ind gennem både Florsgade og Hiort Lorenzens Gade, hvor der ikke er cykelstier, samt ved at etablere to-sporet rampe til butiks- og beboerparkering på Hiort Lorenzens Gade. Der må derfor forventes en forholdsmæssigt voldsom stigning i trafikken på Hiort Lorenzens Gade og Florsgade, men der er ingen vurdering af de øgede støj- og trafikforureningsgener for de eksisterende beboere på gaderne. Det postuleres i forslaget, at der indrettes nok P-pladser til den nye bebyggelse som en del af bebyggelsen selv, men derudover stjæler forslaget 18 P-pladser til varelevering. Det postuleres også, at der bliver genetableret 10 pladser, der har været brugt til metrobyggeplads. Et hurtigt blik ud af mit vindue viser kun 5 almindelige pladser reetableret i det allerede færdige stykke af Hiort Lorenzens Gade, hvor der førhen var skråparkering hele vejen ned langs landsarkivet. Ved borgermødet var der ingen forståelse for de mange forskellige kritikpunkter, der blev rejst, selv ikke dem, der kunne afhjælpes med relativt små ændringer. Et krav om lidt højere hegn om taghaven, fx 1,80, over mod naboerne, ville fx svare til, hvad man kan forvente i en almindelig have. Som nabo til metrobyggeriet synes jeg allerede, vi har stået model til for meget. Hvis dette forslag også bliver vedtaget kan jeg garantere, at jeg snarest muligt vil tage mig selv, min topskat og mit veluddannede afkom og investere et 30-årigt realkreditlån i en kommune, hvor man tager sine egne fastboende borgere mere alvorligt end besøgende, pendlere, investorer og eventmagere. Derfra vil jeg så glæde mig til i fremtiden at tage bilen ind til byen, betale så meget for at parkere, at jeg føler, jeg har mere ret til pladsen end beboerne, deltage i larmende events til langt ud på natten, spise, drikke, synge og råbe, efterlade mit affald, og møde enhver beklagelse fra lokale beboere med mantraet "sådan er det jo, når man har valgt at bo i byen".