Århusgadekvarteret i Nordhavn tillæg nr. 3 - lokalplan nr. 463-3

Lokalplanen skal muliggøre opførelse af en boligbebyggelse til ungdoms- og kollegieboliger på et byggefelt i Århusgadekvarteret.

Høringsfrist:

31. januar 2018

Indsendt af:

Idrætsforum København

Dato: 31. januar 2018

Svarnummer:

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringssvar fra Idrætsforum København vedr. Århusgadekvarteret i Nordhavn tillæg nr. 3 Lokalplansforslag Jævnfør allerede lokalplan nr. 463 og tillæg 1 og 2. Vil vi bare holde fast i at det er vigtigt til stadighed at have fokus på at det grønne åbne rum, bynatur også prioriteres. At man husker på værdien i at der er grønne friarealer, og at det hermed også er hensigtsmæssigt godt at afsættes plads til bevægelse og idræt af forskellig spændende art.. Men ønske om at det også stadig vil have et udtryk af åbne område med en kreativ plads og luft i de bebyggede områder. Som gerne skal rumme unge som ældre, og give en levende bydel.

Læs høringssvar fra Idrætsforum København

Indsendt af:

Kirsa Hage

Dato: 31. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Høringssvar til tillæg nr. 3 til lokalplanen for Århusgadekvarteret nr. 463. Vi er imod lokalplanstillægget. Da vi i efteråret 2015 - som førstegangskøbere af vores drømmelejlighed - skrev under på en lejlighed i en nabobygning til byggefelt 1.24, fik vi at vide, at der skulle bygges erhverv. Vi overvejede meget grundigt, om vi skulle flytte til Nordhavn. Vi listede alle de ting, der var for og imod at flytte til Nordhavn, og så læste vi ikke mindst lokalplanen et par gange. En af de ting, vi var bekymrede for, var tætheden i bydelen. Vi var fuldt bevidste om, hvor tæt der bygges herude. Vi har et hotel til den ene side, hvor man – med en ulovlig byggetilladelse? – har bygget en meget bred karnap ud midt på bygningen, så der er utrolig lille afstand imellem de to bygninger. Gaden imellem de to bygninger er rettelig en gyde, man aldrig går ned ad. Der bliver kun kørt i bil. Der er så mørkt, så mørkt, og indsynet mellem de to bygninger er helt utroligt godt på den kedelige måde, da alle bygninger her i Nordhavn består af meget store vinduer. Dermed ville erhverv til den anden side være dejligt, da erhverv jo går hjem ved femtiden og dermed er der privatliv… trods tætte bygninger. På et eller andet tidspunkt i de 19-20 måneder vi ventede på, at vores lejlighed stod klar, fik vi at vide, at der blev bygget boliger. Fint nok, tænkte vi. Vi var bare glade for, at vi snart skulle flytte. Dagen efter at vi flyttede ind, stod By & Havn på et Nordhavnsmøde og præsenterede et næsten fuldt flyvefærdigt kollegieprojekt til 300 studerende og talte om det, som om det da var en formsag at få igennem. Det stiller mange beboere i Nordhavn sig uforstående over for, og By & Havns skalten og valten med kvarteret er utrygt og provokerende. Man må antage, at der før den vedtagne lokalplan, er gået endog meget grundige overvejelser, og man har vel trukket på alle sine erfaringer fra andre bydele. Man har i lokalplanen en tydelig holdning til, hvordan byggeri skal se ud, og hvilke krav det skal opfylde. Dem skal By & Havn og de udviklere, de handler med, så bare også opfylde. Jeg forstår slet ikke, hvordan By&Havn, velvidende at lokalplanen foreskriver 100 kollegieboliger, lader en udvikler hyre et arkitektfirma til at tegne et kollegium til 300. Vi har intet imod, at der i byggefelt 1.24 – eller i et andet byggefelt - kommer et kollegium til 100 studerende. Intet. Men vi kan slet ikke forstå, hvordan man kan stuve 300 studerende ind på et kvarterets mindste byggefelter. Bebyggelsesprocenten på max 180% i henhold til Københavns Kommunes lokalplan 2015 overskrides mange gange. Jeg kan forstå, at den ville blive på 480%. Vi har heller ikke noget imod, at der bygges 300 kollegieværelser fordelt rundt omkring i flere kollegier i Århusgadekvarteret, Kronløbsøen og Sundmolen. Ved at fravige fra bestemmelsen på de 12 meter bygningsdybde giver man bygherre lov til at bygge mørkt og trangt. Hvorfor tillader man unge mennesker at bo i mørke rum, når de vel at mærke kun har et rum, men ikke hele boliger? Har studerende ikke krav på dagslys? Kunne man overveje at åbne bygningen op ud til Fortkaj og dermed lade der være indgang fra Fortkaj? I henhold til forslaget er der tre relativt små køkkener på hver etage, der skal kunne rumme 18-20 mennesker hver. På tegningen ser de ud til at blive på 36-40 kv.m. Det giver for mig at se ingen mening i et moderne Danmark. . Vi kan forstå, at man ikke har tænkt sig at fravige de 2,5 cykelpladser pr. 100 kv.m. Det vil sige, at der kommer til at mangle omtrent 100 cykelpladser, alene til kollegiets beboere. På borgermødet den 22/1 præsenterede UMEUS også deres projekt med læsesale, hvor beboerne netop kunne medbringe medstuderende, som kunne bruge faciliteterne. Deraf endnu flere cykler. Der er stort set ingen cykelstativer i Nordhavn og allerede på nuværende tidspunkt står der på gaden mellem The Silo og den tomme grund en del cykler, da der er mange gæster til Restaurant Silo, som kommer cyklende samt til By & Havns udstilling Himmel og Hav. Det kommer til at vælte rundt med cykler i den smalle gade. Jeg har nu deltaget i tre borgermøder, to med By & Havn og et med Miljø og Teknikforvaltningen. Alle tre møder var præget af frustrationer og ærgrelse og vrede. Borgerne er vrede, fordi By & Havn slet, slet ikke lytter til de beboere, som har investeret en del penge i de dyre kvadratmeter og flyttet tidligt til Nordhavn. Der er så meget plads ude i Nordhavn. Det må da være muligt at søge kompromisets kunst og for eksempel bygge et kollegium til 100 mennesker i Århusgadekvarteret samt et større kollegium i et område, som ikke er blevet bygget så meget op som Århusgadekvarteret trods alt er, fx Levantkaj ved siden af Den internationale skole. Der er fine udendørsfaciliteter og metrostationen står klar vel omtrent samtidig med byggeriet ville gøre.

Indsendt af:

Brian Petersen

Dato: 31. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Jeg har intet imod at der kommer de 100 planlagte kollegieværelser i Århusgadekvarteret, tværtimod, de er velkommen. Jeg er imod tillæg nr 3, som betyder at antallet af ungdomsboliger/kollegieværelser ændres fra 100 til 270. Det der bekymrer mig, er at lokalplanen ændres til en bebyggelse på næsten 300 kollegieværelser, i sær på grund af den manglende plads som vil komme, i forbindelse med de unges studerendes cykel parkeringsproblemer og det kaos som der 100 % vil komme i forbindelse med den altid tilbagevende fredagsbar, hvor vi nuværende beboere i Nordhavn kommer til at få fornøjelsen et hav af unge med poser fuldt med øl og deres trådløse musikanlæg siddende længst vandkanen rundt omkring i Århusgadekvarteret. Det bekymre mig også er, at man i sit tillæg nr 3 manipulerer med billedmaterialet set fra vandsiden, hvor elevatoren ned til den underjordiske parkeringsplads ikke er vist. Billedmaterialet bliver jo fremlagt for jer politikere. Jeg er i øvrigt tilhænger af mangfoldighed og mener at unge mennesker vil skabe liv og dynamik i kvarteret. Desuden er der ingen tvivl om at der er alvorligt brug for flere boliger til unge studerende i København. Jeg mener at det er en rigtig god ide at overholde lokalplanen, i dette tilfælde nr 463. ”Århusgadekvarteret i Nordhavn”

Indsendt af:

Maja Kjeldsen og Lars B. Thomsen

Dato: 31. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Som beboere i Nordhavn er vi imod tillæg nr. 3 til Århusgadekvarterets lokalplan. Vi støtter fuldt op om det høringssvar, der er indsendt af ejerforeningernes advokat, der har undersøgt sagen til bunds. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er imod idéen om et kollegium i Nordhavn. Det skal dog bygges på en lokation størrelsesmæssigt tilsvarende antallet af beboere, samt et sted, hvor risikoen for at genere naboer kan vurderes noget mindre end på byggefelt 1.24, hvor der er taget højde for mulighed for cykelparkering, og hvor det er muligt for f.eks. udrykningskøretøjer at komme igennem stræderne omkring bygningen, bare for at nævne nogle få ting. Til sammenligning med projektet, som er tiltænkt byggefelt 1.24, bor der omkring 400 studerende fordelt på 360 værelser på Tietgenkollegiet i København S– og det fungerer rigtig godt. Den store forskel på Tietgenkollegiet og dette projekt er dels, at byggefeltet er så lille at værelserne bliver uhensigtsmæssigt små, men også at de omkringliggende bygninger og Århusgadekvarterets højdegrænseplan kraftigt begrænser lysindfaldet i langt de fleste af de 297 foreslåede kollegieværelser. Hav også in mente, hvordan de ændringer, der allerede er blevet eksekveret, er endt; en mørk gyde ml. STAY og The Silo, der skaber en kraftig vindtunnel og et mørkt gårdrum i STAY, som ingen har lyst til at opholde sig i, osv. Som forholdsvis nytilflyttede er vi meget bekymrede over at opleve By & Havns ageren i sagsforløbet vedr. byggefelt 1.24. Projektet har fået lov at udvikle sig uden at naboerne er blevet orienteret, og selskabet har tilsyneladende forsøgt at finde smuthuller til at få projektet godkendt så hurtigt som muligt. Det er ærgerligt, at Teknik- og miljøforvaltningen øjensynligt ikke er tilstrækkeligt kritiske overfor byudvikleren, og at man udkæmper en strategisk politisk kamp om flere ungdomsboliger uden hensyntagen til de praktiske udfordringer ved realiseringen af et sådant projekt. Der er stadig masser af plads i Nordhavn, og siden By & Havn efter eget udsagn har en selektiv tilgang til, hvem de sælger grunde til, så burde det da være muligt at få kollegiet op at stå et mere passende sted. Vi købte vores lejlighed som førstegangskøbere – vores livs hidtil største beslutning og investering, og vi mener at man som boligkøber i et udviklingsområde, bør kunne stole på lokalplanen – det er det eneste man har at forholde sig til. Vi har fuld forståelse for, at der er mange ender, der skal mødes når byen udvikles. Men når By & Havn flere gange foretager væsentlige ændringer til lokalplanen, er det et alvorligt tillidsbrud. Derfor er det uacceptabelt at By & Havn introducerer lokalplansændringer med et påskud om, at man vil skabe liv og mangfoldig, men egentlig blot er interesseret i profitmaksimering uden hensyntagen til hverken byens udvikling, naboers trivsel eller boligkvaliteten i det forelagte prospekt.

Læs høringssvar fra Maja Kjeldsen og Lars B. Thomsen

Indsendt af:

Anne-Marie Buemann & Tom Lundquist

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

HØRINGSSVAR Vi har intet imod ungdomsboliger. Tværtimod. Diversitet er en af grundene til, at vi er flyttet til Nordhavn. Til gengæld er vi imod, at Lokalplanen ikke overholdes. Det er nemlig det eneste, vi har at forholde os til, når vi køber vores bolig som en del af et udviklingsprojekt. Og her forekommer lokalplansændringerne i forhold til kollegie-projektet respektløse, da det alt andet lige vil få store konsekvenser for naboerne. Derfor er vi imod kollegie-projektet i sin nuværende form. I samme åndedrag vil vi gerne opfordre til, at visionen om en en grøn og bæredygtig bydel fastholdes. Der er ikke meget grønt i Århusgadekvarteret. Virkeligheden er lige nu meget langt fra den oprindelige plan for området, hvor der var lagt op til grønne åndehuller i den tætte bebygelse. Der har vi stadig til gode.

Læs høringssvar fra Anne-Marie Buemann & Tom Lundquist

Indsendt af:

Henrik Jensen

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse imod tillæg nr. 3 til lokalplanforslag for Århusgadekvarteret i Nordhavn af følgende grunde: Den nuværende plan taler om 100 ungdoms- og kollegieboliger, hvilket vil give et friskt pust i kvarteret, men 300 vil fylde meget i bybilledet idet de forventeligt vil være flittige brugere af byrummet og faciliteter, have mange venner på besøg og feste mere end de øvrige beboere. Desuden vil de have og tiltrække væsentligt flere cykler end det antal, der iflg gældende regler skal laves plads til indenfor byggefeltet, og der er ingen garanti for at der vil blive laver flere pladser end krævet. Selvom lokalplanen ikke formelt er skræddersyet til det skitserede byggeri på felt 1.24, så er det jo et sandsynligt scenarie at det bliver realiseret. I den forbindelse synes jeg at gårdarealet er meget småt, hvilket igen betyder at byrummet vil blive brugt mere. Løsningen med det hævede dæk for at overholde byggehøjdelinierne ligner en omgåelse af ånden i reglerne, selvom de formelt måske er overholdt. Man behøver kun at overholde dem på den ene side, men da værelserne ikke er gennemgående vil nogle af værelserne blive mørke, ligesom byggeriet vil skygge en her del for især del nederste lejligheder i The Silo, som er undtaget for reglerne. Endelig er det et demokratisk problem, at lokalplanerne konstant ændres til ugunst for lys, luft, og grønne arealer.

Indsendt af:

Emilie Holst Elkjær

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Der er stor forskel på at bo ved siden af et kollegie og på at bo ved siden af en ejendom til erhverv eller almindelig beboelse. Det vil unægteligt larme mere at bo ved siden af. At By&Havn forsøger at negligere dette ved at henvise til husordener er dybt pinligt. Jeg oplever, at beboerne i naboejendommene føler sig ført bag lyset idet de lidt har købt et hjem under falske forudsætninger. Som beboer i kvarteret ser jeg allerede en stor diversitet i beboersammensætningen, og synes derfor ikke dette i sig selv er er godt argument for at stuve så mange kollegieboliger ind på så lille et byggefelt. Der er mange større byggefelter i Nordhavn, som vil være bedre egnet til en bygning af den størrelse.

Indsendt af:

Allen Skåning

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Høringssvar til forslag til lokalplantillæg 3 til lokalplan 463 ”Århusgadekvarteret i Nordhavn” Københavns Kommune har den 4. december 2017 sendt forslag til tillæg 3 til lokalplan 463 i høring. Forslaget giver anledning til følgende bemærkninger: 1. Forslaget giver for det første mulighed for, at der i Århusgadekvarteret kan opføres op til 300 private ungdoms- og kollegieboliger i stedet for de 100, der fremgår af lokalplan 463, og hvoraf de ca. 270 skal kunne opføres på et bestemt byggefelt. Man må gå ud fra, at der i lokalplanen er foretaget en vurdering af, hvordan de forskellige boligformer skal vægtes i forhold til hinanden, så der kommer en hensigtsmæssig beboersammensætning i Århusgadekvarteret i Nordhavn. Det forekommer derfor overraskende, at en 3-dobling af antallet af ungdoms- og specielt kollegieboliger, uden at der er sket en forholdsmæssig forøgelse af de øvrige boligtyper, ikke giver kommunen anledning til overvejelser om hensigtsmæssigheden af en sådan ændring af beboersammensætningen i området ud over de overvejelser om miljøvurdering, kommunen har foretaget af lokalplantillægget. Det bemærkes i den forbindelse, at langt størstedelen af de nye boliger på byggefeltet skal opføres som kollegieboliger, som ganske vist bidrager til at løse det stadigt tilbagevendende problem med at skaffe flere boliger til unge under uddannelse, men som ikke er de unges foretrukne boligform. En anvendelse af byggefeltet til opførelse af ungdomsboliger, der er større end kollegieboliger og har karakter af små lejligheder, vil i højere grad imødekomme de unges ønsker og samtidig nedbringe antallet af boliger til unge i området til et antal, der er i større overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan 463, der har været beslutningsgrundlaget for de eksisterende beboeres beslutning om at købe/leje en lejlighed i Århusgadekvarteret. Det store antal kollegieboliger må forventes at medføre en høj flyttefrekvens, der ikke kan undgå at påvirke de øvrige beboeres tilknytning og ansvarsfølelse over for byggeriet og området negativt. 2. Tillægget fastlægger for det andet mulighed for at øge bygningsdybden på det omfattede byggefelt fra 12 m. til 13,8 m. ved opførelse af ungdoms- og kollegieboliger. Staten og Københavns Kommune har over en lang årrække brugt mange 100 mio.kr. gennem sanering og byfornyelse, herunder gårdrydninger, på at rette op på det ulemperne ved det spekulationsbyggeri, der blev opført i brokvartererne i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, herunder ikke mindst den intensive udnyttelse af byggegrundene. Byggelovgivningen gav dengang mulighed for at opføre boligbyggeri i karréernes gårdrum med beskedne afstande mellem for-og baghus og mellem de enkelte baghuse på omkring 10 m. ved en bygningshøjde på knap 16 m. Ved på byggefeltet til ungdoms- og kollegieboliger at åbne mulighed for byggeri i 20 m.s højde med en bygningsdybde på indtil 13,8 m. efterlades et gårdrum på godt 13 m. i bredden i den retning, hvor gårdrummet er smallest. Herved nærmer man sig i betragtelig grad at åbne for byggeri med afstandskrav som i byggelovgivningen fra 1875! Det forekommer overordentligt lidt fremsynet i plangrundlaget at give mulighed for opførelse af byggeri, hvor der er katastrofalt ringe lysforhold for en væsentlig del af boligerne. De nordvendte boliger, der udelukkende har dagslysadgang fra gårdsiden, vil blive meget mørke og utidssvarende i forhold til, hvad der berettiget kan forventes i nybyggeri i 2018. Det foreslåede tillæg vil således kunne åbne mulighed for opførelse af et byggeri, der efter dagens standard nærmer sig slum mht. dagslysforhold for de boliger, der udelukkende vender mod gårdrummet. I denne forbindelse bemærkes, at nabobygningen mod øst (The Silo) og genbobyggeriet mod syd (Frihavnstårnet) begge er over 50 m. høje og derved medvirker til generelt at forringe lysforholdene for byggefeltet til ungdoms- og kollegieboligerne. Herved forringes lysforholdene for boligerne mod gårdsiden yderligere ift., hvis der i området kun havde været byggeri i 20 m. højde. Kommunen bør genoverveje, om det overhovedet er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende det pågældende byggefelt til boliger, når nabobygningrene mod syd og øst er så høje. Hvis byggefeltet skal anvendes til boliger, bør der ikke i lokalplantillægget åbnes mulighed for at tillade en bygningsdybde over 12 m. I denne sammenhæng bør det i så fald overvejes, om dagslysforholdene til gårdsiden kan forbedres ved at åbne karréen fx som det er sket i nabobyggeriet mod vest (Kronløbshuset). Vedrørende Teknik- og Miljøforvaltningens angivelse af, at en åbning af karréen vil være et markant brud på den grundlæggende tanke med Århusgadekvarterets tætte karréer, og at det ikke kan anbefales, skal det bemærkes, at nabobyggeriet mod vest (Kronløbshuset) ligesom eksempelvis Central Park-byggeriet har åbninger i karréerne – Kronløbshuset endda mod øst! Forvaltningens anbefaling forekommer på den baggrund ikke saglig. 3. Cykelparkeringsnormen på 2,5 cykelparkeringsplads pr. 100 kvm. opretholdes for det tredje for ungdoms- og kollegieboligbyggeriet. I lokalplantillæget er anført, at pejlemærkerne for teknik- og miljøområdet, bl.a. En levende by, skal realiseres på basis af kommuneplanen. Der skal være plads til alle – også når cyklerne skal parkeres. Det forekommer ikke at være i overensstemmelse med pejlemærkerne at opretholde en cykelparkeringsnorm på 2,5 pr. 100 kvm., idet normen med det skitserede byggeri vil føre til knap 210 pladser til 270 beboere og deres gæster/kærester, således at det daglige behov for cykelparkering vil være væsentligt højere, formentlig gange 1,5. Dette vil medføre, at området, hvor der ikke i umiddelbar nærhed er plads til at etablere cykelparkering i terræn, vil blive belastet med ”uautoriseret” parkering af cykler. Der bør derfor sikres etablering af eksempelvis 350 cykelparkeringspladser i byggeriet på byggefeltet."

Indsendt af:

Wenfei Liu

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Projektet er i strid med kommuneplanen 2015, og i strid med flere bindende retningslinjer i lokalplanen. I særlig grad overskrider projektets 300 studieboliger lokalplanens bestemmelse om maks 100 studieboliger. Bebyggelsesprocenten overskrider lokalplanens maksimum med mere end 3 gange det tilladte, og med områdets i forvejen meget tætte struktur, vil denne ekstreme overskridelse påvirke kvaliteten af liv i alle tilstødende boligbyggerier. Dette gælder dagslys, støj og trafikale forhold. Projektets plantegning viser også tydeligt, at man ikke har respekteret nabobyggerierne, ved at lægge alle fællesrum ud mod de smalle tilstødende gader, og tilmed have udvendige altaner ved disse fællesrum. Dette vil resultere i kraftigt forøget støjgener, da afstanden til byggeriet er utilstrækkelig. Der er heller ikke den variation i bygningshøjderne som lokalplanen stiller krav til, kravet til dagslys i gårdrummet er ikke opfyldt samt projektets manglende friarealer iht kravet i lokalplanen heller ikke er opfyldt. På alle måde et projekt som ikke er gennemtænkt, som ikke opfylder lokalplanens krav, ikke opfylder kommuneplan 2015, som ikke klarer dagslys, som er ulovligt på flere aspekter, og som kommer ødelægge kvaliteten er en stor del af de omkringliggende boliger. Hvis politikerne i Københavns Kommune ikke kan se at ulovlighederne og fejlene ved dette projekt, langt overskrider de positive sider, så er der noget helt galt. Håber sandelig at kommunen kan træde i karakter, og følge egne regler. Alt andet vil være utroværdigt i direkte ulovligt.

Indsendt af:

Anne-Marie Buemann & Tom Lundquist

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Vi har intet imod ungdomsboliger. Tværtimod. Diversitet er en af grundene til, at vi er flyttet til Nordhavn. Til gengæld er vi imod, at Lokalplanen ikke overholdes. Det er nemlig det eneste, vi har at forholde os til, når vi køber ind i et udviklingsprojekt. Og her forekommer lokalplansændringerne i forhold til kollegie-projektet respektløse, da det alt andet lige vil få store konsekvenser for naboerne. Derfor er vi imod kollegie-projektet i sin nuværende form. I samme åndedrag vil vi gerne opfordre til, at visionen om en en grøn og bæredygtig bydel fastholdes. Der er ikke meget grønt i Århusgadekvarteret. Virkeligheden er lige nu meget langt fra den oprindelige plan for området, hvor der var lagt op til grønne åndehuller i den tætte bebygelse. Der har vi stadig til gode.

Indsendt af:

Marie og Martin Street

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

RINGSSVAR Vi er imod ændringerne i lokalplanen. Københavns Kommune opfordres derfor til at indstille projektet og forkaste forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 i sin helhed. Det er vores opfattelse at lokalplaner bl.a er udfærdiget på baggrund af, at kommende ejere i en bydel / område kan disponere i forbindelse med gældende planlægning, og at disse således fastholdes.

Indsendt af:

Marie og Martin Street

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Indsendt af:

Marie og Martin Street

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Indsendt af:

Ejerforeningen "The Silo"

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 2

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Se høringssvar i vedhæftede dokument

Læs høringssvar fra Ejerforeningen "The Silo"

Indsendt af:

Inger Hutters

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Østerbro Havnekomitè

By:

København

Postnr.:

2100

Høringssvar fra Østerbro Havnekomité til Høring til tillæg nr 3 til lokalplan nr 463 ”Århusgadekvarteret i Nordhavn”. Østerbro Havnekomité ønsker at protestere mod det fremlagte forslag med ændringer i den gældende lokalplan, så der kan bygges 300 kollegieværelser i stedet for de oprindelig planlagte 100 kollegie/ungdomsboliger på mellem 25—50m2. Ændringen medfører at opholdsrummene bliver 9 m2 og med meget lidt lysindfald, da de fleste vender ud mod en gårdskakt, hvor der nu tillades en øget husdybde eller mod meget høje nabohuse over 20 meters byggehøjde. Fælleskøkkenerne ser små ud , hvis de skal rumme køkkenelementer og spisemulighed for 18 unge mennesker. En stor del af fællesarealet i stueniveau ser ud til at blive en offentlig cafè. Indretningen er ikke handikapvenlig og der mangler tilbud til studerende par. Udearealerne bliver tagterrasse, hævet gårdrum og små køkkenaltaner. Der er ikke indtegnet grønne byrum i gadeniveau og opholdsarealer ved vandet og det ser ikke i særlig høj grad ud til at opfylde intentionerne i principper for Bynatur i København. Løsning af problemet med de mange cykler – ca 300 fremgår ikke. Vi protesterer over, hvad vi betragter som en omvendt planproces - hvor det drejer sig om, at få stoppet flest mulige boliger ind, så den private virksomhed Nordic Real Estate Partners kan sikres økonomisk forrentning. Vi havde foretrukket, at Københavns Kommune med støtte fra staten havde løftet opgaven og placeret det nødvendige byggeri af kvalitetsungdomsboliger, som er fremtidssikrede på flere arealer - en planproces, der ikke var styret af markedshensyn. Lokalplan nr 463 fastlægger en byggerummelighed på 290.000 m2 etageareal. Da visse bygninger f.eks The Silo er blevet højere end planlagt, må det kunne udlignes i byggefeltet til kollegiebyggeriet. Østerbro Havnekomité er stærkt utilfreds med de gentagne tillæg/ændringer i lokalplanen for Århusgadekvarteret. Vi har protesteret mod - At hovedgrebet i COBEs plan - en bred promenade ved Sandkaj med adgang til vandet og bademuligheder , samt havnebusstoppested ved Nordhavn Station ikke blev til noget - Tillæg 1 til lokaplanen, som øgede byggehøjden på The Silo og ændrede den fra at skulle indeholde sport og kulturaktiviteter til boligbyggeri med ekstrem høje huslejer, - Tillæg 2 til lokalplanen, som muliggjorde kontorbyggeri i stedet for den publikumsmagnet, som indgik i COBEs vinderprojekt. Østerbro Havnekomité ønsker en planlægning der sikrer varieret boligbyggeri med ejerboliger, andelsboliger, almene boliger, byggefælleskaber, samt boliger for ældre og unge. Vi ønsker, at der i planlægningsfasen indtænkes daginstitutioner med legepladser og grønne opholdsarealer på gadeplan. Vi tager afstand for de gentagne lappeløsninger. Østerbro Havnekomité ønsker desuden, at man sikrer og udvikler de herlighedsværdier, der er i Nordhavn til glæde for alle københavnere. Den 25. januar 2018 Inger Hutters, formand for Østerbro Havnekomité

Indsendt af:

Tim Paras Kohring

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Vi er imod ændringerne i lokalplanen. Københavns Kommune opfordres derfor til at indstille projektet og forkaste forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 i sin helhed. 1. Forholdet til Kommuneplan 2015 Overordnet gøres det gældende, at forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 på flere punkter er i strid med Kommuneplan 2015, og at lokalplantillægget derfor ifølge planloven ikke lovligt og gyl- digt vil kunne vedtages. De nærmere uoverensstemmelser mellem lokalplantillæg nr. 3 og kommuneplanen præciseres i de følgende afsnit. 1.1. Planlægningsmæssige rammer overskrides Den gældende lokalplan muliggør et byggeri med op til 100 kollegie- og ungdomsboliger. Et så- dant byggeri forekommer at være i overensstemmelse med såvel kommuneplanen som de plan- lægningsmæssige overvejelser og hensyn bag udviklingen af Århusgadekvarteret. Herom fremgår det således af By og Havns udgivelse ”Nordhavnen – fra idé til projekt. Århusgadekvarteret 2012”: ”Små byggefelter Århusgadekvarteret bliver en tæt men grøn bydel med en bebyggelsesprocent på 180. Det svarer til de tætteste bebyggede bykvarterer i København og giver mulighed for et intenst og varieret byliv. Bydelen får samtidig en overskuelig skala gennem udlæg af små byggefelter med mange mindre bebyggelser, som skaber intimitet og nærhed i kontrast til skalaen i de store åbne vandflader.” Det fremlagte forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 er derimod i direkte strid med såvel før- nævnte hensyn bag lokalplanlægningen og rammerne i kommuneplanen. Forslaget har til formål at muliggøre et byggeri med op til 300 kollegie- og ungdomsboliger. Der er tale om en tredobling af antallet af beboere i forhold til den gældende lokalplan, dog fortsat påtænkt opført på samme, ganske lille byggefelt 1.24. på 1.728 m2. Kommuneplanen foreskriver en bebyggelsesprocent på maksimalt 185 % i Århusgade-kvarteret. Det skitserede kollegiebyggeri udgør isoleret set en bebyggelsesprocent på 482 %, hvilket sammenholdt med det i øvrigt tæt bebyggede område medfører, at det skitserede kollegiebyggeri som udgangspunkt vil være ulovligt. Der er ikke i forslaget til lokalplantillægget redegjort for forvaltningens konkrete overvejelser omkring bebyggelsesprocenten sammenholdt med områdets karakter og den bymæssige kontekst i øvrigt eller for forvaltningens vurdering af det skitserede byggeris påvirkninger af lokalmiljøet i det hele. Dette må anses som væsentlige mangler, der vil medføre lokalplantillæggets ugyldighed, hvorfor forslaget bør forkastes inden vedtagelse. De øvrige beboere i området, herunder mine klienter, har i sagens natur indrettet sig i tillid til de allerede vedtagne, overordnede rammer for planlægningen i området og har foretaget betydelige ejendomsinvesteringer i lokalplanområdets bebyggelser på baggrund af lokalplaner og masterplaner for udviklingen af området. En forøgelse af antallet af kollegie- og ungdomsboliger som skitseret i lokalplantillægget vil medføre væsentlige og uforholdsmæssige gener, der langt overstiger den naboretlige tålegrænse, med omfattende ejendomsværditab og erstatningskrav i millionklassen til følge. 1.2. Krav om friareal tilsidesættes I Kommuneplan 2015 fastsættes der krav om, at der ved opførsel af ny bebyggelse skal sikres fri- arealer til beboere. Kravet præciseres for kollegie- og ungdomsboliger i pkt. 3.2.7.2., hvorefter: ”Friarealet til kollegie- og ungdomsboliger skal udgøre mindst 30 % af etagearealet uanset områdetype” På baggrund af den fremlagte forslag til lokalplantillægget og det skitserede kollegiebyggeri må det imidlertid konstateres, at friarealkravet ikke er opfyldt. Høringsmaterialet angiver, at friarealerne skal indrettes på tagterrasser og i gårdrummet, men forholder sig ikke til, at det er umiddelbart forekommer fysisk umuligt at opfylde kravet til friarealer på de angivne placeringer. I den forbindelse bemærkes, at friarealet begrænses yderligere ved den foreslåede forøgelse af husdybden fra 12 m til 13,8 m, hvormed størrelsen på byggeriets gårdrum reduceres betydeligt. Forslaget indeholder ingen konkret vurdering af de faktiske forhold ved det skitserede byggeri og de reelle konsekvenser ved byggeriet, herunder den manglende opfyldelse af kravet om friareal. Tværtimod får man det indtryk, at kravet til friarealer uden videre er opfyldt, og forslagets indhold er derfor mangelfuldt og ligefrem vildledende. 1.3. Krav om tidssvarende boliger tilsidesættes I forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 fremgår det, at der gives mulighed for etablering af op til 300 kollegie- og ungdomsboliger, og at de pågældende boliger skal have et areal på mellem 25 og 50 m2. Det i forslaget skitserede kollegiebyggeri viser, at størrelsen på selve boligenhederne vil være ca. 18-20 m2. Kommuneplan 2015 pkt. 2.2.2.1. foreskriver, at ”Kollegie- og ungdomsboliger skal opføres med en størrelse, der sikrer tidssvarende boligforhold for unge og studerende samt giver mulighed for, at også par kan bebo denne boligtype”. Boligenheder på 18-20 m2 kan objektivt set ikke betegnes som tidssvarende og giver ej heller tilfredsstillende mulighed for, at par kan bebo boligerne. Størrelsen på boligenhederne sammenholdt med antallet af boligenheder, det samlede etageareal og størrelsen på byggefeltets grundareal indebærer tværtimod en uacceptabel sammenstuvning af folk under forældede og uhensigtsmæssige boligforhold. Til sammenligning bemærkes i øvrigt, at der inden for lokalplanområdet allerede er 9 stk. ung- domsboliger under opførelse i byggeriet ”Orienten” med en gennemsnitlig størrelse på 43 m2. Den gennemsnitlige størrelse på disse boliger må under hensyn til deres aktuelle opførelse anses som en mere tidssvarende standard for ungdom- og kollegieboliger. 1.4. Planlægningsmæssige målsætninger og hensyn tilsidesættes Det fremgår blandt andet af kommuneplanen, at Københavns Kommune har fastsat som mål at sikre mangfoldighed og kvalitet i byudviklingen ved at anlægge en helhedsbetragtning, der omfatter byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v. Det er ifølge kommuneplanen ligeledes et mål, at nye byområder rummer en blanding af forskellige boligtyper til en bred kreds af beboere således, at forskellige sociale grupper ikke bor adskilt fra hinanden. Det gøres gældende, at kommuneplanens målsætninger allerede er fuldt ud opnået ved den nugældende lokalplan for Århusgadekvarteret. Lokalplan nr. 463 tager således højde for samtlige ovennævnte hensyn i overensstemmelse med kommuneplanens forskrifter, og områdets beboere har indrettet sig i tillid hertil siden vedtagelsen i 2012. Forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 muliggør et byggeri med op til 300 kollegie- og ungdomsboliger. Der er tale om en tredobling af antallet af beboere i forhold til den gældende lokalplan. Under hensyn til kommuneplanen retningslinjer om, at også par skal kunne bebo boligerne, er der principielt tale om et muligt antal beboere op til 600 personer. Det skitserede kollegiebyggeri vil medføre en væsentlig og intensiv indvirkning på lokalområdet og en uforholdsmæssig forskydning af beboersammensætningen i lokalplanområdet, uden at der fra Københavns Kommunes side er anført saglige grunde, herunder godtgjorte ændrede faktiske forhold eller øvrige planlægningsmæssige hensyn, der nødvendiggør et lokalplantillæg. De bagvedliggende planlægningsmæssige hensyn tilsidesættes ved lokalplantillægget, idet området ved projektets realisering vil blive uforholdsmæssigt overrepræsenteret af en gruppe af studerende i forhold til antallet af øvrige beboere, hvormed områdets karakter og attraktivitet vil ændres drastisk og helt i strid med den oprindelige masterplan for Århusgadekvarteret. Forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 forvrider dermed kommuneplanens målsætninger i en sådan grad, at lovligheden og gyldigheden af et sådan lokalplantillæg stærkt betvivles. 1.5. Retsvirkninger Det må lægges til grund, at byggefelt 1.24. under ingen omstændigheder kan rumme mere end det antal kollegie- og ungdomsboliger, der er mulighed for at opføre ifølge den gældende lokal- plan. Forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 indebærer en tilsidesættelse af væsentlige kommunalplanbestemmelser om bl.a. bebyggelsesprocent, krav om friareal og krav om tidssvarende boliger. Sammenfattende gøres det gældende, at både forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 og det i forslaget skitserede byggeri er i strid med kommuneplanen. Lokalplantillægget vil derfor ikke lovligt og gyldigt kunne vedtages, og forslaget bør derfor forkastes i det hele inden vedtagelse. 2. Øvrige bemærkninger til det i forslaget skitserede byggeri 2.1. Husdybde, højdegrænseplan, tilgang af dagslys mv. I høringsmaterialet anføres det, at de gældende højdegrænsebestemmelser vil kunne overholdes, dog uden at der fremgår en begrundet redegørelse herfor. Det anførte i høringsmaterialet bestrides, og det gøres gældende, at det skitserede kollegiebyggeri ikke overholder højdegrænseplanet. En nærmere opmåling af det skitserede byggeri og de faktiske forhold på byggefelt 1.24 bekræfter, at højdegrænseplanet ikke vil kunne overholdes:  hverken mod syd (på grund af Frihavnstårnet),    mod nord (på grund af gårdrummets beskedne dybde på ca. 17 m),    mod øst (på grund af The Silo) eller    mod vest (på grund af Kronløbshuset)   Skitseforslaget til kollegieboligerne overholder således ikke det vedtagne højdegrænseplan. Forslaget til lokalplantillægget ændrer ikke i de gældende bestemmelser herom.   ---   I det omhandlede lokalplanområde nr. 463 er byggefelterne forholdsvis små, hvilket indebærer særlige krav til husdybden, hvis højdegrænseplanet og krav om tilgang af dagslys skal overholdes.   Der gælder således for alle øvrige byggefelter med boligbebyggelse i Århusgadekvarteret en maksimal husdybde på 12 m for at sikre, at gårdrummene er tilstrækkelig dybe, at der tilgår alle boliger tilstrækkeligt dagslys, og at højdegrænseplanet overholdes mod mindst én af bygningens sider.   Disse forhold sætter selvsagt også nogle begrænsninger for hvor store etagearealer, der kan bebygges på de respektive byggefelter i området. For så vidt angår byggefelt 1.24 indebærer forholdene konkret, at et bruttoetageareal på 8.334 m2 (som i det skitserede byggeri) langt overstiger det lovlige og mulige i det pågældende område.   I forslaget skitseres et karrébyggeri med en forøget husdybde på 13,8 m, uden at der forekommer at være nogen saglig og planlægningsmæssig begrundelse herfor. Den forøgede husdybde kan derfor udelukkende anses at være begrundet i en optimering af pladsudnyttelsen ved etablering af korridoropdelte værelser, der muliggør flest mulige boligenheder på mindst mulig plads.   Det gøres gældende, at der ikke lovligt kan foretages en sådan bygningsregulering på lokalplan niveau med begrundelse i det påtænkte byggeris indre design.   ---   Den øgede husdybde indebærer en betydelig forringelse af tilgangen af dagslys i kollegie-boligerne, idet gårdrummet dermed begrænses til at areal på ca. 11 x 17 m.   De i høringsmaterialet indeholdte skyggediagrammer bekræfter, at der stort set ikke er tilgang af dagslys i gårdrummet uanset årstid og tidspunkt på dagen. Det skitserede kollegiebyggeri lever således ikke op til bygningsreglementets krav om tilgang af dagslys og er også på dette punkt ulovligt. 2.2. Brandforhold Vi stiller sig tvivlende over for, hvorvidt bestemmelserne i bygningsreglementet og Hovedstadens Beredskabs vejledning om udformning af brandredningsarealer og tilkørselsveje er overholdt ved det skitserede byggeri i forslaget til lokalplantillægget. Ved nærmere opmåling af de faktiske omgivelser er der ganske begrænset adgangsplads både mod Fortkaj og Helsinkigade, og umiddelbar synes det ikke muligt for redningskøretøjer at passere langs det skitserede byggeri´s øst-fløj. Høringsmaterialets visualiseringer fremstår fortegnede og stemmer ikke overens med de faktiske forhold, afstande mv. på stedet. Bygningstætheden og antallet af boligenheder i det skitserede byggeri forekommer i øvrigt ikke at være i overensstemmelse med bygningsreglementets forskrifter om brandsikkerhed. 2.3. Handicaptilgængelighed Vi stiller sig tvivlende over for, hvorvidt sædvanlige krav til handicapindretning- og tilgængelighed er opfyldt i det skitserede kollegiebyggeri. Det bemærkes i den forbindelse, at der i kollegiebyggerier skal der indrettes minimum 10 pct. (dog altid mindst 2) af de første 100, og herefter 5 pct. af de øvrige anlagte værelser fuldt tilgængelige med egne bade- og toiletfaciliteter, så de kan benyttes af personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Dette svarer i det konkrete byggeri til minimum 19 handicap-tilgængelige værelser. Det må naturligvis kræves, at de handicaptilgængelige værelser ikke udelukkende placeres ind mod gårdrummet, men at nogle også placeres ud mod gaden. De tilgængelige værelser skal derudover opfylde en række andre nærmere bestemte krav til ind-retningen, ligesom kollegieværelser til kørestolsbrugere skal være mindst 25 m2. Det forekommer ikke fysisk muligt at overholde disse krav i det skitserede kollegiebyggeri. 2.4. Retsvirkninger De anførte ovenstående forhold udgør både tilsammen og hver for sig væsentlige mangler. Det skitserede byggeri må anses som en så integreret og grundlæggende del af forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463, at de anførte retlige og faktiske mangler ved det skitserede byggeri konkret bør medføre, at forslaget forkastes i det hele. Det gøres gældende, at lokalplantillægget ikke lovligt og gyldigt kan vedtages. Endvidere gøres det gældende, at det skitserede byggeri vil være ulovligt og i strid med lokalplanen, uanset om tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 måtte blive vedtaget. 3. Ulovlige og usaglige hensyn 3.1. Økonomiske interesser Det fremgår af høringsmaterialet, at baggrunden for og formålet med lokalplantillæg nr. 3 er følgende: ”Grundejer ønsker mulighed for at der kan etableres et kollegiebyggeri på hele ejendommen og ønsker derfor et øget antal kollegie- og ungdomsboliger. Formålet med lokalplantillægget er således først og fremmest en anvendelsesændring, der muliggør et større antal kollegie/ungdomsboliger i lokalplanområdet og dernæst at muliggøre en øget husdybde på det på tegning nr. 1 angivne byggefelt, for at kunne lave et kollegium med boliger til begge sider af en gang centralt i bygningen.” Bygherren, NREP, har endvidere udtalt offentligt, at kollegieprojektet kun kan realiseres, hvis der kan bygges ca. 270 kollegieboliger, og at det i modsat fald ikke er økonomisk rentabelt. Begge ovenstående udsagn taler for, at de altovervejende og reelle hensyn bag lokalplanforslaget er af økonomisk karakter. NREP har ifølge det oplyste købt byggefelt 1.24 betinget af, at der kan opføres det ønskede antal kollegieboliger. Salgsprisen for byggefelt 1.24 vil i sagens natur være højere, jo flere etagemeter, der kan bygges, og jo større gevinst bygherre kan opnå ved gennemførelse af projektet. De ændringer, der påtænkes gennemført med lokalplantillægget, sikrer højere profit til bygherre og til Københavns Kommune selv som (indirekte) sælger af grunden, uden hensyntagen til naboernes velbegrundede protester og byggeriets intensive og negative indvirkning på omgivelserne, herunder udsigten til en betydelig værdinedgang på naboejendommene. --- Forslaget indeholder ingen saglig begrundelse for en forhøjelse af antallet af kollegieboliger og en forøgelse af bygningsdybden mv. Der er således ikke anført nogen reelle planlægningsmæssige hensyn eller årsager, som reelt begrunder forslaget. Det gøres gældende, at der i forbindelse med et forslag til et lokalplantillæg, der udvider og ændrer vilkårene og rammerne for forhold, som planlægningsmyndigheden allerede har forholdt sig konkret til ved vedtagelsen af det eksisterende plangrundlag (i dette tilfælde størrelsen på byggefelter, størrelsen på bebyggelser, bebyggelsesprocent, beboer-sammensætning mv.) bør kræves dokumenterede, ændrede faktiske forhold eller planlægningsmæssige hensyn til støtte for ændringerne i forslaget. I modsat fald kan kravet om saglighed ikke anses at være opfyldt. I dette tilfælde er der ikke godtgjort ændrede faktiske forhold eller øvrige planlægningsmæssige hensyn, der nødvendiggør et lokalplantillæg. Tværtimod angives det eksplicit, at forslaget er foranlediget af grundejers ønske om en øget antal kollegie- og ungdomsboliger. Et sådant ønske kan svært henføres til andet end et økonomisk incitament. --- Formålet synes ganske enkelt at være at presse så mange boligenheder som muligt ind på bygge- felt 1.24 med en tilsvarende øget økonomisk gevinst til følge for grundejer og bygherre. Det er ikke lovligt for planlægningsmyndigheden at lade sådanne økonomiske hensyn være ud- slagsgivende i deres afgørelse, og det gøres gældende, at det forslåede lokalplantillæg vil kunne tilsidesættes som ugyldigt. Når samtidig henses til, at planlægningsmyndigheden selv har en stor andel af de økonomiske interesser i vedtagelsen af lokalplanforslaget, skærpes kravet til saglighed og begrundelse så meget desto mere. Vi stiller sig i øvrigt undrende over for By og Havns håndtering af byggefelt 1.24 i det hele. By og Havn har bekræftet, at der ikke på noget tidspunkt siden vedtagelsen af lokalplan nr. 463 i 2012 er foretaget aktive salgstiltag af byggefelt 1.24, og at der kun er ført forhandlinger med NREP om salg af grunden. By og Havn har endvidere bekræftet, at NREP og By & Havn i fællesskab har ansøgt om lokalplanændringen for at muliggøre det udvidede kollegiebyggeri. Det beskrevne hændelsesforløb bidrager yderligere til en begrundet tvivl om forvaltningens upartiskhed. 3.2. Retsvirkninger Det er på det foreliggende grundlag og efter en samlet afvejning af sagens omstændigheder - herunder de betydelige økonomiske interesser, Københavns Kommune har i gennemførelsen af det skitserede byggeri, og de modstridende interesser hos de berørte borgere - min opfattelse, at forvaltningen vil være inhabil til at træffe afgørelse om vedtagelse af forslaget til lokalplantillægget. Der kan på det foreliggende grundlag ikke konstateres lovlige hensyn i sagen, der kan bære en vedtagelse af lokalplantillægget. En vedtagelse af lokalplantillægget vil derfor efter min opfattelse være et udtryk for magtfordrejning, idet en sådan afgørelse nødvendigvis vil være båret og forårsaget af ulovlige hensyn. Forvaltningsudøvelsen i denne sag er behæftet med så væsentlige mangler, at det vil være yderst betænkeligt, hvis lokalplantillægget fremmes med henblik på opførelse af det skitserede kollegiebyggeri.

Indsendt af:

Nils Hein

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Københavns Kommune har den 4. december 2017 sendt forslag til tillæg 3 til lokalplan 463 i høring. Forslaget giver anledning til følgende bemærkninger: 1. Forslaget giver for det første mulighed for, at der i Århusgadekvarteret kan opføres op til 300 private ungdoms- og kollegieboliger i stedet for de 100, der fremgår af lokalplan 463, og hvoraf de ca. 270 skal kunne opføres på et bestemt byggefelt. Man må gå ud fra, at der i forbindelse med den faglige og politiske behandling af lokalplanen er foretaget en vurdering af, hvordan de forskellige boligformer skal vægtes i forhold til hinanden, så der kommer en hensigtsmæssig beboersammensætning i Århusgadekvarteret i Nordhavn. Det forekommer derfor overraskende, at en 3-dobling af antallet af ungdoms- og specielt kollegieboliger, uden at der er sket en forholdsmæssig forøgelse af de øvrige boligtyper, ikke giver kommunen anledning til overvejelser om hensigtsmæssigheden af en sådan ændring af beboersammensætningen i området ud over de overvejelser om miljøvurdering, kommunen har foretaget af lokalplantillægget. Det bemærkes i den forbindelse, at langt størstedelen af de nye boliger på byggefeltet skal opføres som kollegieboliger, som ganske vist bidrager til at løse det stadigt tilbagevendende problem med at skaffe flere boliger til unge under uddannelse, men som ikke er de unges foretrukne boligform. En anvendelse af byggefeltet til opførelse af ungdomsboliger, der er større end kollegieboliger og har karakter af små lejligheder, vil i højere grad imødekomme de unges ønsker og samtidig nedbringe antallet af boliger til unge i området til et antal, der er i større overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan 463, der har været beslutningsgrundlaget for de eksisterende beboeres beslutning om at købe/leje en lejlighed i Århusgadekvarteret. Det store antal kollegieboliger må forventes at medføre en høj flyttefrekvens, der ikke kan undgå at påvirke de øvrige beboeres tilknytning og ansvarsfølelse over for byggeriet og området negativt. 2. Tillægget fastlægger for det andet mulighed for at øge bygningsdybden på det omfattede byggefelt fra 12 m. til 13,8 m. ved opførelse af ungdoms- og kollegieboliger. Staten og Københavns Kommune har over en lang årrække brugt mange 100 mio.kr. gennem sanering og byfornyelse, herunder gårdrydninger, på at rette op på ulemperne ved det spekulationsbyggeri, der blev opført i brokvartererne i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, herunder ikke mindst den intensive udnyttelse af byggegrundene. Byggelovgivningen gav dengang mulighed for at opføre boligbyggeri i karréernes gårdrum med beskedne afstande mellem for-og baghus og mellem de enkelte baghuse på omkring 10 m. ved en bygningshøjde på knap 16 m. Ved på byggefeltet til ungdoms- og kollegieboliger at åbne mulighed for byggeri i 20 m.s højde med en bygningsdybde på indtil 13,8 m. efterlades et gårdrum på godt 13 m. i bredden i den retning, hvor gårdrummet er smallest. Herved nærmer man sig i betragtelig grad at åbne for byggeri med afstandskrav som i byggelovgivningen fra 1875! Det forekommer overordentligt lidt fremsynet i plangrundlaget at give mulighed for opførelse af byggeri, hvor der er (katastrofalt) ringe lysforhold for en væsentlig del af boligerne. De nordvendte boliger, der udelukkende har dagslysadgang fra gårdsiden, vil blive meget mørke og utidssvarende i forhold til, hvad der berettiget kan forventes i nybyggeri i 2018. Det foreslåede tillæg vil således kunne åbne mulighed for opførelse af et byggeri, der efter dagens standard nærmer sig slum mht. dagslysforhold for de boliger, der udelukkende vender mod gårdrummet. I denne forbindelse bemærkes, at nabobygningen mod øst (The Silo) og genbobyggeriet mod syd (Frihavnstårnet) begge er over 50 m. høje og derved medvirker til generelt at forringe lysforholdene for byggefeltet til ungdoms- og kollegieboligerne. Herved forringes lysforholdene for boligerne mod gårdsiden yderligere ift., hvis der i området kun havde været byggeri i 20 m. højde. Kommunen bør genoverveje, om det overhovedet er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende det pågældende byggefelt til boliger, når nabobygningerne mod syd og øst er så høje. Hvis byggefeltet alligevel ønskes anvendt til boliger, bør der ikke i lokalplantillægget åbnes mulighed for at tillade en bygningsdybde over 12 m. I denne sammenhæng bør det i så fald overvejes, om dagslysforholdene til gårdsiden kan forbedres ved at åbne karréen fx som det er sket i nabobyggeriet mod vest (Kronløbshuset). Vedrørende Teknik- og Miljøforvaltningens angivelse af, at en åbning af karréen vil være et markant brud på den grundlæggende tanke med Århusgadekvarterets tætte karréer, og at det ikke kan anbefales, skal det bemærkes, at nabobyggeriet mod vest (Kronløbshuset) ligesom eksempelvis Central Park-byggeriet har åbninger i karréerne – Kronløbshuset endda mod øst! Forvaltningens anbefaling forekommer på den baggrund ikke saglig. 3. Cykelparkeringsnormen på 2,5 cykelparkeringsplads pr. 100 kvm. opretholdes for det tredje for ungdoms- og kollegieboligbyggeriet. I lokalplantillæget er anført, at pejlemærkerne for teknik- og miljøområdet, bl.a. En levende by, skal realiseres på basis af kommuneplanen. Der skal være plads til alle – også når cyklerne skal parkeres. Det forekommer ikke at være i overensstemmelse med pejlemærkerne at opretholde en cykelparkeringsnorm på 2,5 pr. 100 kvm., idet normen med det skitserede byggeri vil føre til knap 210 pladser til 270 beboere og deres gæster/kærester, således at det daglige behov for cykelparkering vil være væsentligt højere, formentlig gange 1,5. Dette vil medføre, at området, hvor der ikke i umiddelbar nærhed er plads til at etablere tilstrækkeligt med cykelparkering i terræn, vil blive belastet med ”uautoriseret” parkering af cykler. Der bør derfor sikres etablering af eksempelvis 350 cykelparkeringspladser i byggeriet på byggefeltet.

Indsendt af:

Susanne & Flemming Nielsen

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Vi er IMOD tillæg nr. 3, Århusgadekvarteret, Nordhavn. Da vi i starten af 2015 købte vores lejlighed i Kronløbshuset, som et projektsalg, havde vi kun en ting af forholde os til i forhold til byggeri på nabogrunde, grønne områder ol. - lokalplanen. Denne lokalplan tillader man sig så at ændre gang på gang uden hensyntagen til os som beboere i området !! Derudover bærer jeres forslag præg af skrivebordsarbejde - har I været i kvarteret ?

Læs høringssvar fra Susanne & Flemming Nielsen

Indsendt af:

Manuela Paras Kohring

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Læs høringssvar fra Manuela Paras Kohring

Indsendt af:

Svend-Erik Fangel Pedersen

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Friluftsrådet København

By:

København SV

Postnr.:

2450

Hermed fremsendes høringssvar fra Friluftsrådet København, se venligst vedhæftede pdf-fil. Med venlig hilsen Svend-Erik Fangel Pedersen Friluftsrådet København

Læs høringssvar fra Svend-Erik Fangel Pedersen

Indsendt af:

Charlotte Og Lars Danielsen

Dato: 30. januar 2018

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Vedlagt husstandens høringssvar:)

Læs høringssvar fra Charlotte Og Lars Danielsen

Indsendt af:

Tonny Pedersen

Dato: 29. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Til Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Jeg er i mod det 3. ændringsforslag til lokalplanen for Århusgadekvarteret i Nordhavn. Grundet at man igen igen ikke tager hensyn til de beboere der allerede bor i kvarteret. Hvor man nu ønsker at presse 277 studerende en på en meget lille grund og i et forvejen meget tæt bebygget kvarter. I forbindelse med hele udbygningen af Norhavnen har Københavns Kommune og By & Havn haft alle muligheder for at vælge de korrekte placeringer af ungdomsboliger under hensyntagen til alle beboere inklusiv de unge i Nordhavnen . Samtidig giver alle de ændringer mig som beboere i stor utryghed som for en til at overveje at flytte tilbage til den gamle del af Østerbro. Derfor vil jeg opfordre Københavns Kommune til at finde løsninger der passer ind i det samlet kvarter . Lyt nu for engang skyld til borgerne

Indsendt af:

Dorte Bøje og Per Nielsen

Dato: 29. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Da vi købte en projektlejlighed i Nordhavn var det en stor og vigtig beslutning for os og vi købte i tillid til at vi kunne stole på lokalplanen. Det var vores “ vejviser” for hvordan området skulle se ud. Stop derfor med at ændre lokalplanen igen og igen - det skaber en berettiget utryghed for os beboere i Nordhavn og stor mistillid til KK,TM og By & havn. Lokalplaner skal overholdes.

Læs høringssvar fra Dorte Bøje og Per Nielsen

Indsendt af:

Mette Jensen

Dato: 28. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Til Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Jeg har flere indvendinger mod det 3. ændringsforslag til lokalplanen for Århusgadekvarteret i Nordhavn. Først antallet af kollegieværelser: Det giver ingen mening at bygge et kollegium til 270 unge på så lille et byggefelt som der her er tale om. Værelserne vil blive så små så man snarere burde kalde dem celler, og hele byggeriet vil blive så kompakt og overfyldt at det er svært at forestille sig at de unge vil komme til at trives. Det kan godt være at værelserne vil blive udlejet (afhængigt af prisen), men jeg tror de færreste vil blive boende ret længe. De vil kun bo der indtil de finder noget bedre, og hvis det er tilfældet, bliver det et gennemgangskollegium med det hurtige forfald det medfører, og til gene for naboer og øvrige beboere i kvarteret. Der er simpelthen ikke plads til 270 boliger på det lille byggefelt, og det foreslåede gårdrum er så lille, og vil give så lille mulighed for lys at man må undre sig. Jeg troede at Københavns Kommune ville sikre at der var lys og luft til beboerne i kommunens lejligheder. Det er vigtigt for mig at understrege at jeg og de fleste andre beboere i kvarteret gerne ser et kollegium og unge mennesker i kvarteret, men ikke proppet ind i celler som her. Se på kollegiebyggerier andre steder både her i København og i andre byer der huser uddannelsesinstitutioner, f.eks. Tietgen-kollegiet på Amager hvor værelserne er på min. 22 m2. De er tidssvarende og lever op til de krav til en bolig som unge stiller i dag. Det vil være dejligt at få et tilsvarende byggeri her i Nordhavn. Dernæst er forslaget endnu et ændringsforslag til lokalplanen: Dette er endnu et ændringsforslag med forringelser af forholdene i Århusgadekvarteret. De to kornsiloer er blevet betydeligt højere end de var før ombygningerne, Parkeringshus Lüders er også blevet højere end de 5-6 etager der ellers må være i nybyggede ejendomme i kvarteret, og den massive tønde der skal bygges på spidsen af Redmolen, bliver 62 meter høj. Næsten to gange Rundetårn!!! Disse bygninger kaster nogle lange skygger over hele kvarteret og forhindrer sollyset i at nå ned mange steder, særligt om vinteren. Det giver alt sammen forringelser af trivslen i kvarteret, og det planlagte kollegiebyggeri vil bidrage yderligere til disse. Er der ikke grænser for hvad kommunen kan tillade sig at foretage af ændringer/forringelser af lokalplanen? Og så er der billederne i forslaget: Flere billeder i forslaget er fortegnet og forskønnet, og skyggediagrammerne viser ikke de lange skygger de to kornsiloer kaster ud over området, og særligt om vinteren. Det planlagte kollegium vil komme til at ligge i skygge en stor del af dagen, og om vinteren vil der stort set ikke komme sol i det lillebitte gårdrum. Både diagrammerne og animationerne skal vel vise et realistisk billede af forholdene? Det er vel ikke i orden at der fuskes med diagrammer og billedmaterialer for at få det hele til at se smukt ud? Endelig føler jeg at tilliden til kommunen vakler: Jeg deltog i høringsmødet den 22. januar i Øbrohuset, og fik en snigende fornemmelse af ikke at blive hørt. Jeg og andre jeg talte med efter mødet, fornemmede at mødet bare var noget de skulle overstås, og at planen derefter skulle igennem borgerrepræsentationen hurtigst muligt. Det var en ubehagelig fornemmelse, og er vel ikke en styrke for demokratiet i kommunen? Hører forvaltning og politikere i Københavns Kommune overhovedet efter hvad borgerne siger og mener? Med venlig hilsen Mette Jensen

Indsendt af:

Birgitte Randrup

Dato: 28. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Jeg har store betænkeligheder ved kollegiebyggeriet, som det ser ud på nuværende tidspunkt med udgangspunkt i følgende, der allerede er kommet frem i de høringssvar, som andre har skrevet: • Støj • Manglende overholdelse af lokalplanerne • En alt for komprimeret boligmasse • Et kollegiebyggeri, der i virkeligheden ikke er attraktivt eller lever op til dagens standarder, og måske slet ikke opfylder lovgivningens krav. Det ligner ”spekulationsbyggeri”, der handler om at få presset så mange som muligt sammen på så lidt plads som muligt Apropos støj så købte vi vores lejlighed, da lokalplanen fortalte, at der skulle være erhverv på grunden. Hvis der blev bygget erhverv på grunden som opríndeligt planlagt, må man antage, at vi ikke ville have støjgener af det udenfor almindelig arbejdstid. Hvis der i stedet kommer et kollegiebyggeri med 300 boliger, er det en reel forringelse af forholdene for de omkringliggende lejligheder på de tidspunkter af døgnet, hvor folk i øvrigt er hjemme. Grunden er ikke ret stor. Måske skulle By og Havn – i stedet for at spænde buen, som man gør – satse på erhverv eller ca. 100 ungdomsboliger med udgangspunkt i en økonomi, hvor det kunne lade sig gøre. Helt optimalt kunne grunden også udlægges til grønt område/park og derved være et tiltrængt fristed, hvad der ikke meget af i Århusgade-kvarteret.

Indsendt af:

Frank Stigborg

Dato: 28. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Hvorfor er der i lokalplanen angivet, at der skal være 100 kollegie/ungsdomsboliger og ikke 270? Det er der nok en grund til, der må jo være nogle med forstand på byplanlægning, der oprindelig har taget stilling til, hvad der ville være hensigtsmæssigt for området. Jeg syntes man skal være varsom med at dispensere i øst og i vest fra lokalplanen, uden man har undersøgt hvad det vil betyde for områdets beboersammensætning med en mere end fordobling af et boligantal. Jeg gør derfor indsigelse, jeg syntes simpelt hen beslutningsgrundlaget er for dårligt. Når det så er sagt, så syntes jeg det er utroligt, at kommunen vil acceptere et projekt som det der foreligger. I lokalplanen lægges der op til boliger på ml. 25 og 50 m2 pr bolig. De boliger, der er angivet i projektet bliver væsentlig mindre - så små, at de ikke kan benyttes af f.eks. handicappede. Ikke nok med at man vil øge antallet af boliger, man vil også lave dem mindre end lokalplanen angiver at de skal være - burde der ikke også søges om dispensation til det? Jeg syntes det er et problem at så mange unge mennesker skal presset sammen i så små rum, halvdelen uden anden dagslys end fra en lysskakt. Vi må fastholde lokalplanens anvisning af størrelser på boligerne på mellem 25 og 50 m2 De fine fælles køkkener, som skal deles af 18 - 20 unge mennesker er på ca. 40 m2 - det må da også give nogle udfordringer - de kan da i hvertfald ikke lave fællesspisning, for de kan ikke være der alle sammen på en gang. Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have unge mennesker i Nordhavn - men 100 unge mennesker svarer til 4 gymnasieklasser, det kan vi nok integrere i området, men 270 boliger med unge mennesker svarer til et helt gymnasie, der skal bo her - det tror jeg, at der er nogle kloge mennesker, der var med til at lave lokalplanen, der har vurderet, at det kan man ikke integrere i området. Det vil ødelægge den meget fine balance vi har i dag i beboersammensætningen. Jeg mener derfor hverken man bør dispensere fra antal kollegie/ungdomsboliger, bolig størrelse eller fra de grænser der er for bebyggelsestætheden højdegrænse kvote m.m. Det ødelægger området, når der bliver dispenseret fra en iøvrigt meget tæt bebyggelse. Derudover har man da helt glemt at tage højde for, at der er bygninger ved siden af the silo, bil elevator, trappenedgang, cykelskur mm. Hvis der bliver bygget så tæt, vil der ikke være adgang for brandbiler eller redningsfartøjer iøvrigt. Jeg vil opfordre kommunen til at komme ud og besigtige forholdene inden man tager stilling til eventuelle fremtidige dispensationsansøgninger - det kunne klart have bidraget til en bedre forståelse af de udfordringer der er ved den foreliggende dispensationsanmodning. Visualiseringen har åbenlyst ingen hold i virkeligheden - der fremgår det ikke, at der er bygninger ved siden af the silo. Det bliver et nej tak her fra.

Indsendt af:

Ole Steen Pedersen

Dato: 28. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Dette høringssvar er ikke en indsigelse imod en forøgelse af antallet af kollegie- og ungdomsboliger i Århusgadekvarteret da jeg mener området sagtens kan rumme det ekstra antal unge mennesker som planen vil medføre. Derimod er det en indsigelse imod at vedtage et tillæg til lokalplanen hvor konsekvenserne af ændringerne ikke er tilstrækkeligt undersøgt og at lokalplantillægget dermed ikke er tilstrækkeligt oplyst. Støj. Ved Borgermødet d. 22. januar blev der fra flere sider udtrykt bekymring for støj idet unge menneskers døgnrytme afviger væsentligt fra almindelig familiedøgnrytme og mange omkringliggende lejligheder har soveværelser der vender direkte mod kollegiet. Den fremmødte arkitekt fra Henning Larsen Architects kunne ikke svare på disse spørgsmål og det var tydeligvis ikke et emne der indgik i projektovervejelserne. Da lokalplanændringen udover forøgelsen af antal ungdomsboliger også vil tillade et meget kompakt byggeri med en bygningsdybde på 13,8m inkl altan med et absolut minimalt gårdrum vil friareal i vid udstrækning være henvist til tagterrasser. Jeg mener således ikke kommunen i tilstrækkelig grad har undersøgt hvordan forøgelsen af koncentrationen af unge mennesker der har adgang til afholdelse fester og festivaler på tagterrasser vil påvirke eksisterende boligbebyggelse i negativ retning. Dette står i øvrigt i skærende kontrast til den eksisterende lokalplans undersøgelser af hvordan boligerne støjpåvirkes af den eksisterende havneaktivitet. Samme undladelse af vurdering af støjgener har tilsyneladende være gældende da konditaget på P-huset blev planlagt. Efter ibrugtagning blev naboerne plaget af støj om aftenen fra musik og højlydt ophold, med den konsekvens at man efterfølgende har måttet indføre brugsrestriktioner. Dette har kunnet lade sig gøre da der var tale om et p-hus med offentlig adgang, men det forholder sig anderledes med et privatejet kollegie. Under alle omstændigheder skal disse forhold løses i forbindelse med projektets planlægning. Cykelparkering. Lokalplantillægget ændrer ikke på kravet til cykelparkeringspladser der uændret anføres til 2,5 pr. 100m2, hvilket medfører at der kun regnes med at 2 ud af 3 beboere har behov for en cykelparkeringsplads? Virkeligheden er at unge mennesker i dag har mindst en cykel, da mange udover en bycykel også har en cykel til skovkørsel og landevejskørsel. Jeg mener derfor at kravet skal sættes væsentligt op for at undgå at fortove og byrumspladser bliver fyldt med henkastede cykler. Opsummering. Jeg håber med denne indsigelse at TMF og i sidste ende BR vil tage borgernes bekymringer alvorligt og lave en lokalplanændring der tillader opførelse af de nødvendige boliger til unge mennesker, men at disse opføres på en måde så eksistens med øvrige beboere i området bliver til glæde for alle parter og ikke giver grobund for uenigheder og ballade.

Indsendt af:

Birgitte

Dato: 28. januar 2018

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Torntoft

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Stop med kontinuerlige tillæg til lokalplanen! Det er i forvejen en blandet fornøjelse at bo omgivet af byggepladser, der trækker i langdrag, men oveni ikke at kunne regne med den lokalplan, vi alle har købt/lejet os ind i, det er frustrerende og skaber stor mistillid til KK, TKM og By og Havn. Vi tager med åbne arme imod de 100 ungdomsboliger, som den nuværende lokalplan har fremsat er passende for vores kvarter. Men ikke det tredobbelte! Det er hensynsløst overfor naboer og ikke bæredygtigt i forhold til mange praktiske forhold. Fx er der ikke afsat tilstrækkelig plads til cykler, som man i øvrigt naivt forudsætter at de studerende sætter ned i en alt for lille kælder. Dertil kommer jo alle gæster til kollegiet, hvor skal de sætte deres cykler? Hold jer til den lokalplan, som kompetente fagfolk har lavet for kvarteret.

Indsendt af:

Carsten og Hanna Velløv

Dato: 27. januar 2018

Svarnummer:

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Vi er stærkt bekymret for, at man ikke kan have tillid til de lokalplaner, der er gældende, når man køber en projektlejlighed i Københavns Kommune. Vi har købt en lejlighed i naboejendommen til byggefelt 1:24 under den forudsætning, at vi kunne stole på den information, som var tilgængelig på købstidspunktet. I april 2015, hvor vi købte, var det under forudsætning, at der skulle bygges erhverv på nævnte nabogrund. Da By&Havn ikke kunne sælge grunden (for høj pris) til erhverv skiftedes der taktik og der forsøges nu at presse knap 300 unge + gæster ind i et projekt, hvor der ikke er plads så mange, hverken inde eller ude. Vi er slet ikke imod, at der kommer ungdomsboliger i Århusgade kvarteret. Vi er faktisk flyttet til området p.g.a. den diversitet, der forventes i området og den hensigt, der er for at skabe et kvarter, hvor der både er liv og handelsmuligheder. Vi er dog stærkt imod, at der samles 270 unge (+ kærester, venner m.m.) på et byggefelt, som er alt for lille til det formål. Et antal på 100, som der er mulighed for i den eksisterende lokalplan, forekommer at være passende. Vi er desuden bekymret for: 1) De støjgener der må komme fra et kollegie med mulighed for fester på tagterrasser, hvor det formodes, at der vil opholde sig op til 600 mennesker på én gang, og hvor opholdsarealerne vil ligge lige ud for naboernes opholdsarealer og soveværelser. 2) Tætheden til nabobygningerne, manglende lysindfald (2 store siloer hhv. øst og sydvendt) mv. 3) De gener der vil komme fra et meget stort antal cykler, som der ikke er plads til hverken i projektet eller i de omkringliggende områder 4) De manglende muligheder der er for, at redningskøretøjer kan komme frem til Kollegiet, naboer samt Kronløbsøen. Vi er desuden stærk bekymret over den totale mangel på beboerdemokrati, der har været i denne sag, vi føler slet ikke, at der bliver hørt til vores bekymringer. Der er masser af egnede grunde i området, hvor nabogrundene endnu ikke er bebyggede. Det foreslåes derfor, at projektet flyttes til en grund, hvor naboer på forhånd er klar over, hvad der kommer til at ligge på nabogrunden, eller at antallet reduceres til ca. 100 kollegieboliger, som oprindeligt planlagt i lokalplanen.

Læs høringssvar fra Carsten og Hanna Velløv

Indsendt af:

Pierre Adam

Dato: 26. januar 2018

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

Nordhavn

Postnr.:

2150

Tillæg nr. 3 vedrørende lokalplan 463, opførelse af kollegiet på grunden mellem The Silo og Kronløbshuset (Byggegrund 1:24). Det er meget bekymrende at Københavns Kommune samt By&Havn ikke overholder de oprindelige lokalplaner, og dermed ikke udviser respekt for de beboere som har købt deres bolig ud fra en eksisterende plan. Det er langtfra godt, for udviklingen i Nordhavn. Havde ”lokalplan 463” nu drejet sig om en pæn lille bygning, med plads til 100 unge mennesker, så kunne det nok indgå positivt i det lokale miljø, men 275 eller 300 unge mennesker, det er jo vanvid, og det vil ikke kunne integreres. Støjgener, og et vildt kaos med cykler bliver dagligdag. Mange unge mennesker vil tiltrække flere unge mennesker, og det vil presse hele Nordhavn og have en negativ betydning for alle beboerne i området. Unge mennesker er meget i det offentlige rum, og da især, hvis deres boliger er små, og, i og med at vandet bliver medregnet i vores rekreative arealer i Nordhavn, betyder det at vores små og nærmest ikke eksisterende grønne områder vil komme under et voldsomt pres. Jeg oplevede på Borgermødet/Høringerne at det var et skuespil, og ikke et seriøst forsøg på at høre beboernes mening. Billedmaterialet i forslaget til lokalplanstillægget er vildledende og manipuleret. Det afspejler ikke virkeligheden, idet bygninger imellem The Silo og byggefelt 1:24 er udeladt, og højden på bygningen er ikke realistisk set i forhold til eksisterende bygninger.

Søgefelt

Del

Århusgadekvarteret i Nordhavn tillæg nr. 3 - lokalplan nr. 463-3

Høringsfrist:

Sider