Høringssvar vedrørende Århusgadekvarteret i Nordhavn tillæg nr. 3 - lokalplan nr. 463-3

Høringssvar til tillæg nr. 3 til lokalplanen for Århusgadekvarteret nr. 463. Vi er imod lokalplanstillægget. Da vi i efteråret 2015 - som førstegangskøbere af vores drømmelejlighed - skrev under på en lejlighed i en nabobygning til byggefelt 1.24, fik vi at vide, at der skulle bygges erhverv. Vi overvejede meget grundigt, om vi skulle flytte til Nordhavn. Vi listede alle de ting, der var for og imod at flytte til Nordhavn, og så læste vi ikke mindst lokalplanen et par gange. En af de ting, vi var bekymrede for, var tætheden i bydelen. Vi var fuldt bevidste om, hvor tæt der bygges herude. Vi har et hotel til den ene side, hvor man – med en ulovlig byggetilladelse? – har bygget en meget bred karnap ud midt på bygningen, så der er utrolig lille afstand imellem de to bygninger. Gaden imellem de to bygninger er rettelig en gyde, man aldrig går ned ad. Der bliver kun kørt i bil. Der er så mørkt, så mørkt, og indsynet mellem de to bygninger er helt utroligt godt på den kedelige måde, da alle bygninger her i Nordhavn består af meget store vinduer. Dermed ville erhverv til den anden side være dejligt, da erhverv jo går hjem ved femtiden og dermed er der privatliv… trods tætte bygninger. På et eller andet tidspunkt i de 19-20 måneder vi ventede på, at vores lejlighed stod klar, fik vi at vide, at der blev bygget boliger. Fint nok, tænkte vi. Vi var bare glade for, at vi snart skulle flytte. Dagen efter at vi flyttede ind, stod By & Havn på et Nordhavnsmøde og præsenterede et næsten fuldt flyvefærdigt kollegieprojekt til 300 studerende og talte om det, som om det da var en formsag at få igennem. Det stiller mange beboere i Nordhavn sig uforstående over for, og By & Havns skalten og valten med kvarteret er utrygt og provokerende. Man må antage, at der før den vedtagne lokalplan, er gået endog meget grundige overvejelser, og man har vel trukket på alle sine erfaringer fra andre bydele. Man har i lokalplanen en tydelig holdning til, hvordan byggeri skal se ud, og hvilke krav det skal opfylde. Dem skal By & Havn og de udviklere, de handler med, så bare også opfylde. Jeg forstår slet ikke, hvordan By&Havn, velvidende at lokalplanen foreskriver 100 kollegieboliger, lader en udvikler hyre et arkitektfirma til at tegne et kollegium til 300. Vi har intet imod, at der i byggefelt 1.24 – eller i et andet byggefelt - kommer et kollegium til 100 studerende. Intet. Men vi kan slet ikke forstå, hvordan man kan stuve 300 studerende ind på et kvarterets mindste byggefelter. Bebyggelsesprocenten på max 180% i henhold til Københavns Kommunes lokalplan 2015 overskrides mange gange. Jeg kan forstå, at den ville blive på 480%. Vi har heller ikke noget imod, at der bygges 300 kollegieværelser fordelt rundt omkring i flere kollegier i Århusgadekvarteret, Kronløbsøen og Sundmolen. Ved at fravige fra bestemmelsen på de 12 meter bygningsdybde giver man bygherre lov til at bygge mørkt og trangt. Hvorfor tillader man unge mennesker at bo i mørke rum, når de vel at mærke kun har et rum, men ikke hele boliger? Har studerende ikke krav på dagslys? Kunne man overveje at åbne bygningen op ud til Fortkaj og dermed lade der være indgang fra Fortkaj? I henhold til forslaget er der tre relativt små køkkener på hver etage, der skal kunne rumme 18-20 mennesker hver. På tegningen ser de ud til at blive på 36-40 kv.m. Det giver for mig at se ingen mening i et moderne Danmark. . Vi kan forstå, at man ikke har tænkt sig at fravige de 2,5 cykelpladser pr. 100 kv.m. Det vil sige, at der kommer til at mangle omtrent 100 cykelpladser, alene til kollegiets beboere. På borgermødet den 22/1 præsenterede UMEUS også deres projekt med læsesale, hvor beboerne netop kunne medbringe medstuderende, som kunne bruge faciliteterne. Deraf endnu flere cykler. Der er stort set ingen cykelstativer i Nordhavn og allerede på nuværende tidspunkt står der på gaden mellem The Silo og den tomme grund en del cykler, da der er mange gæster til Restaurant Silo, som kommer cyklende samt til By & Havns udstilling Himmel og Hav. Det kommer til at vælte rundt med cykler i den smalle gade. Jeg har nu deltaget i tre borgermøder, to med By & Havn og et med Miljø og Teknikforvaltningen. Alle tre møder var præget af frustrationer og ærgrelse og vrede. Borgerne er vrede, fordi By & Havn slet, slet ikke lytter til de beboere, som har investeret en del penge i de dyre kvadratmeter og flyttet tidligt til Nordhavn. Der er så meget plads ude i Nordhavn. Det må da være muligt at søge kompromisets kunst og for eksempel bygge et kollegium til 100 mennesker i Århusgadekvarteret samt et større kollegium i et område, som ikke er blevet bygget så meget op som Århusgadekvarteret trods alt er, fx Levantkaj ved siden af Den internationale skole. Der er fine udendørsfaciliteter og metrostationen står klar vel omtrent samtidig med byggeriet ville gøre.